»Wlliam«, »Hiyab«, »Abdek«, »Islam«, »Inger Marie« står der på en række garderobekasser, som er stoppet med multifarvede termostøvler, elefanthuer og flyverdragter. Børnehaven Nordstjernen huser alle de børn i børnehavealderen, der bor i den nordlige del af Langeland: 18 danske børn og 8 asylbørn.
Nordstjernens leder Susse Lentz er ikke i tvivl om, at den relativt store andel asylbørn er med til at sikre, at familier, som er bosat på Nordøen, ikke er nødt til at køre 20 kilometer sydpå til børnehaven i Simmerbølle.
»Rent menneskeligt tror jeg på, at jo større viden børn får om andre mennesker, jo mere rummelige bliver de. Men hvis vi tager de økonomiske briller på, er det også klart, at asylbørnene er med til at holde liv i børnehaven,« siger hun.
Den samme melding lyder ude på legepladsen, hvor 62-årige Claus Vedkær, som arbejder i SFO’en, låser mooncars og legetøjstraktorer ud af et skur til Roman og Hamid. Flaget i flagstangen blafrer stik nord, samme retning som grenene på de bare træer vender, og sneen fyger hen over asfaltunderlaget. Claus Vedkær er iklædt kedeldragt, træsko og arbejdshandsker. Han har ikke haft så mange børn i SFO’en, som han har nu, siden hans egen datter gik ud for ti år siden. Og det er ikke bare på legepladsen, han kan mærke Langeland Kommunes såkaldte asylindustri, som dækker over, at kommunen driver fem centre på øen og 13 centre andre steder i landet. Den kan han også tydeligt mærke i sit privatliv. Fra april er der nemlig ikke nok timer til ham i SFO’en, og de job, som den tidligere militærmand og landmand har søgt, er alle inden for asylområdet.
Heller ikke Nordskolen, som også holder til i den røde murstensbygning, ville eksistere, hvis det ikke var for asylbørn, mener Claus Vedkær.
Så sort mener Nordskolens leder, Jens Winther, dog ikke, det ser ud, men han anerkender, at flygtningeeleverne betyder en hel del. For eksempel at den lille skole, som har cirka 80 danske elever og 16 flygtningelever, nu har tre ekstra medarbejdere ansat. Men også på et helt lavpraktisk niveau kan skolelederen se konkrete fordele. For eksempel betyder flere ansatte, at de kan sætte flere værksteder og aktiviteter i gang. Han har også fået en opringning fra en lokal fodboldklub, som havde problemer med at stille hold og derfor fik flygtninge med på holdet. Og sidste år bevilligede Udlændingestyrelsen penge til en bus, som kunne køre flygtningeeleverne til svømning i Svendborg. Det kostede ikke meget for Jens Winther at opgradere bussen til en større model, så de danske elever også kunne få den svømmeundervisning, som de ellers ikke har haft mulighed for til daglig.
»Når vi slår det sammen, kan vi meget mere. Det er den slags muligheder, vi hele tiden søger,« siger han.
Bekymringer forsvinder
Den indstilling møder man vidt og bredt på Langeland. Også uden for øen har man fundet ud af, at der er penge i asylcentrene, fortæller Birgitte Romme og Zachary Whyte, som er antropologer på Københavns Universitet og har lavet feltarbejde i Jelling, på Norddjurs og på Langeland. Det er der kommet rapporten ’Den nye landbefolkning – Asylcenterets betydning og konsekvens for lokale fællesskaber i danske landdistrikter’ ud af. I den konkluderer de blandt andet, at de bekymringer, som mange borgere landet over udtrykte på borgermøder, før asylcentrene kom, i høj grad er forsvundet i dag.
Især tre bekymringer gik igen på borgermøderne: faldende huspriser, øget kriminalitet og frygt for at blive løbet over ende.
»Men folk har efterfølgende set, at der ikke sker noget med huspriserne, og det tværtimod heller ikke er godt for huspriserne at være nabo til en tom bygning,« siger Zachary Whyte.
»Og de ser, at asylcentrene afhjælper skolerne fra at lukke. Asylcentrene bliver en del af større forsøg på at opretholde et lokalsamfund med velfærdsinstitutioner,« tilføjer Birgitte Romme, som mener, at der i yderområderne er en grundlæggende fornemmelse af, at staten og velfærden har trukket sig længere og længere væk, og at man bliver nødt til at klare sig selv.
