Baggrund
Læsetid: 5 min.

Danmark er godt rustet til integration af flygtningene

Mange er bekymrede for opgaven med at integrere Danmarks nye syriske flygtninge. Men faktisk møder syrerne i dag et integrationssystem, der er væsentligt forbedret, siden sidst, vi tog imod en stor flygtningegruppe, nemlig i 1990’erne. ’Tag os med på råd,’ opfordrer tidligere bosnisk flygtning
Indland
30. januar 2016

Omkring 11.000 syriske krigsflygtninge havde i november sidste år fået asyl i Danmark, og mange tusinde flere vil komme til alene i år.

Danmark står over for en enorm udfordring med at integrere flygtningebølgen, der er den største gruppe, landet har modtaget, siden cirka dobbelt så mange bosniere kom hertil i første halvdel af 1990’erne. Men selv om opgaven bliver svær, har erfaringerne med bosnierne faktisk leveret en række vigtige svar på, hvordan de mange krigsflygtninge skal sluses ind i samfundet. Det mener en række aktører på integrationsområdet, som Information har talt med.

»Der er meget mere sammenhæng og bedre tilbud til flygtninge i dag, og der er også bedre forståelse for, at mange aktører skal stå sammen og hjælpe hinanden. Vi skal gøre det bedre, end vi gjorde med bosnierne, men vi har også bedre forudsætninger, så det burde kunne lykkes,« siger Birger Mortensen, chefkonsulent med særlig viden om integration i KL.

Læs også: Integreret ved første ’køs’

Bosniernes integration kom sent i gang, bl.a. fordi en særlov om midlertidig beskyttelse afskar dem fra integration og parkerede dem flere år i flygtningecentre. Og selv om bosniske flygtningebørn i dag udkonkurrerer den danske ungdom, når det gælder uddannelse, endte mange ældre bosniere på offentlig forsørgelse.

Til gengæld har både myndigheder, erhvervsliv og nødhjælpsorganisationer lært så meget, at integrationen i dag har bedre forudsætninger for at lykkes.

»Da vi kom, var det hele meget kaotisk. Ingen vidste, hvad der skulle ske med os. Nu kommer syrerne, og det er stadig kaotisk, men der er en systematik i integrationen, som ikke var der med os. Samfundet skal huske at bruge de erfaringer, de har med os – det er ikke nødvendigt at opfinde den dybe tallerken igen,« mener Edin Hajder, der kom til Danmark som bosnisk krigsflygtning i 1994 og har arbejdet med integration i en række jyske kommuner og som konsulent i sig egen virksomhed. Han fortæller sammen med tre andre bosniske danskere om modtagelsen i Danmark i dagens Moderne Tider.

Blandt de vigtigste ændringer i integrationsindsatsen er integrationsloven, der kom i 1999. Den placerede ansvaret for integrationen i den kommune, som en flygtning visiteres til, når han eller hun har fået asyl. Før loven var det Dansk Flygtningehjælp, der på vegne af staten stod for et integrationsprogram på halvandet år. En af konsekvenserne var, at flygtningene kom sent i kontakt med kommunen og til dels det lokale arbejdsmarked.

Læs også: ’Vi tog selv initiativ til at forstå Danmark’

»I dag er ansvaret lagt ud, hvor dét hører hjemme. Vi mistede en stor arbejdsopgave, men vi er helt enige i, at integrationen varetages bedst, der hvor den skal foregå, nemlig lokalt,« siger Mette Blauenfeldt, leder af Center for Udsatte Flygtninge i Dansk Flygtningehjælp.

KL’s Birger Mortensen er enig:

»Erfaringerne med bosnierne var, at kommunerne engagerede sig i flygtningene i de lokale flygtningecentre med bl.a. fritidstilbud og tilbud om pladser i folkeskolen. De kommunale medarbejdere lærte gruppen bedst at kende. Den erfaring er videreført i lovgivningen: at kommunerne er tættest på borgerne og bedre kan skabe sammenhæng i indsatsen.«

Faktisk har Danmark haft en særdeles stejl læringskurve, når det gælder udviklingen i integrationstiltag, siger Torben Møller Hansen, som er direktør i Foreningen Nydansker, der arbejder for at bane vejen for nydanskere på arbejdsmarkedet.

