
De mange seksuelle overgreb begået i en række europæiske byer nytårsnat fortsætter med at vække politisk røre. Mens antallet af anmeldte overgreb og berørte byer synes at stige for hver dag, der går, tiltager også kritikken af en dansk venstrefløj, der ifølge flere debattører har været for ulden i sin reaktion på overgrebene.
I går proklamerede SF’s formand Pia Olsen Dyhr på forsiden af Jyllands-Posten, at »[vi] på venstrefløjen har været for berøringsangste« i debatten om sammenhæng mellem kvindesyn og etnicitet. Den danske venstrefløj har simpelthen været for bange for at blive spændt for højrefløjens vogn, mener hun. En lignende kritik leverede den dansk-iranske debattør Jaleh Tavakoli i weekendens Information.
Men kritikken er forfejlet, mener tidligere pressechef og nuværende finansordfører i Enhedslisten, Pelle Dragsted. Han medgiver, at der på den danske venstrefløj tidligere har hersket en frygt for at løbe racismens ærinde i debatten om kultur og kvindesyn.
Læs også: Vi bør grine af Støjberg
»Men den berøringsangst mener jeg faktisk, vi har lagt fra os,« siger Pelle Dragsted.
I modsætning til sine kritikere mener han, at Enhedslisten og den danske venstrefløj har reageret tilstrækkeligt på overgrebene i Køln, der ifølge det tyske politi indtil videre har ført til 516 anmeldelser, hvoraf 40 procent har seksuel karakter.
»Vores politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen har jo markeret sig på Facebook, hvor hun bliver fulgt af over 100.000 danskere, og vi har også udtalt os, ligesom jeg gør nu. Jeg synes, vi har været hurtige til at reagere og fordømme det, der er sket,« siger han.
Læs også: Fornuft og følelser i flygtningedebatten
Pelle Dragsted kan ikke genkende billedet af en håndsky dansk venstrefløj. Tværtimod er det netop vigtigt at være bevidst om, hvilken rolle kultur og etnicitet spiller for kvindesynet i visse grupper.
»Man skal ikke være mildere i sin kritik, fordi ugerninger udføres af mennesker med minoritetsbaggrund. Den slags kulturrelativistiske holdninger er netop det modsatte af antiracisme. Antiracisme vil sige, at vi forholder os ens til fænomener, der er ens. Uanset hvem der begår dem. En voldtægt er hverken værre eller bedre, fordi den bliver begået af nogen med anden etnisk baggrund.«
Kulturel baggrund
Tal fra Danmarks Statistik viser ifølge Jyllands-Posten, at knap 40 procent af dem, der modtog en dom for voldtægt mellem 2010 og 2014, var indvandrere eller efterkommere af indvandrere.
– Er vi ikke nødt til at forholde os til den helt åbenlyse overrepræsentation?
»Jo, helt klart. Vi er nødt til at finde ud af, hvad baggrunden er for det. Noget af det kan muligvis handle om en svag social baggrund. Men der er vel heller ingen tvivl om, at opdragelse, normer og kultur spiller en rolle. Der findes jo en udbredt holdning mange steder i Mellemøsten om, at kvinder, der går ud alene og er let påklædte, ikke fortjener samme respekt som andre kvinder. Vi må forholde os til virkeligheden, og den er, at sexistiske overgreb aldrig kommer ud af den blå luft. De bunder altid i normer, kvindesyn og kultur,« siger Pelle Dragsted.
Læs også: Krænkede mellemøstlige mænd tager hævn
– Hvordan sørger vi for, at folk ikke tager nogle sexistiske normer med til Danmark?
»Først og fremmest skal vi bakke op om det oprør, der er i gang blandt nydanske kvinder og mænd mod det kvindesyn og den sociale kontrol, som desværre findes blandt nogle grupper med mellemøstlig baggrund i Danmark. For det andet bør vi måske gøre noget mere ud af at fortælle om kvinders rettigheder her i Danmark, i de integrationsprogrammer folk gennemgår, når de kommer hertil.«
Kollektivt ansvar
Forholdet mellem religion, etnicitet og undertrykkelse har flere gange været til debat i Enhedslisten. Blandt andet da kandidaten Asmaa Abdol-Hamid stillede op til folketingsvalget i 2007. Hun vakte blandt andet debat, da hun nægtede at give hånd til mænd.
Ved det efterfølgende årsmøde vedtog partiet en udtalelse, hvori det står klart, at der er plads til religiøse mennesker i partiet, men at religion aldrig kan retfærdiggøre undertrykkelse eller social kontrol. Derudover har Enhedslisten aktivt taget del i kampen mod æresrelateret vold og demonstreret, når kvindefjendske imamer er blevet inviteret til landet. Derfor undrer det Pelle Dragsted, at Enhedslisten og resten af venstrefløjen nu møder kritik i debatten om de seksuelle overgreb.
