’Ideen om den kollektive muslim er et perverst fantasiobjekt’

Det giver ingen mening at tale om muslimer som én samlet gruppe, mener den dansk-iranske debattør Poyâ Pâkzâd – de interne forskelle er alt for store. Det gælder også for gruppen af såkaldt nydanske debattører
Det giver ingen mening at tale om muslimer som én samlet gruppe, mener den dansk-iranske debattør Poya Pakzad – de interne forskelle er alt for store. Det gælder også for gruppen af såkaldt nydanske debattører
Jakob Dall
5. januar 2016

I flere minutter ad gangen hænger Poyâ Pâkzâds tændte cigaret bare mellem fingrene og venter tålmodigt på, at læberne igen har tid til den. Hans mørke øjne gløder, og man kan nærmest se netværket af hjerneceller lyse op under den glatbarberede isse, når han diskuterer. Han glemmer alt andet.

Særligt ét ord går igen, da Information møder ham i hjemmet på Østerbro: »Muslim.« Han kan ikke lide begrebet, for vi bruger det forkert.

»Muslim er ikke en forkromet identitet. Danske muslimer er ikke en veldefineret sociologisk gruppe, og det er forkert at tale om dem som en enhed eller et handlende meningsfællesskab,« siger Poyâ Pâkzâd.

Læs også: ’Jeg er perkerudgaven af Amalie Skram’

Han har muslimsk baggrund, men er ikke selv religiøs. Vi presser en mangfoldighed af mennesker ned i én lille kasse, når vi bruger ’muslim’ som gruppebetegnelse, mener han.

»Vi er dovne, når vi differentierer på den måde. Der findes albanske muslimer, iranske og arabiske muslimer, og der er store variationer imellem dem. Ideen om den kollektive muslim er et perverst fantasiobjekt. Hvis vi endelig skal tale om klynger af mennesker, skal vi være væsentligt mere præcise.«

Poyâ Pâkzâds taletempo er hæsblæsende, og man fornemmer en vis frustration over, at strubemuskulaturen absolut skal være den begrænsende faktor for menneskelig kommunikation. Måske er det derfor, han elsker internettet. Han debatterer dagligt med hvem som helst på Facebook, Twitter og på sin blog, @ppkzd, og diskussionerne handler ofte om Mellemøsten, islam og ’etniske spørgsmål’. Journalister ringer ikke sjældent for at få hans kommentar, men han siger tit nej tak til at udtale sig.

– Hvorfor vælger du ofte ikke at udtale dig?

»Fordi jeg ofte inviteres på grund af min etniske baggrund, som efter min mening gør mig lige så lidt til ekspert i emner som integration eller radikalisering, som en hvilken som helst Hr. og Fru Danmark er eksperter i alt dansk,« siger han.

Læs også: ’Medierne glorificerer mønsterbryderen’

Derfor kan han heller ikke lide prædikaterne ’nydansk debattør’ og ’brun debattør’, som ofte benyttes i medierne. Det signalerer, at hudfarve og kulturel oprindelse i sig selv giver en ekspertviden og konstruerer en »barriere af autenticitet« omkring de brune meningsdannere, som gør det vanskeligt at kritisere deres holdninger.

»I den offentlige debat bør etnisk baggrund være en irrelevant evalueringsakse. Det er devaluerende at blive målt på sin hudfarve frem for på sandhedsværdien og fornuften af det, man siger,« mener Poyâ Pâkzâd.

Faktisk kan hans iranske rødder i nogle tilfælde gøre ham mindre egnet som Iran-ekspert end ikke-iranere, forklarer han.

»Jeg har en viden om præstestyret med hjemmefra, men jeg har også en personlig aversion mod præstestyret, som andre givetvis ikke har.«

Læs også: Vestens hykleri tærer på Gaza

– Men er Informations serie om nydanske debattører så småracistisk?

»Nej, slet ikke. Men den bygger på nogle udbredte antagelser. Der er en tendens til at lade erfaringskilder ekstrapolere deres personlige erfaringer til et vi: Vi i ghettoen. Vi i det muslimske miljø. Men det er en falsk øvelse, for der findes ikke et sådant vi.«

Fra Teheran til Herlev

Poyâ Pâkzâds familie kom til Danmark fra Iran i 1986, da han selv var to år gammel. Faderen, som arbejdede i Teherans filmindustri, var blevet indkaldt til militærtjeneste i krigen mellem Iran og Irak, og familien flygtede via Tyrkiet til København.

Poyâ Pâkzâd husker svagt den første danske jul, som Dansk Flygtningehjælp arrangerede. Han husker vinterkulden og deres første lejlighed i Istedgade, hvor narkomanerne bankede på dørene om natten for at låne penge.

Familien endte i Herlev, hvor Poya Pakzad gik i folkeskole og gymnasiet. Eksamensbeviset rakte lige præcis ikke til et medicinstudium, så han læste til maskiningeniør på DTU – det lå ligesom i kortene, at han enten skulle være læge eller ingeniør, fortæller han.

