Læsetid: 3 min.

Lukketid i Europa

Der er mere end dyre, tidsrøvende pastjek på spil. Lukningen af de svensk-danske og dansk-tyske grænser kan sætte en kædereaktion i gang, der først stopper ved EU’s ydre grænser. En ophobning af flygtninge på Balkan, der antænder fornyet konflikt, er blot en af farerne ved Schengens sammenbrud
Flygtninge fortsætter med at komme til den græske ø Lesbos her i 2016. Den danske regerings beslutning om at indføre midlertidig grænsekontrol, kan sætte yderligere gang i en kædereaktion, der kan betyde, at mange flere af flygtningene vil strande i de skrøbelige lande på Balkan.

Thanassis Stavrakis

5. januar 2016

Genindførelsen af grænsekontrol ved først den svensk-danske – og få timer senere – den dansk-tyske grænse er det seneste eksempel på, at det grænseløse Europa om ikke formelt, så reelt er under afvikling.

I løbet af 2015 lukkede en stribe lande – herunder Ungarn, Tyskland, Østrig og Frankrig – mere eller mindre midlertidigt deres grænser for pasfri rejse med henvisning til særlige omstændigheder såsom migration eller terrorisme. For første gang i årtier opstod der kilometerlange køer ved europæiske grænser som konsekvens. At Sverige og Danmark har fulgt trop understreger dermed billedet af et Europa, der ikke længere tænker samlet, men hvor hvert land forsøger at redde sit eget skin uden hensyntagen til konsekvenserne for naboen.

Grænsetjekkene er blevet beskrevet som midlertidige, men nu hvor så mange lande har genindført tjek én gang, er det svært at forestille sig, at dette ikke er den nye ’normale’ reaktion i EU ved kriser.

Friheden ofret

1,7 millioner europæere krydser – ifølge tænketanken Bruegel – hver dag en intern grænse for at transportere varer, komme på arbejde, deltage i møder eller konferencer eller rejse på ferie.

I Luxemburg alene kommer 44 procent – eller 150.000 – af arbejdsstyrken hver dag tilrejsende fra Belgien, Frankrig eller Tyskland. 15.000 danskere og svenskere krydser dagligt Øresund for at komme på arbejde.

Konsekvensen af Schengen-samarbejdets sammenbrud – som Tyskland i går advarede om nu er en reel risiko – vil derfor utvivlsomt få meget konkrete konsekvenser for mange europæeres hverdag. Men der står langt mere end pendleres og virksomheders dyrekøbte tid – og tid er helt konkret penge i denne forbindelse – på spil, hvis de seneste grænselukninger resulterer i en dominoeffekt ned gennem Europa. Tre trusler er langt mere alvorlige end de private og økonomiske konsekvenser:

For det første risikerer genrejsningen af de fysiske grænser at medføre, at også de mentale grænser mellem de europæiske folk genopstår. Presset på Schengen kan indtil nu til dels tilskrives designfejl i arrangementet – systemet var ikke designet til at kunne modstå masseimmigra- tion – men faren er, at en nationalistisk og indadskuende tankegang tager helt over og gør det umuligt at finde løsninger på den bagvedliggende migrantkrise og terrortruslen.

Det er allerede langt hen ad vejen sket, hvilket netop grænselukningerne og den manglende villighed blandt EU-landene til at finde en fælleseuropæisk løsning illustrerer. Både en solidarisk fordeling af flygtningene og en ny grænsestyrke har mødt voldsom modstand i mange EU-lande.

En formel afvikling af Schengen vil være den ultimative konsekvens, om end det er mere sandsynligt, at rammerne vil bestå, mens indholdet udhules af nationale beslutninger som den svenske og danske.

Smittefare

Den anden overhængende fare ved Schengens sammenbrud er, at sygdommen spreder sig til andre dele af EU-samarbejdet. Storbritannien – samt borgere og politikere i mange andre EU-lande – ønsker muligheden for at begrænse arbejdskraftens fri bevægelighed. Den begrænses ikke i sig selv af Schengens sammenbrud, men afviklingen af noget så symbolsk som det grænseløse Europa kan blive et første skridt mod afviklingen af andre grundliggende friheder. I Storbritannien anses presset på Schengen af nogen netop som en mulighed, som denne rubrik i The Telegraph fra august 2015 illustrerer: »Tysklands grænsekontrolplaner øger (premierminister David Camerons) håb om EU-reform«.