»Vi står langt bedre rustet til at gøre de syriske flygtninge selvforsørgende i dag, end vi gjorde, da vi sidst tog udfordringen op, og jeg undrer mig personligt over, at man i debatten i dag så sjældent husker på, at vi har løst den her opgave før, og hvad vi lærte,« siger han og peger på, at tidlig integration på arbejdsmarkedet er en lære, Danmark med succes har taget til sig.

»Tidligere afsondrede vi folk fra arbejdsmarkedet i en lang periode ud fra en betragtning om, at de skulle lære sproget først. Men mange ikke-vestlige indvandrere har jo den tilgang fra deres hjemlande, at hvis du ikke arbejder, får du ikke penge. Det er vigtigt at udnytte deres naturlige virkelyst i stedet for at lære dem, at her skal man bare gå i skole,« siger han.

På den baggrund har Vejle Kommune skabt et af de bedste erhvervsrettede integrationsforløb, mener han. Her kortlægger man en række brancher i kommunen ud fra tre parametre: Flest ledige job, størst omsætning af medarbejdere og laveste indtrængningsbarrierer.

Den enkelte flygtning vælger en branche og sluses ind i et »tight« forløb bestående af både arbejde og sprogundervisning.

Tørklæder, ramadan og anderledes spisevaner er heller ikke længere barrierer for at sluse mennesker fra fremmede kulturer ind på arbejdspladsen.

»I dag ved langt de fleste virksomheder godt, hvordan man tackler mangfoldighed,« siger Torben Møller Hansen.

Lokale venskaber i system

Røde Kors understøtter bl.a. kommunerne ved at hjælpe med »den gode modtagelse«.

Også den indsats er styrket, siger udviklingskonsulent Anne Lejbach:

»Vi er større og stærkere i forhold til systematisk at tilbyde flygtningene at få frivillige netværkspersoner og venskabsfamilier og til at skabe disse match hurtigt efter, en flygtning er visiteret til sin kommune.«

Hun forklarer, at de frivillige bl.a. hjælper flygtninge til praktik eller job gennem deres personlige netværk og i det hele taget er tillidspersoner, den enkelte kan sparre med om arbejdspladskultur eller samfundet bredt.

Nogle faktorer taler dog for en sværere integration. Det gælder f.eks. integrationsydelsen, der som bekendt er en væsentlig lavere offentlig ydelse end kontanthjælpen, som bl.a. bosnierne fik. Stramninger i reglerne for familiesammenføring, der rammer flygtninge med såkaldt beskyttelsesstatus, er sandsynligvis heller ikke et tiltag, der fremmer integrationen, har Røde Kors’ generalsekretær Anders Ladekarl tidligere sagt til Information.

Den største bekymring er dog, at så mange mennesker på én gang nu skal i gang i Danmark.

»Der er ingen tvivl om, at det er en udfordring at finde relevante job og boliger, men der er kommet større fokus på en helhedsorienteret modtagelse, og jeg tror, det kommer til at gøre forskel,« siger Anne Lejbach fra Røde Kors.

Den tidligere flygtning Edin Hajder opfordrer til, at alle aktører i endnu højere grad trækker på de mennesker, der har prøvet det hele selv:

»Jeg mener virkelig, at man skal inddrage bosnierne i integrationen af syrerne. Spørg nogle af os, der klarede os godt, hvorfor det gik godt. Hvis du har en virksomhed med en bosnisk ansat, så tag ham eller hende med på råd, hvis du skal modtage en syrisk flygtning nu. Lad os komme med vores bud,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ole Rasmussen

Hvis jeg forstod Dan Jørgensen ret i et program på Carsten og Steno på 24/7 den 29.juni 2016, så er integrationen af asylansøgere de sidste 20 år slået totalt fejl, og mange tusinder fra ikke europæiske lande har været på kontanthjælp i mere end 10 år. Så hvad er det egentlig du lægger op til Saja Munch. Prognosen er måske 20.000 flygtninge i 2016. Dem vi har fået i 2015 koster de danske skatteydere 11 milliarder, siger regeringen. Jeg synes vi har krav på nogle svar.