»Man er nogle steder vant til, at hvis man skal have gadebelysning, så laver man en bingoaften, hvor man samler penge ind til det.«
Hun mener, at centrene bliver en slags »kollektiv prøvelse på, hvor stærke vi er som lokalsamfund«.
»Hvis først min nabo og jeg begynder at skændes om flygtningene, så bliver vi splittet. Mål nummer ét er at holde sammen.«
Den lokale pragmatisme, som de to antropologer er stødt på, eksisterer på tværs af politiske tilhørsforhold. For selv om Dansk Folkeparti især får opbakning i yderområderne, betyder det ikke, at disse vælgere nødvendigvis er kritiske over for asylcentrene.
Det er Elisa Hansen, som er er lokalpolitiker i Langelands byråd, et godt eksempel på. Hun skiftede i december fra Dansk Folkeparti til Venstre, netop fordi hun var uenig med sine daværende partifæller om kommunens drift af asylcentre.
»Vi har 700 asylansøgere på Langeland, og det er vi nødt til, hvis pengene skal slå til. For mig er det et spørgsmål om at bevare Langeland som en selvstændig kommune. Partiet mener, at det er forkert, at vi driver asylcentre både lokalt og i andre kommuner, men der går jeg måske mere ind og ser på kommunens husholdningsbudget,« har Elisa Hansen sagt til Fyens Stiftstidende.
Ahmad og Juoan fra Syrien handler ind i Dagli’Brugsen i Tullebølle. De bor på byens nedlagte skole, som er blevet til et asylcenter for teenagedrenge i alderen 13-17 år.
Kædereaktion
Mens regeringen og KL for øjeblikket diskuterer, hvem der skal betale regningen for de mange asylansøgere, som for tiden bliver placeret rundt omkring i landet, viser rapporten fra Birgitte Romme og Zachary Whyte, at der også er en anden side af sagen. Forskerne peger på, at asylcentre som dem på Langeland indgår i et større kredsløb: Når der er en skole, flytter de lokale ikke ind til Rudkøbing. Når der er lokale indbyggere, er der en købmand. Og når der er en købmand, er der en sponsor til fodboldklubben.
Det kredsløb har Henrik Andersen, brugsuddeler i Daglig Brugsen i Tullebølle, som ligger midt på øen, forstået. Information møder Henrik Andersen, som har stribet slips på og en hobbykniv i skjortelommen, på hans kontor oven på Brugsen. Vi ankommer samtidig med to spinkle flygtningedrenge i dynejakker, som hver køber en ramme Pepsi, som de spænder fast på deres mountainbikes og dækker til med refleksveste, inden de tager cykelhjelme på og triller mod byens nedlagte skole, som siden marts sidste år har huset uledsagede teenagedrenge.
Henrik Andersen besluttede sig tidligt for at støtte projektet. Sammen med byens bager og idrætsforening arrangerede han et velkomstarrangement i hallen. Her fik asylansøgerne en ’goodiebag’ med produkter fra Coop – både for at de skulle føle sig velkomne, men også for at »vise, hvad vi har i Brugsen«. Han købte også et sortiment »etniske varer« hjem til butikken, men de vakte mere interesse hos de danske kunder end centerets teenagedrenge, som primært køber toastbrød, cola og kylling. Omsætningen fra det salg har ikke ligefrem medført flere ansatte i butikken.
Men det er »synergieffekten«, Henrik Andersen har fokus på.
»Vi støtter dem på asylcenteret, så pengene nok havner hos os, hvis de eksempelvis skal afholde et arrangement. På den måde fodrer vi hinanden. Hvis vi siger nej tak til pengene, så lægger de bare centeret et sted i Jylland,« siger han og tilføjer, at Fyns Politi nu kommer oftere forbi Langeland i deres rutinemæssige patruljering omkring distriktets asylcentre.
»Det kan betyde, at de, som kører bil, når de har drukket, bliver stoppet,« siger han.
Dårlige jokes
I starten hørte Henrik Andersen et par »dårlige jokes« om flygtninge og deres hudfarve blandt nogle af butikkens kunder. Han gav personalet besked på at slå ned på den slags på en høflig måde.
»Skal sådan et projekt lykkes, så skal den slags jokes stoppes. Vi har fra start sagt, at vi ikke vil spille med på den leg. Vi kan ikke leve med, at det splitter. Jeg kan ikke undvære halvdelen af mine kunder. Så eksisterer vi ikke om ti år som lille butik,« siger han og tilføjer, at det eneste problem, han har haft, er, at de unge forsøger at lave ID selv for at få lov at købe tobak.
