Læsetid: 5 min.

Det Danske Akademi kritiserer lukning af sprogfag

Lukningen af sprogfag vil føre til økonomisk såvel som åndelig fattigdom, lyder kritikken fra Det Danske Akademi
’Jo mindre indsigt vi har i sprog, jo dårligere bliver vi til at forstå og manøvrere i den moderne verden og handle med folk. Dårligt engelsk er blevet verdenssproget, men vi bliver mere fattige og lukker os mere om os selv, hvis vi ikke har et vidensberedskab inden for andre sprog end dem, der er mainstream,’ siger Jørn Lund, formand for Dansk Sprognævn og medlem af Det Danske Akademi.
25. januar 2016

Det er ved at være en årlig begivenhed, at universiteterne lukker sproguddannelser. I år er det 13 uddannelser på Københavns Universitet (KU) som f.eks. eskimologi, tyrkisk, polsk, finsk og hebraisk, der risikerer lukning. Men vi bliver fattigere både åndeligt og økonomisk, hvis vi ikke forstår vigtigheden af at have sproglig ekspertise i en lang række fremmedsprog. Sådan lyder det nu fra flere medlemmer af Det Danske Akademi, efter at problematikken netop er blevet vendt ved et møde i akademiet.

Oversætter og professor i tysk Per Øhrgaard mener, at politikere ikke forstår, hvor meget sprog betyder, og hvor svært det er at lære, fordi de typisk tilhører en generation, der ikke kan tale meget andet end halvdårligt engelsk.

»Vi er godt i gang med at ødelægge en fødekæde, hvor selv store sprog som tysk og fransk har svært ved at skaffe lærere i skoler og gymnasier, fordi man politisk fuldstændig har ladet tingene sejle,« siger Per Øhrgaard.

Læs også: International forskningselite advarer mod lukning af sprogfag

Også formand for Dansk Sprognævn og medlem af Det Danske Akademi Jørn Lund harmes over, at flere sprogfag skal skæres væk på KU:

»Jo mindre indsigt vi har i sprog, jo dårligere bliver vi til at forstå og manøvrere i den moderne verden og handle med folk. Dårligt engelsk er blevet verdenssproget, men vi bliver mere fattige og lukker os mere om os selv, hvis vi ikke har et vidensberedskab inden for andre sprog end dem, der er mainstream,« siger Jørn Lund.

For digter og akademimedlem Søren Ulrik Thomsen betyder nogle få eksperters indsigt i fremmedsprog, at der bliver adgang til flere verdner og kulturer. For ham at se er det »fuldkommen vanvittigt« for eksempel at miste sprogfolks indsigt i polsk litteratur.

»Der er jo andre værdier end de økonomiske i fremmedsprog. Der er så mange digte og romaner i verden, som jeg ikke vidste, at jeg havde brug for, før jeg havde læst dem. Meget tit er de oversat af folk med en stor indsigt i et andet sprog, som de kun kan hente på universitetet, folk som spontant engagerer sig i at bringe deres viden videre ved at oversætte. Den slags bøger bliver ikke kørt ind på Europa-paller i boghandlerne, men hvis muligheden for at læse mindre sprogs litteratur bliver fjernet, så bliver verden så lille bitte,« siger Søren Ulrik Thomsen.

Kortsynet

At uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen på baggrund af KU’s udmelding har taget initiativ til at få lavet en sprogstrategi i samspil mellem de videregående uddannelser og erhvervslivet er ikke nok, mener Jørn Lund.

»Hvis det kun er erhvervslivets interesser, der skal repræsenteres, så bliver det skævt. Fremmedsprogskompetencer er jo også en mangel i folkeskolen og på gymnasierne, ligesom det har stor betydning for kunst- og kulturlivet, at vi har indsigt i andre fremmedsprog end engelsk,« siger Jørn Lund. Per Øhrgaard er enig i, at hvis man kun ser på eksportmuligheder, så bliver vores sprogudbud meget kortsynet.

Læs også: Hvem har brug for græsk?

