Læsetid: 4 min.

Elbæk: Der skal eksperimenteres

Alternativet vil i 2016 sparke gang i en diskussion om hvilken kapitalisme, der skal afløse den nuværende. Det handler bl.a. om borgerløn, og formanden efterlyser eksperimenter som det finske
2. januar 2016

Der skal mere gang i det politiske og økonomiske eksperimentarium, mener Alternativets formand Uffe Elbæk. Partiet ønsker, at Danmark og den danske regering i fremtiden tager initiativer til projekter som det, centrum-højre regeringen i Finland netop har vedtaget. Det skal teste, hvordan en ubetinget borgerløn, der bliver tildelt alle uanset jobmæssig status, fungerer i praksis.

»Vi burde have langt flere eksperimenter af den type. Det har hverken den forrige regering eller den nuværende været gode til. Alternativet ønsker at oprette eksperimentalzoner, for vi bliver nødt til at teste nye ting af, og så skalere det op, der fungerer,« siger Uffe Elbæk.

Partiet har skrevet en målsætning om en form for basisydelse til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere ind i partiprogrammet, men har endnu ikke lagt taget stilling til, om man skal gå hele vejen til en egentlig borgerløn til alle, og hvordan den i givet fald skulle udformes.

Læs også: Tiden er moden til borgerløn

Tankerne om en basisydelse uden modkrav handler til dels om at mindske kontrollen med dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Men Elbæk kobler det også til partiets forslag om at sænke den ugentlige arbejdstid til 30 timer over de næste ti år, hvilket har til formål at dele det arbejde, der ifølge Elbæk bliver mindre og mindre af i de kommende år:

»Der er flere strømme, som flyder sammen i forhold til, hvordan vi skaber velfærdssamfundet 2.0. Vi mener, at måden at organisere arbejde, familieliv, uddannelse og læring på burde fornyes her i de skandinaviske lande, hvor den oprindelig velfærdsstat blev dannet. Det er selvfølgelig begrundet i nervøsiteten over, at når ’robotiseringen’ virkelig begynder at slå igennem, så rammer det produktionsmedarbejdere og virksomheder. Og så holder vores fiktion om, at de hvide skjorter og de kloge hoveder er sikrede, heller ikke længere,« siger Uffe Elbæk, der erklærer sig helt på linje med Robert Reich samt en række fremtrædende Nobelprismodtagere i økonomi, der alle anbefaler en form for borgerløn.

Vildfaren drøm

Uffe Elbæk har netop besøgt den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders, som for øjeblikket artikulerer den bekymring og mistillid, som også amerikanerne i stigende grad nærer til de gamle mainstreampolitikere og deres partier. Middelklassen er ved at forsvinde for at blive afløst af en stor gruppe fattige og en stor gruppe usandsynligt rige. Forestillingen om, at ens børn kommer til at klare sig bedre end én selv, er under massivt pres særligt i USA, og det rammer hårdt, fordi det er en stor del af amerikanernes selvforståelse, konstaterer Uffe Elbæk: »Derfor gør frygten for automatiseringen og jobløsheden ondt på dem i en grad, som vi endnu ikke har set herhjemme, selvom tendensen er den samme i Danmark.«

I en dansk politisk kontekst slår udviklingen igennem særligt i spørgsmålet om de store byer over for landdistrikterne, hvor Danmark er på vej til at knække over, mener Alternativets formand.

»De nuværende politiske, sociale, økonomiske og demografiske konflikter afspejler sig politisk enten ved at afføde populisme og nationalisme. Folk trækker sig tilbage. De ved, hvad de har, ikke hvad, de får. Eller også ser man dem i mere håbefulde, eksperimenterende og involverende politiske initiativer som Podemos, som lige har haft et stort valg i Spanien, den skotske selvstændighedsbevægelse, Bernie Sanders i USA eller for den sags skyld Alternativet. De konflikter, vi har, afføder både det bedste og det værste lige nu. Og jeg har ikke noget entydigt billede af, hvilken af de politiske bevægelser, der vil komme til at dominere i de kommende år,« siger han.

– Borgerløn bliver ofte beskrevet som en vildfaren drøm. Hvordan får man politisk-økonomiske eksperimenter til at udfordre mainstreamtænkning?

