Læsetid: 4 min.

Først efter 19 indlæggelser fik Christina Fleischer sin førtidspension

Selv om en overlæge havde advaret mod at sende den psykisk syge Christina Fleischer i ressourceforløb, sad Københavns Kommune for to år siden advarslen overhørig. Nu har kvinden fået tilkendt førtidspension, fordi hun blev mere syg efter kommunens beslutning
’Det er ubegribeligt for mig, at der skal en erklæring fra en privatpraktiserende speciallæge til, før kommunen tager det alvorligt. Speciallægen siger ikke andet, end lægerne fra det distriktspsykiatriske center har sagt igen og igen,’ siger Christina Fleischer, der endelig får ro til at være i sin sygdom.

Lærke Posselt

9. januar 2016

Hvis man leder længe nok, så kan man af og til finde det. Den ene sætning, hvor embedsværket i kort form kryber til korset: Ja, vi tog fejl …

I den 14 sider lange afgørelse om tildeling af førtidspension, som Christina Fleischer modtog fra Borgercenter Voksne i Københavns Kommune en måned før jul, står sætningen øverst på side otte:

»Det er i ressourceforløbet ikke lykkedes at udvikle din arbejdsevne eller bedre dit faglige funktionsniveau.«

Læs også: Blind skal skrive på computer som led i arbejdstræning

I sig selv er det en sandhed med modifikationer. Formuleringen dækker nemlig over, at Christina Fleischer har været nødt til at blive indlagt ni gange i løbet af de to år, ressourceforløbet har varet. Siden hun blev sygemeldt i 2008, har hun været indlagt 19 gange.

I dag anerkender kommunen, at hendes tilstand på trods af »forsøg på gennemførelse af ressourceforløb« ikke er bedret, »men at der tværtimod er sket en forværring af borgers tilstand«, som kommunen skriver i en mail til Information.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Mortensen
  • June Pedersen
  • Flemming Berger
  • Elisabeth Andersen
  • erik mørk thomsen
  • Britta Hansen
  • Estermarie Mandelquist
  • Anker Nielsen
  • lars abildgaard
Carsten Mortensen, June Pedersen, Flemming Berger, Elisabeth Andersen, erik mørk thomsen, Britta Hansen, Estermarie Mandelquist, Anker Nielsen og lars abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helene Kristensen

Kunne man nu drive borgeren så langt ud, at vedkommende hoppede ud foran toget, ville det jo blive endnu billigere for kommunen.
Det kunne måske ændre hele det absurde cirkus man tvinger syge eller døende mennesker ind i - hvis de ansvarlige politikere, Mette Frederiksen og hvad de nu hedder i den nuværende regering, faktisk blev tvunget til at sætte sig ned og læse 40 sager igennem, altså selv læse alle detaljerne og det fuldstændige urimelige - i stedet for at få oplysningerne i fine små lækre bidder, sorteret så ingen grimme personlige oplysninger og erfaringer slipper igennem - alt smukt serveret og arrangeret af embedsmænd.

Per Klüver, Mads Berg, Tina Sommer, Janus Agerbo, June Pedersen, Jan Weis, Niels Duus Nielsen, Elisabeth Andersen, Niels Engelsted, erik mørk thomsen, Britta Hansen, erik winberg, Peter Hansen, Bill Atkins, Ebbe Overbye, Estermarie Mandelquist, Benta Victoria Gunnlögsson, Lilli Wendt, peter fonnesbech og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Jeg kan undre mig og stille spørgsmålet: Hvor er Mette Frederiksen, LO, fagforeningerne etc.

Vi kan vente på, hvor grænsen mon ligger og hvor langt samfundet vil gå, før vi i fællesskab siger stop til disse umenneskelige ressourceforløb for syge mennesker.

Men speciallægerne skal også være dygtigere og bevidst om, hvilket ordvalg de bruger i deres Statuserklæringer og Speciallægeerklæringer. Hvert et komma bliver vendt af kommunens sagsbehandlere, sagsformidlere eller socialrådgivere.

Hvor er grænsen, før vi raske siger stop?

Kun et jordskredsvalg kan få politikerne til at ændre denne tids adfærd.