Læs også: Vi skal turde tale åbent om det, der skete i Køln
»Jeg tror, at nogle har været bange for at bære ved til et racistisk bål, og det forstår jeg også godt, når man nu ser de overfald på etniske minoriteter, der finder sted i Køln. Men det nytter jo ikke noget. Vi skal kunne snakke om problemerne. Vi er jo heller ikke bange for at tale om kultur, når det handler om voldtægtskultur på amerikanske eliteuniversiteter.«
– Er det rimeligt at sammenligne overgrebene i Køln med overgreb på et amerikansk universitet?
»Jeg siger bare, at vi ikke må være bange for at tale om kultur. Heller ikke når det gælder minoritetsgrupper. I virkeligheden er det jo en god nyhed, hvis der er tale om et kulturelt funderet fænomen. For kultur kan jo ændres. Vi må bare ikke generalisere på en måde, så alle flygtninge eller folk med anden etnisk baggrund skal stå kollektivt til ansvar for overgrebene. De, der begår den type af overgreb, er jo heldigvis en minoritet i minoriteten.«
endeligt får "vi" sagen fra den udskældte venstrefløjs side efter de sidste dage at få den ene artikel efter den anden med beskyldninger mod venstrefløjen og i nogle tilfælde næste opråb om at det mest skyldes venstrefløjens fejhed osv.....
Derudover en bemærkning til - "overgrebene i Køln, der ifølge det tyske politi indtil videre har ført til 516 anmeldelser, hvoraf 40 procent har seksuel karakter." - det må betyde at de fleste overgreb var tyverier ol. Skal ikke forstås som at 40 pct. er i orden- men bare et lille "hik" om overdrivelsens kunst har været ganske stor i denne forbindelse. Hvor der også har været talt om, at mange tusinde muslimer mv. havde befamlet kvinder på banegårdspladsen i Køln.
Kritik af islam, forstået som retten til at beklikke religionen på usaglig vis, er en vigtig vogn at være med på - hvis man vil høste de politiske frugter af den herskende banalisering. Og når man oven i købet har begivenhederne i Køln som reference til/model for sit forehavende, bliver det rimeligt let at få det til at se ud som om at kultur- og religionstolerante venstreorienterede har ansvaret for at de borgerlige samfunds retsorden tilsyneladende er under pres. Det gør det bare ikke, som bl.a. Dragsted flere gange har været inde på, korrekt.
Der begås kriminalitet i Köln og straks falder man over Enhedslisten - kan det blive mere banalt ...
"I virkeligheden er det jo en god nyhed, hvis der er tale om et kulturelt funderet fænomen. For kultur kan jo ændres."
Netop! I hvert fald er det muligt at ændre for især de unge. Vi andre gamle sure mennesker, som for længst er gået i stok, kan straks have lidt sværere ved at aflære fortidens kultur og tilegne os nutidens. Det er svært at lære en gammel hund nye kunster.
Da jeg var ung, satte man en ære i at være høflig og venlig og imødekommende over for andre, især fremmede mennesker, uanset hudfarve, religion, køn, seksuel orientering, you name it - selv børnelokkere skulle behandles ordentligt, for de kunne jo ikke gøre for, at de var, som de var. Som udgangspunkt havde man tillid til hinanden, indtil det modsatte var bevist.
Det var selvfølgelig ikke alle, der delte denne kultur, men vi var trods alt så mange, at det var os der havde serveretten, så vi sørgede for, at xenofober, racister og generelt uhøflige mennesker ikke fik for meget taletid. At disse uhøflige mennesker i dag er blevet så mange, at de nu kan lade deres galde få frit løb i offentligheden, er åbenbart en del af den nye danske kultur.
Det er en kultur, som jeg har meget, meget svært ved at tilegne mig. Især fordi jeg ikke vil. Så kald mig bare en forstokket gammel hund.
Endlig får 'Venstrefløjen' mulighed for overhovedet at svare på kritiken
JalehTavakoli, der åbenbart så en mulighed for at blive 'kendt', fandt opskriften på succes: Voldtægt og kvindeundertrykkelse er en islamisk specialitet og 'Venstrefløjen' er medskyldig heri. Og vupti: om morgenen var hun på forsiden af Information og om aftenen i Deadline. Og Jyllandsposten havde en forside med statistik der hænger 'de farvede ud'. Establishment mediemaskinen fungerer som den skal.
PS: Selve hendes 'forklaring' er så iøvrigt den af højrefløjen så yndede, nemlig det eensidige fokus på en bestemt ideologi(religion). Bestemt skal man kritisere også religionen ( herunder oså vore egne religiøse fundamentalister, som man giver fuldt løb i alle medier). Men religion er nu en gang kun een enkel faktor i et omfattende netværk af historiske og sociologiske forhold. For det andet går der ikke nogen lige linje fra det folk læser ( Koranen, Bibelen etc.) til den måde de handler på.
Overgreb på kvinder er ikke begrænset til enkelte kulturer. Her til morgen på TV2 News: 1000 piger sat på en rangliste over "lækkerhed", mange uden at vide det.
Overgreb har mange ansigter og etniske baggrunde.....