»For øjeblikket diskuterer vi f.eks. i Folketinget, hvilke skatteregler og juridiske konstruktioner, der skal gælde for platformsøkonomiske virksomheder som f.eks. Uber og Airbnb. Andre eksempler på, hvordan vi skal tænke nyt, er socialøkonomiske virksomheder, og spørgsmålet om, hvorvidt pensionskasser må investere deres penge i virksomheder, der ikke giver det bedste økonomiske afkast, men det bedste sociale. Alt det handler om, at vi er nødt til at begynde at diskutere, hvad der kommer efter den udgave af kapitalismen, som vi kender i dag,« siger Uffe Elbæk og fortsætter:

»Hvis man spørger Enhedslisten, siger de, at den hedder socialisme. Det tror vi ikke på i Alternativet, og vi er heller ikke så optaget af betegnelser. Men vi ved, at man som udgangspunkt ikke kan bruge flere af jordens knappe ressourcer, end den er i stand til at gendanne. Det gælder både menneske- og naturressourcer: der er ikke nogen eller noget, der må gå til spilde. I det perspektiv skal vi diskutere, hvad det er for en ny type økonomi, virkeligheden har brug for lige nu. Det skal vi som politikere være jordemødre for. Ellers klarer vi slet ikke den omstilling.«

– Er borgerløn et socialistisk eller liberalistisk projekt?

»Den nye økonomiske model, vi skal bygge, handler om meget mere end borgerløn, og den er lige så nødvendig og ambitiøs, som da vi tænkte velfærdsstaten. Det kræver de bedste hoveder og hjerter, og det må komme fra både liberale og socialistiske tænkere. Det er Alternativets store nytårsprojekt at sætte den diskussion i gang på alle de niveauer, det nu kræver.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Christensen
  • Niels-Simon Larsen
Erik Christensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

'mere end borgerløn'. Nemlig. Det kræver en anden samfundsmodel end den nuværende. Først kræver det dog, at debatten kommer mere i gang. Hvilke partier med socialt sigte kommer imd som en flot nummer to? Det bliver nok EL mon ikke?

Dorte Sørensen

Skulle borgerlønnen være et beløb til alle danske statsborgere - vil det stride mod EU-reglerne?

Kun som et beløb til ledige - hvordan og hvor dækkende vil beløbet være til i dag
- For dagpengemodtagere bør beløbet være højere end i dag så ikke den største del af dagpengesystemet kun får udbetalt 40-50 pct af deres løn mens de havde et arbejde.
- For kontanthjælpsmodtagerne skal beløbet ikke være mindre end i dag.
I denne forbindelse skal det vel kunne betale sig at være medlem af en fagforening og være dagpengeforsikret.

Hvis der kom en borgerløn til alle - så kan samfundet spare penge ved fradrag for dette og hint - med andre ord SKAT kan tages ved først tjente krone, der samtidig giver en større indtægt til personen, der tager/tilbydes et arbejde - Her vil sloganet "Det skal kunne betale sig at arbejde" blive til "sandhed"

Så skal folk der ikke er istand til at klare et arbejde sikres så de kan leve et godt liv. Ja der er mange ting der skal tænkes ind, hvis borgerløn skal blive en god og brugbar vej. Men tanken om at igangsætte eksperimenter er ikke så tosset, i mine øjne.

Niels-Simon Larsen

Det bedste ved det hele er nok, at debatten i det hele taget kommer op nu. Jeg kan ikke se, hvordan ubi kan indføres i de kapitalistiske lande. Jeg mener, at der skal et samfund til, hvor borgernes positive medvirken er noget grundlæggende. Som det er nu, vil det skabe misundelse, hvis nogle får noget uden at yde noget til gengæld. Hvis alle får, er det bare ligesom folkepensionen. At forvente, at folk bliver opfyldt af taknemmelighed og gør sig nyttige rundt omkring, hører fremtidssamfundet til.
Jeg støtter eksperimenter. Lars Kolind ville indføre lav skat på Fyn og blev til grin, men det er nok den vej, vi skal gå. Hvis det sker koordineret og i politisk enighed, burde det kunne lade sig gøre. Vi skal ikke forvente de store forkromede løsninger, og den der med at arbejderklassen skal gå foran går heller ikke, når der næsten ingen arbejdere er tilbage og resten hedder prekariatet, og det går ingen steder.
Vi må prøve os frem.

olivier goulin

Der er ikke noget galt med kapitalismen. Det er velfærdsstaten, der har et problem - udliciteringen af velfærdsstatens kerneområder til private kapitalkræfter. Det er her, det er gået galt. Man har ikke kunnet holde skæg og snot hver for sig. Velfærdsstaten er blevet kuppet af kapitalistiske blodsugere, med politikerne som nyttige idioter, i værste fald medskyldige.