Endeligt – og måske den største trussel på kortere sigt – er, at de seneste grænselukninger skaber en dominoeffekt, der først standser ved EU’s ydre grænse til Balkan. Ungarn har allerede opført et hegn langs sin grænse mod Serbien.

Hvis flygtninge som konsekvens ophobes på Balkan, risikerer det at bringe de skrøbelige lande ud af balance igen. Makedonien har – ifølge flere kilder Information talte med under et nyligt besøg – for eksempel ingen nødplan for, hvad det vil gøre med de tusindvis af flygtninge, der rejser gennem landet hver dag, hvis Serbien skulle lukke sin grænse. Balkan-kendere vurderer, at en ophobning af flygtninge i regionen risikerer at antænde en fornyet konflikt mellem landene og internt mellem etniske grupper.

Den eneste europæiske leder, der har udtrykt forståelse for denne fare og set en sammenhæng med grænselukningerne, er den tyske kansler, Angela Merkel, der i november i en tale til partifæller advarede imod risikoen for »militær konflikt« på Balkan, hvis Tyskland lukkede sin grænse til Østrig permanent.

Det er Europas held, at det er Tyskland – og ikke et mindre principfast land – Danmark har sænket grænsebommen til.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Anker Sørensen
Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Anker Sørensen

Ja, det er som Bertel Haarder siger, en sorgens dag for Danmark.
Og det mest sørgelige er, at det var tidligere statsminister Anders F. Rasmussen, og et par andre skruppelløse statsledere, der satte det hele i gang.
Uden deres krige, er jeg sikker på, at der ikke havde været nogen flygtningestrøm, så voldsom som nu.

Per Torbensen, Stig Bøg, Torben Skov og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar

Naser Khader skriver i dette indlæg i berlingske i dag (4.januar 2016) om at han gerne så, at vi her DK tog 5.000 flygtninge fra eksempelvis flygtningelejre pr. år, se her:

http://www.b.dk/kommentarer/asylsystemet-er-hamrende-usolidarisk

Og efter at have været både vred, rasende og skuffet, satte eftertanken ind hos mig. Og jeg kom til at tænke på, at det mindede om det jeg bl.a. foreslog i august eller september 2015, da strømmen af flygtninge, der gik på de danske veje var på sit højeste. Det skulle - og skal - bare foregå i EU-regi.

Den eneste måde jeg man kan forhindre en masse flygtninge i at blive strandet på Balkan er den her. Der oprettes, i EU-regi, nogle fordelingscentre rundt omkring i Europa, i Frankrig, Tyskland, Italien, Østrig, og et par andre lande. Og så bliver flygtninge fra Mellemøsten fordelt her, de bliver registreret her, og de får asylstatus i hele EU, ikke kun i et enkelt EU-land. Og så bliver de, flygtningene, spurgt om, hvor de helst vil hen. Og nogle kan få deres ønsker opfyldt, andre kan ikke. Det er den eneste måde, jeg kan se, at denne flygtningekrise, som nogen kalder den, kan løses.

Henriette Bøhne, Mihail Larsen og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Dream on, Karsten Aaen,

EU er ikke et idealistisk NGO med fokus på menneskerettigheder for verdenssamfundets fattigste, men en finanspolitisk pendant til "Ebberød Bank"

Jørn Andersen, Hans Larsen, Helene Kristensen, Finn Thøgersen, Per Torbensen, Philip B. Johnsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Men selvom Grethe Preisler har ret, har Karsten Aaen også ret i at det er i de europæiske landes fælles interesse, at løse problemet, for problemet forsvinder ikke af sig selv.

Hvis der er håb om løsning på problemerne, for de flygtende, vil problemerne med tiden forsvinde, men det kræver fælles europæiske langsigtede bæredygtige mål, opbygget på fremtidssikret og realistisk politisk vision og politisk veldefineret strategi for realisering.

