Læsetid: 5 min.

Blind skal skrive på computer som led i arbejdstræning

Det lyder som en vits, men er sandt: I stedet for at få førtidspension afhentes en 57-årig næsten blind kvinde to gange om ugen i taxa for at skrive linjer på en computer som led i en arbejdstræning. Krølle, der har været stofbruger i mere end 30 år, tigger stadig på gaden, mens han venter på, at hans arbejdsevne skal afklares
Carol Rask er blind på det ene øje og har stærkt reduceret syn på det andet. Alligevel tvinges hun i aktivering én time to gange om ugen.

Carol Rask er blind på det ene øje og har stærkt reduceret syn på det andet. Alligevel tvinges hun i aktivering én time to gange om ugen.

9. januar 2016

Måske husker du artiklen om den 57-årige Carol Rask fra Næstved, der som arbejdstræning blev sat til at kontrollere udløbsdatoerne på varerne i Brugsen, selv om hun var så godt som blind?

Nu sættes hun til en time to gange om ugen at kopiere linjer fra et regneark ind på en computer. Den tidligere tekniske tegner indgik i Informations artikelserie i august om førtidspension, men hun har ikke været lige så heldig som Christina Fleischer, der som omtalt på foregående side endelig har fået førtidspension efter 19 psykiatriske indlæggelser.

Læs også: Først efter 19 indlæggelser fik Christina Fleischer sin førtidspension

Ganske vist har Carol Rask nu mistet så meget af sit syn på grund af en uhelbredelige bindevævssygdom, at hun har kunnet blive medlem af Dansk Blindesamfund. Men det har ikke bragt hende nærmere en førtidspension. For trods det forværrede syn skal Carol Rask fortsætte i det ressourceforløb, hun blev placeret i af Næstved Kommune i februar 2015, da den afslog at give hende førtidspension.

Selv om hendes egen læge ikke mente, at Carol Rask havde nogen erhvervsevne tilbage, var kommunens rehabiliteringsteam af en anden opfattelse. De mente tværtimod, at der »fortsat er mulighed for generel udvikling af funktionsevnen« hos den næsten blinde kvinde, der også døjer med seneknuder i hænderne og sårdannelser på ryggen som følge af den uhelbredelige bindevævssygdom.

Som teamchef Jeanette Falkenstrøm fra Næstved Kommune formulerede det i sommerens serie, hvor Carol Rask fortalte om sine vanskeligheder, havde kommunen nemlig pligt til at undersøge, om den enkelte borger kan arbejde, også selv om det kun er et par timer om ugen.

»Vi prøver altid at undersøge det så skånsomt som overhovedet muligt. Det er ikke meningen, at borgeren skal få det dårligere,« tilføjede teamchefen tilbage i august.

Hovedpinepiller og så i seng

To gange om ugen bliver Carol Rask hentet i taxa på sin bopæl og kørt godt fire km til Næstved Ressourcecenter. Efter en times tid på centret bliver hun kørt tilbage i taxa. Sådan har det været siden november, og sådan skal det fortsætte i hvert fald til februar.

Når hun kommer hjem fra centret, er hun som regel nødt til at tage et par hovedpinepiller og gå på hovedet i seng, fortæller hun.

»Mine øjne svier, og det gør ondt, og jeg er bare så træt,« siger hun og forklarer, hvad hun sættes til på ressourcecentret: »Jeg sidder foran en computer og skal kopiere ting fra et regneark. Der er zoomtekst på skærmen og et tastatur med meget store bogstaver. Men det tager en krig for mig bare at lave én linje. Derude siger de, at det går meget godt, fordi jeg kan lave tre linjer på én time. Jeg har aldrig arbejdet med en computer før, men de siger, jeg er god, for hjernen fejler jo ikke noget.«

Selv synes Carol Rask, at det ligner pengespild, at hun skal køre i taxa frem og tilbage for at lære at håndtere en computer, når udsigterne til selvforsørgelse er så ringe, fordi hendes syn konstant forværres.