Men interessen for international politik afsporede hurtigt maskinstudierne. Især 11. september og George Bushs krig mod terror krøb ind under huden på ham.

»Jeg kom længere og længere væk fra lektierne. Jeg fulgte junkie-agtigt med i medier, blogs og nye bøger om Mellemøsten,« fortæller han. Til sidst droppede han ud.

»Jeg gik i eksil og læste som en vanvittig i en periode: Chomsky, Pannekoek, Gorz; fra anarkisme til venstremarxisme.«

De tykke bind med politisk litteratur tårner sig stadig op i lejligheden på Østerbro. Poya Pakzad er »autodidakt«, men fortæller, at han har fået en »ideologisk uddannelse« på det lille venstreorienterede tidsskrift, Kritisk Debat, hvor redaktøren tog ham under sine vinger.

I 2006 startede han sin blog og begyndte at sende indlæg til diverse medier – med blandet succes. Men en dag i 2009 tikkede en e-mail ind fra Clement Kjersgaard, som ville have ham til at skrive et indlæg om Irakkrigen til magasinet Ræson. Poyâ Pâkzâd var ekstatisk og brugte en hel uge på at researche. Senere blev han mellemøstredaktør på Ræson, og i 2013 fik han job i Mellemfolkeligt Samvirke som politisk kommunikationsmedarbejder for den arabiske region.

Aldrig et rent produkt

»Altså, jeg føler mig dansk og går ikke og tænker over, at jeg er nydansk debattør,« siger han.

»Jeg er nydansk, fordi jeg kommer fra et andet land, men det siger ikke noget om min personlighed. Min identitet er en hybrid, og det samme er den kultur, jeg kommer fra. Den kan ikke sættes i en kasse. Jeg var for eksempel basketballspiller i mine teenageår og adresserede min dagbog til Michael Jordan …«

– … vent. Altså, skrev du »Kære Michael Jordan,« eller hvordan?

»Ja, ja. Og med afroamerikansk slang. Min pointe er, at indflydelse kommer alle mulige steder fra. Man er aldrig et rent produkt.«

Igen og igen vender han tilbage til denne pointe: Vi må ikke mase mennesker ned i trange kasser, bare fordi det gør verden lettere at forstå. Det giver for eksempel ikke mening at bede alle muslimer tage offentligt afstand fra islamisk terrorisme – så betragter man netop alle muslimer som en samlet gruppe.

»Det er en kollektivisering, som går imod den liberale kritik af multikulturalismen, som ellers er udbredt herhjemme. Vi kritiserer muslimer for at overdrive deres grupperettigheder og kalder det ’særkrav’, når man efterlyser halal i daginstitutionerne. Men vi betragter muslimerne som en samlet gruppe, når vi beder dem tage et opgør med forældregenerationen og tage afstand fra terror.«

– Men islam repræsenterer vel også et sammenhængende tankesæt og en kulturel påvirkning, som giver alle muslimer noget fælles gods. Og så kan man vel godt tale om muslimer som en gruppe?

»Ja, islam er polysemisk, altså både udtryk for en kultur, en civilisation, en historisk arv og en religion. Men på grund af den fortolkningsforskellighed, der er inden for populationen, kan man ikke tale om en samlet gruppe af muslimer med en fælles dagsorden og tidsløse værdier.«

Vi bør i højere grad betragte indvandrere som et produkt af politiske og økonomiske forskelle i samfundet, mener han.

»Vi skal politisere indvandrerne. De er jo heller ikke politisk farveløse – der er langt fra Naser Khader til hende, der gør rent om natten på Christiansborg.«

Den liberale åndshegemoni

På samme måde bør vi ikke give islam og koranen skylden for dårlig integration og radikalisering. Problemerne skyldes vores egne politiske fejltagelser.

»Ofte er andengenerationsindvandrere i Danmark totalt clueless om, hvad der foregår i Mellemøsten,« siger Poyâ Pâkzâd. »De unge muslimer, der bliver radikaliseret i dag, mener ofte, at deres forældres version af islam er kulturelt udvandet, og de søger en universalistisk identitet, som forener dem i et tværnationalt fællesskab. Det er ikke et produkt af, at man er fra Mellemøsten. Det er lige så meget et produkt af kulturen herhjemme.«

Han har sin egen teori om, hvorfor så mange unge europæiske muslimer fortolker islam mere konservativt end deres forældre: Den radikale islam er en global ideologi og et alternativ til Vestens »liberale åndshegemoni«.

»Tiltrækningen ved den universalistiske islam – et ideologisk system, som blev knæsat i nyere tid med wahhabismen i Saudi Arabien – er så stor, fordi den leverer et modsvar til den liberale åndshegemoni, som deres forældres islamversion ikke kan tilbyde. Det er både en måde at gøre oprør mod forældrene og at vise modstand til det samfund, som ser dem som et fremmedelement. Det er en hel pakke,« siger han.

