KL: Lovforslag fra Støjberg fører til flere hjemløse udlændinge

Flere udsættelser af lejligheder og flere hjemløse udlændinge …

Det vil ifølge Kommunernes Landsforening (KL) blive nogle af konsekvenserne, hvis et planlagt lovforslag fra Udlændingeminister Inger Støjberg (V) bliver vedtaget.

Det er altså ikke bare regeringens nye kontanthjælpsloft, der – som det har været fremme i pressen – ifølge KL vil føre til større hjemløshed. Det samme vil Støjbergs kommende lovforslag, der er en følge af regeringens finansaftale med støttepartierne.

Meningen er nemlig at udvide den personkreds, der får den genindførte lave integrationsydelse, til at omfatte alle udlændinge, der ikke har opholdt sig i Danmark i syv af de seneste otte år.

KL forudser, at for mange vil den reducerede indkomst betyde, at de må opgive deres nuværende bolig. Øget hjemløshed blandt udlændinge vil påføre kommunerne »store administrative og økonomiske byrder« bl.a. på grund af udbetaling af enkeltydelser og midlertidig hjælp til husleje.

»Vi kan ikke sige præcist, hvor mange flere hjemløse udlændinge, der vil komme, men vi ved to ting: Med de ganske lave ydelser, der er lagt op til, er det vanskeligt at finansiere huslejen i en almindelig bolig. Og i forvejen er der et enormt pres på de billige lejeboliger i praktisk talt alle kommuner,« siger Jacob Bundsgaard, formand for KL’s arbejdsmarkedsudvalg og borgmester i Aarhus, og tilføjer:

»Lovforslaget vil også gøre det endnu sværere for kommunerne at finde boliger til flygtninge, der nu risikerer at blive hjemløse, og som de kan betale ud af en integrationsydelse,« vurderer Jacob Bundsgaard og henviser til, at det er en opgave, som kommunerne er pålagt, selv om de har fået stadig sværere ved at løse den.

Endelig forudser KL, at omkring 150.000 sagsmapper de kommende måneder skal gennemgås manuelt i kommunerne for at afgøre, om udlændinge, der tidligere har fået uddannelses- eller kontanthjælp, nu skal ned på den lave ydelse. Dertil kommer, vurderer KL, endnu flere administrative arbejdsbyrder i form af »vejledning af borgere, agterskrivelser, partshøringer« samt administration af ansøgninger om et særligt tillæg for kendskab til dansk.

»Det er et enormt administrativt ekstraarbejde, man her beder kommunerne om at udføre,« siger Jacob Bundsgaard.

Fattigdom for tre milliarder

Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, er især oprørt over, at lovforslaget gennemføres med tilbagevirkende kraft i den forstand, at det rammer familier, der for længst er kommet til Danmark, og som har indrettet sig efter de nugældende ydelser.

»Det vil betyde, at en masse familier skal ud at finde nye boliger, som de kan betale. Børnene får det markant ringere på alle parametre, som Børnerådets seneste undersøgelse netop viser. Der er intet godt at sige om det lovforslag, som er kontraproduktivt for en god integration af børn,‹« siger Majbrit Berlau.

Formålet med lovforslaget er ifølge regeringen at »styrke målgruppens incitament til at komme i arbejde og blive selvforsørgende«. Ikkevestlige indvandrere har nemlig ifølge lovbemærkningerne »en væsentlig lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med dansk oprindelse«, lige som de er »overrepræsenterede blandt modtagere af kontanthjælp og førtidspension«.

Forklaringen herpå finder regeringen bl.a. i det »forholdsvist høje niveau for sociale ydelser«, og derfor skal lovforslaget de næste tre år føre til en offentlig »mindreudgift« på godt tre milliarder kroner.

Derfor vil et stort antal udlændinge, herunder familier med børn, fra begyndelsen af juli få reduceret deres rådighedsbeløb med 30-60 procent, har Dansk Flygtningehjælp regnet sig frem til.

Udbredelse af fattigdom

Ifølge Rådet for Socialt Udsatte vil lovforslaget »resultere i en udbredelse af fattigdom«. For store dele af den berørte målgruppe vil det betyde »mere permanent og langvarig eksklusion fra samfundet med isolation til følge, hvor målet med lovforslaget er det modsatte«, som rådet skriver i sit høringssvar.

Flere høringssvar tvivler på, at der skulle være en beskæftigelsesfremmende effekt af at beskære ydelsen. Ifølge Røde Kors har regeringen ikke belæg for, at »antallet af personer, der vil komme i beskæftigelse, vil stå mål med de negative effekter, der følger af et liv i fattigdom«. Erfaringerne med starthjælp til flygtninge tilbage i 00’erne viser tværtimod, som Dansk Socialrådgiverforening anfører, »at det kun er meget få, der kommer i beskæftigelse ved indførelse af meget lave ydelser«.

Dansk Flygtningehjælp savner i deres høringssvar en begrundelse fra regeringen for, at ikkevestlige indvandrere skulle være mindre motiverede end andre arbejdsløse til at søge arbejde på grund af niveauet for sociale ydelser. Tværtimod er det organisationens »erfaring fra flygtningearbejdet, at flygtninge generelt er yderst motiverede for at komme i gang på det danske arbejdsmarked og blive selvforsørgende.«

Foreslår udsættelse

Hvis regeringen står fast på at gennemføre forslaget, opfordrer Dansk Socialrådgiverforening til at udsætte datoen for ikrafttræden et halvt år for derved at give kommunernes socialrådgivere mere tid til at forberede lovforslaget. Det er bl.a. dem, der manuelt skal gennemgå de omkring 150.000 sagsmapper inden sommerferien.

»Socialrådgiverne vil efter lovforslaget skulle have flere samtaler med de berørte borgere«, og da de planlagte reduktioner er meget betydelige, vil mange have behov for egentlig rådgivning, forudser foreningen.

Lovforslaget forventes fremsat den 27. januar.