Den 1. juli 2016 genindføres TVANG i behandlingen, hvis den nuværende regering ikke griber ind, vil kommunerne igen begynde at tvinge syge borgere til ETC, Elektrochok, fedmeoperationer og lumbale operationer for diskusprolaps, da Ankestyrelsens embedsmænd har gjort disse operationer risikofrie med et pennestrøg vis en Principafgørelse 108-13. Helt imod i strid med lægefagkundskaben, men Ankestyrelsen har fundet et par gamle undersøgelser fra 1987 og 1996, som de i den forbindelse har misbrugt

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160588 "Gældende"

Beskrivelsen af tvang i sociale sager:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=27836

Jeg ønsker Christina Fleischer de bedste ønsker for fremtiden og stor tak, fordi vi andre får lov til at få indblik i din sag.

Skam Jer i Københavns kommune.

Med venlig hilsen

Peter Hansen

Per Klüver, Kim Houmøller, Carsten Mortensen, Mads Berg, Flemming Berger, Elisabeth Andersen, erik mørk thomsen, Britta Hansen, Erik Jensen , Steffen Gliese, Anne Eriksen, sanna thomsen, Bill Atkins og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Med så mange kunder i butikken, må der ske fejl i ny og næ. En par svipsere ændrer jo ikke ved det noble i en lovgivning, der principielt bygger på at ingen borger skal efterlades på perronen, lige meget hvor umulig hen er. Enhver, syg som rask, har godt af og pligt til at deltage i et forpligtende og af hensyn til produktionen arbejdende fællesskab, sådan er det bare. Men selvfølgelig indenfor rimelighedens grænser. Det er bare næsten altid rimeligt, i en eller anden udstrækning og i mange tilfælde mere end man tror. I dag har vi et arsenal af tekniske hjælpemidler til rådighed, hvis kroppen svigter. Er du blind, kan du få teksten læst op af en computer, mangler du benene får du en scooter og har du hovedpine er der piller mod det. Det eneste der i princippet udgør en reel barriere for at komme i arbejde er hvis der ikke er et arbejde at få - eller hvis du er så utiltalende som person, at selv behandlerne ikke vil have noget med dig at gøre. Men for langt de fleste er der som regel noget at bestille, hvis du kigger godt nok efter og er villig til at arbejde lidt udenfor din komfortzone og til en måske lidt presset løn i et servicefag på et niveau der ikke helt matcher din uddannelse og kan ske med kollegaer der ikke taler dansk, men sandsynligvis polsk eller arabisk. Ellers er der altid aktivering, ressourceforløb og hvad det alt sammen hedder og det er altid bedre end ingenting.

Som bekendt heler arbejde - også selv om du ikke er adelig, men i hvilket omfang det lige er tilfældet i den aktuelle sag, der har fået Information på banen, ved jeg af gode grunde ikke, men umiddelbart og for en lægmands vurdering skulle jeg mene at et besøg hos en nummerolog måske var værd at overveje for Christina Fleischer, med henblik på en ændring af efternavnet. Lovgivningen siger jo at alle muligheder skal være prøvet, før en førtidspension kan komme på tale og hvis du ikke vil arbejde med kød, hvad enten det så er i virkeligheden eller i fantasien eller der ikke er arbejde at få og hvis der vitterlig er noget om det gamle mundhæld: at du bor i dit navn, så skal der måske alternative metoder til?

Flemming Berger, erik mørk thomsen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Ét er, at disse syge regler er opfundet af et sygt embedsværk og nogle snotskovle af politikere. Men jeg undrer mig over, at de personer i de respektive teams i kommunerne - for det er jo i alle kommuner det her er galt - som træffer disse afgørelser, overhovedet kan sove om natten; endsige se sig selv i spejlet om morgenen.

Har eneste ansættelseskrav for disse personer været en total mangel på empati? Forhåbentlig ikke...At så disse grelle tilfælde forekommer i alle kommuner, fortæller mig, at der må være en klokkeklar instruks længere oppe i embedsværket, om at disse teams med nidkærhed kan/skal ignorere kolde facts og vurderinger givet fra andre specialister, hvis man kan spare kommunerne for lidt håndører...Og samme kommune smider gladeligt i titusindvis af kroner efter hvert teammedlem hver eneste måned, for at være kommunens/statens egen lille Spanske Inkvisition. Alle med deres på det tørre. Borgeren er til for dem; ikke omvendt. Statsfinansieret terror af egne borgere i fuldt dagslys. Hvor sygt kan det blive?...