Hvis blot domænerne var blevet beholdt skarpt adskilte, så kunne man for min skyld godt have et rendyrket kapitalistisk domæne med fortagsomme og styrtende rige entrepenører, folk, der lever af spekulation, monopoler, etc - af udvikling og salg af ipads, charterferier og roterende jultræer. Men hold venligst fingrende fra ejendom, energiforsyning, transport, sundhed, uddannelse, og den slags.

Kaptalismen kræver generelt langt højere grad af regulering, end tilfældet er i dag.
Det er gået den forkerte vej på det område. Dét, vi har brug for, er en tredje vej, hvor det bedste af Socialismen kombineres med Kapitalismen, opererende indenfor hvert deres afgrænsede domæne. Hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre?

Det kan lade sig gøre, men ikke uden benhård politisk styring, som går de stærkeste multinationale kapiitalister imod. Sådan nogle som Bjarne Corydons nye arbejdsgiver.
Behøver jeg sige mere?

/O

fabrizio macchi d ' ottone, Torben Skov, Karsten Aaen, Anne Eriksen og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Ahmed Mannouti

olivier

Handler det ikke om at masser af mennesker ØNSKER at få en privat ydelse i stedet for en offentlig? Her i Moskva (gennem expat ordningen) går mine sønner i en privatskole og vi har adgang til privatsygehuse og -klinkker, og begge dele er langt langt overlegent i forhold til de offentlige tilbud vi havde i Danmark (og med sikkerhed også bedre end de de offentlige tilbud i Moskva).

Den offentlige sektor er nødvendig men tit alt for ineffektiv i forhold til omkostninger. Hvorfor ikke splitte det helt op så det offentlige bare skal sørge for at levere en ydelse , men ikke selv står for at skabe den. Altså at man laver et system udelukkende med privathospitaler, private transportleverandører og den slags, og så forhandler og køber det offentlige hele tiden de bedst mulige ydelser til prisen. Jeg tror det vil give en meget bedre velfærdsstat til gavn for alle.

Den store eksperimentator
Næsten uanset, hvilken TV-(gen)udsendelse fra Folketinget, som løber over fladskærmen, savnes Uffe Elbæks levende kontrafej på stolerækkerne, hvis der da ikke lige skal stemmes – men han har måske allerede taget forskud på ’glæderne’ eller har andre gode undskyldninger for ikke at være så meget fremme i manegen som før valget … ;-)

Lasse Reinhold

@Ahmed, det kan godt være, at det offentlige er lidt ineffektivt. Men hvis alt er privatejet, så er der nogle rammer som siger, at hvert firma jo skal give overskud, og man går glip af en masse positive effekter.

Hvis bus og tog var offentlige, så kunne de køre med undeskud, hvilket giver mulighed for gratis offentlig transport. Underskuddet kunne så tjene sig ind på besparelser på sygehusvæsenet i form af færre ulykker, mindre forurening osv. (Bare for at illlustrere ideen.)

De effekter er nok desværre langt fra udnyttet i dag, men ved at privatisere går muligheden helt tabt for altid.

Michael Reves, Teodora Hansen, Karsten Aaen, Flemming Berger og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Akademiet for fri og uhæmmet kreativitet
Alternativisterne har vistnok travlt med at male om og flytte rundt på potemkinkulisserne i deres flyvende eksperimentarium. Det har slet ingen hast for den, som tror, og de kommer nok med en rigtig god løsning på den kaukasiske kridtcirkels kvadratur i morgen eller en anden dag.
Så giv nu lige Uffe Elbæk tid til at fordøje julegåsen, Jan Weis.

Vibeke Rasmussen, Anne Eriksen, Helene Kristensen og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Alternativets test er hvorvidt de kan opnå fremgang næste gang der er valg. Ellers bliver det småt med indflydelsen. Alle har drømme, men for at føre dem ud i livet i en vis målestok, skal man have mandater eller penge.

Med venlig hilsen
Lennart

Niels-Simon Larsen

Ahmed: Der er ingen forskel på offentlig og privat. Der er heller ingen forskel på at sidde foran en skærm på det ene eller det andet kontor, men der er forskel på, hvad der foregår inde i folks hoveder. Både på offentlige og private skoler har jeg undervist. Det var det samme stort set.
Det er nogle falske forestillinger, der triller rundt i vore hoveder.
Det drejer sig udelukkende om at få en ordentlig behandling og at behandle andre ordentligt.

