Der skal mere gang i det politiske og økonomiske eksperimentarium, mener Alternativets formand Uffe Elbæk. Partiet ønsker, at Danmark og den danske regering i fremtiden tager initiativer til projekter som det, centrum-højre regeringen i Finland netop har vedtaget. Det skal teste, hvordan en ubetinget borgerløn, der bliver tildelt alle uanset jobmæssig status, fungerer i praksis.
»Vi burde have langt flere eksperimenter af den type. Det har hverken den forrige regering eller den nuværende været gode til. Alternativet ønsker at oprette eksperimentalzoner, for vi bliver nødt til at teste nye ting af, og så skalere det op, der fungerer,« siger Uffe Elbæk.
Partiet har skrevet en målsætning om en form for basisydelse til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere ind i partiprogrammet, men har endnu ikke lagt taget stilling til, om man skal gå hele vejen til en egentlig borgerløn til alle, og hvordan den i givet fald skulle udformes.
Læs også: Tiden er moden til borgerløn
Tankerne om en basisydelse uden modkrav handler til dels om at mindske kontrollen med dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Men Elbæk kobler det også til partiets forslag om at sænke den ugentlige arbejdstid til 30 timer over de næste ti år, hvilket har til formål at dele det arbejde, der ifølge Elbæk bliver mindre og mindre af i de kommende år:
»Der er flere strømme, som flyder sammen i forhold til, hvordan vi skaber velfærdssamfundet 2.0. Vi mener, at måden at organisere arbejde, familieliv, uddannelse og læring på burde fornyes her i de skandinaviske lande, hvor den oprindelig velfærdsstat blev dannet. Det er selvfølgelig begrundet i nervøsiteten over, at når ’robotiseringen’ virkelig begynder at slå igennem, så rammer det produktionsmedarbejdere og virksomheder. Og så holder vores fiktion om, at de hvide skjorter og de kloge hoveder er sikrede, heller ikke længere,« siger Uffe Elbæk, der erklærer sig helt på linje med Robert Reich samt en række fremtrædende Nobelprismodtagere i økonomi, der alle anbefaler en form for borgerløn.
Vildfaren drøm
Uffe Elbæk har netop besøgt den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders, som for øjeblikket artikulerer den bekymring og mistillid, som også amerikanerne i stigende grad nærer til de gamle mainstreampolitikere og deres partier. Middelklassen er ved at forsvinde for at blive afløst af en stor gruppe fattige og en stor gruppe usandsynligt rige. Forestillingen om, at ens børn kommer til at klare sig bedre end én selv, er under massivt pres særligt i USA, og det rammer hårdt, fordi det er en stor del af amerikanernes selvforståelse, konstaterer Uffe Elbæk: »Derfor gør frygten for automatiseringen og jobløsheden ondt på dem i en grad, som vi endnu ikke har set herhjemme, selvom tendensen er den samme i Danmark.«
I en dansk politisk kontekst slår udviklingen igennem særligt i spørgsmålet om de store byer over for landdistrikterne, hvor Danmark er på vej til at knække over, mener Alternativets formand.
»De nuværende politiske, sociale, økonomiske og demografiske konflikter afspejler sig politisk enten ved at afføde populisme og nationalisme. Folk trækker sig tilbage. De ved, hvad de har, ikke hvad, de får. Eller også ser man dem i mere håbefulde, eksperimenterende og involverende politiske initiativer som Podemos, som lige har haft et stort valg i Spanien, den skotske selvstændighedsbevægelse, Bernie Sanders i USA eller for den sags skyld Alternativet. De konflikter, vi har, afføder både det bedste og det værste lige nu. Og jeg har ikke noget entydigt billede af, hvilken af de politiske bevægelser, der vil komme til at dominere i de kommende år,« siger han.
– Borgerløn bliver ofte beskrevet som en vildfaren drøm. Hvordan får man politisk-økonomiske eksperimenter til at udfordre mainstreamtænkning?
»For øjeblikket diskuterer vi f.eks. i Folketinget, hvilke skatteregler og juridiske konstruktioner, der skal gælde for platformsøkonomiske virksomheder som f.eks. Uber og Airbnb. Andre eksempler på, hvordan vi skal tænke nyt, er socialøkonomiske virksomheder, og spørgsmålet om, hvorvidt pensionskasser må investere deres penge i virksomheder, der ikke giver det bedste økonomiske afkast, men det bedste sociale. Alt det handler om, at vi er nødt til at begynde at diskutere, hvad der kommer efter den udgave af kapitalismen, som vi kender i dag,« siger Uffe Elbæk og fortsætter:
»Hvis man spørger Enhedslisten, siger de, at den hedder socialisme. Det tror vi ikke på i Alternativet, og vi er heller ikke så optaget af betegnelser. Men vi ved, at man som udgangspunkt ikke kan bruge flere af jordens knappe ressourcer, end den er i stand til at gendanne. Det gælder både menneske- og naturressourcer: der er ikke nogen eller noget, der må gå til spilde. I det perspektiv skal vi diskutere, hvad det er for en ny type økonomi, virkeligheden har brug for lige nu. Det skal vi som politikere være jordemødre for. Ellers klarer vi slet ikke den omstilling.«
– Er borgerløn et socialistisk eller liberalistisk projekt?