Ole Rasmussen

Beklager, kan se du hedder Sanne og ikke Saja.

Skulle man tilføj estimationen på 20.000 flygtninge på et år hvad betyder familiesammenføringen, og hvormange?

En bedstefar skal han have ret til dansk velfærd. Jeg spørger bare som bedstefar, som har oplevet en bedstemor dø.

Philip B. Johnsen

Ja men fantastisk, det er da et godt udgangspunkt, det kun kan gå for langsomt med, at komme igang.

Flygtninge er som udgangspunkt, resursestærke mennesker, der skal i arbejde og få nogle danske venner, der ikke er traumatiserede af krig, så børnene kan få en normal dansk opvækst, der ruster børnene til et normalt liv og en god uddanelse.

Danmark kan hjælpe, de traumatiserede børn, der flygter, ved at give forældrene, et rigtigt og passende arbejde, uden de helt samme krav til kvalitet/kvantitet, med forståelse for, hvor mennesker kommer fra og handling skal komme hurtigt, det forbedre resultaterne, da det giver succes oplevelser, hvilket giver resultater.

Hvordan mon politikkere, kan blive uenige om det?

Lasse Nielsen

God artikel, for integration er den eneste vej frem. Indtil valget den 18. juni 2015 forsøgte Løkke ellers at bilde vælgerne ind, at der også var en anden vej, nemlig at få færre asylansøgere til landet. "Løkke lover færre asylansøgere" kunne man læse i denne avis ni dage før valget:

http://www.information.dk/telegram/535805

Men efter valget kom der flere, ikke færre, ja der blev endda sat asylrekord. Det eneste gode ved dette løftebrud er, at blå blok klart har demonstreret for os andre, at der ikke er anden vej frem end god integration.

Pia Qu, Niels Billund, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jørgen M. Mollerup

Under overskriften ”Europa: Faldende aktiekurser over Europa” står i dagens avis at læse følgende:
”Folk skal i arbejde, før de køber ind: Eurostats data for arbejdsløshed i Europa ligger på 10,5 procent – et fald fra 12,1 procent, siden arbejdsløsheden var højest i 2013. Men arbejdsløshedstallene udstiller kløften i Europa, for mens kun 4,5 procent af tyskerne står uden arbejde (og 6 pct. af danskerne) gælder det for henholdsvis 21,4 og 25,6 procent af spanierne og grækerne.”
Tyder dét på, at vi mangler arbejdskraft i Europa?

Kim Houmøller, Hans Aagaard og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Jørgen M. Mollerup
Nu handler artiklen om noget andet og meget vigtigt og positivt, hvordan vi møder mennesker i Danmark og denne opgave er håndterbar, i modsætning til, hvad et løgnagtigt Folketing påstå.

Men du har ret, rigmandsvældet EU's manglende evne til håndtering af udfordringen er nærmest altoverskyggende, EU's passivitet har nærmest karakter af, hvis EU bare venter længe nok, vil borgerkrig overtage problemerne for EU.

Men tro mig det er bedst ikke, at hoppe på den limpind, noget har de fleste i Europa forhåbentlig lært af 30'erne.

Rigmandsvældet i EU har det fint, men det betaler sig ikke, at skabe arbejdspladser, EU rigmandsvældet tjener bedre på investeringer og statsstøtteet skatteunddragelse.

r > g
where r is the return on capital and g is the growth rate of the economy.
Thomas Piketty

EU's rigmandsvældet har ansvaret for 50 millioner fattige indbyggere, der ikke kan give deres børn mad hver dag og 123 millioner borgere i EU, er i overhængende fare for, at tilslutte sig denne gruppe, hvilket er tæt på, hver fjerde EU borger.

Du har ret, der er stor arbejdsløshed, det er afskyeligt, men det er ikke en undskyldning for, at et løgnagtige Folketing og dermed Danmark, mishandle uskyldige flygtninge børn, de er mennesker, børn og voksne på flugt fra krig, skal behandles anstændigt.

