Læsetid: 4 min.

International forskningselite advarer mod lukning af sprogfag

Hvis man lukker klassisk græsk på Københavns Universitet, kasserer man en unik intellektuel arv. Sådan lyder det i et harmdirrende brev fra en lang række internationale forskere
26. januar 2016

I årtier har klassisk græsk på Københavns Universitet været centrum for revolutionerende ny forståelse af oldtidens Grækenlands betydning for nutidens demokratier. Derfor er det absurd og tragisk, at Københavns Universitet er parat til at spilde den intellektuelle arv, studiet repræsenterer. Det skriver en række internationale professorer fra europæiske og amerikanske universiteter i et brev, som Information bringer i dag. Professorerne er en del af Det Europæiske Netværk for Studiet af Oldgræsk Historie. Blandt de 18 underskrivere er professorer fra flere af verdens mest anerkendte universiteter, bl.a. Princeton, Brown, Oxford og Sorbonne.

Ifølge forskerne ville det være »absurd, hvis ikke det var så tragisk«, at Københavns Universitet overvejer at nedlægge klassisk græsk som led i en sparerunde, der allerede har ført til, at universitetet har lukket for optaget på studiet i år.

»Kun en kortsigtet spidsborger kan få den tanke, at dette er en rimelig ting at gøre,« lyder den ramsaltede kritik i brevet.

Læs også: Hvem har brug for græsk?

Professorerne kritiserer desuden den politiske »nærsynethed«, der i Danmark og andre lande resulterer i besparelser på de videregående uddannelser, hvor de små studier på humaniora ofte må holde for:

»Hvordan kan nogen hoppe på den tanke, at nationens økonomiske overlevelse afhænger af, at videregående uddannelser udsultes?«

Men en lukning af klassisk græsk på Københavns Universitet vil alligevel være særligt kritisabel, mener professorerne.

’Helt åndssvagt at lukke studie’

Forskning fra Københavns Universitet har nemlig spillet en særlig rolle i forståelsen af det antikke Grækenland på internationalt niveau. Blandt andet i form af det nu afsluttede projekt Copenhagen Polis Centre, hvor 45 forskere fra hele verden i perioden 1993-2005 kortlagde flere end 1.000 græske bystater og deres kendetegn.

I spidsen for centret stod den klassiske filolog Mogens Hermann Hansen, der er anerkendt som en af verdens førende forskere i antikkens historie. Han er enig i kritikken fra de 18 professorer.

Læs også: Leder: Sprogene sejler

»Det er helt åndssvagt at lukke studiet,« siger Mogens Herman Hansen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ulf Hedetoft, der er dekan for Det Humanistiske Fakultet på KU.

Også de studerende fra græsk og latin har ifølge universitetsavisen.dk skrevet et åbent brev til KU’s ledelse, hvor de blandt andet skriver: »Som studerende på klassisk græsk er man pioner. Ikke i et nyt og fremmed land, men i et glemt land, som på mærkeligste vis er vores eget. Hvem tør sige, at man ikke kan finde noget nyt her? Hvem tør sige, at det ikke er af stor værdi.«

Læs også: Det Danske Akademi kritiserer lukning af sprogfag

Formand for Dansk Sprognævn og medlem af Det Danske Akademi Jørn Lund mener, at de internationale forskeres reaktion er helt forståelig:

»Vi har meget dygtigere forskere inden for det her område, og vi har i mange år holdt bedre fast i de klassiske sprog end Sverige og Norge, så hvis vi lukker klassisk græsk, lukker vi for en del af vores dannelsesgrundlag i Norden. Men vi hæmmer også udviklingen inden for andre fag, fordi næsten alle fagsprog består af komponenter fra græsk og latin,« siger han.

Over mit lig

Formand for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Christian Gorm Tortzen, der er gæstelektor i klassisk græsk og latin på KU, finder det uforståeligt, at universitetet har lukket for optaget til studiet.

»Det er uforståeligt af mange grunde, men en helt praktisk grund er, at vi er et gymnasiefag, som skal levere kandidater til gymnasierne. Derfor risikerer man at komme til at mangle lærere i de her fag. Men det virker, som om det udelukkende er et spørgsmål om økonomi, men i det her tilfælde er man i gang med at slutte en 500-årig tradition,« siger Christian Gorm Tortzen.