»Den nye økonomiske model, vi skal bygge, handler om meget mere end borgerløn, og den er lige så nødvendig og ambitiøs, som da vi tænkte velfærdsstaten. Det kræver de bedste hoveder og hjerter, og det må komme fra både liberale og socialistiske tænkere. Det er Alternativets store nytårsprojekt at sætte den diskussion i gang på alle de niveauer, det nu kræver.«
Jan Weiss - jeg overlader det ikke til andre at tænke.
Men du foretrækker altså at få et fuldt skinnende partiprogram udtænkt til mindste detalje. Det giver jeg ikk 5 flade øre for, da det stort set kun er det papir værd, det er skrevet på.
I øvrigt har S da på papiret en frygtelig flot arbejdsmarkeds politik - hvordan er det så lige, den har udmøntet sig herude i virkeligheden? Folk går ned med stress etc.
Du vil have en fin kasse med en lang række faste punkter i - (altså noget andre har udtænkt for dig), men for fanden det kan enhver idiot da skrive og printe, da papiret er tålmodigt.
Kendsgerningen er, at virkeligheden hele tiden er i forandring og politikerne halser håbløst bagefter med løsninger fra i går.
Jeg kan sgu ikke bruge EL's, SF's S's fine ord om arbejdsmarkedspolitik til ret meget, da det først og fremmest arbejdsmarkedtes parter, der afgør den. Og så vidt jeg ser det, så er essensen af de gamle partiers (og fagforeningernes) arbejdsmarkedspolitik, at så mange som muligt skal arbejde på fuldtid alle sammen. Og skulle nogle komme på den kætteriske tanke, at man kunne fordele det eksisterende arbejde på alle hænder, så nogle må gå ned i tid, så skal det fandme være med fuld lønkompensation - vel vidende, at det er urealistisk. Det er gammeldags og stupidt og fremfor alt hamrende usolidarisk.
"Arbejdsmarkedets parter" Herdis Weins,
- har du glemt, eller fortrængt, 'lærerkonflikten' i forbindelse med overenskomstfornyelsen mellem Danmarks Lærerforening og kommunernes landsforening. Hvor lærerne blev lockoutet af modparten i kommunernes landsforening, før 'forhandlingerne' overhovedet var begyndt?
Og stormen i de borgerlige massemedier (incl. DR) som fik det drejet hen til, at det var 'lærerne' der havde indledt en 'overenskomststridig strejke og blokade' mod folkeskolen til stor gene for folkeskoleelever og deres stakkels forældre - for at stå sig bedre end 'deres kolleger på det private arbejdsmarked' efter 'overenskomstfornyelsen' og undergrave de noble intentioner bag Christine Antorinis 'folkeskolereform'.
Jeg skal da ellers love for, at den ikke fik for lidt i det herrens overenskomstfornyelsesår 2012.
Dengang 'liste Å' endnu ikke var så meget som en strøtanke i hovedet på den daværende radikale mestertænker og kulturminister, som i mellemtiden er avanceret til formand for - ja altså 'det grønne Alternativ'.
Det er lige før man kunne fristes til at parodiere nuværende kulturminister Berthel bims Haarders berømte replik i anden anledning til en nærgående mikrofonholder fra TV2.
Grethe Preisler - nej, jeg har ikke glemt det infame overgreb på lærerne.
Men hvad f..... har det med arbejdsmarkedspolitik at gøre? Har S ikke altid haft en ide om, at overenskomster skal forhandles parterne imellem, og kun i tilfælde af at lønmodtagerne risikerer at blive svigtet groft, så griber man ind? Og så gjorde de lige præcis det modsatte af ( hvis nok ikke for første gang...) hvad deres arbejdsmarkedspolitik går ud på.
Så hvad kan man bruge de mange sider, man kan printe ud med deres arbejdsmarkedspolitik på, til?
Jeg husker en gammel talemåde, som jeg ikke vil gentage her.
Jeg opgiver Herdis,
lad os tales ved efter næste 'regeringsomdannelse' og ministerrokade med henblik på udskrivning af folketingsvalg i DK, hvis jeg stadig er i live til den tid.
Øv, Grethe og Herdis, jeg har lige nærlæst jeres argumenter et par gange for at prøve at finde ud af, hvad I er uenige om. I lader til begge to at gå ind for, at arbejdsmarkedets parter skal aftale overenskomster, og I synes begge to at være modstandere af regeringsindgreb i overenskomstbehandlingerne. Så jeg havde håbet på flere indlæg, da jeg ikke på det foreliggende grundlag kan se, hvori uenigheden består.Men det må jeg så opgive.
Niels Nielsen - jeg har faktisk også opgivet at finde ud af, hvad vi er uenige om.
Hvad folketingsvalg og ministerrokader skal inddrages i det for, forstår jeg ikke.
Men en ting forstår jeg - EL's store interesse for dagpengereglerne og omsorgen for de ledige var åbenbart fordi, der var valg på vej. Nu er der ikke valg lige foreløblig, så gider man ikke råbe op om, at kontanthjælpsmodtagerenes vilkår forringes betydeligt. Hvis jeg altså læser fru Preislers forsvar for ELs tavshed rigtigt.
Der kan man bare se.
Hvis UBI ikke kan påvise en besparelse til skattefar, så er den ide allerede død...
Leo Nygaard, den frihed du henviser til hvor vokser den, idag? Borgerne har udskiftet deres frihed med forbrug.
Sider