Men pointen er vel at i dagens EU, om så alle EU lande beslutter, at lukke alle deres nationale grænser, forsvinder klima/krigsflygtninge strømmen ikke, for hvordan stopper og returnere, EU eksempelvis 3 millioner klima/krigsflygtning på flugt over Middelhavet, sommeren 2016?

Eller sagt på en anden måde, hvad forventes der helt fysisk og konkret, at EU skal stille op imod klima/krigsflygtninge strømmen, for derved at forhindre de i artiklen beskrevne dystre scenarier, kan opstår på Balkan?

For eksempel vis et Frontex kystbevogtningsskib, sejler op på siden, af en stor grå, grim, overfyldt usødygtige gummibåd, mellem Tyrkiet og Grækenland eller Libyen og Italien, et fartøj som næsten 'aldrig' medbringer menneskesmuglere, men derimod er fyldt til renden med klima/krigsflygtninge, for med dette EU Frontex kystbevogtningsskibs fysiske magt, at tvinge denne overfyldte usødygtige gummibåd, medbringende, alt fra tilskadekommende flygtninge til kvinder og børn, tilbage til f.eks. Tyrkiet, for derved fysisk og konkret, at beskytte den fælles europæiske ydre grænse.

Men spørgsmålet er, hvad vil forhindre en desparat, klima/krigsflygtning i at stikke hul, på den grimme, grå og usødygtige gummibåd, hvorefter alle efterfølgende ombord på Frontex kystbevogtningsskibet, der er berettigede til asyl, beder om asyl?

Hvad forestiller EU sig efterfølgende vil stoppe, de samme eksempelvis 3 millioner klima/krigsflygtning på en grænseovergang til Albanien, på flugt fra sulten og nøden i Grækenland, bagved de nu såkalte lukkede EU nationalstatens grænser sommeren 2017.

Det er muligvis for en tid, fint og godt nok for nogle private og virksomhedder i EU, dem med det økonomiske på det tørre, hvis lappeløsninger, som de såkalte lukkede EU nationalstatens grænser, for en tid kan forhindre, at EU behøver håndtere de underliggende og voldsomt store internationale klima og nu kraftigt opblomstrende geopolitiske fossilbrændstofproducerende landes magtstratetiske positioneringer, ikke mindst problemskabende for EU, udført som proxykrig i Syrien, hvis klima/krigsflygtninge problemet bare på den måde, kan tørres af på Grækenland og Italien for en tid, men EU er vel ikke funktionsdygtigt, hvis ikke EU magter, at tage det problemløsende ansvar for situationen, men kun evner at udskyde problemet.

Helene Kristensen

EU reagerer ikke fremadrettet, EU reagerer på det som kapitalen kræver her og nu. Her og nu siger kapitalen, vi har løntrykkere nok til de næste 10 år, og kommer der flere vil borgerne begynde at forlange at kapitalen også betaler mere for at kunne tage mod flere flygtninge. Det koster for aktionærerne, så klap - klap - klap smækker grænsebommene i.

Det hele er kun en midlertidig symptombehandling, men ingen løsning på årsagen, konflikten i Syrien. Indtil den er løst, så vil der være et øget flygtningeantal.

Indizien des Scheiterns

Der konstruktivistisch vorgedachte Euro als Gemeinschaftswährung existiert nur noch wegen fortgesetzten Rechts- und Regelbruchs!
Die konstruktivistisch vorgedachte vertiefte Integration der EU-Staaten als Großideologie steht vor dem Bankrott.
Der konstruktivistische Brzezinski-Plan zur Auslösung der Ukraine aus dem russischen Machtbereich scheitert. Die Ukraine ist aufgrund dieser Bemühungen ein failed state.
Die konstruktivistisch vorgezeichnete „Globalisierung“ mit dem US-Dollar als Leitwährung scheitert – Russland und China haben eine Abkehr eingeleitet; den konstruktivistisch gemanagten Institutionen wie Weltbank, IWF, etc. gehen die zur Fortsetzung des Spiels nötigen Asse aus.
Die konstruktivistisch ausgeheckte Blaupause für das „New American Century“, für die Erweiterung und Festigung der Macht der USA, ist gescheitert – die USA werden bald die Last ihrer dramatischen Verschuldung spüren. Dabei geht es um alles oder nichts!
Der konstruktivistische Plan zur „Neuordnung“ des Nahen Ostens, mit Regime Change und Color Revolutions ist geplatzt.

