Islamistpiger får tilbudt et nyt liv

Det kræver en individuel plan at redde unge piger ud af Islamisk Stats klør, fortæller to anti-radikaliseringseksperter. Men det kan være svært at finde et gymnasium eller et job, hvor en pige med niqab bliver accepteret
Foto fra den IS-kontrollerede syriske by Raqqa. Det er primært andre kvinder, der rekrutterer unge kvinder i Europa til at slutte sig til IS kamp i det krigshærgede land.

Foto fra den IS-kontrollerede syriske by Raqqa. Det er primært andre kvinder, der rekrutterer unge kvinder i Europa til at slutte sig til IS kamp i det krigshærgede land.

Militant website
15. januar 2016

»Jihad er en del af min religion. Du må forstå, at enhver, som kæmper på vegne af Allah, vil blive tilgivet alle sine synder, når han dør, og den første bloddråbe kommer frem.« Sådan skrev en 15-årig pige fra vestsjællandske Kundby ifølge BT for få uger siden på de sociale medier. Onsdag blev hun anholdt og i går fængslet ved et grundlovsforhør i Holbæk, angiveligt sigtet for billigelse af terror og besiddelse af sprængstoffer.

Og hun er langt fra alene, omkring ti procent af de unge europæere, der rejser til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat er piger, hvilket bekræftes af såvel kilder i PET som seniorforsker Nikita Malik fra den britiske antiradikaliserings-ngo Quilliam Foundation og den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp, der leder anti-radikaliseringsindsatsen i København.

Og der er ikke noget, der tyder på, at antallet af radikaliserede piger er på vej ned.

»Jeg kan ikke få øje på, at antallet skulle være dalende,« siger Katina Ali Rasmussen, der er medejer af firmaet Integrationskonsulenterne, har gennem sit arbejde mødt en del radikaliseringstruede unge piger.

»De fleste af pigerne er mellem 14 og 18 år og kommer fra meget forskellige baggrunde. En del af psykosociale problemer, f.eks. skilsmisser, fraværende fædre eller forældre på kontanthjælp, men der er en del velfungerende unge piger med gymnasiebaggrund og gode karakterer,« siger hun. Fælles for pigerne er imidlertid, at de er meget søgende.

»De er usikre på, hvem de er, skrøbelige og på jagt efter en identitet,« fortæller hun.

Kontakt via nettet

Det billede bekræftes af Nikita Malik fra Quilliam Foundation i London. I Storbritannien er de piger, der slutter sig til Islamisk Stat endnu yngre, typisk mellem 14-16 år, fortæller hun.

Mohammad Hee, projektleder i Vink, Københavns Kommunes anti-radikaliseringsenhed, forklarer pigernes unge alder med, at de primært kommer i kontakt med IS via nettet.

Læs også: Hver tiende Syrien-kriger er en kvinde

»For år tilbage skete radikaliseringen typisk ved, at du mødte en radikalisator i nogle få islamistiske miljøer, men i dag sker rekrutteringen via de sociale medier, og piger i den alder er jo konstant online. Derfor er de helt unge piger meget lettere at komme i kontakt med i dag,« siger han.

»Jeg fandt endelig meningen med livet,« skrev den 15-årige pige fra Kundby da også ifølge BT i en opdatering på de sociale medier, da hun i oktober måned konverterede til islam.

Muhammad Hee fortæller, at det primært er andre kvinder, der rekrutterer på nettet. Her tilbyder de unge piger et stærkt søsterskab, religiøs frelse og et idyllisk liv, hvis de følger Islamisk Stats kalden.

»De tegner et glansbillede af livet i Islamisk Stat og fortæller pigerne, at det sagtens kan lade sig gøre at komme dertil. De fortæller blandt andet, at der er masser af mad og hospitaler, og de viser billeder af deres liv i Raqqa: ’Se min flotte mand, mit dejlige hus og mit smukke barn’,« fortæller han.

»De tilbyder et liv sammen med heroiske krigere, der ofrer sig for andre mennesker og kæmper for retfærdighed i en verden, hvor muslimer forfølges. Det er det narrativ, de bruger over for pigerne, og det virker,« siger han.

Værktøjskassen er klar

Når Muhammad Hee og Katina Ali Rasmussen får en sag med en pige, som er blevet radikaliseret eller er i fare for at blive det, har de en værktøjskasse parat, som i mange tilfælde bruges til at få pigerne vristet ud af Islamisk Stats kløer.

»Vi har f.eks. mulighed for at give dem en mentor og forældrene en forældrecoach, vi kan hjælpe i gang med en ungdomsuddannelse, en videregående uddannelse eller et arbejde, og vi kan hjælpe pigerne med at finde andre sociale fællesskaber, som de kan indgå i,« siger Muhammad Hee.