Ahmed Mannouti

Niels-Simon

Jeg tror heller ikke der er ret meget forskel på det, når man sidder "bag skærmen", men der har været en enorm forskel på organisation og metoder mellem de private og offentlige virksomheder jeg har været ansat i. Bare et ord som "kvalitet" som har været helt central i alle private virksomheder jeg har været i, men som man får indtryk af er en fornærmelse i nogle offentlig virksomheder.

Ahmed Mannouti

Lasse

Hvis private er bedre til at drive en bestemt ting, så kan vil det jo stadigt være en god forretning for staten at købe den der, hvis kvalitet og effektivitet opvejer det merbidrag det måtte koste.

Kære Jan Weis - du er mere end velkommen til at komme i praktik en uge hos mig, så du kan opleve min arbejdsdag. Det kræver dog en ting: At du er med fra tidlig morgen til sen aften - hele ugen:-) send mig en e-mail på: Uffe.elbaek@ft.dk hvis du er interesseret. Hvis du er finder vi en uge der passer os begge to.

Michael Kongstad Nielsen, Niels-Simon Larsen, fabrizio macchi d ' ottone, Philip B. Johnsen, Anne Eriksen, Jan Weis, Karsten Aaen, Ahmed Mannouti og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jamen, kære Uffe Elbæk - det er da meget venligt af dig, søde, næsten alt for overvældende anstrengende, men det er særligt beroligende, når du siger, du har fundet dig til rette i Borgens beskyttede hamsterhjul – god medvind dér til dig! – og lad også scenelyset falde lidt mere på dit officielle åsyn, så man vil vide, om du stadig er en slags frontløber inden for dine begrænsede sceniske rammer i FT … ;-)

Kære Uffe - helt oprigtigt, efter at have rundet de 70 ville det måske være mere på sin plads, at du kom i en slags 'praktik' hos mig, hvor du også vil kunne slappe af med at lære noget om f.eks. astronomi og sejlsport - men især med henblik på lønnet fast beskæftigelse inden for ingeniørvidenskaberne, hvor du garanteret ville kunne tjene til dagen og vejen efter din tid på Borgen, skulle det mod forventning komme til at knibe med at få tiden til at gå frem til folkepensionen ...

Grethe Preisler

Hvad med at tage Alternativisterne på ordet og indføre en forsøgsordning med ubi ( skattefri ubetinget borgerindkomst) und nichts weiter til samtlige menige medlemmer af Det danske Folketing?

Hvis MF'erne ikke kan leve af deres ubi, må de skaffe pengene til alt det øvrige v.hj.a. crowdfunding blandt deres vælgere og stillere, deltidsarbejde i koncernbestyrelser og/eller foredragsvirksomhed og klummeskriveri i de fri og uafhængige danske massemedier.

Vibeke Rasmussen

Hvis det var mig, der pludseligt i et offentligt forum, som ikke er Facebook, fik en direkte, personlig hilsen fra en politiker, indledt med et kælent "Kære" og med en invitation til at opsøge vedkommende – inklusive mail-adresse! (som redaktionen dog nu har fjernet) – ville jeg nok føle mig mere end blot en anelse pikeret.

Jeg ville nok også anmelde kommentaren. Både for at være upassende og for i dén grad at være 'uden for emnet'!

Men den ville under ingen omstændigheder få mig til så meget som at overveje at stemme på vedkommende eller vedkommendes parti. I politik er poppet populisme og påtaget 'væren i øjenhøjde' med sit publikum, ikke noget jeg falder på po-poen over.

Men sådan ser vi jo så forskelligt på politik(ere) … og det er måske også meget godt.

Keine Experimente
At tage den store eksperimentator fra Alternativisterne på ordet med et kanon godt tilbud om 'efteruddannelse' med jobgaranti, som kunne berede overgangen til arbejdsmarkedet med fast løn ved at udvise rettidigt omhu, har åbenbart ingen interesse - man satser i stedet på at kunne overgå til UBI ...

Leo - iflg. statistikkerne fra IDA kommer der til at mangle ingeniører i de produktive erhverv, det gør der for så vidt allerede - dog ikke i akrobatbranchen, hvor du netop kan tale om luftkasteller befolket af tvivlsomme trapezkunstnere i halsbrækkende stunts, kun med rimelige overlevelseschancer, hvis andre da ikke narres til at betale for dit UBI-brød og fod under egen hængekøje ...