Hvis vi gør det rigtige, er vores flygtninge resursestærke mennesker, der bidrager til vores gamle, får en anstændig alderdom.

Pia Qu, Mads Berg, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese
Ole Rasmussen

Lidt fakta - Citat : http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2014/NR253.pdf
Forskelle i offentlig forsørgelse af indvandrere

22,2 pct. af de 16-64-årige med dansk oprindelse var offentligt forsørgede i 2013, mens den tilsvarende andel for indvandrere var på 27,8 pct. Af de 12 lande, Danmark havde flest indvandrere fra, var andelen mindst blandt indvandrere fra Rumænien, hvoraf 10,0 pct. var på offentlig forsørgelse. Libanon havde med 64,1 pct. den højeste andel af offentligt forsørgede. En stor del af indvandrerne fra Libanon er palæstinensiske flygtninge....

Syv store indvandrerlande med høj andel på offentligt forsørgelse
For syv af de store indvandrerlande var andelen af offentligt forsørgede højere end blandt personer med dansk oprindelse, mens andelen var lavere for fem af landene. For indvandrere fra Irak, Bosnien-Hercegovina, Tyrkiet og Iran var mere end 40 pct. på offentlig forsørgelse. Omvendt lå indvandrere fra Polen, Norge, Storbritannien og Tyskland alle med andele på mellem 16 og 18 pct. på offentligt forsørgelse.

Indvandrere fra EU-landene modtager sjældent offentligt forsørgelse
Blandt indvandrere med oprindelse i et EU-land var 14,4 pct. på offentlig forsørgelse. Det er 7,8 procentpoint lavere end for personer med dansk oprindelse. For indvandrerne fra europæiske lande udenfor EU var andelen 35,9 pct. Også indvandrere med oprindelse i Asien og Afrika lå højt med andele mellem 35 pct. og 40 pct. De mindste andele på offentlig forsørgelse havde indvandrere fra Nordamerika og Oceanien, hvor andelene udgjorde mindre end 10 pct.

85 pct. af de offentligt forsørgede har dansk oprindelse
I alt var 812.179 personer på offentlig forsørgelse i Danmark i 2013. Af dem udgjorde personer med dansk oprindelse 85 pct., mens 6 pct. var fra Asien, og 4 pct. var fra Europa udenfor EU. Kun 2 pct. af de offentligt forsørgede var indvandrere fra andre EU-lande.

I 2015 er antallet på offentlig forsørgelse steget til 1,1 mio. mellem 16 og 64 år.

Philip B. Johnsen

Ole Rasmussen
Derfor er det så super godt, at man heletiden bliver bedre, når man øver sig.

Det derfor også en dobbelt udfordring, når det syntes vigtigere for Folketinget, at mishandle vores flygtninge.

Helhedsorienteret modtagelse er vigtig og det rigtige økonomiske focus.

Carsten Mortensen

Ja, jeg skal love for vi er interesseret i integration ....vi er så interesserede at vi lader dem vente i 3 år - bare på deres familie! Tomgangssnak.

Niels Duus Nielsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Carsten Mortensen S og DF syntes vel, at der ikke er nogen grund til, at spilde tiden, med flygtninges rettigheder, når planer er deportation til koncentrations lejre, uanset de økonomiske omkostninger er langt højre.

Fra link:
"Socialdemokraterne formand, Mette Frederiksen, er enig i forslaget fra partiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen

Henrik Sass Larsen sagde i weekenden, at det var et mål at lukke Europas ydre grænser og oprette velfungerende asyllejre i nærområderne, hvor 'alle' flygtninge kan samles.

Skulle flygtninge finde vej uden om systemet og selvstændigt tage rejsen til Danmark, 'skal de sendes retur til lejren'.

Spørgsmål: Vil I annullere folks ret til at søge asyl i Danmark?

- Hvis der er et sted med sikkerhed tæt på ens hjemland eller i ens eget hjemland, så er det der, man skal være. Det er den måde dansk asylpolitik er indrettet på allerede nu, siger Socialdemokraternes formand."