Der er behov for at nuancere begrebet ’muslimer’ – også når det drejer sig om de såkaldt nydanske debattører.

»Muslimer kan efterhånden ikke slå en prut på cykel uden at komme på forsiden. Det er ærgerligt, hvis man kan blive en anerkendt blogger og få en klumme, bare fordi man er brun og siger noget flagellant. Men man skal ikke acceptere den tokenism (symbolske handling, red.),« siger Poyâ Pâkzâd.

»Enten skal man være ydmyg nok til kun at tale som konsekvenseksperter, eller også skal man være grundig nok til at sætte sig ind i det, man taler om.«

Seneste artikler

  • ’Det er vigtigt, at nogen også taler det brune proletariats sag’

    19. januar 2016
    For mange nydanske debattører glemmer den underklasse, de engang var en del af, men som stadig har behov for en stemme i debatten. Det siger Saer El-Jaichi, der kalder sig selv en intellektuel og kritisk borger snarere end muslimsk debattør
  • Venstrefløjen svigter kvinderne og de moderne muslimer, når den ikke kritiserer islam

    9. januar 2016
    Når venstrefløjen ikke kritiserer islam, svigter den både sine religionskritiske rødder og de moderne muslimer, mener den dansk-iranske debattør Jaleh Tavakoli. Hun ser debatten om overgrebene i Køln som det seneste eksempel på venstrefløjens berøringsangst. Selv lægger hun ikke fingre imellem i sin kritik
  • ’Jeg er perkerudgaven af Amalie Skram’

    4. januar 2016
    Da Geeti Amiri blev anbragt på krisecenter som 17-årig, var det ikke bare et opgør med den vold, hendes storebror udsatte hende for. Det var også et opgør med ’det rådne kvindesyn’, som, hun mener, hersker i mange minoritetsmiljøer. Og netop den kamp har gjort hende til en etableret debattør i den offentlige debat

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Blå bog: Poya Pakzad

Født i 1984 i Teheran. Kom til Danmark som toårig, da hans familie flygtede fra præstestyret.

Han er debattør, blogger, foredragsholder og ansat i Mellemfolkeligt Samvirke som politisk kommunikationsmedarbejder for den arabiske region.

Serie: Nydanske debattører

I årtier har man efterlyst flere nydanske meningsdannere. Men de senere år er en række unge med anden etnisk baggrund blevet en fast del af den offentlige debat.

I denne serie interviewer Information dem om, hvem de er, og hvorfor de blander sig.

Kommentarer

Brugerbillede for Lennart Kampmann

Og alligevel er ideen om en muslimsk enhedskultur et velbenyttet greb i den politiske dagsorden, når forskellige nationer forsøger at blive ortodoksiens talerør.
For det tænkende menneske er det indlysende at der ikke findes en uniform kultur af muslimer, men for den søgende, der henter sin vejledning hos imamen kan der jo godt danne sig et andet indtryk.

Min egen erfaring fortæller mig at religiøse samfund ender med at definere sig selv op mod resten af verden. Det bliver til "vi, de retfærdige" eller "vi, der kender sandheden"....
Den bedste kur mod sådanne religiøse tendenser er veluddannede individer i frihedssikrede samfund.

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for jens peter hansen

Det er ikke energipolitik, klimaforværring, bankkrise eller landbrugets enorme gældsbyrde Poya Pakzad taler om, men lige nøjagtig Mellemøsten, muslimer og konservative unge. På den måde bliver han jo en bekræftelse på det han påstår ikke eksisterer. Hvor ville det være oplivende hvis blot én med baggrund i Mellemøsten lod være med hele tiden at påstå at det er irriterende hele tiden at skulle være ekspert i religion, integration og diskrimination og så alligevel kun snakker løs om lige nøjagtig det.
Kunne man ikke blot finde én der var vidende om fx aldring, undervisning eller resistente bakterier og ikke skulle hele vejen over Mekka hver gang ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Simon Winther

At vi kommer folk i kasser er hverken noget nyt, noget vi slippper af med, eller noget som nødvendigvis er skidt.
Uden kasser mister vi alle beskrivende enheder for mennesker på nær de specifikt individuelle. F.eks. giver det ikke mening af afskaffe kassen "børn" fordi alle børn langt fra er ens, og nogle af dem mere præcist an beskrives som små voksne.
Ligeledes med order "dansker" fordi alle danskere ikke er ens, eller ordet håndværker med samme begrundelse.
Man kan sagtens tilhøre kassen muslim og være forskellig fra mange andre muslimer, men det er ikke det interessante. Det interessante er det der binder muslimer sammen - f.eks. koranen, hvordan man end fortolker den og/eller tror på den, eller de traditioner som er gennemtrængende for den muslimske kultur osv.
Problemet ligger i at muslim og islam er blevet meget ladede ord, og for mange meget negativt. Det kan være en retfærdig eller uretfærdig udvikling, men det ændre ikke ved om muslim er beskrivende ord for dig, mig eller jihadistkrigeren.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Både rigtigt og forkert.
Rigtigt for alle, der erklærer sig muslim - som overordner religiøs og kulturel ramme.
Forkert, fordi de ikke indbyrdes kan enes. Ingen kriges så meget mod hinanden på kryds og tværs som muslimer i deres del af verden - og udenfor.
Pakzad er ikke religiøs. Altså ikke muslim. Han er iransk dansker. Eller hvad ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ivan Tønder