Jeg kender ikke juraen, men tænk hvis Christina - og andre - kunne få fri proces til at anlægge søgsmål mod de individer der træffer åbenlyst forkerte beslutninger på borgerens vegne, og dermed tilsidesætter al hensyn til borgerens ve og vel; og de vandt. Det kunne måske få 'teams'ene ude i kommunerne til at behandle sagerne ud fra borgerens synsvinkel, frem for kommunernes. I sidste ende er disse 'teams' ansat og betalt af de borgere, de så skamløst skider på.

Christina, din - og andres - historie(r) har åbnet mine øjne for, hvor sygt et system vi har. Stort Tak for det. Du har allerede rigeligt at slås med, så stort tillykke til dig for at slippe for de idioter.

Per Klüver, Kim Houmøller, Mads Berg, Tina Sommer, Flemming Berger, Ann Thomsen, Martin Madsen, erik winberg og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Sublim ironi, Søren Kristensen (11:33). Tak for et godt grin midt i alt det triste.

Flemming Berger, Jakob Silberbrandt, erik mørk thomsen, Helene Kristensen og Erik Jensen anbefalede denne kommentar

Hør, Søren Kristensen - jeg må protestere over, at du hiver "alternative" løsninger i miskredit, idet mange kan hente hjælp der, f.eks. i form af kostomlægninger, som systemet er meget loren over for.
Man ser hellere tekniske prøver, undersøgelser og evt. operation.
At høre eller tro på "patienten" er der ikke tid til.

Du skriver lægmand - jeg ville bestemt have gættet på en kommunal ansættelse :)
"Ellers er der altid aktivering, ressourceforløb og hvad det alt sammen hedder og det er altid bedre end ingenting"
Som er absolut skadelig i de fleste tilfælde og stort set kun bruges i sparehensyn og gratis arbejdskraft. Jeg er egentlig glad for, at du nævner det, da alle - i hvert på Christiansborg - er totalt døve og blinde...

Jeg mangler oplysninger.
Èt er, at det samlede offentlige system tydeligt nok ikke virker overfor den svage klient.
Noget andet er pengene - hvad lever Christina af ? Kontanthjælp ?
Hvad er differencen mellem kontanthjælp og førtidspension.
Hvad ville der ske, hvis hun nægtede at samarbejde og blev væk fra kommunens akiviteter.
Vil kommune fjerne hendes økonomiske levegrundlag.
Har hun slet ikke haft private hjælpere, som kan støtte hende overfor det off. uhyre.
Hun ville helt tydeligt ha` haft det bedre uden kommunens indblanding.
Hvor meget kan det offentlige tillade sig at forfølge og skade en borger uden at overtræde en eller anden menneskeret.
Hvad er det så jeg plejer at sige..................?

Steffen Gliese

Vi havde et "ret uden pligt"-system, som faktisk fungerede - stik imod den herskende diskurs. Man kan ikke have andet i et demokrati, hvor opgaven er at sikre befolkningen social tryghed, mens aktiviteten i samfundet, herunder den udadrettede eksportorienterede, som vi kan bytte varer igennem, er overladt til borgernes indbyrdes aktiviteter.
Hensigtsmæssigheden i den nødvendige hjælp og støtte er det politikernes opgave at lovgive om, og forvaltningernes at udmønte regler for; men for tiden er velfærdssamfundet ved at blive et åg frem for en stadig vandring frem mod mere frihed.

Carsten Mortensen, Karsten Aaen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Thomas. E. Jensen

Mon ikke der er en del af galningene i beskæftigelsforvaltningen i KBH. der fik sig en god orgasme over endnu et smadret liv.

Britta Hansen

Leo Nygaard, selv om jeg kunne foreslå, du selv lige googler dig frem, her lidt info på dit spørgsmål: 'Hvad er differencen mellem kontanthjælp og førtidspension.'

'Hvor meget kan jeg få i førtidspension?
Førtidspension består af et grundbeløb. Det er ikke sikkert, du kan få det fulde grundbeløb. Det afhænger bl.a. af, om du eller din ægtefælle/samlever har indkomst ved siden af din pension.
Her kan du se grundbeløbet størrelse:

Førtidspension i kr. om måneden før skat - nye regler

Enlig (2015/2016)
Grundbeløb 17.925 / 18.122

Kontanthjælp 2015: 10.849

https://www.borger.dk/Sider/Foertidspension-nye-regler.aspx?NavigationTa...

Men den største gevinst for en person, der får tildelt FTP er nok den ro, der kan falde over den.