»Det er ligesom alle andre unge mennesker. Det er ikke anderledes end en efterskole.«
Af alle de mennesker, som Information har stoppet rundt omkring på Langeland, er det kun en enkelt, som ikke vil have sit navn i avisen, som er utilfreds med øens asylindustri.
Agnete Rosenfeldt bor ved siden af centeret i Tullebølle. Hun ville nok hellere have beholdt den gamle skole, men de nye naboer generer hende ikke.
»Inden de kom, var jeg nok lidt bekymret. Men nu mærker jeg ikke noget til dem. Ikke andet end at vi mærker liv, og der er nogen, der griner og leger og siger hej.«
Den lille modstand, som stadig er tilbage, bunder ofte i en fejlagtige myter og forvirring om, hvor pengene til asylansøgere kommer fra, fortæller Zachary Whyte:
»Når kommunebilen kommer med mad til asylskolen, tænker nogen: ’Har vi så færre penge til Langelands ældre?’ De bliver mindet om et allerede eksisterende problem.«
Men bekymringerne fra borgermøderne om huspriser og kriminalitet ændrer sig primært til at handle om mere lavpraktiske hverdagsrelaterede ting. For eksempel hvis asylansøgerne cykler i den forkerte side af vejen, cykler tre på en cykel, sviner eller larmer.
»Det handler dels om, at de er dødsensangst for at køre dem ned. Men også om, at det ser rodet ud. Det er ud fra en ’sådan plejer vi ikke at gøre-logik’,« siger Birgitte Romme, som også mener, at den anderledes adfærd i det offentlige rum nogle gange aflæses som mangel på respekt over for lokalsamfundet.
»De tænker: ’okay, vi har accepterer, at I er her. Vi vil jer faktisk gerne. Når I sviner, så oplever vi det som, at I ikke vil os’.«
Mere end asylansøgere
Selv om det kan virke koldt og kynisk at have en profitorienteret tilgang til flygtningekrisen, er det samtidig også en tilgang, der åbner for, at flygtninge lokalt kan være alt muligt andet end asylansøgere, mener Birgitte Romme.
»I værdidebatten kan man ikke bare holde op med at være muslim eller sort. Men du kan holde op med at cykle i den forkerte side af vejen. Det er noget, du kan handle på.«
Hun mener, at tilflyttende københavnere ville blive mødt med den samme indstilling.
»Det handler langt hen ad vejen mere om, at de ikke opfører sig som lokale, end at de for eksempel er muslimer. På sin vis er det befriende, for så kan de lige så vel holde op med kun at være asylansøgere og også bare være kunder, fodboldspillere og elever. Det rum opstår aldrig i værdidebatten.«
Så er der gabende tomt med kommentarer.
Når der en sjælden gang berettes noget positiv om flygtninge og migranter så har de ellers så ivrige debattører åbenbart intet at sige.
curt jensen, min anbefalingsknap virker ikke, ellers havde jeg da for længst anbefalet artiklen.
"Det er ligesom alle andre unge mennesker. Det er ikke anderledes end en efterskole." siger brugsuddeleren om de unge flygtninge, der prøver at snyde sig til at købe smøger. Han lyder som en rar mand.
På sporet af den tabte tid
I ungdommens fagre tid, når vi lagde til i den næste lystbådehavn, var et fast højdepunkt nogle gange at genopfriske denne ritualiserede metafor – ’sorte piger på kajen’ - hvilket såmænd bare betød, at her bliver vi liggende lidt - nogle af fædrene havde nemlig sejlet med ’Skoleskibet Danmark’ og var blevet maritimt uddannet til at blive søfolk i handelsflåden og havde påvirket deres sønner ved at prøve være morsomme – en disciplin kjøvenhavnske brokvarterbisser og godhedsramte bolværksmatroser ikke altid fanger … ;-)
Nu er virkeligheden så åbenbart blevet importeret som en reel mulighed på Langeland af alle steder, i starten nok mest med drenge, men næste gang vi lægger til i f.eks. Rudkøbing er det bare med at holde bøtte og ikke joke, men drikke Coke, så hele det vittige mandskab ikke risikerer at blive stemplet som racister og kørt væk i den blå kommunebil - man sender herfra en hilsen til søens folk, de må som bekendt lide … ;-)
Måske kunne importen ligefrem medvirke til, at få genetableret ’Sydlangelands Maritime Efterskole’ i Bagenkop – her kan de så få mulighed for at nyde sejlsportens sunde fornøjelser og måske sejle i Folkebåde – ellers er der jo altid ’Magleby Efterskole’, passende nok for elever med læse- og skrivevanskeligheder – inden drengene bliver beordret af øen og flyttet til andre egne af landet og ’Dagli' Brugsen’ i Tullebølle definitivt må lukke …
Jeg forbliver &c.