Så fik jeg læst det.
Endnu et indlæg fra en "brun" debattør, som egentlig bare vil have islam/muslim debatten nedlagt. Heldigvis kan vi stadig snakke generelt om politikere, cyklister, kristne, pendlere og bankansatte - men muslimer er for forskellige til at man kan tale om dem som en gruppe! Pladder!
Og så siger Poya Pakzad at han er en muslim, som ikke er religiøs. Giver det overhovedet mening?

Brugerbillede for Gert Romme

Også jeg syntes, det er underligt, at mennesker, religioner, etnicitet, kulturer, nationaliteter og seksuel tilhørsforhold skal beskrives i entydige normer.

Man kan jo heller ikke beskrive f.eks. kristne som en enkelt gruppe. Alene hovedgrupperne, - katolikker, protestanter, ortodokse og anglikanere dækker jo hverken over alle kristne eller alle kristne indenfor grupperne.

Og selv om jeg hverken kommer i kristne bedehuse eller har nogen religiøs tro, vil man jo nok anse mig som kristen. Men trods denne betegnelse vil jeg da ikke vedkende mig at tilhøre samme gruppe som den kristne, Lords Resistance Army, der har hugget arme og ben i hundredetusindvise af mennesker, der mener noget andet end deres "sande tro".

Og på samme sæt kan man heller ikke i fuld alvor mene, at muslimer er en homogen gruppe.
At f.eks. Sunni, Shia, Ahmaddi, Wahabbi og ikke mindst Dervisch er det samme.

Brugerbillede for Gorm Lerche

Hvis det er muligt at være kultur-kristen kan man vel også være kultur-muslim, -scientolog, -sertroende osv.
Det er selvfølgeligt noget vrøvl. Kultur-hvadsomhelst beskriver i bedste fald en slags borgfred - vi skal jo leve med hinanden også de religiøse - selvom det er svært. Men nu vi er blevet enige om dette harmløse skuespil, må det gælde for alle.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Alt for mange - også uden for arbejdsudbuds-staldene - kalder sig muslimer til ære for deres omgivelser selv om de slet IKKE er det.

Er man ikke nede med shariah for samfundet og jihad i privaten er man ikke muslim.
Det er grundkriteriet.
Det er IKKE at være søn eller datter af en muslim ; skriv dette hundrede gange til i morgen lille Fatima :)
Vi har ikke med at gøre et gen, men et 'meme' - en imperiel strategi.
Der er applikeret en stammegud og en 'religion' (adfærdskodex) der lige var for hånden i udgangs-situationen, men det er attributtering og til charmering af de 'æterisk' anlagte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Fredsted

"På samme måde bør vi ikke give islam og koranen skylden for dårlig integration og radikalisering. Problemerne skyldes vores egne politiske fejltagelser."

Gu' gør det da ej. Koranen emmer af had mod de vantro, de frafaldne, osv. Og hvis man ikke tror på det, så læs for eksempel Sam Harris' opremsning (på siderne 117-123 af hans bog 'The End of Faith') af citater fra Koranen. Det er aldeles skræmmende.

Brugerbillede for Lasse Reinhold

Hvor meget er det egentlig tilladt at generalisere?

I 2015 blev en kvinde, Farkhunda Malikzada, lynchet og dræbt af en menneskepøbel på gaden i Kabul. Fordi hun angiveligt havde brændt sider fra koranen.

Det kan ikke ske, hvis det kun er et fåtal, der er sådan. Hvis det kun var 1 ud af 100, som mange påstår. Hvis det kun var 1 ud af 100, så havde de 99 stoppet overfaldsmændene og tilbageholdt dem.

Men det er ikke hvad diverse videoer viser. De viser måske 200 folk, som går amok på kvinden.

Nu spørger jeg så igen: Hvor meget kan man generalisere?

* Er folk i Kabul generelt islamister?
* Var det en tilfældighed, at der akkurat var en masse islamister samlet dette sted på dette tidspunkt, lige som hvis danske Brøndby hooligans skulle være samlet og en FCK'er kom forbi?
* Altså, kunne det samme ske i en anden gade i Kabul?