Et lille hjertesuk til ellers klar tale fra Pelle Dragsted og Enhedslisten:
Hvis den her debat mangler noget, så er det først og fremmest sproglig præcision. Uden den får man let sagt noget sludder, som medvirker til at forplumre debatten yderligere.
Når journalisten spørger: "Hvordan sørger vi for, at folk ikke tager nogle sexistiske normer med til Danmark?", så beder han om mere end hverken Pelle Dragsted eller nogen anden kan levere. For at vise hvor absurd et spørgsmål det er, kan man jo prøve at forestille sig et svar, som kan leve op til det:
"Jo, nu skal du høre: Jeg forestiller mig at Danmark arrangerer kurser i alverdens lande, hvor vi blandt andet lærer mennesker, at sexisme ikke er ok. På den måde er jeg sikker på, at vi kan sørge for at de mennesker som kommer til Danmark, vil være fuldstændig befriede for uhensigtsmæssige tankemønstre!'.
Pelle Dragsted er dog heldigvis ikke tabt helt bag en vogn, så han svarer i stedet for på det, som journalisten nok ville have spurgt om: "Hvordan sikrer vi en bedre integration, når vi ved at nogle af de mennesker som kommer til Danmark har et helt andet syn på kvinders rettigheder, ligestilling, med videre?'
Man kan mene at alt dette blot er udtryk for flueknepperi fra min side, men jeg synes som sagt at denne mangel på præcision i sproget er et problem. Journalisten kommer til at opsætte en præmis i sit spørgsmål, som ikke er rimelig: Det er IKKE muligt at sikre, at folk ikke tager nogle sexistiske normer med sig til Danmark. Det gælder for folk fra mellemøsten. Det gælder for folk fra USA. Det gælder for folk fra where ever. Det kan vi ikke gøre et suk ved. Hvad vi skal stille op med det faktum, er vel det egentlige, gode spørgsmål. Men skal vi besvare det, kræver det altså at det stilles præcist, og uden sproglig slinger i valsen.
Jeg ved ikke, om venstrefløjen i dansk politik lider af berøringsangst overfor noget som helst, for man hører jo aldrig fra denne side. Men hvis de ikke er helt døde, syntes jeg faktisk, at Enhedslisten bør tage sig sammen, og fremvise en realistisk, bæredygtig, fremsynet og visionær vej frem for Danmark som en nation i Europa.
- Eller i hvert fald bør EL sætte sig sammen med relevante eksperter, fagbevægelse, brancher, interessegrupper og borgerne, og i øvrigt i fuld åbenhed diskutere og planlægge denne visionære handlingsplan.
Og omkring dette uvæsen, som har fundet sted i Tyskland, Finland og Sverige, kommer der flere og flere oplysninger frem, der tyder på, at det mere er et kønsproblem, end noget der kan knyttes til en bestemt kultur. Bl.a. fremkommer det i Sverige, at dette uvæsen faktisk har fundet sted i årevis ved festivals og byfester, hvor der stort set aldrig er flygtninge tilstede.
@Torsten Jacobsen
I en antikvarboghandel har man altid rigeligt med material - i pressen er der altid mangel på gode historier. Derfor er journalisterne nødt til at skabe historier og problemstillinger som nogen må mene noget om - og gøre noget ved. Det styrker helbreddet ikke at tage dette fænomen alt for alvorligt.
Naturligvis har venstrefløjen haft berøringsangst over for den massive islamiske masseindvandring uanset, hvad sandhedsvidnet den tidligere voldelige bz´er, Pelle Dragsted, end måtte mene.
Dette forhold skyldes ikke den kunstigt iklædte godhed og altomfattende altruisme. Den har et klart strategisk sigte: Af al magt at påføre det "kapitalistiske" samfund så store problemer, at det bryder sammen og overlader samfundet til venstrefløjens forgodtbefindende. Det ligger i venstrefløjens DNA. Som en af koryfæerne i Enhedslisten har udtalt: Jeg tror, at revolutionen kommer pludseligt og inden for 20 år. Altså gennem kaos til magten og her er islamiske medløbere en uvurderlig gevinst.
Nul-tolerance er tidens mantra. Os imod dem. Enten er du med os eller imod os.
Ethvert forsøg på at tale nuanceret, forstå ting der er lidt anderledes end de mest sort-hvide klicheer og være åben, redelig og lidt selvkritisk i verden tages som tegn på svaghed.
Nu er det efterhånden blevet til, at enhver fornuftig lidt tøvende tilgang til verden anses for at være farlig - som i ledtog med alt det onde lidt anderledes fra fremmede lande osv.
Venstrefløjen må gives medskyld om ikke skylden: "Grib geværet og skyd! Eller du betragtes som medskyldig." Sociologien er vel snart lige så problematisk og medskyldig i alle verdens problemer. Sociologien der principielt blot forsøger at forstå tingene objektivt. Bare se på Valls i Frankrig.
