Elbæk: Der skal eksperimenteres

Der skal mere gang i det politiske og økonomiske eksperimentarium, mener Alternativets formand Uffe Elbæk. Partiet ønsker, at Danmark og den danske regering i fremtiden tager initiativer til projekter som det, centrum-højre regeringen i Finland netop har vedtaget. Det skal teste, hvordan en ubetinget borgerløn, der bliver tildelt alle uanset jobmæssig status, fungerer i praksis.

»Vi burde have langt flere eksperimenter af den type. Det har hverken den forrige regering eller den nuværende været gode til. Alternativet ønsker at oprette eksperimentalzoner, for vi bliver nødt til at teste nye ting af, og så skalere det op, der fungerer,« siger Uffe Elbæk.

Partiet har skrevet en målsætning om en form for basisydelse til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere ind i partiprogrammet, men har endnu ikke lagt taget stilling til, om man skal gå hele vejen til en egentlig borgerløn til alle, og hvordan den i givet fald skulle udformes.

Læs også: Tiden er moden til borgerløn

Tankerne om en basisydelse uden modkrav handler til dels om at mindske kontrollen med dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Men Elbæk kobler det også til partiets forslag om at sænke den ugentlige arbejdstid til 30 timer over de næste ti år, hvilket har til formål at dele det arbejde, der ifølge Elbæk bliver mindre og mindre af i de kommende år:

»Der er flere strømme, som flyder sammen i forhold til, hvordan vi skaber velfærdssamfundet 2.0. Vi mener, at måden at organisere arbejde, familieliv, uddannelse og læring på burde fornyes her i de skandinaviske lande, hvor den oprindelig velfærdsstat blev dannet. Det er selvfølgelig begrundet i nervøsiteten over, at når ’robotiseringen’ virkelig begynder at slå igennem, så rammer det produktionsmedarbejdere og virksomheder. Og så holder vores fiktion om, at de hvide skjorter og de kloge hoveder er sikrede, heller ikke længere,« siger Uffe Elbæk, der erklærer sig helt på linje med Robert Reich samt en række fremtrædende Nobelprismodtagere i økonomi, der alle anbefaler en form for borgerløn.

Vildfaren drøm

Uffe Elbæk har netop besøgt den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders, som for øjeblikket artikulerer den bekymring og mistillid, som også amerikanerne i stigende grad nærer til de gamle mainstreampolitikere og deres partier. Middelklassen er ved at forsvinde for at blive afløst af en stor gruppe fattige og en stor gruppe usandsynligt rige. Forestillingen om, at ens børn kommer til at klare sig bedre end én selv, er under massivt pres særligt i USA, og det rammer hårdt, fordi det er en stor del af amerikanernes selvforståelse, konstaterer Uffe Elbæk: »Derfor gør frygten for automatiseringen og jobløsheden ondt på dem i en grad, som vi endnu ikke har set herhjemme, selvom tendensen er den samme i Danmark.«

I en dansk politisk kontekst slår udviklingen igennem særligt i spørgsmålet om de store byer over for landdistrikterne, hvor Danmark er på vej til at knække over, mener Alternativets formand.

»De nuværende politiske, sociale, økonomiske og demografiske konflikter afspejler sig politisk enten ved at afføde populisme og nationalisme. Folk trækker sig tilbage. De ved, hvad de har, ikke hvad, de får. Eller også ser man dem i mere håbefulde, eksperimenterende og involverende politiske initiativer som Podemos, som lige har haft et stort valg i Spanien, den skotske selvstændighedsbevægelse, Bernie Sanders i USA eller for den sags skyld Alternativet. De konflikter, vi har, afføder både det bedste og det værste lige nu. Og jeg har ikke noget entydigt billede af, hvilken af de politiske bevægelser, der vil komme til at dominere i de kommende år,« siger han.

– Borgerløn bliver ofte beskrevet som en vildfaren drøm. Hvordan får man politisk-økonomiske eksperimenter til at udfordre mainstreamtænkning?

»For øjeblikket diskuterer vi f.eks. i Folketinget, hvilke skatteregler og juridiske konstruktioner, der skal gælde for platformsøkonomiske virksomheder som f.eks. Uber og Airbnb. Andre eksempler på, hvordan vi skal tænke nyt, er socialøkonomiske virksomheder, og spørgsmålet om, hvorvidt pensionskasser må investere deres penge i virksomheder, der ikke giver det bedste økonomiske afkast, men det bedste sociale. Alt det handler om, at vi er nødt til at begynde at diskutere, hvad der kommer efter den udgave af kapitalismen, som vi kender i dag,« siger Uffe Elbæk og fortsætter:

»Hvis man spørger Enhedslisten, siger de, at den hedder socialisme. Det tror vi ikke på i Alternativet, og vi er heller ikke så optaget af betegnelser. Men vi ved, at man som udgangspunkt ikke kan bruge flere af jordens knappe ressourcer, end den er i stand til at gendanne. Det gælder både menneske- og naturressourcer: der er ikke nogen eller noget, der må gå til spilde. I det perspektiv skal vi diskutere, hvad det er for en ny type økonomi, virkeligheden har brug for lige nu. Det skal vi som politikere være jordemødre for. Ellers klarer vi slet ikke den omstilling.«

– Er borgerløn et socialistisk eller liberalistisk projekt?

»Den nye økonomiske model, vi skal bygge, handler om meget mere end borgerløn, og den er lige så nødvendig og ambitiøs, som da vi tænkte velfærdsstaten. Det kræver de bedste hoveder og hjerter, og det må komme fra både liberale og socialistiske tænkere. Det er Alternativets store nytårsprojekt at sætte den diskussion i gang på alle de niveauer, det nu kræver.«