»Giv mig min pension og lad mig være i fred, så jeg kan få tryghed,« som hun siger.

Teamchef Jeanette Falkenstrøm vil ikke forholde sig til, om det er pengespild, når Carol Rask køres i taxa for at blive arbejdsprøvet i stedet for bare at få førtidspension. Hun afviser at udtale sig om konkrete sager, men oplyser, at kommunen slet ikke arbejder med den slags cost-benefit-analyser.

»Generelt kan jeg sige, at hvis vi skal lave arbejdsprøvninger, bruger vi specialister på området. Det kan godt være, at en taxa er dyr, men hvis det fører til en arbejdsevne på nogle timer om ugen, så kan det godt være, at det kan betale sig i det lange løb. Og under alle omstændigheder skal vi ikke se på, om pengene ’kan tjenes tilbage’,« siger teamchefen til Information.

Carol Rask forklarer om sit svindende syn, at hvis andre kan se et kirketårn på 60 meters afstand, så skal hun ned på seks meter for overhovedet at kunne se det. Det ene øje er helt blindt, og der er stærkt reduceret syn på det andet.

»Hvis jeg skal se kontraster, skal jeg endnu tættere på.«

Hun har svært ved at forstå, at hun skal møde op nede i centret.

»Hvorfor bliver de ved og ved? Der sker jo ikke noget, og jeg kommer ikke videre. Skal jeg virkelig hver gang køre hjem og tage hovedpinepiller og gå i seng? Jeg har aldrig været vant til at sidde foran en computer og koncentrere mig. Det dur ikke.«
Carol Rask mener, der i stedet skulle være »en fond eller nogen, der kunne donere penge til os, der sidder med røven i vandskorpen. Hvorfor er der ikke nogen, der vil hjælpe os danskere? Jeg siger, hvad jeg mener. Jeg er så gal – alle de andre sætter sig bare og tuder – men jeg har altid passet mit arbejde og gjort, hvad jeg skulle. Hvorfor skal man behandles på den måde, når man bor her i landet,« som hun siger.

Krølles immunforsvar væk

Langt fra Næstved sidder stofbrugeren Krølle på Strøget og tigger for at finansiere sit cokeforbrug. Men det er kun, når hans kræfter rækker til det, og det er blevet mere sjældent.

Krølle var også med i Informations artikelserie sidste år ( se foregående side), og heller ikke han har været heldig som Christina Fleischer, selv om også hans helbred er gået ned ad bakke.

Efter at have givet afslag på førtidspension bestemte kommunen for tre måneder siden, at den 48-årige tidligere slagtersvend skulle i et ressourceforløb på foreløbig 12 måneder.

Selv om Krølle havde været intravenøs stofbruger i mere end 30 år og havde fået konstateret hiv, smitsom leverbetændelse, bylder i hjernen, livstruende lav blodprocent, hjerneskade efter en trafik-ulykke, sårdannelser på arme og ben samt formentlig indre blødninger, mente kommunen ikke, at han var tilstrækkelig syg til at kunne få førtidspension.

Tværtimod havde kommunens rehabiliteringsteam vurderet, at der fortsat var »mulighed for afklarende og udviklende indsatser efter beskæftigelseslovgivningen«.

For en måned siden viste en blodprøve, at Krølles såkaldte CD-4 celletal var »på blot 17«. Almindeligvis skal tallet være omkring 800, så konklusionen må være, at Krølles immunsystem er så godt som helt væk. Ifølge en samtidig socialmedicinsk undersøgelse har han oven i nu også fået tuberkulose.