Jan Weis: "...ikke joke, men drikke Coke..."
Der er gået en stor rimsmed tabt i dig, Jan Weis. Jeg glæder mig til at se, hvilke poetiske udfoldelser det vil inspirere Grethe Preisler til. I mellemtiden kan jeg divertere med det (af hensyn til svenske følelser bortcensurerede) sidste vers i bolværksbissernes internationale kampsang:
"Vor skipper prygled' konen
båd' gul og blå hver dag,
så blev hun hejst i mastens top,
det var det svenske flag,
og helledusseda osv. etc."
:-)
Den der kun tar spøg for spøg.........
Hvilken vækst - at få fyldt SFO´en....? Vi kunne opnå det samme ud fra at hælde de samme penge i Langeland direkte.
flere mennesker på overførselsindkomst er ikke ensbetydende med vækst. Så kan de være nok så søde, men det er ikke vækst. Der skabes ikke værdi, der pumpes penge i et område. Så nej dette er alene en påtaget ønsketænkning. Men lad os nu se hvordan regnestykket ser ud om 10-20 år.
Peter Nielsen: "Vi kunne opnå det samme ud fra at hælde de samme penge i Langeland direkte."
Måske, men på denne her måde hjælper vi nogle unge mennesker, der har hjælp behov, samtidig med at vi hjælper et lokalsamfundet til at overleve som lokalsamfund. Hvad er det man siger - det er bedre at give folk en fiskestang end at give dem en dåse makrelsalat. Hvis du forstår hvad jeg mener.
Meget positiv rapport , men aktiviteten er betalt med offentlige midler (indkrævet via skatter og afgifter).
Det interessante er, om der hen ad vejen skabes en selvbærende aktivitet i området, så området ikke mere behøver "kunstig åndedræt" udefra.
De pågældende asylsøgere vil i øvrigt formentlig forlade området lige så snart de får muligheden for at komme til et mere "spændende" sted ( arbejdsmæssigt, uddannelsesmæssigt , kulturelt o s v ) i Danmark eller i et andet land i EU ?
Når man flytter offentlige arbejdspladser ud med tvang og reducerer effektiviteten af de offentlige institutioner, og pumper et meget større beløb i øvelsen end man vil være ved er det også for at hjælpe lokal samfundene. Og de bliver ikke flyttet hen de steder hvor lokal samfundene er truet på deres eksistens på grund af massiv centralisering i forbindelse med kommunalreformer med videre.
Hvad galt er der i at få en sidegevinst i forbindelse med modtagelse af flygtninge og immigranter og skabe liv i de truede lokalsamfund med midler der skal bruges alligevel.
Den LLR-garanterede "STRAKSOPBREMSNING" har jo som alt andet vist sig at være vindsteg og luftfrikadeller fra LLR. Selv om de forsøger at holde valgløfterne ved at ødelægge Danmarks internationale renomme og lægge op til en dom for brud på internationale konventioner.
Man kan selvfølgelig også skabe vækst ved at ødelægge de danske kyster for at få en kortvarig gevinst eller tillade landbruget at ødelægge natur og vandløb for at fortsætte en industrialiseret produktionsform hvor forureneren i modsætning til alle andre får betalt for forureningen af offentlige midler. Det er investeringer i arbejdspladser der svarer til at tisse i bukserne i frostvejr for at holde varmen.
I begyndelsen er det staten der betaler alle pengene, det hører vel også med. Hvor er det tankevækkende at to medarbejdere fra København har bevæget sig helt over til Langeland. Gud ved hvilken modtagelse flygtningene havde fået København, hvor de rare mennesker sender deres afkom i indvandrerfri skoler og hvor naboen er ukendt for mange ? Zachary Whyte er hovedkilde til Rick Noack som ufortrødent skriver i Washington Post og fremstiller Danmark som et kryptofascistisk land. Den rare historie fra Langeland har han dog ikke fortalt Rick Noack, mens Danmark hele tiden beskrives som et land der ikke tager imod flygtninge og sammenlignes med Sverige og Tysklands enorme mængder, men ikke med andre lande i Europa, som fx UK eller Frankrig som stort set ikke modtager nogen og slet ikke kommer op på tallene fra DK. Hvilke rettigheder flygtningene har i Danmark nævnes naturligvis ikke.