Carsten Mortensen, Tina Sommer, June Pedersen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Anne Eriksen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Tak Britta Hansen - Differencen er altså ca 7000 kr. Antag så, at Christina opgav og holdt sig væk fra kommunen - for sin egen skyld - kostede det 7000, hvis hun var på kontanthjælp.
Næste spørgsmål er så, hvor længe og hvilke krav hun så var blevet mødt med - aktivering mv.
Det er det principielle og borgerens muligheder for at agere selvstændigt, jeg er interesseret i.
Altså den personlige frihed over for den magtfulde slavepisker - Staten.

erik mørk thomsen

Nu må folk forstå, hvilket "lort", SRSF - regeringen lavet, med Mette F. som penne føre.
Men til gengæld, gav SRSF skattelettelser til de rige.

Britta Hansen, Per Klüver og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Det er jo lige præcis det, der er så deprimerende erik mørk thomsen - alle høvdingene har jo været med til at lave det svineri, så hvordan skal vi nogensinde slippe af med de menneskeplager-love.

Flemming Berger, Niels Engelsted og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar

Ingen af de høvdinge tør nævne ordet Basisindkomst. De tror samfundet bryder sammen, hvis borgerne få den frihed. Hvad skal alle kontrollanterne så lave, tænker de sikkert. Og vi kan da ikke give de dovne det blå stempel. De røde lider af samme vildfarelse.
Du skal yde, før du kan nyde - læs : Du skal lønarbejde ellers er du en snylter.

Niels Duus Nielsen

Leo Nygaard spørger: "Hvad ville der ske, hvis hun nægtede at samarbejde og blev væk fra kommunens akiviteter. Vil kommune fjerne hendes økonomiske levegrundlag."

Svaret er: Ja.

Det er jo derfor vi går til tvangsaktivering, det er sgu da ikke frivilligt. Alternativet er at blive hjemløs og dø af sult.

Britta Hansen, Per Klüver, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Flemming Berger og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar

Så start en nægterbevægelse. En ny klassekamp.
Når/hvis tusindvis fratages deres basale tryghedssikring, vågner politikerne ganske givet op. Ikke kun de syge og de af samfundet sygeliggjorte, men alle kontanthjælpsmodtagere.
Alle der ønsker et lønarbejde, søger med lys og lygte. Hvad mere skal de gøre.
Autoritetstroen ødelægger landet.

Med borgerløn (fattighjælp) var Christina Fleischer aldrig blevet diagnostiseret og hendes ydelse været langt lavere end borgerløn.

Leo Nygaard - så længe et flertal af de, der har deres på det tørre, så nytter det ikke at starte en nægterbevægelse.
Det er først, når de med lønarbejde, synes, det er forkasteligt, at folk arbejder uden løn på deres arbejdsplads, der kan protesteres med effekt.
Men det passer dem faktisk udmærket, at de ledige sættes til at udføre alle de kedelige opgaver - så kan de koncentrere sig om det lidt sjovere.

Grethe Preisler

Den folkevalgte kejsers nye klæder:

"For mange år siden levede en kejser, som holdt så umådelig meget at smukke nye klæder, at han gav alle sine penge ud for ret at blive pyntet. Han brød sig ikke om sine soldater, brød sig ej om komedie eller om at køre i skoven uden alene for at vise sine nye klæder. Han havde en kjole for hver time på dagen, og ligesom man siger om en konge, at han er i rådet, så sagde man altid her: "Kejseren er i garderoben!"

Men så er det jo heldigt, at vor tids folkevalgte 'kejsere' har en hærskare af loyale embedsmænd, selvudpegede ressortministre, trofaste partisekretærer og dygtige presserådgivere til at hjælpe sig med at regere landet til de fleste vælgeres udelte tilfredshed :/

Det er borgere som Christina Jørn de Neergaard"hvem stemte på ham" taler om når han vil give flere incitamenter til at danske kontanthjælpsmodtagere tager jobbene fra raske rumænere -

Kommunens sagsbehandlere har været på LIVA kurser hvor undervisere som Vibeke Manniche - Marianne Mørk og Henrik Day Poulsen underviser i sygdomsefterligning og hvordan man afslører syge som sociale bedragere - kommunernes medarbejdere har en mission og syge danskere er jobcentrenes arabere

Per Klüver, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller, Carsten Mortensen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Leo Nygaard - tilføjelse:
Når man er fanget i kontanthjælpssystemet og som f.eks. jeg kæmper med en langvarig depression, så er der INTET - absolut INTET - overskud til at kæmpe, b.la. fordi kamp er forgæves så længe et flertal af vælgerne finder systemet ok og tror, at de enkelte sager, der af og til dukker op i pressen, netop er enkelt sager. Det er de ikke.