Desuden leverer klassisk græsk undervisning til både teologi, arkæologi, religionshistorie og historie.

En af brevets underskrivere, Dr. Oswyn Murray, emeritus fellow ved Balliol College, Oxford, og medlem af Det Danske Akademi, har desuden skrevet et personligt brev til medlemmerne af Videnskabernes Selskab, hvori han uddyber sin utilfredshed med overvejelserne om at nedlægge klassisk græsk.

»Det ville være som at nedlægge fysikstudiet, da Niels Bohr gik på pension,« skriver Dr. Murray med henvisning til, at KU har fostret flere internationalt anerkendte forskere inden for oldtidsstudier. Herunder den nu pensionerede Mogens Herman Hansen, der ifølge Murray har løftet oldtidsstudierne til nye højder.

Mogens Herman Hansen understreger, at en lukning af studiet også kan få konsekvenser for andre studier på Københavns Universitet.

»Der er så meget af vores kulturtradition, der er græsk. Oldgræsk har både en videnskabshistorisk interesse og er samtidig stadig en væsentlig del af fundamentet for flere andre fag. For eksempel retorik,« siger han.

»Med faget mister man også nogle erkendelser af, hvilke magtfaktorer der gør sig gældende i et moderne demokrati. Vi har meget at lære af de gamle grækere og romere.«

Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen understregede i gårsdagens Information, at det er vigtigt at bevare de klassiske sprog. »[Regeringen] er også meget optaget af, at vi bevarer et stærkt klassisk sprogligt miljø, fordi det peger tilbage mod den tankegang, som vores samfund er bygget på,« sagde ministeren.

Det lover godt, mener Christian Gorm Tortzen, men spørgsmålet er stadig, hvordan ministeren vil gøre det.

»Vi har studeret klassisk græsk i Danmark i over 500 år, fordi den græske litteratur er den ældste i Europa fra omkring 750 f.kr. Kristendommen er utænkelig uden græsk, og Paulus skriver på græsk, så man kan sige, at meget væsentlige dele af den vesteuropæiske kultur kommer herfra,« siger Christian Gorm Tortzen.

I sidste uge holdt den konservative uddannelses- og forskningsordfører Mai Mercado et møde med uddannelsesministeren. Her sagde hun til ministeren, at hun slet ikke kan forestille sig en situation, hvor Københavns Universitet ikke udbyder klassisk græsk.

»Jeg sagde til ministeren, at det bliver over mit lig,« fortæller ordføreren.

»Selvfølgelig er det svært på de små fag, der ikke har så mange studerende. Men klassisk græsk er så afgørende et fag for et universitet som Københavns Universitet, at man ikke kan undvære det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Knap
Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Universitetet har haft vokseværk med alle mulige alt for specialiserede uddannelser - og som man kan forvente: det, som det hele egentlig går ud på, bliver nu ofret for det kortsigtede og mondæne.

Mathilde Hoeg, Jørn Andersen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

PS.: jeg har fusket lidt med wiki og er bla. stødt ind i Cleisthenes og hans deme-reform. Fascinerende.

Steffen Gliese

Du har tydeligvis gjort det på engelsk, Jens Thaarup Nyberg, for både grækere og danskere vil insistere på, at han hedder Kleisthenes. ;-)

Steffen Gliese

En god sammenhængende beskrivelse af den athenæiske samfundsordning findes hos Øjvind Larsen i "Den etiske tænkemådes tilblivelse i bystaten Athen".

Karsten Aaen, Jens Thaarup Nyberg og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Michael Kongstad Nielsen, nytestamentlig græsk er det såkaldte "koine-græsk", også kaldet "folkesproget", der har visse afvigelser. Det er derfor ikke tilstrækkeligt.
Græsk er jo stadig nogle steder gymnasiefag, og det er derfor en besynderlig prioritering - da det i øvrigt også som hovedregel er klassiske filologer, der varetager oldtidskundskab.
Jeg tror, at der er tale om en aktion fra hums side for at demonstrere beskæringers graverende karakter.
Man kunne også have ønsket, at det i højere grad var gået ud over pladser på fag, der også kan studeres andre steder i landet, når det nu skulle være.