I 2008, kaldte Johanne Schmidt Nielsen, daværende SF-formand Villy Søvndals udtalelser om, at der er en kulturel komponent i den dårlige integration for "højrefløjsretorik":
http://politiken.dk/indland/politik/ECE482610/kold-krig-paa-venstrefloejen/
Og De Radikale var også ude med riven:
http://www.information.dk/156135
Det lyder som Dragsted er i gang med brandslukning - akkurat som da han i forbindelse med afstemningen om retsforbeholdet flere gange bedyrede, at EL skam var et internationalistisk parti - selv om partiets retorik lignede DF's nationale selvfedme.
Hvordan kan det være, at det så ofte sker, og især siden valget i juni 2015, at EL bliver - øh - misforstået?
Igen bliver der slået på den samme latterlige tromme.
Individuel respekt er ikke en forudsætning for om der ikke udføres vold eller overgreb.
Jeg respektere ikke samtlige danskere, jeg afholder mig ikke for at begå afstumpet vold fordi der er en straf i den anden ende.
Det handler om ret og vrang, hvad man kan tillade sig mod et andet menneske.
Det kan aldrig forklares eller undskyldes med "kultur"
I egypten er der oprettet metro vogne og busser kun for kvinder, ikke pga religion, men pga en epedemi af seksuelle overgreb, grundet gamle syge kultur former.
Women-only carriages on Cairo's Metro were introduced in 2007, when Egypt saw the first signs of what is now considered an "epidemic" of sexual harassment
http://www.bbc.com/news/world-middle-east-31773567
The Egyptian city of Damanhur introduced buses for female passengers as a measure to combat sexual harassment, announced the Governor of Beheira on Friday.
http://egyptianstreets.com/2015/12/20/women-only-buses-introduced-in-egy...
Niels Nielsen
13. januar, 2016 - 07:52
Vuf ! vov ! grrr ! Sagde den forstokkede til den hysteriske. ;-)
det er et problem, hvis alt udvikler sig en kamp: En kamp imod kvinder, en kamp imod de fattige der åbenbart er en flue i velfærdssuppen, en kamp imod muslimer, en kamp imod immigranter og flygtninge, en kamp imod anden genrations indvandere, en kamp imod misbrugere.... med alle de kampe der føres fra forskellige vinkler imod en bestemt gruppe mennesker i samfundet, der skulle man måske overveje om denne konstante kamp kan føre til andet end stigende ligegyldighed overfor samfundet - måske er det tid at prøve noget andet....
Man må konstatere, at Pelle Dragsted kan sin politiske historie, idet han har det, som en Venstre statsminister sagde, da han blev spurt om noget ubehageligt for han og venstre:
Hvis det er fakta, så benægter jeg fakta.
For selvfølgelig har vi på venstrefløjen lidt af berøring angst overfor alt, der kunne ligne af kritik af folk fra den 3 verden.
Og det med god grund, da det, der kom fra Fremskridtpartiet, siden Dansk Fjolleparti, var så dumt, under lavmålet, at vi ikke på nogle måde, ønske at slået i hartkorn med den, således de kunne sige, se selv, venstrefløjen, siger det samme som os.
Derfor fortiet vi problemer, selv om, vi viste, at der var problemer, specielt i lejeboligerne.
Vi på venstrefløjen ville heller synge sangen:
Der er samfundet skyld.
Og da vi ikke gav et svar, flygte folk hen, til dem, der gav et svar, nemlig Dansk Fjolleparti.
For de danske, der tilhører det, der kaldes den arbejdene befolkning (tåbeligt udtrykt) boede og leve sammen, med de fremme, der skabte problemerne.
At selv et tidlige VS og EL folketingsmedlem, og medstifter af EL, Keld A. fik jo nok, som formand af en lejeforening, og stod bag, at nogle fremme blev smidt ud af deres bolig, på grund af grov kriminatset m.m. i boligområdet.
Det tilgav VVV - folket i El har aldrig, da det var et opgør med, at alle fremme er gode, og alle dansker nærmest er racister, især hvis de påpeger, at der er, problemer, på området.
Men lad os huske på, at langt dem største del, af de fremme, ønske det samme som os, frihed - lighed og demokrati, og lider mere under, de fjolser, der ødelægge alt for dem.
I ægte solidaritet, men måske de 90%, der lever ordligt, bør vi, fra venstrefløjen sige, der der ikke gør det, og ikke vil, respekterende vil levemåde, herunder kvinder ret til, at opføre sig, som de vil.
At venstreorienterede benægter venstreorienteredes blinde vinkler i forhold til islams 'kulturberigelser', ændrer da ikke fakta.
Overgrebene var foretaget af mænd, ergo er det et mandeproblem. IS hugger hovedet af folk. IS består af mennesker ergo er det et menneskelligt problem. Osv, osv.
Problemet er jo ikke at EL ikke ved hvad de skal svare, men at de ret beset ikke ved hvad de ville gøre, hvis de havde magt... På Nørrebro løser de problemet ved at sende lille Fidel i privatskole og juble over de multikulturelle forretninger. Mens DF's holdninger ikke er stuerene, så er EL's slet ikke eksisterende. Det er problemet.
"Vores politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen har jo markeret sig på Facebook."