Michael Kongstad Nielsen

Godt Uffe Elbæk, lad debat, ideer og eksperimenter blomstre.
Jeg mener, at Alternativet hører til under Centrum-venstre, sammen med EL og SF, flere er der ikke, hele resten af Folketinget hører til under Centrum-højre. Vi har brug for jer...

Vibeke Rasmussen - ja, sådan ser vi jo så forskelligt på politikere.
Jeg synes f.eks. folk kunne have godt af at blive taget på ordet i stedet for evigt og altid at lufte deres fordomme uden at forholde sig til indhold - som et par faste debatører automatisk gør, hver gang noget handler om Alternativet og/eller Uffe Elbæk.

Niels Duus Nielsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Og, Herdis Weins, ikke ulig hvordan flere faste debattører her, når noget bare minder om kritik af Alternativet, partiets leder eller dets politik, straks har paraderne oppe.

Hvilke andre partier bliver i den grad forsvaret af sine (ukritiske!) vælgere? Jeg kan ikke få øje på dem. Har Alternativet større behov for beskyttelse mod opponenter end andre partier? Og i så fald, er det så ikke et svaghedstegn?

Uanset hvilken politiker, der pludselig 'poppede op' i en debat her – eller for den sags skyld i andre debatfora; der tegner sig jo et mønster – og inviterede en "kære", navngiven debattør til at kontakte og ved personligt fremmøde at følge sig, ville jeg tage afstand fra en sådan hvervning og/eller selvpromovering.

Philip B. Johnsen

Fra artikel: Uffe svare på spørgsmålet: "– Er borgerløn et socialistisk eller liberalistisk projekt?"

"Den nye økonomiske model, vi skal bygge, handler om meget mere end borgerløn, og den er lige så nødvendig og ambitiøs, som da vi tænkte velfærdsstaten. Det kræver de bedste hoveder og hjerter, og det må komme fra både liberale og socialistiske tænkere. Det er Alternativets store nytårsprojekt at sætte den diskussion i gang på alle de niveauer, det nu kræver."

Hvad er fremtiden for Danmark og EU 2016, hvad ønsker borgerne sig?

Muligvis politik frem for EU økonomistyring, folkestyre og demokrati, med langsigtede bæredygtige mål, opbygget på fremtidssikret og realistisk politisk vision og politisk veldefineret strategi for realisering, omfordeling, mindre ulighed, slut med EU økonomisk diktatur, sparken nedad, afvikling af velfærdssamfundet, løndumpning, nødvendighedens politik, konkurrencestatens økonomiske naturreservat, hvor markedskræfterne kan udvikle sig optimalt, med politisk beskyttet skattely, fordi sådan fungere det internationale marked.

Europas krigs/klimaflygtninge der nu ankommer i million antal, som sansynligvis aldrig kan vende hjem, vandknaphed, ørkendannelser etc. underminere levegrundlaget i et omfang, så det ikke betaler sig, at opbygge f.eks. Syrien igen.

'Hvis ikke den rige del af verden, giver de udsatte håb om en fremtid i deres hjemlande', så kommer problemerne til os 'vi' den rige del af verden, eller rettere til nogle rige og stadigt flere fattige i Vesten, for der er 123 millioner socialt udsatte EU borgere tæt på fattigdom, en fjerdedel af den samlede EU befolkning og 50 millioner EU borgere, der ikke kan give deres børn mad hver dag, samtidigt med, at de rigest, EU eliten, aldrig før har haft, så stor forøgelse af deres formue, som i de sidste 8 år.

200 millioner krigs/klimaflygtninge i verden de kommende 35 år 'før' 2050.

Ledende økonomer, verdens top politikkere og kapitalismen, den trio I-landene, sammen med en forbavsende lille gruppe mennesker, der udgør den illegitime økonomisk magtelite i verden, holder en skarpladt pistol for panden af resten af verdens befolkning, men ingen reagere.

Fra artikel:
"Ifølge FN vil havstigninger, vandknaphed, ørkendannelser etc. underminere levegrundlaget for millioner af mennesker og skabe omkring 200 millioner klimaflygtninge inden 2050. Allerede i dag findes der såkaldte klimaflygtninge – fra Alaska til Stillehavsøerne. Vi bør med andre ord ikke undervurdere, hvor stort et bidrag vedvarende energikilder kan give til sikring af fred og sikkerhed."
Link: http://raeson.dk/2015/100-dage-til-cop21-hvor-er-det-sikkerhedspolitiske...