Thomas Holm

"men ingen løsning på årsagen, konflikten i Syrien. "

Hvor stor en andel tror du at syrere har af de menneskemængder vi ser komme til Europa nu? Min gæt er at det nok er en 25%.

Morten Hansen

@Niels Bøjden:
Og hvad baserer du det gæt på?
Især når det er veldokumenteret at langt de fleste flygtninge der i øjeblikket stævner ud fra Tyrkiet, og dermed er anledningen til den akutte situation, viser sig at være syrere eller afghanere. Derfor også problemerne med politikere, der slår sig op på at ville ekspedere "ubegrundede" asylansøgere retur hurtigst muligt: Denne type asylansøgere er ikke i flertal p.t. Selv magneten Tyskland har kun modtaget en begrænset andel (hovedsageligt fra Balkan), der falder i den kategori, der i Danmark (tidligere?) blev omtalt som "åbenbart grundløse".

Asbjørn Dahl

Schengen-aftalen var en falsk aftale fra starten. Den primære og helt afgørende forudsætning for nedlæggelse af de indre nationale grænser var samtidig opretholdelse og kontrol af de ydre grænser. Der har reelt ikke været grænsekontrol af de ydre grænser. Grækerne og italienerne har ladet stå til på fuldstændig skamløs facon. Derfor har vi kunnet observere migranter på de danske motorveje, fuldstændig uden nogen form for kontrol eller legitimitet. Man skal altså ikke være så bange for Schengens sammenbrud - det har aldrig eksisteret. I stedet skal man kræve af sin regering, at der nu udøves reel kontrol med hvem der begiver sig ind og ud af landet. Alt andet fører til kaos og gråd. Se bare til Tyskland - det er begyndt!

Helene Kristensen

http://nyhederne.tv2.dk/udland/2015-04-20-flygtningestroemmen-mod-europa...

"Men baggrunden for de mange tusinde menneskers flugt mod Europa er kompleks.

Krige og konflikter hærger lande som Syrien, Irak og Somalia, Den Centralafrikanske Republik og Sydsudan, men også fattigdom og nød spiller en væsentlig rolle for væksten af mennesker, der flygter mod Europa. Ligesom at kaotiske tilstande i blandt andet Libyen får flere flygtninge til at krydse Middelhavet på vej mod Europa."

Kilder: Dansk Flygtningehjælp, International Organization for Migration.
/ritzau/

Philip B. Johnsen

Dansk grænsekontrol virker klart præventivt imod nogle typer kriminalitet og selvfølgelig illegal indvandring, men har intet med den nuværende klima/krigsflygtninge problematik og søgen asyl i EU/Danmark, fra primært Syrien at gøre.

At DF ønsker sig grænsekontrol og nu nærmet har fået det, kan vel formodentlig bedst betegnes, som fra dansk side skabt ved, at sprede rygte om en løgnagtige fortælling med modhager, en ny dansk nødløgn, så at nogen, nærmere bestemt Sverige, Tyskland, Italien og Grækenland, skal have skyld for, at have modtage en masse mennesker på flugt, hvilket der fra dansk side beskyldes, at have skabt kritisk fare for Danmarks interne sikkerhed og stabilitet.

Men flugten fra Syrien er vel afledt af nogle, med vold skabte flygtninge, det handler derfor om årsag og konsekvens, det handler ikke om et europæisk internt skylds spørgsmål og dansk grænsekontrol bruges derfor nærmest, som et våben af Danmark imod europæiske lande, der har modtaget mange klima/krigsflygtninge fra Syrien, primært landene Sverige, Tyskland, Italien og Grækenland, grænsekontrollen bruges ikke til beskyttelse af Danmark, i den nuværende forbindelse, ikke til dato i alt fald, med det antal klima/krigsflygtninge fra Syrien Danmark har modtaget.