Har hun det? Ligesom hun også kun reagerede på kritikken for at have optrådt i TV2s famøse dansevideo … på Facebook! Hvilket man, som nu hér, blev informeret om i etablerede medier. Som hun dengang (også?) afslog at udtale sig til.
Hvorfor kun henvende sig til Facebook-menigheden? Hvad med den øvrige del af befolkningen, skal de ikke også vide, hvordan ELs absolutte frontfigur, Johanne Schmidt-Nielsen, forholder sig til overgreben i Köln? Det er jo ikke fordi, hun ellers er specielt mediesky. Skal hun beskyttes mod at udtrykke sig offentligt, hvis det risikerer at medføre kritik?
"En voldtægt er hverken værre eller bedre, fordi den bliver begået af nogen med anden etnisk baggrund."
Nej, men sagen i Köln drejer sig jo desuden om et masseangreb, heraf næsten halvdelen angiveligt af seksuel karakter, på hovedsageligt kvinder. Hvorfor så tavse omkring dét?
Information: "– Er det rimeligt at sammenligne overgrebene i Køln med overgreb på et amerikansk universitet?"
Ja, hvis man vil prøve dække sig ind og forsvare/forklare sin manglende reaktion med whataboutism!
@Gary Jensen
Put links til kilder på dine påstande.
@Anders Jensen
Dit kulturbegreb er anderledes, det skal du have lov til... det kan jo være, at i den kultur, hvor du kommer fra, er det forkert at blande moralske begreber ind i kulturbegrebet? ;) Din kommentar læses lidt som om, at du ikke gider høre på, hvad andre har af forklaringsmodel, hvis de bruger ordet "kultur". Det er sådan lidt forkvaklet, fordi der er netop tale om et ekstremt bredt begreb, og den overlagt sammenblanding af undskyldning og forklaring er netop højrefløjens skarpeste våben, når det kommer til at benægte viden.
Apropos kultur og undskyldning:
https://twitter.com/jyllandsposten/status/687022314169352192
Berøringsangst er rene vrøvel. Der diskuteres åbent og bredt. Det handler om at sige sin mening og diskutere muslimer og islam. Og det kører i døgndrift og frit i DK. Danmark med lille 5 mill. indbyggere er verdensmester i diskussion, blog, debatindlægget og kommentar som handler om muslimer og islam for enhver smag og i alle retninger (fra yderst højre til yderst venstre.). Der findes daglig muslim/islambashing i TV og aviser her i landet. Hvad mere skal tilføjes for at tilfredsstille Danmarks behov !?
Generalisering og stigmatisering er kærnen i mange indlæg/blog og kommentarer som omhandler muslimer og islam. Der sker utallige dæmoniserende generaliseringer om muslimer og islam som ikke bare er en gratis omgang heroisk 'ytringsfrihed', men også hårdkogt propaganda.
Danmark har islam på hjernen, og per automatik kobles alt til muslimer og islam. Også i diskussioner som har et andet emne, kobles muslimer og islam ind.
Kvindesyn, kvindeundertrykkelse og vold mod kvinder i Indien, afrikanske lande og i Latinamerika er meget større.
Så der er igen mangel på åbent diskussion. Der diskuteres åbent og mere åbent, næsten 200% åbent. Og højrefløj dækker evtuelle debat-mangel med dobbel/trippel dosis
Alt skal kritiseres og diskuteres i afbalanceret form og ikke hykleri. Alt mellem himmel og jord skyldes muslimer og islam. Danmark er ramt av uhelbredelig hysteri-virus. Skylden for alt mulig problem havner hos muslimer. Næsten alle diskussioner og indlæg ender med diskussion om muslimer/islam, selv om indlæg handler om noget andet.
Henrik Brøndum
13. januar, 2016 - 09:49
Desværre har fænomenet konsekvenser: "Som den norske forfatter Kjartan Fløgstad skriver i en af sine sidste romaner ("Nordaust-passasjen"): "De moderne mediene har gjort fascismen overflødig"."
@Benjamin
Kultur, normer, holdninger, regler, love, moral og etik er sammenkoblet.
Adfærd er ligeså intergreret i kulturen, fordi den er ligesom kulturen tillært og subjektiv.
Men kultur er altså ikke forklaringen, det er adfærd, og denne kan ikke undskyldes med en henvisning til førnævnte.
Du skal være emotionelt og interlektuelt afstumpet for at kunne udføre sådanne overgreb.
Det er min påstand.
Hej Enhedslisten,
Så jeres løsning er:
1) Fortælle om kvinders rettigheder
2) Støtte kvinders oprør.
Er det, hvad I vil igangsætte af løsninger?! Det er jo latterligt! Jeg vil have et fredeligt dejligt Danmark, lige som vi havde dengang et skyderi var noget, der kom på forsiden i alle medier og alle snakkede om.
I er en joke, Enhedslisten!
Jeg husker en højrefløj i Danmark der bakkede Sørine Gotfredsen op, da hun i en kronik kort efter tragedien på Utøya skrev at "...men Anders Breiviks...rationale står lysende tilbage."