Fakta anno 2016
Det forventes antallet af syrere, der er flygtet ud af Syrien i 2016, vil nå 4,7 millioner mennesker, hvor ca. 50% er børn, 16 millioner i og uden for Syrien er i akut nød og har brug for nødhjælp.

FN modtog sidste år, 50% af det beløb FN bad om til denne nødhjælp.

Link: https://www.mercycorps.org/articles/iraq-jordan-lebanon-syria-turkey/qui...

Philip B. Johnsen

"S-formand støtter forslag om at samle flygtninge i lejre"

Link: http://www.information.dk/telegram/558806

Lasse Reinhold

Nu er der kommet 10 gange så mange over middelhavet i januar 2016 som i januar 2015. Good luck med integrationen...

Helene Kristensen

Philip B. Johnsen: Måske ville der være lidt mere focus og interesse i at hjælpe folk i disse "koncentrationslejre", hvis ikke der var så mange der var rejst direkte til modtagerlandene. Det er jo ikke de ressourcestærke og ønskede flygtninge der sidder tilbage. Det er kvinder, børn, handicappede og gamle. Dem der er tilbage i flygtningelejrene er jo behagelig langt væk og ikke et her-og-nu-problem,

De unge og stærke mænd, som erhvervslivet påstår de ønsker (fordi de vil blive arbejdskraft med tilskud eller til nedsat løn = lønpressere) har jo leveret sig direkte ved døren (men jeg ser ikke erhvervslivet stå i kø for at få dem?), så dem skal der bruges penge på først, man kan jo ikke lade dem sidde på gaden i Danmark og sulte/tigge.
Det er formodentlig derfor det arbejdsgiversponsede parti De radikale er så begejstrede og flux kaster sig ind i kampen for at beskytte de af arbejdsgiverne ønskede flygtninge. Det viser sig jo også, at hovedparten af de unge mænd ikke er den uddannede arbejdsstyrke man talte om i starten, så det vil ikke blive De radikale vælgere der skal konkurrere med dem. Det bliver igen de ufaglærte og lavtuddannede, der kommer til at betale - de har jo ikke de massive løntilskud bundet i halen eller en billigere startløn, som man taler om at flygtningene skal have.

Er det Unicef, Dansk Folkehjælp, Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp m.fl. du mener er koncentrationslejr-ansatte? Det er dem, der hver dag arbejder og kæmper for flygtningene i lejrene som du altså kalder koncentrationslejre.

Ja, vi ser mennesker, der æder græs i håbet om bare at overleve en dag mere, men kunne man tænke sig, at Saudi Arabien og andre arabiske lande, som ikke tager flygtninge - måske bidrog med noget hjælp til disse mennesker i stedet for at bygge moske'er i diverse Europæiske lande.

Jeg ved ikke hvilke danskere du kunne tænke dig skulle yde mere, så vi både har råd til alle de der kommer her, plus mere til staklerne der ikke har råd til at rejse hertil? Måske en højere skat pålagt de højtuddannede, som ikke betaler ved at dele jobbene med tilrejsende flygtninge?

René Pedersen, Hans Aagaard, Gitte Roe og Martin Sørensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Helene Kristensen
Helt fundamentalt kan det opstilles således.

Jeg køber ikke din premis for løndumpning.
Helene Kristensen du opstiller en tilgang til flygtninge bygget på frygt og manglende forståelse for menneskers behov for et anstændigt liv, hvor frem for en resurse tilgang til flygtninge, ser du kun frygt.

Det er kun i fantasien, det er muligt, at deporteres mennesker mod deres vilje, til noget trygt, det er et fatamorgana, tænk på hvad det vil koste at brødføde flygtninge i mange år, sende flygtninge i skole give alle tilbud om en håndværksmæssig uddanelse og nogle et videregående uddannelses tilbud i de kommende ti eller tyve år, alt betalt, uden at flygtningene kommer i arbejde og deltager i et samfund, alt betalt på vores regning, som overførselsindkomst, så de en fiktiv fremtid kan vende hjem og opbygge et nyt land.