Fra link:"Nyt studie viser sammenhæng mellem klimaforandringer og Syriens kaos"
Link:http://globalnyt.dk/content/nyt-studie-viser-sammenhaeng-mellem-klimafor...

Fra link:
The Center for American Progress The Arab Spring and Climate Change.
A Climate and Security Correlations Series.

"From 2006 to 2011 up to 60 percent of Syria’s land experienced, in the terms of one expert, “the worst long-term drought and most severe set of crop failures since agri- cultural civilizations began in the Fertile Crescent many millennia ago.” According to a special case study from last year’s United Nations’ 2011 Global Assessment Report on Disaster Risk Reduction, of the most vulnerable Syrians dependent on agricultureparticularly in the northeast governorate of Hassakeh (but also in the south)“nearly 75 percent suffered total crop failure.”Herders in northeast Syria also lost around 85 percent of their livestock, affecting1.3 million people.

The human and economic costs of such shortages are enormous. In 2009 the United Nations and the International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies reported that more than 800,000 Syrians had lost their entire livelihood as a result of the droughts.By 2011 the aforementioned Global Assessment Report estimated that the number of Syrians who were left extremely “food insecure” by the droughts sat at about 1 million. The number of people driven into extreme poverty is even worse, with a U.N. report from last year estimating 2 million to 3 million people affected. "
Link: https://climateandsecurity.files.wordpress.com/2012/04/climatechangearab...

'FN'
Den lurende tørke risikerer at eskalere den i forvejen usikre fødevaresituation i Syrien.
Link:http://politiken.dk/udland/ECE2263820/fn-toerke-kan-forvaerre-tingenes-t...

Michael Kongstad Nielsen

Vibeke Rasmussen,
Alternativet har været prygelknabe i alle danske medier lige siden de begyndte. Man spåede dem ikke en chance, og da de så alligevel blev opstillingsberettiget, skulle de skydes ned på en ny måde. Desværre kom de ind med 9 mandater, øv, tænkte alle modstanderne, vi skal nok få skovlen under dem. Men nej, det har de ikke magt til. I debatfora som dette popper gamle modstandere hele tiden op, og så synes jeg det er flot, at partistifteren giver sig tid til at svare med et behjertet modsvar på ligegyldigheder.

Grethe Preisler

Undskyld mit franske, Herdis Weins,

'Indholdet' i partiformand Uffe Elbæk med fleres 'argumenter' for, at en stemme på liste Å er et brugbart alternativ for almindelige lønslaver uden for 'den kreative klasse' til at stemme på Alternativet frem for SF, S, RV, og/eller eller o skræk og rædsel de 'uansvarlige venstre- og højreekstremister' fra hhv. EL og DF, som nogenlunde veloplyste, stemmeberettigede danske borgere og mediekonsumenter har haft rig lejlighed at føle på tænderne og vide, hvor de havde, i mangfoldige år?

Er dette 'indhold af argumenter' foreløbig blevet til andet og mere end 'varm luft' og løfter om 'medvind på cykelstierne'? Når medlemmerne af liste Å's spritny folketingsgruppe engang, når de har lært at finde ud af arbejdsbetingelserne og forretningsgangen i Folketinget og fået strikket et partiprogram sammen, de alle er enige i, og ingen 'rettænkende mennesker' kan føle sig stødt på manchetterne over?

Kan du forklare mig, hvad det er, legebarnet og eventarrangøren Uffe Elbæk m. flere medieaktive alternatives politiske masterplan går ud på? Bortset fra at arbejde til fremme for væksten af 'det gode, det grønne, det sande og det skønne'? Hvilket ingen folketingskandidat ved sine fulde fem med ønske om at blive valgt eller genvalgt vil påstå, at han, hun eller hyn ikke agter at gøre efter et valget.

Grethe Preisler - bare kort:
Jeg er ligeglad med en "masterplan", konstaterer blot at Alternativet ønsker en anden dagsorden:
hvor alle andre nærmest ikke kan få folk til at arbejde nok, ønsker man generelt nedsat arbejdstid,
hvor alle taler om vækst = øget forbrug, ønsker man det modsatte,
hvor der er et udbredt ønske om kontrol af og jagt på de ledige, ønsker man mindre kontrol og evt. basisindkomst/borgerløn.
Det hører jeg ikke fra andre, tværtimod synes de næsten alle enige om at betragte mennesket som et økonomisk væsen, skønt stort set alle studier af menneskelig adfærd viser, at det er det ikke.

Grethe Preisler

@Herdis Weins: "Alle Andre" end Alternativet?