Fuldstændig på linje med en række af de tidligere lægeerklæringer er den nye attest entydig negativ, når det gælder Krølles erhvervsevne og udsigterne til, at han på nogen mulig måde kan blive selvforsørgende og fungere på arbejdsmarkedet:

»Funktionsniveauet beskrives aktuelt som reduceret til det ubetydelige, borger kan knap nok tage vare på eget liv og helbred. Objektivt ved dagens undersøgelse findes borger at falde i søvn under samtalen, særdeles kronisk medtaget og miseriepræget,« hedder det fra den undersøgende læge på Frederiksberg Hospital.

Nanna Gotfredsen fra den private organisation Gadejuristen har tidligere hjulpet Krølle bl.a. med at få indsendt ansøgning om førtidspension. Hun forventer, at kommmunen snarest indstiller ham til førtidspension, fordi hans helbred forværres.

»Krølle håber nu bare på at nå at opleve at få førtidspensionen tildelt. Med den nye lægeerklæring må det være åbenbart, selv for Københavns Kommune, at han skal bevilges førtidspension nu og her,« siger hun.

Serie

De måske egnede

Information følger op på de tre personer fra sommerens serie, der kæmpede med myndighederne om at få tilkendt førtidspension: Christina Fleischer, Krølle og Carol Rask. Hvor står de i dag?

Da Folketinget i 2013 vedtog en reform af førtidspension og fleksjob, blev det markant sværere for syge borgere at få førtidspension.

Ifølge loven skal borgere ’med komplekse problemstillinger’ fremover ikke tilkendes førtidspension, ’før det er klart dokumenteret, at alle muligheder for fodfæste på arbejdsmarkedet er udtømte’.

Det efterlader ifølge kritikere kommunerne i en situation, hvor de må afvise førtidspension til borgere, der muligvis har en teoretisk, men ikke en realistisk chance for at komme i arbejde.

I Informations serie kan du møde tre borgere, der er kommet i klemme efter reformen: Krølle, der er narkoman, Christina Fleischer, der siden 2008 har været indlagt 16 gange på psykiatrisk afdeling, og Carol Rask, hvis bindevævssygdom er ved at gøre hende blind og giver åbne sår på kroppen.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Anne-Marie Krogsbøll
Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne artikel

Kommentarer

RokokoPosten må til at tage sig sammen...

Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Sven Dall, Carsten Mortensen, Anne-Marie Krogsbøll, lars abildgaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Jeg bliver så vred og så ked af det, når jeg læser om samfundets behandling af så syge mennesker. Hvad er det dog, der sker i kommunerne?

Bjarne Andersen, Thomas Toft, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, Anne-Marie Krogsbøll, lars abildgaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Hvad der sker i kommunerne ? Rasmussen sker ...

Thomas Toft, Uffe Illum, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, lars abildgaard, Anne-Marie Krogsbøll og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

3 linier i timen.....arbejdsgiverne må stå i kø, det gælder bare om at klø på og sende en masse ansøgninger med anbefaling fra rehabiliteringsteamet, og så også huske i god tid at sende ansøgning til kommunen om dækning af taxaen til og fra arbejde...

Mantraet er jo, at dem, der KAN arbejde, SKAL arbejde (tak, Mette Frederiksen, for denne pind til velfærdssamfundets ligkiste, i hvert fald for de svagestes vedkommende)... så vi bør vel nu afskaffe pensionering overhovedet (også for folketingsmedlemmer), for man kan vel dybest set arbejde, indtil man faktisk ligger i graven?

Bjarne Andersen, Thomas Toft, Uffe Illum, Flemming Berger, Ann Thomsen, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller, Karsten Aaen, Anne Eriksen, Britta Hansen, Lilli Wendt, Estermarie Mandelquist, Carsten Mortensen, Ib Christensen, Herdis Weins, Helene Kristensen, Niels Duus Nielsen, Ebbe Overbye, lars abildgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Sådan.er.det.jo.

Nogen skal jo betale for, at toppen i samfundet kan få skattelettelser.

