De faktiske forhold i jernindustrien kræver akademikere

»Ribe Jernstøberi«, står der hen over facaden på den lave rødstensbygning fra 1848 midt i Ribe By. Godt nok er det over 43 år siden, at støberiet lukkede, men Ribe Jernindustri A/S, som de hedder i dag, har holdt fast på det oprindelige image udadtil.

Der er dog intet gammeldags over fabrikken, som står bag de støbte radiatorer i mange danske hjem. Bag den fine gamle facade i Ribe by breder fabrikken sig på mere end 26.000 m2 med robotarme, transportbånd og tonstunge ruller stål. Langt de fleste af arbejderne her er ufaglærte, men hver tiende af de godt 100 ansatte er i dag akademiker.

Traditionelt er akademikere et særsyn i små og mellemstore danske virksomheder, og derfor løb Ribe Jernindustri også med Akademikerprisen i efteråret. Den går til virksomheder, der modsat resten af branchen har ansat akademikere.

For direktør Michael Boel Olesen, der selv er uddannet ingeniør, er det et must at blande forskellige kompetencer. Og regnskaberne taler for den tankegang: I samme periode, hvor antallet af akademikere på arbejdspladsen er steget, har radiatorfabrikken vendt et underskud på knap halvdelen af omsætningen i 2008 til et overskud.

»Der er en naturlig berøringsangst mellem håndværkere og akademikere, fordi man er opdraget til, at akademikere er vidensmæssige autoriteter, men når akademikerne kommer ned på jorden og får mulighed for at snakke med smedene hver dag, så giver det en langt mere spændende virksomhed. Der sker et eller andet, når man tager noget helt praktisk ude i virkeligheden og sætter viden til,« siger Michael Boel Olesen, der med en baggrund i en stor dansk virksomhed ikke er fremmed for at have akademikere ansat.

Forsker hjalp med udvikling

Ribe Jernindustri satte for alvor viden til fabrikken, da de for nogle år siden hyrede en ph.d. i mikrobiologi til at udvikle en mere hygiejnisk radiator beregnet til hospitaler og laboratorier. Efter flere års test på hospitaler har Ribe Jernindustri nu taget patent på radiatoren Hudevad Lignum, og det kan udvide det traditionelle marked i Danmark, Norge, England og Tyskland til også snart at omfatte USA, forklarer Michael Boel Olesen.

Dorthe Nielsen, der er cand.merc. fra Syddansk Universitet, er en af dem, der er ansat til at stå for alt arbejdet med den nye hygiejniske radiator i sommer.

»Det er vildt spændende. Jeg føler mig så privilegeret over at være med til at bygge noget op fra bunden. Det er de færreste, der lige er færdige med deres uddannelse, der får lov til det,« siger Dorthe Nielsen.

Arbejdsgiverne klager ofte over, at det er svært at tiltrække højtuddannede til at arbejde uden for de større byer. Det problem har Michael Boel Olesen også oplevet, selv om han taler godt for sin sag.

»Fra dag ét er folk her med til at forme deres eget job. Her er nok lidt mere learning by doing end andre steder, men til gengæld får du jo lov til at prøve kræfter med meget mere end i en større virksomhed, hvor det er formuleret på forhånd, hvad du skal,« siger direktøren.

Dorthe Nielsen har altid godt kunnet lide tanken om at arbejde et sted, hvor der bliver produceret noget. Kontakten med fabrikken sætter et anderledes perspektiv på hendes arbejde, fordi hun på et øjeblik kan gå ned og se, hvordan radiatorerne bliver lavet, og tale med folkene i produktionen, når der opstår spørgsmål.

»Det hjælper mig rigtig meget i mit arbejde, at der er en masse folk her med mere praktisk og teknisk baggrund, som jeg kan gå ned og snakke med, hvis en kunde spørger, om noget kunne gøres anderledes,« siger Dorthe Nielsen.

Forandringer kræver inddragelse

Elchin Ibrahimov fra Aserbajdsjan er uddannet diplomingeniør fra Syddansk Universitet. Han startede i praktik som studerende for fire år siden og har i dag ansvar for forsyninger til produktionen. At komme som akademiker til en virksomhed domineret af ufaglærte og håndværkere har især i starten været en udfordring, fordi folk var vant til at gøre tingene på en bestemt måde igennem mange år, mens hans job har været at skabe udvikling og gøre tingene anderledes.

»Men blandingen af folk med mange års praktisk erfaring inden for produktion og nye akademikere er supergod. Produktion kræver disciplin, rækkefølge og proces, men du kan ikke være innovativ, hvis du altid bliver i samme spor, så du skal have lidt fra begge lejre, hvis der skal tænkes nyt. Og det kræver, at alle involveres, og det synes jeg, vi kan her,« forklarer Elchin Ibrahimov.