Per Klüver, Lise Lotte Rahbek, Leo Nygaard, Kim Houmøller, Tina Sommer, erik mørk thomsen, Peter Hansen, Steffen Gliese, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Jeg er glad for, at kunne læse om et mennesker, der er i den situation, hvor solidaritet og medmennskelighed er til gavn, selvtilstrækkelighed og det enkelte menneskes frihed til, at frasige sig ansvar for andre, fylder meget.

Tak.

erik mørk thomsen

ADVARSEL
Hvis I støder på Henrik Dav Poulsen, under noget som helst former i jeres sag, så forlang, at få en anden psykiater, efter loven om frit lægevalg.
Kontakt evt. LAP for hjælp, og bed om at få mit tlf. nr.
Kun en tåbe, frygter ikke ham.

Britta Hansen, Lise Lotte Rahbek og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

En opklaring 19:01:
Med borgerløn (fattighjælp) var Christina Fleischer aldrig blevet diagnostiseret og hendes ydelse havde været langt lavere end "førtidspensionen".

" I dag anerkender kommunen, at hendes tilstand på trods af »forsøg på gennemførelse af ressourceforløb« ikke er bedret, »men at der tværtimod er sket en forværring af borgers tilstand«, som kommunen skriver i en mail til Information."
Det er de lægefaglige, der varetager diagnose og behandling. Borgeren opsøger selv sin læge.
En borger, der brækker benet, lappes sammen af sundhedsvæsenet, som også sammen med patienten tager stilling til at kunne genoptage et normalt liv.
Det er jobcentret, der skal hjælpe borgerne med at skabe kontakt med en arbejdsgiver.
Lidt besynderligt, at systemet blander sig i helberedelsen af det brækkede ben - og ligefrem forringer tilstanden.
De skadelige virkninger af dette samfundspres på den enkelte svagt stillede er ikke eksisterende efter indførelse af basisindkomst.
De økonomiske forhold for den enkelte kan ingen vide. Dette er belyst i andre debatter.

De sager der ind i mellem dukker op i pressen er desværre ikke enkeltsager.
Som bisidder i Vordingborg Kommune har jeg hidtil fulgt 5 ressourceforløb til dørs; til de udløb.
Et af de forløb endte med en tilkendelse af ret til fleksjob. I de 4 andre var borgerens situation ikke tilstrækkeligt afklaret til at der kunne træffes en afgørelse = 3 borgere tilbage til fornyet afklaring med kontanthjælp som forsørgelse, enten fordi de ikke ønskede et nyt ressourceforløb eller ikke mere er omfattet af personkredsen herfor, og den sidste har været tvunget til 'at ønske sig' et nyt ressourceforløb fordi der var kommet ægtefælleforsørgelse indover ved overgang til kontanthjælp.
Så sagerne behøver ikke at være så ekstrem som Christinas eller Carolls som lige er frem i denne udgave af Information for at forløbe uhensigtsmæssigt for borgeren.
Det giver bare ikke mening for disse mennesker eller for os som borgere.
Uanset hvilke krumspring man forsøger, så er de pågældende enten ikke i stand til at passe noget som helst lønarbejde, eller ville kunne udvikle deres arbejdsevne meget bedre ved at få tilkendt ret til et fleksjob hurtigst muligt. Tilbage til ordinært beskæftigelse er kun undtagelsesvis en mulighed når folk først er sendt i et ressourceforløb. Så burde en revalidering have været sat i værk.
Der er dog også kommuner hvor det er gået op for dem, at det handler om at skrive de rigtige sætninger på et stykke papir. For så efterfølgende at kunne konstatere, at det er dokumenteret, at arbejdsevnen er varigt nedsat i et sådan omfang, at du uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
For så kan der bevilliges ret til førtidspension.

Og imens er der gået 2-3 år.
Hver gang politikerne finder på nye ordninger, er der mere arbejde til ridefogederne.
Borgerne skal med djævelens vold og magt i lønarbejde.
Op på træhesten, så kan du lære det.