Thomas Toft, Mona Blenstrup, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Det er en ting, at nogle politikere har vedtaget tåbelige regler, men hvordan fanden får man folk til at udøve dem? Hvordan kan diverse sagsbehandlere få sig selv til at insistere på at fortolke reglerne så restriktivt som muligt ? Hvordan ??????????

Bjarne Andersen, Uffe Illum, Ann Thomsen, Lise Lotte Rahbek, Sven Dall, Anne Schøtt, Jørn Andersen, bo thomsen, Anne Eriksen, Hans Larsen, Anne-Marie Krogsbøll, Estermarie Mandelquist, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Kim Houmøller og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Fordi, Herdis Weins, der eksisterer en fortælling om, at det kun er på arbejdsmarkedet, at man udlever sig selv. Man er jo placeret på sidelinien, når man ikke indgår i et arbejdsfællesskab, og derfor er medlidenheden med den tyske Hausfrau og den franske Madame udtalt.

Thomas Toft, Uffe Illum, Mona Blenstrup, Karsten Aaen, Anne Schøtt, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Vi har alle et medansvar for denne modbydelige og stupide udvikling generelt og især over for vores syge medborgere.

Udviklingen acceptere vi jo. Vi kan ikke skjule at det er jo det flertallet af os ønsker:

Meningsmålingen dd.
http://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger

Det er lykkedes at køre en bevidst hetz imod syge, arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og handicappede, som for enhver pris skal aktiveres.

Selv hospitalssenge er i brug i tåbelige arbejdsprøvninger og fleksjob bevilges ned til 900 sekunder om ugen.

Folketingets politikere er sig så udmærket bevidst om forholdene, men overlader det til Ankestyrelses embedsmænd, at fortolke lovgivningen da de inderst inde ønsker denne udvikling, som beskrevet i denne artikel.

Læs hvad politikerne mener, men ikke har hverken lyst eller mod til at rette op på:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=30224&highlight=minutter læs især # 51

Jeg ønsker Carol Rask held og lykke, i håbet om at hun vil modtage hjælp fra www.k10.dk hvilket er vanskeligt med et dårligt syn.

Med venlig hilsen

Peter Hansen

Bjarne Andersen, Thomas Toft, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll, Britta Hansen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Vibeke Hansen

Det er oppe i tiden, at befatte sig i en retorik, der er meget kategagorisk. Vi ser det overfor indvandrene og vi ser det overfor de såkaldt svage. Egoismen blomstrer og empati er en sjælden vare.
Jeg forstår ikke, hvordag disse sagsbehandlere kan se sig selv i øjnene. Det er tilsyneladende grund nok for dem, at det er krav "fra oven". Har disse personalegrupper ikke ret til at stoppe festen og meddele landspolitikerne, at det ikke er kroner og ører, de behandler, men mennesker. Hvis en førtidspensionist har lidt krafter tilovers, er jeg sikker på, at de sagtens selv kan finde på noget, der skaber mere livsværdi, end at gå rundt i Brugsen og tjekke holdbarhedsdatoer. Man kan altså godt føle sig som en del af et fællesskab uden lønarbejde. Husmødrene gjorde det indtil 60erne.
Når vi er blevet så afstumpede overfor disse mennesker, og er i fuld gang med at underminere vores grundlovssikrede rettigheder i ly af flygtningestrømmen, frygter jeg seriøst, at demokratiet står for fald. Det samfund Lars Løkke er godt på vej til at realiserer, skaber ikke meget plads til det man før kaldte arbejderklassen. Jeg tror, vi skal have mange beslutninger tilbage til kommunerne. De er tættere på borgernes dom. Det er for nemt, at sidde i København, hvor man aldrig selv ser de mennesker, hvis liv man gør til et uværdigt mareridt.