Jeg ved det ærlig talt ikke. Hvad er den religiøse "temperatur" dernede?

Kunne Information ikke undersøge det? For jeg synes, det er relevant, når nu der kommer så mange herop fra de områder.

Brugerbillede for Touhami Bennour

Vi har sejret ad helvedet til, sagdeThomas Nielsen. Det er ikke noget at gøre, det er et nyt paradigm I media og hos befolkningen og det forsvinde ikke. Den officielle Vesten har besluttet at have monopol I "tale" verden, selv om det virker ulogisk, det er ligemeget for der er nostalgi I den udtalelse fra Thomas Nielsen "vi har sejret".De er allesammen muslimer men kun når vi sjger det, det kadt være vi siger det modsatte af det, for I vil støtte Syrien, så sjger vi " I er ikke syrere og I har ikke noget med det at gøre. Jeg har selv hørt af en Kirurg, der har arbejdet I Saudi arabien sige araber er meget forskelle, her modsat, det har han ret I men det han siger er I virkligheden "jalousi" og det virker over hele ligne. Det er rigtig man kan finde alt sprogbrug fra DF: ikke vestlig,muslimer, Mohammedaner over en kam, blandet af en dåse af ægte nostalgi, Homogenitet, fælleskab, middelalder, det(nostalgi) drømmer om den forsvundne tid. Man skal ikke tror det bliver forbedret, det er ydtryk for en tid der er væk forlangt siden. Det drejer sig at have monopol I denne verden, det er poilitik. "Brun"hvad er det, Jeg har mødt brune kvinde I Danmark og de er ikke "muslimer", I den region jeg kender bedst Middelhavet, er der almuligt også hvide men ikke så hvide som in Norden, middelhavs hvid er bare hvid, her I Norden er "lyserøde". Middelhavet er det sted hvor alle farver kan være. Jeg har en mor som er hvid(meddelhavshvid) fordi hun er hjemmegående og en far som er brun, fordi han arbejder udendørs, (solen virker her). Så enkelt er det. Jeg er I Danmark hvid men middelhavs hvid. Der er nuancer også I farver. Men det drejer sig her om at have monopol og hegemoni.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Isabel K. Bishop

Jeg ved ikke sådan rigtigt hvad der er perverst over det.

Men ja, muslimer er ikke alle ens. Men det kan man sige om enhver gruppe. Mange aviser elsker dog ikke at differenciere: det går hurtigere og tiltrækker flere læsere, hvis man siger hvem der er de gode, og hvem der er de onde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kasper Assersen

Lennart: Du har ret. Værst af alle er tilhængerne af statsreligionen.
"Den bedste kur mod sådanne religiøse tendenser er veluddannede individer i frihedssikrede samfund."
Hvilke frihedssikrede samfund og hvilke veluddannede individer?

Jens Peter Hansen: "Hvor ville det være oplivende hvis blot én med baggrund i Mellemøsten lod være med hele tiden at påstå at det er irriterende hele tiden at skulle være ekspert i religion, integration og diskrimination og så alligevel kun snakker løs om lige nøjagtig det."
Det han siger er jo netop, at man ikke automatisk bliver ekspert på disse områder, bare fordi man er af mellemøstlig oprindelse. Det bliver man kun ved at engagere sig og arbejde for at opnå viden på netop de områder. Hvilket han så har gjort.

John Fredsted: hvad har det af indvirkning på den analyse som Poya har lavet? For sammenhængen er for mig at se langt fra implicit.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Else Mortensen

til Ivan Tønder.
I artiklen står:
Citat:
"- Han har muslimsk baggrund, men er ikke selv religiøs. Vi presser en mangfoldighed af mennesker ned i én lille kasse, når vi bruger ’muslim’ som gruppebetegnelse, mener han-"
Den første sætning er det artiklens forfatter der citerer P.P. for noget han har givet udtryk for. Den anden sætning er tilsyneladende P.P.'s egen direkte udtalelse, men mangler citationstegn. (tegnene -" er mine citationstegn) Der står at manden har en muslimsk baggrund, der står ikke at han er muslim. Jeg kan på samme måde sige jeg har en kristen danskfolkekirkebaggrund uden at det nødvendigvis betyder at jeg er kristen, medlem af folkekirken.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus G. Jørgensen

@Jan Weis
Du beviste blot min pointe med at komme med yderligere oplysninger. At de var fra Libanon beviser ikke, at de var muslimer. Og spørgsmålet er, om det ikke snarere er det, at de tilhører en lille etnisk gruppe med begrænsede sociale og økomiske midler, end at de er muslimer, der er udslagsgivende for, at de er blevet kriminelle. Det ville ikke være første gang. Jeg mener at kunne huske et eller andet om kristne klaner der kæmper mod hinanden i Italien og USA. Var det ikke et eller andet der starter med m eller c? Og skete det ikke i mange år med den katolske kirkes stille billigelse, hvis ikke deltagelse?
Jeg synes ærlig talt, at den forsimpling af den muslimske verden og de muslimske lande som sker for øjeblikket, ikke bare er udtryk for en større intellektuel dovenskab, end den jeg vil være med til; den er også med til bære ved til det bål, mørkemænd får deres magt fra. Ikke bare blandt muslimer, men også blandt os som har nyder frugten af kampen for sekularisering.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