Flygtninge fra krigen i Syrien, som Danmark har et ikke ubetydeligt medansvar for, som proxykrig fra Irak, sulter i nærområderne, de søger hertil og bliver i Danmark udsat for voldsomme og ulovlige overgreb, ved regelen for familiesammenføringsregler på tre år.

At du bilder og ind, at du kan vurdere, hvem der har ret, til ikke at skulle sulte i flygtningelejre i nærområdeerne, det må stå for egen regning, men der er intet 'sikkert eller trygt' ved ophold i nærområderne, for langt de fleste flygtninge, så jeg køber ikke din premis.

Fakta anno 2016
Det forventes antallet af syrere, der er flygtet ud af Syrien i 2016, vil nå 4,7 millioner mennesker, hvor ca. 50% er børn, 16 millioner i og uden for Syrien er i akut nød og har brug for nødhjælp.

FN modtog sidste år, 50% af det beløb FN bad om til denne nødhjælp.

Link: https://www.mercycorps.org/articles/iraq-jordan-lebanon-syria-turkey/qui...

Mange, inklusive en del af skribenterne her på trådene her, har åbenbart ikke forstået eller fattet, at der er forskel på indvandrere og på flygtninge. Palæstinensere er flygtninge i udgangspunktet, det samme er personer fra Bosnien-Hercegovina, Iran, Irak og til dels Tyrkiet (kurdere). Og det der med 1,1 million forsørgede må I altså længere ud på højrefløjen med: vi taler om folk som er på barsel, folk som på dagpenge, folk som er på kontanthjælp, folk som er i fleks eller skånejobs, folk som er i resurseforløb, folk som er i aktivering eller andet. Reelt er der nok kun cirka 107.000 mennesker plus de de cirka 150.000? personer på dagpenge, der er på det vi kan kalde offentlig forsørgelse....

Og en hel del af de 1,1 million er på førtidspension, især mennesker fra Libanon; palæstinensere, der er flygtet fra hebræiske bulldozere, hebræiske overgreb på deres børn og børnebørn, hebræisk tortur i hebræiske fængsler, hvor de, ofte uden grund, bliver hængt op med hovedet nedad, får tæsk, og får deres fødder slået med stave. Irakerne, iranerne og personerne fra Bosnien-H. er også flygtninge. Med traumatiske oplevelser i bagagen og derfor får de ofte tilkendt førtidspension.

Steffen Glieses link er måske et godt sted at starte:

http://politiken.dk/indland/ECE3036980/boligkontor-vi-kan-finde-jobs-til...

Jeg mener dog, at man allerede med den nuværende lovgivning kan gøre det som bl.a. Grethe-Kern Jespersen her slår til lyd for:"Passive penge skal ikke være en menneskeret, men det skal være en menneskeret at få job og uddannelse. Vi ønsker os en forsøgsordning, der betyder, at man ikke længere kan få kontanthjælp. Det kan lyde strengt, men hvis man har fået kontanthjælp i måske 20 år mod at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, ville det ligne bedrageri, hvis ikke man tager imod de job, vi har«, siger Eskild Dahl Pedersen. Og modellen vil ikke blive dyrere, end ydelsessystemet er i dag, lover de to. »Der er rigeligt at gøre godt med, hvis vi bruger de penge, der i dag bruges på ydelser, anderledes. Min påstand er, at vi her i Mjølnerparken vil kunne skabe mere trivsel og integration for færre midler, og vi er villige til at bevise det, hvis vi kan få lov«, siger Eskild Dahl Pedersen. Grete Kerrn-Jespersen fortæller om en oplevelse, hun havde forleden med en ældre herre. Han er flygtning fra et krigsområde og lider af posttraumatisk stress og er kategoriseret som ikke parat til at tage et job.»Jeg aftalte med ham, at han skulle begynde at arbejde på et plejehjem – to gange tre timer om ugen. Da vi tog derud, fortalte han hele tiden om, hvor syg han var, og hvor lidt han kunne, når han fik sine anfald. Næste dag ringede han mig op. Han ville høre, hvor mange timer arbejdet på plejehjemmet kunne blive til på sigt, for han havde altså fået det meget bedre. »Jeg har fået håbet tilbage«, sagde han. Jamen tænk, det var det, han sagde. Han var nærmest parat til at påtage sig et fuldtidsjob i morgen«, siger hun. Hun fortæller også om en kvinde, som er ansat i boligselskabet. Grete Kerrn-Jespersen krævede, at hvis kvinden ville have jobbet, skulle hun samtidig deltage i danskundervisning i huset." "