Bjarne Andersen, Thomas Toft, Karsten Aaen, Anne Schøtt, Jørn Andersen, Anne Eriksen, Hans Larsen, Anne-Marie Krogsbøll og Peter Hansen anbefalede denne kommentar

Det er vel for pokker da en del af problemet, at kommunerne nu fungerer som de gamle sogneråd. Hvor alt går op i at spare på de "overflødige". Hvordan kan det være en løsning at lægge flere beslutninger ud i kommunerne. Ja måske hvis de selv kunne udskrive skatter, men alt er totalt ødelagt af først Venstres kommunalreform, siden af Socialdemokratiet og nu af Venstre igen med turbo på. Jeg er rådvild.

Bjarne Andersen, Thomas Toft, Vibeke Hansen, Steffen Gliese, Karsten Aaen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Det er lykkedes tonangivende politikere at bilde os ind, at vi ikke har råd til syge, gamle, flygtninge. Det passer ikke. Det er ikke de svageste, der tynger os ned, for det er en tryghed og glæde for de fleste, at der er hjælp at få, når man er i knibe.

Dem, vi ikke har råd til, er ikke de fattigste og svageste - det er de rigeste, vi ikke har råd til. Dem, som rager uhæmmet til sig og misbruger den magt, de derved opnår, til at sikre egne privilegier på bekosting af resten af befolkningen. Der er DEM, vi ikke har råd til.

Thomas Toft, Flemming Berger, Vibeke Hansen, Steffen Gliese, Mona Blenstrup, Helene Kristensen, Jørn Andersen, bo thomsen, Anne Eriksen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Kære Vibeke Hansen

Af flere fornuftige synspunkter fremføre du bla: "Jeg forstår ikke, hvordan disse sagsbehandlere kan se sig selv i øjnene."

Her er det vigtigt, at forstå spillets regler!

Der findes sagsformidlere, sagsbehandlere og i bedste fald socialrådgivere i en social sag.

Lad os glemme sagsbehandlere og sagsformidlere og rette blikket imod socialrådgiveren.

En socialrådgiver er ikke statsautoriseret, som den håndværker der nedlægger vores kloakrør til afledning af vores menneskelige efterladenskaber AUT. vvs-Kloakmester.

Tænk at i tunge børnesager eller i disse artiklers nævnte sager mener samfundet ikke det er nødvendigt, at de professionelle skal stå til ansvar over for lovgivningen.

Men når vi sidder på toilettet mener samfundet, at kloakrør skal nedlægges af statsautoriserede med personligt ansvar over for lovgivningen.

Hvorfor fortsætter socialrådgiverne med, at være kniv-holderen når kommunen går til stålet og i mange sociale sager direkte er med til at effektuere ulovlige afgørelser?

Fordi deres nærmeste leder, forvaltningschefen, kommunaldirektøren etc har en personlig økonomisk interesse i at en kommunes budget bliver overholdt.

Disse er oftest åremålsansatte og bonus aflønnet.

De er jo selv med til at fremstille kommunens budget.

Derfor bør socialrådgivere være statsautoriserede, med personligt ansvar over for lovgivningen.

Derfor skal socialrådgiveren adskilles juridisk fra de budgetliggende embedschefer.

Nøjagtig som en statsautoriseret flymekaniker er det. Denne refererer naturligvis ikke til den økonomiske chef men til chefen der har sikkerheden som sit område.

Socialrådgiverne har bevist, at det kan, da de i Odense sagde stop imod direkte dikteret ulovligheder fra....... ja, netop embedsmænd der er ansvarlige for kommunens budget.

Det har jeg forsøgt at beskrive her: http://www.k10.dk/showthread.php?t=19235 med 56.000 følgere, herunder både socialrådgivere og folketingspolitikere.

Endnu engang held og lykke til Carol Rask med fremtiden.