En historie der fremstiller DK som det dumme svin i Europa kan jo holde fokus væk fra USA, som stort set ingen flygtninge tager fra Mellemøsten og i hele 2015 har modtaget 70.000 flygtninge. Den største gruppe er fra Sydøstasien. Dette tal ville svare til at DK skulle modtage godt 1000, skriver tusind flygtninge.
Der er sandt for dyden i DK en rædselsfuld signalpolitik og der trampes løs i spinatbedet. Holder man imidlertid tallene op så er Danmark et af de lande som tager flest flygtninge per indbygger, ikke som Sverige og Tyskland, men de er jo også røget ud i problemer som de selv nu er ved at fortvivles over. UK har fx taget omkring 35.000 asylansøgere altså færre end DK, ikke desto mindre beskriver også britiske aviser DK som helvede på jorden. Måske fordi det kan holde øjnene væk fra de rædselsfulde forhold ved Calais. Frankrig modtog omkring 75.000 eller færre svarende til en tredjedel af hvad DK modtager per indbygger. Flygtningene vælger jo bl.a. Frankrig fra fordi man der lever under rædselsfulde forhold. Frankrig fremstilles imidlertid ikke som et monster. Så er det naturligvis lettere at pisse på DK og selvpiskerne her har kronede dage.
Det er nu nyt for mig at denne solstrålende fremtid også kan sikres uden kvinder. Men de forskellige "do good'ers" har måske en hemmelig opskrift?
48 mia. frem til 2020. formentlig mere for måske at integrere flygtninge. dem der påstår at et asylcenter skaber vækst er ikke velforvaret. Bevares, vi skal have flere folk ansat i skoler, sfo´er, læger, sygeplejersker, sikkert også politi. Når de kommer ud fra asylcentrene og ud i samfundet, hvad så? hvor skråsikre er vi på at denne bølge af flygtninge vi har nu skal være ret meget anderledes end tidligere, og lige ud af det blå skal kunne øge væksten.
man har måske en tyrkertro på at de alle er ingeniører, læger, softwareprogrammører etc. men det er ikke hele sandheden. Deres kompetenceniveau er langt fra det niveau vi har i danmark, så de kommer til i første omgang at skulle tage lavtlønsjob. Så har vi debatten om indslusningsløn...jamen hvis de er så gode, så er det jo ikke nødvendigt. indslusningsløn bekræfter netop det faktum at det ikke er en økonomisk gevinst men derimod en omkostning. Så kan man være enig eller uenig i om vi skal tage imod så mange flygtninge, men de er ikke en umiddelbar gevinst.
Niels Nielsen, tiden må vise om vi lærer dem at fiske eller om vi bare fodrer dem med fisk, som vi tidligere har gjort. Det er jo det samme som med Ulandsbistanden - vi har endnu ikke lært én eneste at fiske selv, til gengæld har vi etableret adskillige samfund der lever af almisser. Eksemplerne er der mange af.
Hvis det skaber så meget vækst, ved at havde flygtning boede i kommunerne, hvorfor brokke kommuner sig så?
Siger, at de må skære på velsfæren, for at få råd til flygtningen.
Og det er borgmester, fra alle partier, der siger det.
Men dem, der tjener på flygtninge, er selvfølgelig godt tilfreds.
Vi taler om at der på Langeland er asylcentre, altså de centre og lejre, hvor flygtninge bor som ansøgere om asyl i DK. Og hvor de kan bo i mere end et år før deres sag er endeligt afgjort, med besked om de får asyl i DK eller ej. Og jo, staten betaler udgifterne til asylcentrene. Men vi bør også huske på en ting til; Langeland er det nogen kalder for en udkantskommune. Og i kommunerne i udkanten eller i vandkanten af DK er man faktisk glade for asylcentrene, fordi det bringer liv, børn, og bedre, hvis ikke ligefrem glade dage, til kommuner som Langeland.
Her se vi netop det økonomiske kredsløb udfoldet i fuldt flor: Der er forældre og unge mennesker der handler i Brugsen, det betyder at Brugsen kan blive ved med at være der, det betyder så at Brugsen bliver sponsor for fodboldholdet, det betyder så at de her forældre og unge mennesker, og børnene også, bliver kunder i Brugsen. Og at man kan beholde sin skole....så folk kan flytte til byen. Og det er en del af det økonomiske kredsløb, mange især borgerlige økonomer ikke har forstået, og nok aldrig kommer til at forstå! at vi alle er afhængige af hinanden. Også når vi taler om økonomiske fællesskaber....fordi det netop er de sociale fælleskaber, der skaber de økonomiske fællesskaber, ikke omvendt.