@Claus G. Jørgensen - så lad os bare sige de er 'katolikker', hvis det kan føle dig mindre 'intellektuel doven' - men husk lige at spørge Berlins politi, hvad de har af oplysninger - thank you very much ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour

Tyske avis siger: "Mahallamis genant vird sie stamen aus den sudosten der Turkej, lebten jedoch schon jahrzenti in Libanon. libanesien berichten die Mahallamis der kurden". Altså det undre mig at danske ikke kan forstå tysk. Det står det klart Mahallamis Kurd klanen er invandre fra sydøsttyrkiet, og der lever generelt kurder og er et kurdisk område. Dette er for den rigtige oplysning, men man kan tilføje at området, der lever som minoritet og overladt til sig selv kan skabe kriminelle. Jeg ved ikke om det er bevidst man ville gemme sandheden. De er kurder og Libaneser siger det også.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

@Claus G. Jørgensen – for øvrigt var indsparket af g.d. 18:52 et forsøg på at modbevise debattørens letsindige tese: ’Ideen om den kollektive muslim er et perverst fantasiobjekt’ - det modsatte, altså den kollektive af slagsen, er nok snarere et yderst relevant og aktuelt tema, som ofte er det bærende element i familie- og klansamfund - spørg tyskerne …

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus G. Jørgensen

@Touhami Bennour
Hvis du læser Wikipedia's tyske artikel om Mhallami fremgår det, at de ikke er kurdere. De blev kaldt kurdere af libaneserne, da de i stort tal flygtede til Libanon fra 1920'erne pga. undertrykkelse i Tyrkiet. De flygtede igen fra Libanon til Europa under borgerkrigen i Libanon i 1980'erne. Der skulle oven i købet være nogle som flygtede til Danmark.
I dette tilfælde må jeg klart indrømme, at jeg ikke satte mig ned og læste grundigt grundigt den tyske artikel. Mit primære fokus var om de var muslimer, hvilket ikke klart kan afledes af en skimning af artiklen. Derfor søgte jeg på nettet og gik primært efter de engelske kilder. Og de er elendige, må jeg erkende nu. Der var ikke andet valg end at kaste sig over den tyske wikipedia-artikel.
Jeg kan godt forstå din undren over danskernes manglende tyskkundskaber, men de skyldes vel allermest at der er generationer som har ment de ikke var særlig vigtige. Jeg har fortrudt mange gange, mine ikke var tilstrækkelige og har faktisk også følt flovhed det, da jeg har sønderjyske aner, hvis andet modersmål var tysk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

@Claus G. Jørgensen - det er godt nok en kommentar, der har vasket dig - ikke ren, for 'offeret' for dine tidligere 'anklager' forbigår du i tavshed, blander dog kommentarer sammen, seriøse som dubiøse - er du ikke mand for at stå ved dine tidligere meninger - og trække 'anklagerne 'tilbage? ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour

Claus G. Jørgensen. I Vikipedia fransk, siges to sikre ting, 1) Mahallami er I oprindeligt ikke Libaneser, 2) de kommer udefra. Det siger du også. Men det siges også Mahallami er fra en by der hedder Mardin I Tyrkiet, der grænser til Syrien, det forklarer at de er rejset derfra i Libanon. Før den tid så fortaber vi i tåge, hvorlangt? Det Othmanniske rige, Abbasidernesrige? Umayyadernes Rige? det er ligesom at fastsætte oprindelse a "Wilhem" en vikinge, om han er Svenske eller dansker. Det var en anden tid, og dengang fandtes Danmark ikke, i hvertfald ikke som idag. Under alle omstændigheder kan man sige en minoritet der lever isoleret, nemt kan skabe kriminalitet. Derfor man har oprettet en Stat for at sørge for lov og orden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

@Claus G. Jørgensen - hvad med ...forsimpling af den muslimske verden ... - sig mig, har du overhovedet fattet en bønne af, hvad jeg har skrevet til dig ...
Du må ha' det så godt, men lige svare og udvise god debatskik, når der nu er nogen, der overhovedet, for første eneste og sidste gang, gider reagere på dine 'insinuationer', som pudsigt nok mest rammer dig selv ...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus G. Jørgensen