»Først og fremmest forsøger vi at lave et virkelighedstjek og udvikle deres kritiske sans. Det kan være svært, fordi IS er som enhver anden kult eller sekt, og pigerne har lært, at alle forsøg på at blande sig er fjendtlige. Men ved hjælp af kognitive samtaler kan vi få dem til at se, hvad Islamisk Stat også er. Vi fortæller dem f.eks. at man ikke kan slippe væk, når man først har svoret loyalitet til kaliffen. Så er man forpligtet til at opofre sig for IS.«

Men én ting er at få den unge til at sætte spørgsmålstegn ved IS, noget andet er at skabe et helt nyt liv – uden f.eks. at gå på kompromis med de unge pigers ønske om at leve et meget religiøst liv.

»Det kan f.eks. være en udfordring at finde en uddannelse, en arbejdsplads eller en frivillig organisation, som vil acceptere, at en pige ønsker at gå med niqab (heldækkende dragt, som kun lader øjnene fri, red.), siger Muhammad Hee.

»De her piger har ofte et meget brændende engagement, og det gælder jo om at vise dem, at de kan bruge det på en anden måde end hos IS,« siger han og understreger, at det også kræver noget af samfundet at få de her piger på ret køl igen.

Grænser for hjælp

Achilleshælen er, at kommunen kun kan hjælpe de unge, hvis de vil. Samarbejdet med Vink er frivilligt, både for forældrene og de unge.

»Der skal være en egen motivation. Hvis pigerne ikke ønsker at samarbejde, er det ret begrænset, hvad vi kan gøre. Så er det en sag for andre myndigheder,« siger han.

Katina Ali Rasmussen mener, at de danske myndigheder langt hen ad vejen gør det rigtige for at forebygge radikalisering og afradikalisere dem, der allerede er blevet radikale. Men der er plads til forbedring.

Selv om myndighederne får stadig flere henvendelser fra bekymrede forældre, lærere, pædagoger og naboer, der fortæller om unge, som kan være i risiko for at blive radikaliseret, er der behov for endnu mere opmærksomhed, mener hun.

»Der er brug for, at både skolelærere og klubpædagoger bliver efteruddannet, så de bliver i stand til at spotte tidlige radikaliseringstegn og bliver bedre til at droppe den berøringsangst, som stadig eksisterer over for familier med anden etnisk herkomst,« siger hun.

Derudover mener hun, at der ofte er alt for mange kokke inde over.

»Der er typisk mindst ti instanser inde over hver enkelt sag, nogle gange mange flere. Og de er bestemt ikke altid gode til at kommunikere med hinanden,« siger hun.

Konsekvensen er ifølge Katina Ali Rasmussen, at der ikke altid bliver grebet ind i tide eller i tilstrækkeligt omfang.

»Det var meget bedre førhen, hvor en families anliggende var samlet hos en enkelt sagsbehandler. I dag ved den ene hånd ofte ikke, hvad den anden gør.«

Der er dog et enkelt lyspunkt, når det handler om piger, der slutter sig til Islamisk Stat, understreger hun.

»Det er væsentlig lettere for dem at komme tilbage til Danmark, end det er for drengene, der som oftest bliver dræbt. Men det kræver selvfølgelig, at det først lykkes dem at flygte,« siger hun.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

Islamisk Stat har erobret store dele af Syrien og Irak og udråbt kalifatet. Finansieret af bl.a. oliesalg på det sorte marked har Islamisk Stat på ganske kort tid radikalt ændret Mellemøstens strategiske og politiske landkort. De kontrollerer i øjeblikket et areal, som er større end Storbritannien og bebos af lige så mange mennesker som Danmark. Truslen fra IS er nu så konkret mod stabiliteten i hele Mellemøsten og sikkerheden i USA og Europa, at gammelt fjendskab må vige for nye alliancer.

Islamisk Stat - verdens stærkeste terrorbevægelse

Islamisk Stat har erobret store dele af Syrien og Irak og udråbt kalifatet. Finansieret af bl.a. oliesalg på det sorte marked har Islamisk Stat på ganske kort tid radikalt ændret Mellemøstens strategiske og politiske landkort. De kontrollerer i øjeblikket et areal, som er større end Storbritannien og bebos af lige så mange mennesker som Danmark. Truslen fra IS er nu så konkret mod stabiliteten i hele Mellemøsten og sikkerheden i USA og Europa, at gammelt fjendskab må vige for nye alliancer.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Kim Øllgaard

Jeg går ud fra, at de venstreorienterede, der op gennem 70'erne, 80'erne og 90'erne accepterede BZ'ere og autonome, på samme måde kan acceptere disse piger, der brænder for sagen.
Pigerne tager jo konsekvenserne fuldt ud.
Mange venstreorienterede er i hvert fald tilsyneladende enige om, at islam er en religion, der skal forsvares - og måske ligefrem promoveres her i DK.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for erik mørk thomsen

Hvis nogle ønsker at bære niqab, er den bedste hjælp, vi kan tilbyde dem, en enkeltbillet, hvor det er kulturen, at bære den.
Vi andre skal ikke bestemme, hvordan folk vil leve deres liv!
Men som sædvanlig, er der opstået en hel industri, der leve højt og flot på, at gøre andre livsyn til et problem.
Og det er ikke kassedameløn,, de bevilger sig selv, på vores bekostning.

anbefalede denne kommentar