Nu be'r jeg dem, fru Heilbunth. Hvornår har Enhedslistens (eller for den sags skyld Socialdemokraternes og SF's) folketingsmedlemmer plæderet offentligt for, at 'alle andre' end medlemmerne af 'den kreative klasse af bolig- og valutaspekulanter, karrierepolitikere, eventmagere, videns- og informationsarbejdere' skulle stilles ringere i kampen for øget forbrug af materielle goder v.hj.a. svingning af Dankortet og mindsket kontrol i jagten på jobløse modtagere af offentligt finansierede velfærdsgoder så som efterløn, folkepension, SU, helbredsbetinget førtidspension, sygedagpenge - eller 'kontanthjælp' i årevis i mangel på optjent ret til modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge fra statsanerkendte A-kasser?

Det er sgu'nte Enhedslisten, der har ligget på knæ i Buxelles og tigget om 'arbejdsmarkedsfinansiering' af sådanne hævdvundne danske velfærdsgoder efter 'den tyske model'.

Det kræver de bedste hoveder og hjerter at forstå Hinsides arbejde = hinsides kapital.
Den ’kære navngivne debattør’ husker tilbage til den tid, hvor den ’kære Uffe Elbæk’ meldte sig ud af RV og stillede op til FT og debatten gik lystigt i nærværende dagblad, hvor én af de mere muntre konspirationsteorier gik på, at hele projektet var startet af RV-Margrethe, der, medens hun havde travlt med at gøre livet surt for et skrumpende S, hvilket må siges at være lykkes, beordrede vores ’kære’ til at gakke ud og splitte venstrefløjen, dvs. sørge for et passende stemme-røveri ved at besnakke svagt funderede EL-renegater, ingen nævnt ingen glemt, med varmluftballonen ’medvind i hamsterhjulet’ - "Jauchzet frohlocket ", thi UBI, vores nye frelser er født - se i øvrigt den dagsaktuelle anmeldelse og nyd Johann Sebastian – Jeg forbliver &c. -
http://www.information.dk/556753
https://www.youtube.com/watch?v=DlwcZT1XVss

Grethe Preisler - ja "alle andre" er måske lidt "flot skrevet - men jeg synes nu ikke, jeg hører ret meget andet fra SF og EL end kampen for at alle skal have del i arbejdets og forbruges velsignelser.
Jeg kan da i øvrigt undre mig gevaldigt over, at SF og EL, der (berettiget) messede om dagpenge siden reformen (forringelsen) og udmalede rædselsscenarier for dagpengemodtagerne efter dagpengenes ophør, har været nærmest tavse omkring det overgreb, den nye finanslov begår mod konrtanthjælpsmodtagerne. De skal (fra april) som ledige kunne dokumentere 225 timer ordinært lønarbejde indenfor et år , ellers bliver de - der i forvejen stort set ingen indkomst har - sat 1000 kr. ned i understøttelse - vel at mærke om måneden. Det svarer til at en enlig kontanthjælpsmodtager uden børn mister mere end 1 bruttomånedsindkomst. I følge beskæftigelsesministeren er det fordi, der stadigt er job, der ikke bliver besat. Jeps- det er der : alle de mest fysisk slidsomme, dårligt betalte, dem med fysiske og/eller psykisk elendigt arbejdsmiljø, rengøringsjob på steder, der ligger så langt fra alfarvej, at man enten skal bo i nærheden eller være i besiddelse af et motorkøretøj, da arbejdet som oftesst ligger på tidspunkter, hvor den offentlige transport ( hvis den findes ) slet ikke er vågnet endnu, job som folk ikke tager, fordi chefen er berygtet som værende et dumt svin etc. Dem kan man så nu alligevel håbe på at få besat i en evig spiral af desperate kontanthjælpsmodtagere´.
Jeg har sgu ikke set stribevis af indlæg i medierne fra hverken SF eller EL, som det ellers var tilfældet om dagpengene. Det kan jeg godt undre mig noget så gevaldigt over sådan i al stil færdighed.

Grethe Preisler

P.S. Valgkampen om flertallets gunst endte i denne omgang med, at Alternativet rykkede ind i Ridebanefløjen med 9 folketingsmedlemmer, og 'Danmarks dygtigste politiske håndværker', Lars Løkke Rasmussen, returnerede til 'maskinrummet' på Borgen med DF's nye formand plus Inger Støjberg og Martin Henriksen som støttepædagoger.