Karsten Aaen - importen er desværre næppe bæringsdygtig
Et holdbart økonomisk kredsløb kan du ikke tale om, indtil videre bliver økonomien fløjet ind fra det omkringliggende samfund på Statens foranledning, og effekten kan du vurdere på Brugsens omsætning, den meldes af brugsuddeleren til at have været minimal …
Da de nye kunder fortrinsvis er asylansøgere vil øen nok på kortere eller længere sigt igen miste de fleste, og så er langelænderne tilbage ved udgangspunkter og hele glansbilledhistorien falder sammen som en soufflé, hvor luften og glansen er forsvundet - desværre …
For at du skal kunne tale om et bæredygtigt økonomisk kredsløb kræver det arbejdspladser med værdiskabende produktion, men de er forsvundet af øen i de seneste mange år, så fremtiden peger snarere tilbage til fortiden og er bare udsat en kortere tid for skattepenge …
Peter Nielsen, Deres kompetenceniveau er langt fra det niveau vi har i danmark, så de kommer til i første omgang at skulle tage lavtlønsjob.
om udlændinge bliver nødt til at tage lavtlønsjob har kun i de færreste tilfælde at gøre med deres kompetenceniveau, men langt oftest med det simple faktum at de kommer fra et andet land.
Der findes et hobetal af udenlandske akademikere, ingeniører mm. med kompetencer mindst lige så gode som tilsvarende danskeres og som kun kan overleve ved at køre taxa eller skubbe pizzaer i ovnen.
At overvurdere sig selv og undervurdere/rakke ned på alle fremmede er desværre en af de mere fremtrædende danske særegenskaber.
Hobetal af ligeså kvalificeret arbejdskraft som danskernes.
Curt du kunne blive virkeligt rig og samtidigt pudse glorien:
Jeg kender en masse virksomheder som efterspørger kvalificeret IT uddannede folk. Du kender dem i hobetal, kan du ikke formidle kontakten til mig så? Fordi lige nu skal vi til Øst europa og Asien for at finde kvalificeret arbejdskraft, og selv der er der utroligt mange udfordringer og omkostninger, og vi kan stadig ikke finde nok kvalificeret arbejdskraft.
Tror du virkeligt at virksomheder i vækst, som er afhængige af kvalificeret arbejdskraft, lader en masse løbe rundt her i Danmark, uden at samle det op?
Curt Jensen, det passer ikke. Du ved det godt, men lad is lege lidt med din naivitet. Langt størstedelen der kommer hertil er måske uddannet. Disse uddannede mennesker er fra et uddannelsessystem der er langt fra et dansk niveau. Et par enkelte hist og her har måske endda en bedre uddannelse end dem vi kan gå i Danmark, men de er undtagelsen.
Fortsæt du bare med at tro på det, og tro endelig på julemanden også, han findes bare du tror på ham.
@Robert Kroll
Hvad fanden mener du med "Kunstigt åndedræt"
Er Danmark at opfatte som et sammenhængende land må alt dette vrøvl ophøre.
Landets tidligere ledelse har tidligere fastslået at det er bedst at alle landets beboere bor i byer, og det har de så lovgivet efter. Nu skal vi så OVENIKØBET slås med alt dette vrøvl og småbrokkeri fra alle de selvfede-sig-selv-nok-og "Gud hvor er der dejligt på landet I FERIEN"- storbyboere småklynker over at de: "skal betale til udkantsdanmark" Gud fri mig !
Kære Troels Brøgger (kl 20.17)
Danmark er et frit demokratisk land, og i et sådant land bestemmer vælgerne, hvem , der skal være i Folketinget, hvilken politik der skal føres , og vælgerne kan frit vælge , hvor de vil bo.
Og der er altså objektivt set meget "begrænset forståelse og efterspørgsel", når det gælder "udkants-Danmark".
Hvis du kan overbevise folk om , at udkants-Danmark er selvbærende og et godt sted at investere, bo og arbejde, så vil folk nok strømme til i store skarer ?
Det er i øvrigt ikke kun i Danmark, at "udkanterne" har problemer - det samme ses i det øvrige Norden og for den sags skyld i alle andre lande - og det til trods for energiske forsøg både her og der på at "puste liv" i "udkanterne".