Finanskrisen har været medvirkende til, at de fleste af de gamle og primært ufaglærte medarbejdere på fabrikken har kunnet se, at der blev nødt til at ske noget nyt, hvis virksomheden skulle overleve.

»For år tilbage lavede man ikke om på tingene, mens det i dag nærmest har flyttet sig til, at folk spørger, om vi ikke snart skal lave om på tingene. De, der har adopteret forandringerne bedst, er folk ude i produktionen. Kommer du ned med en idé, så får du løsninger tilbage på alle mulige måder,« siger Michael Boel Olesen.

Han tror, at de fleste medarbejdere uanset uddannelse gerne vil forandre ting, hvis bare de bliver lyttet til og har indflydelse på ændringerne.

»Det giver en helt anden slags loyalitet og engagement, at folk har noget at skulle have sagt, og så skal de nye tiltag nok lykkes, når folk engagerer sig på den måde,« siger han.

Nyuddannede til provinsen

Hver femte nyuddannede går i dag ud i mindst et halvt års arbejdsløshed. Løsningen på den langvarige pukkel af nyuddannede ledige er ifølge økonomer og arbejdsmarkedseksperter, at flere bliver ansat i mindre virksomheder – som Ribe Jernindustri – der i dag kun har få højtuddannede blandt de ansatte. Michael Boel Olesen mener, at en del af de højtuddannede, som han har haft til samtale, har takket nej til jobbet, fordi det er for langt væk fra Århus, Odense eller København.

»De arbejdsløse akademikere må gøre op med sig selv, at de ikke behøver at arbejde i de større byer, og at der er masser af muligheder for at få arbejde uden for Novo, Danfoss og Lego,« siger Michael Boel Olesen.

Elchin Ibrahimov er enig i, at de nyuddannede akademikere er præget af forventninger om, at det skal være et job i en stor by og for en stor virksomhed.

»Det er de to ting, der forhindrer folk i at finde et job, fordi man søger meget begrænset,« siger den 26-årige ingeniør.

Forestillingen om, hvad man skal lave, når man er færdig på en bestemt uddannelse, begrænser også jobsøgningen for mange kandidater, mener Dorthe Nielsen.

»Der er et mindset blandt studerende om, at de skal arbejde med noget helt bestemt, men hvis du tænker mere åbent og ikke bare fokuserer på ting, du ved, du kan, så handler det jo først og fremmest om at få et job, hvor du kan prøve dine kompetencer af. Her laver jeg både udvikling, markedsføring og salg, men det er en kæmpe fordel, at jeg får erfaring inden for flere områder. Det giver jo endnu mere til cv’et og din erfaring,« siger Dorthe Nielsen.

Fordomme om akademikere

Det er dog ikke kun de studerende, der har fordomme om livet i provinsen og ikke har øje for de mindre virksomheder. De små og mellemstore virksomheder er også præget af fordomme over for akademikere, mener Elchin Ibrahimov:

»Virksomhederne bliver også nødt til at være villige til at prøve noget nyt. Mange chefer virker faktisk også lidt bange for, at højtuddannede skal komme med alle mulige mærkelige ideer.«

»Det gør I også, Elchin,« driller Michael Boel Olesen.

Men hvis de små og mellemstore virksomheder skal videre og gøre tingene anderledes, så er de nødt til at åbne sig for nye folk, både hvad angår uddannelse og nationalitet, mener Elchin Ibrahimov.

Indtil videre er det primært ingeniører og cand.merc.’er, som Michael Boel Olesen har ansat, men for ham er det ikke den specifikke uddannelse, der gør, at han vil ansætte en akademiker:

»Højtuddannede har evnen til at sætte sig ind i nye problemstillinger. Om de er uddannet i historie eller økonomi er egentlig ligegyldigt, for opgaven er som regel den samme: Hvor er vi nu, og hvor skal vi hen?«

Og den opgave er der mange måder at løse på, men for Michael Boel Olesen er grunduddannelsen for akademikere den samme.

»Hvis du er uddannet historiker, må du indstille dig på, at dit job ikke nødvendigvis kommer til at handle om historie, men at du trods alt er i gang og kan bruge det, du har lært. Jeg går efter personlighed og værktøjskassen, men titler har jeg et relativt afslappet forhold til,« siger Michael Boel Olesen.

»Hvis vi keder os, så finder vi på noget nyt her,« siger Elchin Ibrahimov med et smil.