Jeg har taget dette store citat med, fordi jeg tænker, at det kunne være en ny vej at gå - jeg mener dog det er urealistisk at alle skal have en 9.klasses eksamen, se her:

"Konkret vil Eskild Dahl Pedersen og Grete Kerrn-Jespersen have en indsats på to ben: uddannelse og beskæftigelse. Alle uanset skoleniveau skal have 9. klasses afgangseksamen. Slut med de særlige undervisningsforløb i dansk, som flygtninge i dag deltager i. Systemet skal slankes, og flygtninge skal op på det grundniveau, som samfundet kræver af danskere i almindelighed. »Vi må ikke efterlade en eneste uden at bestå 9. klasse. Om det så tager 20 år for den enkelte. Det er frihedsbrevet til at kunne komme videre. Det er ikke nok at lære dansk og matematik. Vi skal også alle have geografi, historie og biologi for at blive dannede mennesker. Det er det, der skaber en fælles referenceramme«, siger Grete Kerrn-Jespersen."

Nu har jeg selv undervist bl.a. kvinder fra Sri Lanka, som var kommet til DK som flygtninge og som med meget møje og besvær lige kunne bestå trin 2 på det hedder FVU trin 2. Og de havde gået på sprogskole og havde bestået danskuddannelse 1. Aldrig nogensinde ville de kunne bestå det der svarer til en 9.klasses eksamen, nemlig FVU trin 4. Ikke af ond vilje, men fordi deres hjerner simpelthen ikke er i stand til at tænke så abstrakt som der kræves til FVU trin 4. Og det er de ikke, igen ikke af ond vilje, men fordi de, på Sri Lanka, f.eks. har gået i skole 6 eller 8 år. Og sikkert mest har lært konkret tænkning, ikke den abstrakte tænkning, vi kræver af vores børn og unge i 9.klasse.

Det er som Grethe Kern-Jespersen ikke vil anerkende, at har man traumer med i bagagen, når man ankommer til DK som anerkendt flygtning, ja så bliver og er det altså sværere at koncentrere sig om at lære dansk. Bare den mindste lyd kan minde en om Saddam Husseins fængsler f.eks eller torturbødlerne i Iran. Og gad vide hvad der ligger bag det der med de særlige uddannelsesforløb som flygtninge i dag deltager i? Er det undervisningen på sprogskolerne hun hentyder til? eller er det FVU læsning og FVU matematik, hun hentyder til? eller? Fordi så mange flygtninge er der altså ikke på sprogskolerne lige p.t. Der er måske cirka 10-12% af eleverne på sprogskolerne, der er flygtninge.

Pia Qu, Mads Berg, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Helene Kristensen: "Jeg ved ikke hvilke danskere du kunne tænke dig skulle yde mere, så vi både har råd til alle de der kommer her, plus mere til staklerne der ikke har råd til at rejse hertil? Måske en højere skat pålagt de højtuddannede, som ikke betaler ved at dele jobbene med tilrejsende flygtninge?"

En højere skat på de højeste indkomster er da en mulig måde at finansiere indsatsen på.

Men man kunne også skabe nogle flere rigtige jobs til alle de ledige hænder, som for tiden går på "motiveringskurser" og "nyttejobs" og kun hjælper politikere og andre varmluftproducenter med at opretholde en høj løn for at føre ren symbolpolitik, i stedet for at foretage sig det, som politik også går ud på, og som endda står formuleret som en hensigtserklæring i Grundloven, nemlig at skabe politiske rammer, som giver folk muligheden for at håndhæve deres ret til at have et arbejde, og derigennem forsørge sig selv og bidrage til skatteindtægterne.