Surt Show, men 'folket har talt', og så den historie indtil videre ikke længere. Og den, som ikke har forstået den endnu, kan tage aktier i enkens garveri, jf. H.C. Andersens eventyr for voksne med titlen 'Hjertesorg'.

Michael Kongstad Nielsen

Kan man ikke flytte sig, Grethe Preisler?
Kunne Aksel Larsen ikke flytte sig fra DKP?
Kunne Preben Wilhjelm ikke flytte sig fra SF?
Kunne Søren Søndergaard ikke flytte sig fra VS?
Jo, det kunne de, livet er i bevægelse.

Grethe Preisler

Folketingsåret er kun lige begyndt, Herdis Weins.

Der er fire år og fire finanslovforhandlinger tilbage, før vi skal til valgurnerne igen, og de nye partiformænd i S, SF og RV har indtil videre nok at gøre med at slikke sårene efter valglussingen i juni 2015 og få samling på tropperne i 'Rød Blok' påny, før Lars Løkke Rasmussen kaster håndklædet i ringen og offentliggør datoen for det næste folketingsvalg.

Grethe Preisler

Lad de døde begrave de døde, Michael Kongstad Nielsen. Hverken DKP eller VS eksisterer længere, lige så lidt som Fremskridtspartiet og Centrumdemokraterne. Og Søren Søndergaard har været opstillet til EU-parlamentet som kandidat for folkebevægelsen siden 2004 og medlem af parlamentet siden 2007, før han meldte fra i 2014 og stillede op som kandidat for Enhedlisten ved folketingsvalget i 2015.

Jan Weiss - næ, der er ikke en speciel arbejdsmarkedspolitik - behøver der være det ?
Hvis Arbejdsgiverne overholdt arbejdsmiljøloven, hvis fagforeningerne vågnede op og tog deres egen paroler alvorligt, hvis der var langt bedre muligheder for deltidsarbejde for dem, der ønsker det, hvis arbejdsgiverne udviste lige så stor fleksibilitet som de fordrer af de ansatte og de ledige,hvis de lediges tvangsarbejde blev afskaffet - og hvis folk ikke var så fikserede på egen økonomisk bundlinie og angst for ledighed, at de fandt sig i urimeligheder, så ville meget være nået.

Det der mangler er en villighed til at fordele arbejdet og bedre orlovsmuligheder. Men arbejdsmarkedet største udfordring findes i hovederne på folk selv, nemlig at lade være med at knokle løs, mens man bedyrer, man hellere ville have mere tid til familien. Hvis folk mente, hvad de sagde eller forlangte, deres faglige organisationer tog deres ønsker alvorligt, så ville meget se anderledes ud.
I stedet himler politikere op om, at alle skal have den glæde at være en del af arbejdsfælleskabet - og her mener de lønarbejdets (bortset fra at de ledige ikke skal have løn, men må nøjes med "glæden" alene). Hovederne er fulde af beton.

Man stemmer på 30 timers arbejdsuge, bortskaffelse af kontrolcirkusset med de ledige, bedre mulighed for iværksættere, barselsorlov for både mænd og kvinder for at nævne noget.
Resten plejer vi mestendels at overlade til arbejdsmarkeds partnere at finde ud af - det er den såkaldte danske model.
Det er dig, der ikke kan se politiken, jeg kan godt.

Grethe Preisler

Undekyld jeg blander mig, Herdis Weins,

Men har du - efter at du rykkede teltpælene op i Tyskland og flyttede tilbage til Danmark, haft 'fast arbejde' uden for 'den offentlige (dvs.kommunale og/eller statslige) sektor', hvor løn- og arbejdstid mv. ikke bliver aftalt ved overenskomst mellem det private arbejdsmarkeds forhandlingsberettigede parter?

.

Grethe Preisler - jeg er ikke helt sikker på, jeg forstår dit spørgsmål.
Jeg har været både privat og offentligt ansat, som oftest på tidsbegrænset kontrakt.
FAST ansættelse med 3 måneders opsigelsesfrist har jeg kun prøvet en enkelt gang. Det er også den eneste gang, jeg er blevet fyret - på grund a almindelig nedskæringer, men det endte med, at arbejdsgiveren måtte af med kompensation, fordi der stod andre for skud før mig og fyringen i virkeligheden skyldtes min kritik af nogle af ledelsens dispositioner på angående testudformning.

Herdis Weins 23:05 – det mest bekymrende her er vel, at du, som vælger, mener du kan se ’politikken som ikke er', og trygt overlader det til andre, at ’tænke’ …

Sider