En sådan reaktion viser hvordan højrefløjen tænker, og jeg er fuld af forståelse for at Enhedslisten er forsigtige med at lade sig drive af den flok.
Overgreb skal opklares og retsforfølges på nøjagtigt samme måde, uanset hvilken etnisk, kulturel og religiøs baggrund gerningsmændene har.
Jeg savner derfor, at DF går lige så hårdt ud i forbindelse med sagen fra Vejle, hvor 1000 piger på nettet er blevet rangordnet efter "lækkerhed". Konkurrencesamfundets totale triumf - forråelsen kender ingen grænser.
@Anders Jensen
Du skal være emotionelt og interlektuelt afstumpet for at kunne udføre sådanne overgreb.
Sandt, men når man bare bruger kulturbegrebet, er det jo ikke et udtryk for, at man forstår et fænomen som specielt kendetegnende for mange mennesker, såsom at den er forankret i religion eller historiske traditioner eller noget. Det synes jeg også, at Pelle Dragsted markerer ret tydeligt:
»Jeg siger bare, at vi ikke må være bange for at tale om kultur. Heller ikke når det gælder minoritetsgrupper. (...) «
Jeg synes godt, at man kan sige, at dit udsagn emotionelt og interlektuelt afstumpet kan sidestilles med syg kultur, der trives i krig, fattigdom, no-future, ingen samfundsstruktur, ingen uddannelse, ingen familie etc. Altså den minoritetskultur, som Pelle Dragsted snakker om. Det er ikke en undskyldning, det er bare den nøgne sandhed, at det kommer der en masse kriminelt tænkende og handlende mennesker ud af.
At "minoritet" og "minoritetskultur" så lyder lidt for meget som om man skal have minoritetsbeskyttelse, eller at ens handlinger er meget interessante for akademiske studier er så en lidt uheldig konsekvens, men så misforstår man altså også helt overlagt. Du har i hvert fald ret i, at der ikke er noget videre interessant i indholdet af en kriminel kultur.. det er årsagerne, vi skal snakke om.
Enhver løsning må starte med en problemanalyse: DF og V starter med en løsning uden at fatte noget af problemet eller konsekvenserne af egne løsninger. Det lever fint op til navnet "symbolpolitik". EL forsøger at komme med et bud på en analyse men sables straks ned af rasende medborgere, der helst bare skal fodres med symbolpolitik. Tragisk. Trist. Tosset.
Netop det, at Dansk Fjolleparti ikke råbe op om hvalpen krænkelse fra Vejle, viser kun, at det er det rene hyklerig, DF begår, når de spille foraget på kvinder vegne.
Men det fritager ikke venstrefløjen, at fordømme alle krænkelser, uanset, hvem der begår dem.
Højresegmentet i debatten her udtrykker sig som om Enhedslisten ikke har taget afstand fra hændelserne i Sverige og Tyskland. Jeg forstår simpelt hen ikke hvad højresegmentet vil have Enhedslisten til? Er der en behjertet sjæl der kan formulere en udtalelse som kan tilfredsstille hørefløjen?
@Benjamin
Din analyse er jeg sådan set enig i.
Måske vi er nogen der bare er blevet krigstrætte af en alt for skarp og personlig patos retorik fra begge fløje af enhver der er uenig. Dernæst er der hele venstrefløjens: "Åhh det er så synd for alle de stakler", samt højrefløjens hadske og splittende retorik.
Alt ovenstående har nok gjort mig lidt firkantet og bastant i mine udmeldelser.
Så det jeg prøver at sige er nok; at jeg sagtens kan se at kultur (eller mangel på samme) er årsagen.
Dog syntes jeg at det bliver brugt som en undskyldning. F.eks. ser vi nu at der bliver givet vejleding til kvinderne i de tyske byer, om hvordan man bør klæde sig, og at man skal holde en armslængde afstand til mænd man ikke kender, samt at man ikke bør færdes alene.
Her hopper kæden helt af for mig, fordi vi sanktionere ofrene istedet for de kriminelle.
@Dorte
Det klæder dig ikke at bagatalisere systemisk undertrykkelse og koordinere overgreb.
Der blev givet anmeldelser at op mod 1000 personer havde forsamlet sig ved banagården i Køln. Denne rapport er korrekt. Der kom anmeldelser fra flere uafhængige kilder vedr. overgreb, røverier, tyverier og betleri.
Det er nu dokumenteret at de primært var arabiske og afrikanske mænd der stod bag overgrebene og din bekymring er nu omkring tab af ansigt og hvad nogen har sagt om din fløj.
Tysk politi har udtalt at de aldrig har set noget lignende, eller kunne hav forudset noget lignende, samt at de ikke havde kapaciteten til at håndtere denne type oprør. (for det er lige hvad det er.)
Dette er et angreb på vores fundament af værdier. De viser os helt tydeligt at vi ikke kan forsvare os imod dem. Der kommer stadig nye anmeldelser og vi er langt over flere tusinde når vi tager hele tyskland med. Når og hvis der kommer tal ud på etnicitet m.v. så er jeg bange for at tendensen er helt utvetydig klar. (Men der spiller du jo nok bare kultur kortet samt trækker racist kortet mod alle der er uenige.)