Men ikke engang at få skattevæsenet til at fungere, kan vore politikere. Trods mindst tusind års kollektive erfaringer med skatteinddrivelse at trække på. Og noget så indlysende politisk grundlæggende og banalt som symbolpolitik kan de heller ikke finde ud af, uden at det giver bagslag.

Danske politikere er sandsynligvis verdens dummeste politikere, og Lars Lokke og Claus Hjort Frederiksen tager prisen.

http://politiken.dk/debat/dagenstegning/ECE2999174/haardt-spaendt-for/

http://politiken.dk/debat/ledere/ECE2809076/claus-hjorts-rituelle-kassee...

Kim Houmøller, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Arne Kruse Nielsen

Jeg forstår heller ikke hvorfor medier undlader at omtale leveforhold de 5 - 8 sikre EU lande migranter og flygtninge nødvendigvis har tilvalgt at passerer, før danmark som 1. nordisk land og mange ydeligere videre Sverige lempeligere familei sammenførings regler. Sikkert ikke Norge med 5 års ventetid for familie sammenføring.

18 kommentarer, javel - men en enkelt person står for 6 af dem….

Det ville være rart, hvis man kunne begrænse sig til en enkelt kommentar pr. artikel - og evt. svare en enkelt gang, hvis man kan se, at det man har skrevet, kan blive misforstået.

Philip B. Johnsen

Gitte Roe
Prøv at holde dig til emnet for artiklen, det fremmer samtalen, evt. med noget indhold Gitte Roe.

Peter Møllgaard

Niels Nielsen...
"Men man kunne også skabe nogle flere rigtige jobs til alle de ledige hænder..."

Det lyder som om, at du mener, der er en eller anden nem løsning, som politikerne i deres usigelig dumhed ikke har set.
Kunne du forklare, hvordan det lige er, at vi skal skabe nogle "rigtige jobs"? (som via skattebetaling kan være med til at finansiere udgifterne til flygtningestrømmen).

Niels Duus Nielsen

Peter Møllgaard, man kunne fx begynde med at give overenskomstmæssig løn til alle de jobs, der er klassificerede som "nyttejobs", (arbejde af samfundsnyttig værdi på en offentlig arbejdsplads) - størstedelen af den øgede lønsum vil komme tilbage i form af skatter og afgifter. Man kunne også igangsætte offentligt boligbyggeri, da der er stor mangel på billige boliger, og man kunne udbygge den offentlige trafik - igen vil udgifterne hertil komme tilbage igen, endda med renter, her i form af lejeindtægter og solgte billetter. Man kunne give skattekredit for forsknings- og udviklingsaktiviteter i det private erhvervsliv med henblik på eksport af højteknologiske og miljøteknologiske varer og ydelser, i stedet for individuelle skattelettelser til de rigeste.

Man kunne gøre mange ting, ovenstående var hvad jeg lige kunne ryste ud af ærmet, jeg kan sikkert finde på mere, hvis jeg tænker over det. Men min pointe var, at det er politikerne der skal tænke den slags tanker, det er det, vi har valgt dem til - ikke til at spilde vores og deres tid på at fortælle os, at vi er dovne og ligger samfundet til byrde - det skabes der helt sikkert ingen arbejdspladser af.

Peter Møllgaard

Niels Nielsen... Du siger, at vi bare kan skaffe nogle "rigtige jobs", så skatteindtægterne fra disse jobs kan finansiere flygtningeudgifter...

Herefter foreslår du offentligt byggeri, mere offentlig trafik og skattekredit til forskning.

Det er alle sammen forslag, der skal finansieres via øget offentligt forbrug ... altså via skatten. Det er ikke aktiviteter, der sender flere penge i stats- og kommunekasser til flygtningeudgifter. Det er aktiviteter, der hiver penge op af kasserne. Mener du i ramme alvor, at øgede offentlige udgifter kan finansiere de øgede udgifter til flygtninge?

Ja, Philip - det var dig, jeg mente…

Jeg tror, der er mange der afholder sig for at kommentere, fordi du fylder så meget. Bl.a. undertegnede.