Bedste hilsner

Peter Hansen

Bjarne Andersen, Thomas Toft, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Vibeke Hansen, Steffen Gliese, Mona Blenstrup, Helene Kristensen, Jørn Andersen, Jens Kofoed og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Peter Hansen, lige præcis - socialrådgivere, sagsbehandlere m.m. er direkte underlagt de kommunale politikere. Hierakiet er som følger: Socialbehandlere m.m. er underlagt en afdelingsleder som er underlagt jobcenterchefen som er underlagt kommunalpolitikerne. Jobcenterchefen og diverse mellemledere er ofte aflønnet sådan, at de får - særdeles klækkelige - bonusser såfremt deres sagsbehandlere følger ordrerne, lader kun det antal slippe gennem nåleøjet som er beregnet fra politisk hold. Karrieren er afhængig af hvor godt man kan ramme tallene fra politikerne.

Socialrådgiverne er ofte mennesker, som er gået ind i faget med den tro, at de bliver ansat til at gøre det bedste for borgeren. Senere når de barske realiteter går op for dem, forlader de enten jobbet og går ind i et andet fag, evt. bliver privat-rådgivere, eller prøver bare at holde skindet på næsten og lønnen på kontoen ved at følge ordrer. Der er en grund til at så mange socialrådgivere og sagsbehandlere går ned med stress og depression.

Så det er kommunalpolitikerne man skal skyde på, og de skal så skyde på folketingspolitikerne. Vælgerne kan prøve at gøre hvad de kan ved at stemme de mest menneskelige ind, men med det rakkerpak af politikere vi har nu om dage, der suser rundt mellem partierne efter hvor næste trin på karrieren kan befinde sig, er det sq svært.

Bjarne Andersen, Flemming Berger, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller, Karsten Aaen, Peter Hansen og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar

Socialrådgiverne kunne jo også gøre, som nogle socialrådgivere gjorde her i Odense, da besparelserne gik voldsomt ud over de mest sårbare børn i kommunen og reglerne blev fortolket til kanten - og i nogle tilgælde ud over.
De sagde fra - højt, tydeligt og offentligt. Det enten med at chefen på området blev væltet.
Han tager så godt nok lige 5 millioner med i fratrædelsesgodtgørelse , men mon ikke den nuværende chef tænker sig lidt bedre om.
Og så kan man lige tænke over, hvor for fanden kommunen går med til at ansætte folk på den slags kontrakter. For at tiltrække gode chefer argumenteres der altid. MEN - når chefen ikke kan finde ud af at overholde lovgivningen, hvor god er han så - og hvorfor kan han stadigt få godtgørelse ?

Bjarne Andersen, Thomas Toft, Hans Larsen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Vibeke Hansen, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Karsten Aaen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Det er jo som i Det Tredje Rige og andre lignende regimer. Prøver du at hjælpe ofrene, så bliver du selv et offer. Sådan en sagsbehandler bliver nok kaldt ind til en kammeratlig samtale, hvis han/hun er for flink. Men som bekendt nytter det ikke noget at sige, at "jeg har kun fulgt ordre!" Et hvert individ i hvilken som helst stat, har en moralsk forpligtigelse, der rækker udover landets lov. Det blev jo fastslået i Nürnberg! Og det her eksempel svarer jo nærmest til tortur! Nå men hvorfor diskutere det, det er jo så absurd, at det burde være indlysende! Gad vide hvad Mette F har tænkt på?

Bjarne Andersen, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Ebbe Overbye og Peter Hansen anbefalede denne kommentar

Mads Kjærgård.

Jeg forudsiger, at Mette Frederiksen ikke siger så meget, da hendes "løjnant" Pernille Rosenkrantz-Theil sammen med Dansk Folkeparti eksempelvis siger om minutter - sekunders bevilget fleksjob trods det er Ankestyrelsens embedsmænds fortolkning af lovgivningen, som Mette Frederiksen har været med til at vedtage:

"Jeg kender ikke den konkrete sag, men hvis folk har en effektiv arbejdstid på 21 minutter om ugen, så burde der være mulighed for at lade borgeren være i fred,” siger Preben Andersen.