For en lille uges tid siden, reagerede Pernille Skipper på hændelserne i Köln nytårsnat med et blogindlæg i Politiko, Klamme sexister. Hun indledte med at henvise til, at seksuelle overgreb også finder sted i Indien, i Danmark og … på amerikanske universiteter(!), hvor de ifølge hende begås af "overklassen og eliten". Ligesom Pelle Dragsted også i sin henvisning pointerer, at der er tale om "voldtægtskultur på amerikanske eliteuniversiteter". Hvad de to dermed synes at 'ignorere'(!) er, at det ikke er forbeholdt elitens sønner at dyrke den "kultur"!
Men ja, sexuelle overgreb og voldtægt sker i mange forskellige miljøer og lad os endelig debattere dét … men i den relevante kontekst i stedet for at bruge det som en afledningsmanøvre hér.
Ud over det efter min mening fuldstændigt malplacerede udtryk 'klam' – nærmest som når børn siger 'adr' – nævner Pernille Skipper i sit blogindlæg også rigtig mange gange begrebet 'sexisme'. For mig er beskrivelser som misogyni, kvindeforagt, despekt for kvinder, mere præcise.
Pernille Skipper afslutter:
"Jeg vil forsøge med alt, hvad jeg har at stå side om side med mine søstre i det. Men det er en feministisk kamp, ikke en udlændingepolitisk diskussion.
[…]
Og sexisme er et kulturelt og strukturelt problem, som skal bekæmpes. Vi har brug for flere feminister af begge køn og alle farver, hvis vi skal vinde den kamp."
Søstre? Feministisk kamp? Det lyder næsten, som om hun vil overlade det til hovedsageligt kvinder (selv!) at udkæmpe den kamp? Det er jeg totalt uenig med hende i. Hvordan end kampen skal kæmpes og med hvilke midler, er det en opgave, der skal kæmpes uden skelen til kombattanternes køn og isme-tilhørsforhold. Eller for den sags skyld til deres politiske ståsted!
"[Pelle Dragsted] medgiver, at der på den danske venstrefløj tidligere har hersket en frygt for at løbe racismens ærinde i debatten om kultur og kvindesyn."
Det tror da pokker. Når man dæmoniserer andre, udsætter man jo samtidig sig selv for også at blive 'ramt' … af Nemesis. I øvrigt er denne konstante beskydning af hinanden, hvadenten man nu identificerer sig som venstre- eller som højreorienteret, ret ulidelig. Os mod dem. Os, de gode med de rigtige meninger mod dem, de onde med de grimme holdninger. Og hvad nu hvis man bare er desorienteret? Med en lille omskrivning af et citat i ovenstående af Pelle Dragsted:
Sexisme og misogyni er hverken værre eller bedre, fordi den bliver begået af nogen med en anden politisk holdning.
Pernille Skipper siger: Det kan ikke være rigtigt at kun 3 ud af 10 voldtægtsanmeldelser fører til sigtelse. Det må politiet kunne gøre bedre.
Pernille Skipper siger: Det handler ikke om farve, udlændingepolitik, flygtninge eller andet. Vi skal kalde problemet dets ægte navn, hvis vi skal kunne bekæmpe det. Sexisme.
Når Pernille Skipper nu har analyseret problemet grundigt, og dermed ser det i sin samfundsmæssige helhed, er det så rimeligt, at forlange hun skal optræde som primitiv og uvidende fordi nogen synes det er politisk korrekt?
Bill Atkins
Du efterlyser, hvad højrefløjen mener, at venstrefløjen skal gøre.
Er du blevet socialkammarat, siden du vil lade højrefløjen bestemme, hvad vi skal gøre?
Eller skal vi ikke prøve at finde ud af det, på venstrefløjen, selv om det er svært.
For med Pelle -drengen vil nogle i EL ødelægge Folkebevægelsen mod EU, istedet for, at vi samarbejde.
Men hvad, jeg er også "kun" uddannet maskinarbejder, og måske derfor, af VVV - folket i EL for dum til at høre på!
erik mørk thomsen, jeg efterlyser en klar udmelding fra højrefløjen eller fra et højrefløjsparti - en politisk parole - udtalelse - som man mener Enhedslisten burde tilslutte sig.
Som debatten køre lige nu er fokus en generel kritik af Enhedslisten. Højrefløjen forholder sig ikke til Enhedslistens politiske afstandtagen til hverken sexisme, pøbel-reaktionerne i Tyskland og Sverige, eller Hizb ut Tahrir, og så er det jo svært at komme i dialog. Højrefløjen vil altså ikke forholde sig til Enhedslistens politiske udtalelser, vil ikke selv udtale sig og - gået på klingen - hellere udtale sig om deres aversion mod socialismen generelt.
Undskyld Anders Jensen - 13. januar, 2016 - 23:40- men forsøger du at mistolke mit indlæg eller har jeg ikke været tydelig nok?