@Touhami Bennour
Jeg stoppe i Tyrkiet, fordi jeg kunne konstatere, at jeg ikke var den eneste der rodede rundt i de forskellige etniske grupperinger dernede. Men det virker som om den tyske wiki er den bedste, også udfra hvad du læser.
Hvorvidt det er i Tyrkiet, Libanon eller Tyskland, de har slået sig på kriminalitet, er et godt spørgsmål. Klansamfund udgør et godt fundament for kriminelle grupperinger og giver basis til en konservativ religiøs opfattelse. Og det er noget som både kan gå hånd i hånd eller hver for sig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Plaschke

Claus G. Jørgensen – Touhami Bennour:

Spørgsmålet om, hvad mhallami’erne nu er for nogen – eksempelvis om de er kurdiske eller arabiske - kan ikke nødvendigvis besvares på en entydig måde. Mange områder i såvel Tyrkiet som nabostaterne er etniske kludetæpper. Ikke blot i den forstand, at forskellige etniske grupper lever sammen der, men også i den forstand at de ikke er klart definerede ud fra eksempelvis sproglige, etniske og religiøse kriterier. Endvidere bør man gøre sig klart, at der religiøse skal forstår sociologisk snarere end teologisk – der er muslimer og muslimer, og de har ikke altid ret meget til fælles.

Ud fra de kilder, jeg umiddelbart har kunnet finde på nettet, er mhallami’erne muligvis af arabisk-aramæisk oprindelse. Ifølge Meho & Kawtharani var:

The Mhallamis are originally a group of Arab families most of whom centuries ago
moved from northern Iraq to the Kurdish area located between Mardin, Midyat, and Diyarbekir. Over the years, they adopted a considerable number of traits of Kurdish origins. Mhallamis who moved to Lebanon all came from Mardin region, more specifically from an area called Mhallamiye, a cluster of about 15 villages.

De har tilsyneladende tidligere været kristne, men er konverteret til islam i det 17. århundrede. I løbet af det 20. århundrede udvandrede de i betydeligt omfang til Libanon, men mange af dem har ikke haft eller nogensinde fået libanesisk statsborgerskab – og det er vist altid en opskrift på problemer (se også http://www.theguardian.com/world/2015/dec/27/refugee-crisis-creating-sta... for et aktuelt og fremtidigt perspektiv på dette spørgsmål).

Om de så kan betegnes som kurdere eller ej, er omstridt: libaneserne betragter generelt set kurdere som en rimeligt veldefineret gruppe, men i virkeligheden er denne gruppe sammensat af flere strømninger, hvor nogle taler en kurdisk dialekt, mens andre taler arabisk med elementer fra syriakisk (eller hvad det nu hedder på dansk), tyrkisk og kurdisk.

Der findes en – så vidt jeg kan bedømme det, men jeg er absolut ikke ekspert på området – god præsentation af kurdere i Libanon på: http://staff.aub.edu.lb/~lmeho/meho-kawtharani-kurdish-community-in-leba... (citatet oven for stammer herfra).

Touhami Bennour: du citerer den franske udgave af Wikipedie vedr. mhallami’erne. Jeg har ikke kunnet finde noget om dér om mhallami. Kunne du give mig en præcis link/reference?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus G. Jørgensen

@Jan Weis
Jeg må indrømme, at det ikke var det første bud jeg kom med, da jeg forsøgte at gætte, hvilken anklage jeg skulle underbygge. Om jeg har været dårligt opfattende, eller du har været dårligt forklarende, er for mig ligegyldigt. Jeg påtager mig gerne rollen i at være den tungnemme.
Jeg mener faktisk, du har gjort dig skyldig i forsimpling, fordi du påstår, at det er et problem, at nogle kriminelle nede i Tyskland er muslimer uden at redegøre for, hvorledes det har betydning for deres kriminalitet. De kunne jo være lige så religiøse som Hells Angels. Dermed sagt, jeg ikke udelukker at religion kan spille en rolle, men spiller den en anden rolle, end den den katolske kirke spiller for mafiaen?
I bund og grund mener jeg ikke at islam er meget bedre eller forskellig fra f.eks. kristendommen. Forskellen er, at der i den kristne verden har udviklet et samfund, der, takket være sekulariseringen, er blevet mere menneskelig at leve i. Og hvis vi ser på kristendommen, findes den i mere eller mindre sekulariseret eller dogmatisk grad. Noget man, hvis man havde en smule kendskab til diversiteten i islam, ikke ville have problemer med at overføre til der.

Jeg anerkender, at det tyske politi har problemer med nogle kriminelle klaner fra Libanon, der egentlig stammer fra Tyrkiet, som bekender sig til islam. Jeg stiller mig blot tvivlende overfor, om dette overhovedet har noget at gøre med islam som sådan. I sidste ende ved jeg ikke nok om den sag.