Mikkel Bech, hvad har det nu med noget at gøre? Det vigtige er, at der uddannes et tilstrækkeligt antal, og det har det været svært at opnå, fordi faget udbydes så få steder på gymnasiet.
Min hhv. græsk- og latinlærer underholdt med anekdoter fra deres studietid, bl.a. om dengang hvor de havde været de to eneste studerende i sanskrit, hvorfor forelæsningen blev afholdt hjemme hos professoren.

Anne Eriksen, Karsten Aaen, Jens Thaarup Nyberg og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

R skriver ikke SL
Vi er inde i en periode, hvor teknologien har sejret over ånden, tror vi, men uden ånden ingen teknologi.

Runa Lystlund

R skriver ikke SL
Vi er inde i en periode, hvor teknologien har sejret over ånden, tror vi, men uden ånden ingen teknologi.

Christel Gruner-Olesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

R skriver ikke SL
Det var ikke meningen, at den skulle komme to gange, beklager.

Jeg er sproglig student med 3 års latin, engelsk, dansk, islandsk og tysk. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at sprogfagene har gavnet mig.
F. eks er latinsk grammatik grundlaget for grammatik generelt. Jeg har arbejdet i flere lande og sammen med mennesker fra andre lande med min lange videregående uddannelse, i Danmark, Frankrig, Island, Tyskland, Taiwan og Sverige mm, takket været mit kendskab til mange sprog.

Når man hører Inger Støjberg tale engelsk, så tænker man, hun burde bruge tolk. Der er for så vidt ingen skam, ikke at kunne tale et udenlands sprog, hvis man ikke har lært det.

Vi synes vi taler godt engelsk, de fleste af os, men det gør vi faktisk ikke.

Nu er jeg ikke født i Danmark, men jeg har boet her længe. Dansklærerne har i farten glemt at undervise i grammatik, det gør f. eks., at mange journalister taler dårligt dansk og det er dem vi ofte aber efter.

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Jens Thaarup Nyberg, Helene Kristensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, vi, der er lidt ældre, har noget bedre sproglige forudsætninger. Det er også os, der bliver taget for at være indfødte i England og Tyskland.

Kan det virkelig passe atophør af en årlig produktion af ca. 5 kandidater i klassisk græsk kan betyde at man kasserer en kulturel arv?

Jens Thaarup Nyberg

Well, Søren Lystlund, tekne har sin egen logos, men den er rigtignok ikke almen :-)
( hvor er jeg dog iøvrigt misundelig på dig )

Det er ikke produktionen af cirka 5-7 kandidater i klassisk græsk (som vist forøvrigt også kan læses i Aarhus) der betyder at vi her i DK mister en dybdegående kulturel arv; en hel forsknings-tradition forsvinder. Og var der ikke noget med at det bl.a. var klassisk græsk på Københavns Universitet der fandt ud af at der havde været farver på de græske statuer?

Den kulturelle arv handler om at man kaster (skibs)vrag på en hel forsknings-tradition....

Humaniora handler, som jeg ser det bl.a. om hvor vi kommer fra, og hvor vi skal hen? Og på hvilken baggrund vil skal derhen? Klassisk græsk handler om, sådan jeg har forstået det at læse tekster af Platon, Sofokles, Aischylos, og andre græske tænkere på originalsproget - have fantasi og kreativitet nok til nytolke de her gamle tekster, bringe dem ind i nutidig forståelsesramme. F.eks. forstod jeg ikke ret meget af Odysseen i gymnasiet, men sidenhen forstod jeg, at det her jo handlede om en mand, der ved egen hjælp og ved brug af sin sunde fornuft faktisk står op imod både guder og dårligt vejr. Odysseus bliver derved første menneske, der frigør sig fra gudernes tvang - og bliver et selvstændigt individ. Fortællingen om Prins Paris og Helene handler om, i en fortolkning, unge mænd lidenskaber for smukke kvinder. Og danner dermed baggrunden for en del af psykologien - og nu hvor vi er ved psykologien. Freud kunne sine græske dramaer - det ville være vanskeligt at se nutidens psykologi uden Freuds kendskab til de græske dramaer...og til Freuds kendskab, gennem de klassiske tekster, til konflikterne blandt Olympens guder.