Jeg tillod mig at påpege, at hovedparten var tyveriforsøg og ikke befamling af kvinder. Desværre lød det i flere udlægninger at det var befamling af kvinder mv. som disse 1000ér af mænd havde foretaget sig. Hvor mange mænd der var med til disse tyverier og hvor mange der befamlede kvinder er der hvis ikke nogen offentlig registeret viden om.
Er det ikke vigtigere at lærer af begivenheden, så den kan forebygges og ikke blæse den op til endnu mere had og frygt?
Det er misforstået antiracisme, hvis man ikke vil tale om eller fordømme overgrebene i Köln, fordi de angiveligt er begået af mænd af nordafrikansk afstamning, af frygt for at bære brænde til højrefløjens fremmedfjendske bål.
Johanne Schmidt-Nielsen EL
Hvor kommer Enhedslisten ind her?
Tyskland og specielt Düsseldorf i NRW har også sit problemkvarter, som er kommet mere i fokus – hundreder af unge illegale marokkanere uden papirer, uden job, uden hvad som helst – som man heller ikke kan komme af med ved at prøve sende dem retur – en ny kriminel pøbel, der ingen respekt har for noget som helst, heller ikke viger tilbage for overgreb på kvinder -
http://www.sueddeutsche.de/politik/tatverdaechtige-in-koeln-warum-viele-...
Skulle den her tråd understrege at venstrefløjen _ikke_ har berøringsangst overfor emnet? Jeg synes desværre at den i indlæg efter indlæg bekræfter det.... :-.(
Jan Weis
Jeg er glad for, at den tyske venstrefløj stod forrest i de første demonstrationer til støtte for ofrene og i fordømmelse af gerningsmændene og deres handlinger. Sexistiske overgreb skal bekæmpes, uanset hvor de finder sted, og hvem der står bag.
Johanne Schmidt-Nielsen EL
Pia Madsen hvad mener du med din kommentar?
Mener du at Venstrefløjen skal være med i håne og frygt hetzen - før de bevise for højrefløjen , at de ikke har berøringsangst.
I mine øjne er det vigtigere at "vi" forsøger at løse problemerne og det gøres i mine øjne ikke ved at blive ved og ved at blæse had og frygt hetzen højere og højere op.
Pia Madsen
Du fremstår sgu da som absolut angst - du kan åbenbart ikke engang formulere dine egne forventninger. :-)
Tip. Prøv at find en politisk udtalelse fra en eller anden som du mener er relevant og bring den her. Selv var jeg inde og læse Skaarups (DF) kronik i Politiken. En af hans ankepunkter er at det er besynderligt at politiet var så længe om at rydde området - det er jeg helt enig i - set udfra at der var udløst en officiel terrortrussel og beredskabet skulle være øget. Og så at det var en nytårs aften.
@Jens Thaarup Nyberg
Det synes jeg nu er en overdrivelse. "Dr, Livingstone I suppose!" har da nogle år på bagen?
Kører denne debat foran sine facts. Jeg hørte halvt ud igennem det ene øre i DR2 Deadline i går. At de skyldige i Køln var en gruppe illegale indvandrere fra Marokko med en kriminalitetsprocent på 40 - hvor de syriske asylansøgere har en på 1?
Det er uacceptabelt at negligere forbrydelser blandt sine venner (som både SF og Enhedslisten nu erkender de HAR gjort) ved at pege på uvenner. Men det er også uacceptabelt at skære alle syd for MIddelhavet over den samme kam.
Jeg synes Pia Olsen Dyhr luftede sit beskidte vasketøj på en fornem måde i deadline i går. LIgeledes kom Kvinfo's direktør Nina Groes med en sober redegørelse. EL ligger så lidt i baghjulet indtil videre. Det tager måske noget tid at komme af med den ubetingede opbakning til alt "palæstinensisk" ?
Formodentlig vil der nu komme både forebyggelse men også en skrappere konsekvens overfor lovovertræderne. At miste asylretten. Men hvordan vil EU eksekvere denne konsekvens uden at oprette en "Guantanamo light" et eller andet sted i Mellemøsten? Det kan ikke udelukkes at nogle af disse unge mænd kan socialiseres - men en stor del starter en fin fængselskarriere. Skal EU betale en halv million kroner om året per rod for det?
Åsså lykkes det med at totalt undgå at snakke/skrive om de patriarkalske strukturer som er et onde for kvinder som mænd.
I mit lokalområde er der ingen ghettodannelse, men spredte familier og unge (med anden etnisk herkomst) som man taler med til forældremøder/indkøb osv. lige som alle andre.
Canadas politik kunne (trods alt) inspirere os herhjemme.
http://www.b.dk/globalt/dansk-ekspert-goer-op-med-myten-om-canadas-gener...
Åsså lykkes det med at totalt undgå at snakke/skrive om de patriarkalske strukturer som er et onde for kvinder som mænd.
Henrik Brøndum
14. januar, 2016 - 09:38
Overdrivelse fremmer forståelsen.
Sider