- Jeg havde ikke forestillet mig, at vi skulle tænke i minutter, da man i sin tid lagde en ”ingen nedre grænse” for antallet af timer, der kan bevilges fleksjob til. Andre i forligskredsen kan have tænkt anderledes. Men min mavefornemmelse siger mig, at en kommune går i lidt for små sko, hvis man stiller krav om, at en person skal arbejde i 40 minutter om ugen, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

I offentligheden siger hun: det må vi se på, for at lave om."

Dokumentation: http://www.fagbladet3f.dk/temaer/fleksreformens_ofre/c7042486a55245c89ba...

&

http://www.k10.dk/showthread.php?t=30224&highlight=minutter&page=6

Så jeg tror desværre ikke vi skal forvente at Mette Frederiksen og CO har så meget lyst til at ændre på tingenes tilstand.

Jeg har skrevet til Pernille Rosenkrantz-Theil men "løjnanten" har endda ikke gjort sig den ulejlighed at besvare min henvendelse. Det må være et udtryk for at Socialdemokraterne er ovenud tilfredse med at lovgivningen bliver fortolket af embedsmænd i Ankestyrelsen, som er den øverste myndighed, når først de har udsendt deres Principafgørelser.

En Ankestyrelse, som vi skulle have tillid til, men som dokumenterbart taber alt for mange af deres sager ved civilretslige domstole, hvor fagforeninger og ressourcestærke borger har kræfterne til at stille spørgsmål til Ankestyrelsens Principafgørelser og anke afgørelser.

Dokumentation:
Bekymring over Ankestyrelsens Principafgørelser og afgørelser i ankesager
http://www.k10.dk/showthread.php?t=31037

&

Retspraksis og domme.
http://www.k10.dk/showthread.php?t=26515

Med venlig hilsen
Peter Hansen

Bjarne Andersen, Thomas Toft, Steffen Gliese, Flemming Berger, Mads Kjærgård, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Kim Houmøller og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar
Vibeke Hansen

Peter Hansen. Takker for dit svar, og er for så vidt enig. Kommunesystemet har vel fundamentalt spillet falit gennem mange års forsøg på at gøre borgernær service til en forretning. For ca. Tyve år siden, søgte kommunerne i stor stil kommunaldirektører fra erhvervslivet, og ikke indefra som normen var tidligere. Efterfølgende kommunalreformen, som du også nævner. Så vidt jeg husker, har der været tider, hvor kommunerne selv fastsatte skatten og lagde deres budgetter. Generelt mener jeg, at kommunesammenlægningen er en fejl. I landdistrikterne var det betryggende, at have den personlige kontakt med kommunen, der også kunne have lidt "snor" i kommunens svageste. Der var noget mere nærvær, og jeg tror faktisk, at det folk kendte deres kommunalansatte, var med til at holde et ordentligt niveau. Ingen ønsker at få et dårligt ry i sin egen kommune. Jeg tror nu heller ikke, det var så meget dyrere. I hvert tilfælde mindes jeg ikke 5 mio. gyldne håndtryk fra den tids direktørafgange.

Hvad du skriver om S og Pernille RT, skuffer mig såre. Netop hende, havde jeg lidt tiltro til. Men det skaber måske mening for de, der er socialdemokrater.b

Steffen Gliese, Karsten Aaen, Peter Hansen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Til alle der i forskellige varianter undrer sig over hvordan 'sagsbehandlerne kan udøve' de regler de nu sættes til at udøve :
Det kan de heller ikke helt .... alene.
Det er derfor at de har arbejdsgrupper.
Måltal.
Og faglig solidaritet.
Og prikkerunder.
I forhold til 'rygestopperi' er det en meget simpel etude : man er ikke oppe imod nogen afhængighed, men kan faktisk udnytte samme mekanisme med omvendt fortegn, da folk er afhængige af tilhør og forsørgelse no matter what ....