Og lad mig dertil tilføje at studenterrevolutionens slagord i 1968 netop var Ad Fontes - til kilderne. Og en hel af kilderne var altså gamle, græske tekster, på originalsproget. Ideen om demokrati opstår første gang egentligt i Grækenland, hvor man ved at trækkelod vælger byens styre for en måned, seks måneder eller et år ad gangen. Mellem borgere - i bystaten Athen har man tænkere, borgere, der går rundt og tænker om forholdet mellem by, stat og borger. (suk, hvor er Mihail Larsen når man skal bruge ham... ;) sagt lidt i spøg, men meget i alvor....)

Der er en grund til at man i USA - og vist også i England - lærer eleverne de græske tænkeres idé om
demokrati eller læser Ciceros taler som advokat når de lærer om f.eks. staters opbygning og om hvad en stat er f.eks. Og sådan som jeg har fået det fortalt af min nu for længst afdøde morfar (der var præst) kan du ikke forstå koinegræsk uden at at snuset til eller beskæftiget dig med klassisk græsk.

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, Mikkel Bech, vi er et lille land, og det er ganske få eksperter i specialiserede områder, der opretholder den faglige standard - ved ikke mindst at indgå i internationale faglige miljøer.
Dansk oldtidsforskning har lange og stolte traditioner, som vi stadig lever højt på - og bl.a. har danske arkæologer i høj grad kunnet gøre sig gældende i Middelhavsområdet, hvilket ikke er muligt uden også at have det dybgående kendskab til kulturen, som klassisk filologi (kombinationen oldgræsk og latin, med oldtidskundskab som en fælles fond af kulturhistorisk viden om højkulturerne).

Troels Brøgger

Det rædselsfulde er dette "fornuftsregimente". Der er ikke personligt ment Mikkel Bech, men spørgsmålet om hvor mange studerende der på græsk er totalt irrelevant. Jeg ved ikke om du mener det sådan, men sådanne spørgsmål bruges tit til at afsige en dom, til at vende tommelfingeren op eller ned so to say.... og det er dumt.
Denne utæmmede utilitarisme ender med at slå os alle sammen ihjel både åndeligt, men så sandelige også fysisk, fordi der, på trods af "vores høje videnskablige niveau" som menneskehed, stadig er uendeligt meget vi ikke ved, og det der karakteriserer det ukendte er,ja gæt, DET ER UKENDT! og netop derfor har vi brug for AL hårdt tilkæmpet viden og visdom for at komme videre, vi ved nemlig ikke hvilke sammensætninger af erhvervet viden der skaber det næste gennembrud.

Troels Brøgger

Der er grunde til at mennesker der arbejder med at prøve at skabe noget nyt ofte holder deres arbejde hemmeligt at vist stykke tid. Tag eksemplet med NOMAs mad ! Hvis Redzepi offentliggjorde sine ideer før de blev realiserede ville han, sålænge den nuværende idiotvind blæser, DRUKNE i lavtflyvende "forståsigpåer" og "wannabees" indskrænkede domme.
Forstil jer et andet klima. Tænk hvis det var kvaliteten og engagementet i det der blev forsøgt som blev vurderet, og ikke dets umiddelbare "bundlinjekvalitet" For FANDEN hvor er jeg træt af at denne inkompente økonomtænkning har vundet indpas overalt!

Steffen Gliese

Rent faktisk Troels Brøgger, er det klart som blæk - den smukke, sorte, skinnende blæk, de bruger i "Metamorfoser" på Det Kgl. Teater - at man ALDRIG skal sætte bogholderen til at bestemme, hvad der er råd til og hvordan pengene skal bruges. Det er den største fadæse, at finansministeren nogensinde blev andet end ham, der måtte ryste op med skejserne til fagministre, der brændte for sagen og var ambassadører for det område, de havde fået i varetægt på vores allesammens vegne.