Læsetid: 6 min.

I Glostrup laver de cannabispiller på apoteket

På landets største apotek i Glostrup har medarbejderne gennem nogle måneder fremstillet tabletter og olie på basis af rigtig cannabis. Selv om produktionen endnu er beskeden, forventer apoteker Kristian Østergaard Nielsen et stigende behov for medicinsk cannabis blandt danske patienter
På Glostrup Apotek er de begyndt at fremstille og sælge både piller og dråber med cannabis. Her på billedet er det dog ikke fremstillingen af det såkaldte Dronabinol eller Cannabinol, der ses.

På Glostrup Apotek er de begyndt at fremstille og sælge både piller og dråber med cannabis. Her på billedet er det dog ikke fremstillingen af det såkaldte Dronabinol eller Cannabinol, der ses.

Jakob Dall

23. januar 2016

Umiddelbart ser det ikke ud af så meget, når apoteker Kristian Østergaard Nielsen lægger sine produkter frem på et bord: En almindelig engangssprøjte med en klar væske, en plasticpilledåse med 60 kapsler ’Dronabinol 2,5 mg’ og en lille glasbeholder med 10 ml orale Dronabinoldråber.

Men i virkeligheden er der tale om en stille revolution inden for det danske sundhedsvæsen: Produkterne på bordet hos Glostrup Apotek er danskfremstillede lægemidler baseret på naturlig cannabis.

Kapslerne indeholder ren THC, som er det euforiserende aktivstof i cannabisplanten, og de er fremstillet magistrelt, dvs. her på apoteket i Glostrup.

Læs også: Venstremand: ’Hvis jeg var syg, ville jeg også købe cannabis’

Ifølge apotekeren kan kapslerne og dråberne i princippet udskrives af en almindelig praktiserende læge, hvis lægen selv tager ansvaret for ordinationen. De små pilledåser og glas med dråber er derfor godt nyt for de mange patienter, der oplever at have gavn og lindring af medicinsk cannabis, men som ikke har lyst til eller mulighed for at opsøge det kriminelle hashmarked.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Niels Nielsen
Ervin Lazar og Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu