Kritik af ny olieuddannelse på Københavns Universitet

Københavns Universitet vil give kommende kemistuderende mulighed for at specialisere sig i olie- og gaskemi. Dårlig timing i en tid, hvor olie er på vej ud, mener kritikere
Står det til Københavns Universitet, skal kemistuderende fremover kunne specialisere sig i at udvinde olie og gas mere effektivt. Her er det Dongs boreplatform Siri i Nordsøen.

Står det til Københavns Universitet, skal kemistuderende fremover kunne specialisere sig i at udvinde olie og gas mere effektivt. Her er det Dongs boreplatform Siri i Nordsøen.

Magnus Holm
18. januar 2016

Studerende på Kemisk Institut ved Københavns Universitet vil i fremtiden kunne vælge at specialisere sig i olie- og gaskemi på deres bachelor. Specialiseringen vil blandt andet gøre de studerende klogere på det, man i fagsprog kalder EOR – Enhanced Oil Recovery – som er metoder til at øge mængden af olie, der kan pumpes op af et givent oliefelt. Derudover håber universitetet med uddannelsen at kunne tiltrække midler fra olieindustrien til forskning.

Læs også: Universiteter samarbejder stadigt mere med industrien

Men det er den helt forkerte vej at gå, i en tid hvor verden forsøger at reducere den globale udledning af drivhusgasser. Det mener klimanetværket Ansvarlig Fremtid.

»Københavns Universitet ønsker at fremstå som et klimavenligt universitet. Med dette tiltag går universitetet i den totalt modsatte retning. Signalpolitisk er det et kæmpe selvmål,« siger netværkets talsperson, Thomas Meinert Larsen, der selv er lektor ved Institut for Idræt og Ernæring. »En stor del af den olie i verden, som industrien allerede råder over og forventer at kunne pumpe op og sælge med fortjeneste, skal blive i undergrunden, hvis vi vil leve op til målsætningen om, at den globale opvarmning skal holdes under to grader. Derfor nytter det jo ikke noget at lære unge mennesker, hvordan man pumper endnu mere op, end vi kan i dag.«

Etisk problematik?

Jonas Niemann, der er kandidatstuderende ved Kemisk Institut og tidligere formand for fagrådet ved Kemisk Institut, mener, at Københavns Universitet undervurderer, hvor etisk problematisk en specialisering i olie og gas er.

Læs også: 'Vi skal have noget at bytte med ude i verden'

»Kunne man forestille sig, at Kemisk Institut ville indgå et samarbejde med våbenindustrien om at lave kemiske våben? Det er en barsk sammenligning, men vi ved, at klimaforandringerne vil medføre enorme menneskelige lidelser, så jeg mener ikke, der er så stor forskel,« siger Jonas Niemann, der også er formand for SF København.

Professor i kemi Theis Ivan Sølling, der skal lede den kommende specialisering i olie- og gaskemi, mener ikke, at Københavns Universitet har problemer med etikken. Tværtimod giver specialiseringen god mening fra et miljømæssigt perspektiv, da alternativet er at udvinde mere ukonventionelle ressourcer.

»Der er nok konventionel olie i de eksisterende felter til at forsyne verdens behov de næste mange, mange årtier. Derfor er det fornuftigt at udvikle metoder til at få mere af den type olie og gas op, da alternativet er at udvinde skifergas, tjæresand eller olie fra Arktis,« siger Theis Ivan Sølling, der pointerer, at verdens behov for fossil energi først forsvinder, når alternative teknologier er tilstrækkeligt udviklede og konkurrencedygtige, hvilket tager lang tid.

Læs også: Markedet elsker grøn energi

Den nye specialisering er en del af en større satsning på olie og gas ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet SCIENCE. Mærsk, Shell, Chevron og Nordsøfonden har bevilget en milliard kroner til forskning i olieudvinding i Danmark, og fakultetet vil gerne tiltrække en andel af den bevilling. Derfor har Kemisk Institut ansat Theis Ivan Sølling, som har arbejdet for Mærsk i Qatar de seneste år. Han er godt klædt på i forhold til at tiltrække midler fra olieindustrien, mener hans kommende chef, leder af Kemisk Institut Mikael Bols.

»Theis har forsket hos os før, og vi ved, han er dygtig. Derudover har han en forudsætning for at kunne tiltrække penge fra olieindustrien. Netværk og forbindelser betyder noget,« siger Mikael Bols og fortæller, at den kommende specialisering i olie- og gaskemi var Theis Ivan Søllings forslag i forhandlingen vedrørende hans ansættelse som forsker.

På grund af politikernes nedskæring af basismidlerne til forskning er Kemisk Institut nødt til at tiltrække flere eksterne forskningsmidler for at beholde samme størrelse, pointerer Mikael Bols.

Som et eksempel på dette nævner han professor ved Kemisk Institut Susan Stipp, der leder forskergruppen NanoGeoScience, som i løbet af de seneste år har fået bevilget mange millioner kroner fra olieindustrien.

»Hele Susan Stipps operation er nærmest totalt eksternt finansieret. Hun koster næsten ikke Kemisk Institut noget. Men hendes gruppe leverer en masse forskning til instituttet, som også påvirker vores undervisning.«

Metoder til at øge udvindingsgraden af olie- og gasfelter bliver desuden kun en lille del af de studerendes pensum, fortæller Mikael Bols. Han mener dog, at det vil være naturligt, at mange af de studerende på specialiseringen fortsætter med at studere olie og gas efter deres bachelor.

»Hvis de studerende synes, at olie og gas er interessant, vil de nok have mere af det. I det tilfælde kan de skrive deres speciale om det hos professor Theis Ivan Sølling.«

Er der oliejob i fremtiden?

Den nye specialisering er endnu ikke blevet endeligt godkendt af fakultets ledelse, men alt tyder på at den bliver det, fortæller prodekan for uddannelse ved SCIENCE Grete Bertelsen. Hun oplyser samtidig, at et af målene med specialiseringer er at gøre uddannelserne mere erhvervsrettede for derved at tiltrække studerende.

»Vi har en strategi om at tiltrække studerende ved at lave forskellige specialiseringer på de uddannelser, vi udbyder, for at synliggøre over for kommende studerende, at de kan få job, når de er færdige,« siger Grete Bertelsen.

Der kan dog sættes spørgsmålstegn ved, om de studerende overhovedet har en acceptabel mulighed for at få job efter deres uddannelse, mener Thomas Meinert Larsen.

»Olieindustrien er en ekstremt presset branche på grund af de lave oliepriser. Og langt de fleste analytikere mener, at priserne vil forblive lave, så langt øjet rækker. Så fra et rent markedsanalytisk synspunkt giver det heller ingen mening at indføre denne specialisering nu,« siger han.

Københavns Universitet forudser ikke desto mindre, at de studerende vil gå en lys fremtid i møde på arbejdsmarkedet. Det fremgår af et referat fra et møde mellem fakultetet SCIENCE og dets såkaldte aftagerpanel – et panel af virksomheder og offentlige institutioner – der har til opgave at rådgive om kvalitet og relevans af uddannelser.

»Panelet diskuterede, om specialiseringen er fremtidsrettet nok set i lyset af den aktuelle situation i olie- og gasindustrien. Grete Bertelsen orienterede om, at de hører fra bl.a. Mærsk, at de efterspørger kandidater fra universitet i høj grad,« står der i referatet fra den 4. november 2015, hvor det tages til efterretning, »at efterspørgslen også afhænger af oliepriserne, så selvom det går op og ned, så vurderes det fortsat fornuftigt, at tilbyde denne specialisering«.

Prodekan Grete Bertelsen oplyser til Information, at hendes viden om Mærsks efterspørgsel på kandidater i kemi stammer fra et møde med repræsentanter fra Mærsk, som hun deltog i for to til tre år siden.

Få interesserer sig for olie

Men ifølge Thomas Meinert Larsen kan man ikke bruge så gamle oplysninger til noget, når man skal vurdere, hvorvidt der bliver en tilstrækkelig efterspørgsel efter de studerende, som uddannes inden for olie- og gaskemi.

»Dengang var olieprisen endnu ikke faldet til det historiske lavpunkt, som den er på nu. Og prisen er den ubetinget vigtigste faktor for, om industrien hyrer eller fyrer,« siger Thomas Meinert Larsen og tilføjer: »Københavns Universitet er åbenbart overbevist om, at olieprisen stiger igen, og at der derfor vil være et marked for at afsætte kemikere med speciale i olie og gas i fremtiden. Ellers giver det ingen mening at lave denne her specialisering, medmindre man sender dem alle sammen til Mellemøsten eller andre steder, hvor man kan tjene penge på at udvinde olie, som priserne er nu.«

Jonas Niemann, der tager sin kandidat på Kemisk Institut, tror ikke på, at den ny specialisering vil kunne tiltrække studerende, sådan som fakultetet håber.

»I forbindelse med en opgave spurgte jeg for nylig 70 ud af 90 studerende på første semester i kemi, hvorfor de havde valgt at læse kemi. Ingen svarede at de ville arbejde med olie og gas,« siger Jonas Niemann og tilføjer:

»Derudover er risikoen for arbejdsløshed, hvis man er kandidat i kemi, meget lille. Alle får job mere eller mindre. Så ideen om, at de kommende studerende vil vælge en specialisering på deres bachelor for at være sikker på at få job, giver ikke rigtig mening. De studerende vælger ud fra, hvad de synes er spændende.«

Ifølge Kemisk Instituts egne tal har kun én af instituttets kandidater fået job i olieindustrien i løbet af de seneste 10 år.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Achim K. Holzmüller

Dette skud på stammen til uddannelse på Kemisk Institut ved Københavns Universitet i forskning om olieudvinding, som doneres af DUC- konsortiet med mere end én milliard kr. er i resultatet af COP21 et dødfødt barn. Aktierne på fossile energinærer vil falde væsentligt fremover, pengetanke vil omplante deres kapital til andre vækstområder og globalt vil alternative, bæredygtige energivinding overtage markedet. Faren for, at kandidater i kemi for olie- og gasudvinding ikke bare ville blive ikke stort efterspurgt i fremtiden, så kan i det forudses, at jobs i denne gren af industrien kan regne med førtidspensioneringen, måske nogle gyldne håndtryk fra puljen af de ikke brugte penge af DUC's doneringer. Fra 2030 ebber efterspørgslen ud i denne branche, efter 2050 ville kun nicher i den kemiske industri benytte sig af fossile kulbrinter.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Fra artikel.
"Theis Ivan Sølling, der pointerer, at verdens behov for fossil energi først forsvinder, når alternative teknologier er tilstrækkeligt udviklede og konkurrencedygtige, hvilket tager lang tid."

Er det formålet, der skal fremme forståelsen, at konkurrere med bæredygtig energi, hvorfor ikke hæve barren lidt og uddanne kvikke hoveder til, at udkonkurrere bæredygtig energi i rigtig lang tid?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Holm

Viu kommer til at bruge olie og gas også i fremtiden. Men nok i mindre grad som energikilde og langt mere som C-kilde til den kemiske industri. Der er stadigt mange anvendelser hvor man p.t. stadigt er nød til at tage udgangspunkt i fossile stoffer som udgangsstof til industriel produktion.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bent Gregersen

Datamængden i faget ”Kemi” er verdens største og den fordobles hvert 16´ år.

De nytilkomne bæredygtige fag har behov for kemikere med specielle kompetencer. Når disse ignoreres, trods indlysende grunde, er det fordi disse nye fag ikke råder over private interesse-agenter og derfor kalder på samfundets finansiering.

Der er ingen grund til at nære tiltro til etablerede industriers medvirken da historien ikke har eksempler på disses villighed til at betræde nye veje. Eksemplet her fra kongeriget er opkomsten af vindmølleindustrien, nu landets største sværindustri baseret på high-tech og tilvejebragt af socialdemokraterne med Auken i spidsen som blev mødt med de politiske bålmændenes velbetalte uvidenhed.

Ingen større industrier på planeten kunne se perspektiverne (med få undtagelser, som alle blev skrinlagt, fx GM i USA). Derimod blev pionererne nogle jyske smedemestre de, der vil gå over i historien. Først efter en byrdefuld pionertid blev et danske vindmøllefirma solgt til en etableret kapitalstærk industri (Siemens).

Det kaldes ansvarligt købmandskab.

Brugerbillede for Anders Vang Nielsen

»Hele Susan Stipps operation er nærmest totalt eksternt finansieret. Hun koster næsten ikke Kemisk Institut noget. Men hendes gruppe leverer en masse forskning til instituttet, som også påvirker vores undervisning.«

Eller sagt med andre ord: olieselskaberne køber sig til både kontrol over den tekniske viden og social legitimitet hos Danmarks måske mest prestigefyldte akademiske institution -- som tager imod med åbne arme. Det er skandaløst!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Jonas Niemann's og andres modvilje mod den konkrete forskning minder om den Katolske Kirkes holdning i middelalderen - man må ikke forske i , at jorden er rund og snurrer omkring solen !

Viden er nødvendig - både om olie og våbenteknologi - ellers kan staten ikke værge for sig og indføre nødvendige reguleringer og begrænsninger eller arbejde for sådanne i FN o s v..

anbefalede denne kommentar