»En sprogpolitik, som snævert fokuserer på erhvervsinteresser, risikerer at satse helt forkert, fordi verden hele tiden ændrer sig i uforudsigelig retning. Danmark er netop blevet rig af ikke at tænke for kortsigtet med hensyn til forskning og uddannelse, og heller ikke erhvervslivet har interesse i, at vores sprogkendskab bliver for småt,« siger Per Øhrgaard.

Esben Lunde Larsen understreger over for Information, at den bebudede sprogstrategi også skal tage hensyn til fremmedsprog som kulturbærende og almendannende.

»Den anden del af strategien skal se på, hvor der er efterspørgsel på sproguddannede, og her kommer erhvervslivet ind. Men regeringen er også meget optaget af, at vi bevarer et stærkt klassisk sprogligt miljø, fordi det peger tilbage mod den tankegang, som vores samfund er bygget på,« siger Esben Lunde Larsen.

En lille verden

Jørn Lund mener allerede, at vi er nået dertil, hvor vi har mistet meget af vores sproglige udsyn til verden, fordi universiteterne i årevis har lukket sprogfag, mens børn og unge lærer færre sprog i folkeskolen og gymnasiet.

»De nordiske sprog bliver forsømt i skolerne, men det er en misforståelse. Vi har aldrig haft så mange unge mennesker, der krydser de nordiske grænser og arbejder her, så hvis man gjorde mere ud af de sprog, som er så tæt på vores, så kunne vi være et sprogsamfund på 25 millioner frem for fem,« siger Jørn Lund.

Læs også: Leder: Sprogene sejler

Sammen med Per Øhrgaard peger han på, at lukningerne af sprogfag på stribe også skyldes et taxametersystem, som kun belønner store fag, der kan uddanne så mange som muligt. Det er et problem, fordi sprog ofte kræver mange flere timers øvelse, end der er råd til, når sprogfag er finansieret af det laveste taxameter.

»Sprog er langt vigtigere, end vi regner med. Når vi skal lave noget ude i verden, så skal vi jo oftest ud og kommunikere med folk og sælge noget, og er vi i konkurrence med nogen, der kan sproget, så taber vi. Derfor er det tåbeligt af os at tro, at sprog bare lige er noget, man samler op. Det svarer til at lære at spille et instrument – det kræver mange timers undervisning og øvelse,« siger Per Øhrgaard.

Esben Lunde Larsen understreger, at regeringen vægter sproguddannelserne højt. Derfor skal der også parallelt med sprogstrategien ses på, hvordan sproguddannelserne er finansieret i taxametersystemet.

Et tydeligt eksempel på ligegyldigheden over for sprog er ifølge Øhrgaard, at politikerne sidste år afskaffede autorisationen for tolke og translatører:

»Det er for mig og mange andre et meget sikkert tegn på, at man er fuldstændig ligeglad med kvaliteten af sprog.«

I det store udland er der derimod stadig plads til eksotiske småsprog som dansk, påpeger Søren Ulrik Thomsen.

»Når jeg er ude i verden, så synes jeg, det er virkelig opløftende, at der er skandinaviske institutter, hvor der sidder studerende, som kan forstå og tale fantastisk godt dansk. Det er kun et fåtal, men det er vigtigt, at nogen kan, fordi vi så kan forstå hinanden på et helt andet niveau. Det burde vi også kunne mande os selv op til som et lille sprogområde.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Læs venstremargin med oversigt over de sidste ti års lukkede sproguddannelser. Her vises det klart, at det, der er i gang, er ravruskende forkert.

Den gældende rekord i lønmodtagende elendighed på dette område er næsten umulig at slå, om så man nedlægger al sprogundervisning. Jeg har gemt den som usædvanligt mindeværdig, så her :

”Møder du ikke op til en indkaldt samtale, bliver man udelukket fra dagpenge, indtil de har henvendt sig til den, der har indkaldt til samtalen” .... :-)

DR Nyheder 20 april 1010

Michael Kongstad Nielsen

Ja, hele den kulturelle tendens i disse år går på indskrænkning af diversitet, rummelighed og rækkevidde, til fordel for ensartet mainstream, der antages at give mest på fakturaen.

Runa Lystlund

G skriver ikke SL
Vi er inde i en periode hvor teknologien, har sejret overfor ånden, tror vi, men uden ånden ingen teknologi.