Jeg håber, jeg har redegjort godt nok for mine tanker. Det tager tid for mig at skrive, og det er også derfor det tit er kortfattet, hvad jeg skriver, og det er ikke altid jeg lige for fulgt op, fordi jeg ikke har tiden til det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Plaschke

Touhami Bennour:

Tak for henvisninger. Jeg finder intet på ”mahallami viki”, men til gengæld er ”Les mahallami de Mardin en Turquie”, origine nyttig. Her finder man f.eks. https://histoireislamique.wordpress.com/2015/07/27/les-mahallami-de-mard..., der bekræfter, at mahallami’ernes oprindelse ikke er et enkelt spørgsmål. De påstås således både, at være af arabisk, assyrisk og kurdisk oprindelse, og der findes ikke mere end 4 teorier om deres oprindelse.

Om det så i øvrigt har noget at gøre med kriminalitet i Berlin, er på ingen måde indlysende. Til gengæld giver det et enkelt lille eksempel på Claus G. Jørgensens velanbragte advarsel mod intellektuel dovenskab og letkøbte forsøg på at simplificere den muslimske verden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour

Henrik Plaschke.
Jeg vil gerne precisere noget, du søger efter hvor clanen Mahallami stammer fra. Det afhænger af tid og sted, om det er oldtiden, middle alder( som man siger det i Europa) eller mellemøsten geografi kort fra efter den første verdenskrig. Du ved, meget blev ændret på i alle områder eftet den WW1. Det nytter ikke noget at gå længere for at løse det her problem. Man skal se på den nuverende situation, der er udsprunget fra WW1. Historien er en labyrinth og det skifter heletiden. Ja selv araber (og Islam) siger de har en begyndelse og det er 622 e.k

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus G. Jørgensen

@Henrik Plaschke
Jeg takker meget for rosen for det er hele formålet med dether skriveri. Det hele startede jo også med irritation over et for letkøbt argument. Til gengæld er det endt med at man er blevet klogere. Og det er jo ikke det værste.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour

@ Henrik plasche. Pointen her er nogle har fremsat den påstand at Mallahami clan er endu et argument mod flygtning situation I disse dage( det hedder også tror jeg den debat indæg). Det er ikke om at finde oprindelse til dit eller dat . Og man nævnt Libanon hvor fra kommer kriminelle, og man påstod at Libanon er indblandet I det. Nu det drejer sig at finde hvem de er Mahallami fra libanon, Libaneser siger at de er Kurder, Libanese har ret I hvertfald at Mahallami ikke er Libaneser. Vi kunde stoppe her faktisk for vi har kunnet anfægte den påstand at Libanon er indblandet. Libanere sige at de er kurder fra Tyrkiet. Så Libanon er ud af sagen. Men jeg hælder I hverfald mest at de er kurder fra sydøsttyrkiet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus G. Jørgensen

Jeg søgte lidt videre på Mhallami (Google insisterede på navnet) og kan frem til denne svenske side. Desuden fandt jeg denne side, der bragte et link mellem Mhallami, Libanon og kriminalitet, som synes plausibelt. Men desto mere jeg dykker ned i det, desto sværere har jeg ved at tro, at der er mhallamier (eller hvad de hedder), der er blevet kriminelle, fordi de er (blevet) muslimer. Den klassiske forklaring om fattigdom og marginalisering synes mere sandsynlig.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour

Der må existere I identitet på mennesker. man taler meget I disse dage om id-kort ikke. Vi tilhører alle en nation, og det står på passet. Det er rigtigt disse holdning findes ikke hos almindelige mennesker, de fleste taler om 1,2.3 generations indvandrere, men jeg mener via (pas). I Libanon de kalder dem kurder fra Tyrkiet, det må være rigtigt. Jeg mener det er logisk, Jeg skal ikke forstille mig at jeg lever 1830 altså før national stats dannelse. Se på trods af al snak om secularismen. så mener mange religioner har indflydelse I verden. det viser sig bare at secularism er ikke blevet "holdepukt" til veskrivelse af social fenomener endnu. Jeg kan påstå at næsten alle begivenheder ( mest dårligste) er skabt af "secularism" WW2, kolonialkrige, Irak krig, fald af SovietUnionen etc.. Religion har forstyrret med terror og er meningsløs, det giver selv sagt ikke nogen resultat. Terror har altid existeret også I oldtiden, Augustin talte om en terror organisation mod Romer, som hedder "Donatister", de har ikke gavnet noget. Hvad Augustin selv foretog sig var 100 gange bedre, med Åbenhen som det skal være.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour

Claus G. Jørgensen. a propos "Mhallami eller Mahallami" det er arabisk ord som er deformeret en let. Men rigtigt er Mahallami , det er levet at to ord, Mahall betyder sted på arabisk og mi(på arabisk mia betyder 100 (altså sted til 100)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rikke Nielsen

Godt indlæg.

I essensen lige præcis dét, jeg også kæmper imod i diverse afsporede debatter; den massive generalisering af en heterogen gruppe af individer (med mærkatet muslim) som udmønter sig i en voldsom undertrykkelse af uskyldige medborgere.

anbefalede denne kommentar