Lykketoft: Flygtningestrømme og klimakrise kalder på paradigmeskift

Midt i en situation, hvor verden og Europa er præget af konflikt, mistillid og national selvtilstrækkelighed, har FN truffet tre opsigtsvækkende beslutninger, der vidner om, at omstillingen er på vej, siger formanden for FN’s generalforsamling
Mogens Lykketoft mener, at der er sket et erkendelsesmæssigt spring, når det kommer til bæredygtighed og klimasamarbejde. Og at erkendelserne mange steder følges op af handling.

Mogens Lykketoft mener, at der er sket et erkendelsesmæssigt spring, når det kommer til bæredygtighed og klimasamarbejde. Og at erkendelserne mange steder følges op af handling.

Sigrid Nygaard
6. januar 2016

Han blev født den 9. januar 1946, dagen før det allerførste møde i FN’s generalforsamling. Nu fylder han 70, sidder selv for bordenden i generalforsamlingen i New York og har gennem en menneskealder i national og international politik set og prøvet det meste. Men defaitist er Mogens Lykketoft efter eget udsagn ikke blevet, verdens kaotiske tilstand til trods. For midt i rækken af alvorlige økonomiske, humanitære, sikkerhedspolitiske og miljømæssige kriser oplever han, at det globale samfund er begyndt at træffe beslutninger, der afspejler en ny forståelse af behovet for at stille om til en anden, bæredygtig model.

Det siger den socialdemokratiske politiker, tidligere finans-, skatte- og udenrigsminister samt formand for Folketinget, nu formand for FN’s generalforsamling, p.t. på nytårs- og fødselsdagsbesøg i Danmark.

Fra sin udkigspost i New York og via mange rejser kloden rundt det seneste halve år ser Mogens Lykketoft på én gang en verden under ildevarslende pres af konflikter, polarisering og overanstrengelse og en verden, der er begyndt at besinde sig på nødvendigheden af samarbejde, kompromis og nytænkning for at overleve.

– For at starte et sted: Hvordan skal man komme ud af det morads, som krigen i Syrien og Mellemøsten og det resulterende flygtningeproblem udgør?

»Du vælger sandelig et nemt sted at starte,« siger Mogens Lykketoft.

»Man kan i hvert fald sige, at den nuværende flygtningestrøm til Europa er et forudsigeligt resultat af den manglende evne til at stoppe en så voldsom borgerkrig som den i Syrien. Den har nu stået på i fire og et halvt år og gjort halvdelen af Syriens befolkning hjemstavnsfordrevne. Vi taler om 12-13 millioner mennesker, hvoraf fire-fem millioner er flygtet ud af landet. Konflikten har overbelastet nabolandene – især Libanon og Jordan – der i dag er ved at synke i knæ.«

»Jeg mener, verdenssamfundet har svigtet på to helt afgørende niveauer. Man har ikke formået at få en politisk proces i gang, der kunne stoppe krigen. Og man har ikke, mens krisen har raset og flygtningestrømmen er accelereret, været i stand til at mobilisere de ressourcer, der kunne bringe alvor bag de mange udtalelser om at hjælpe i nærområderne.«

»I mange år har vi hørt retorikken – også i Danmark – at det er bedre og billigere at hjælpe flygtningene i nærområderne. Det er det også, hvis man vel at mærke hjælper nærområderne til at bære opgaven, dvs. sørger for mad, elementær skolegang og sundhedstjeneste. I så fald er det af mange grunde ønskeligt at fastholde flygtningene i nærområderne.«

Allersenest da FN måtte halvere fødevarerationerne til syriske flygtninge i Jordan, burde man have set, at det kunne udløse en ukontrolleret vandring, mener Lykketoft.

De dunkle kræfter

»Vi er mange, der i årevis har sagt, at hvis ikke vi hjælper med at skabe fred og udvikling i naboregionerne til Europa, så får vi en helt uhåndterlig folkevandring hertil. Med mange hundrede millioner fattige mennesker omkring Europa er det i vor egen interesse at imødegå konflikterne og støtte udviklingen. Men det har man ikke gjort i nødvendigt omfang, og nu får man så en regning, som er politisk uhyre svær at håndtere, og som åbner risiko for, at dunkle kræfter tager over i flere europæiske lande.«

Hvad der især oprører Lykketoft, er måden man nu forsøger at betale flygtninge-udgifterne.

»Det er jo dyrt og besværligt med alle disse flygtninge, siger man, og så tager man pengene til at forsørge dem fra u-landsbistanden. Så siger man, at nå ja, vi har forsømt nærområderne, så vi sender lidt flere penge til Syrien, men dem tager vi også fra u-landsbistanden. Og det sker, samtidig med at vi sidder på COP21 i Paris og laver en klima-aftale, hvor det står fuldstændig bøjet i neon, at hvis de fattigste lande i denne verden skal have nogen som helst mulighed for at deltage i den omstilling, som klimaudfordringen kræver, så skal vi øge vores langsigtede udviklingsbistand. Ikke beskære den eller dræne den ved at bruge pengene til akutte indsatser i vort eget nærområde.«

Problemstillingen er ikke bare regional – antallet af globalt fordrevne er på meget kort tid fordoblet, understreger Lykketoft.

»FN’s netop afgåede flygtningehøjkommissær António Guterres sagde til mig i efteråret, at ’det er da altid noget, at flygtningestrømmen til Europa har ført til, at der sendes lidt flere penge mod Syrien. Men jeg har 14 flygtningelejre i Afrika, som jeg ikke har fået en cent til at åbne’.«

De humanitære katastrofer som den, der nu synes under udvikling i Etiopien, er ikke kun konfliktskabte – de er også klimaskabte.

»Det er det næste: Hvis vi lader klimaforandringerne fortsætte, så vil det med overvældende sandsynlighed udløse folkevandringer mange gange større end dem, vi ikke håndterer nu. Og i kølvandet på sådanne folkevandringer er konflikter uundgåelige.«

Vendepunkt

– Kan du se en vej frem i Syrien-konflikten?

»Der vil fortsat være ufattelig mange besværligheder, men jeg tror, vi har nået et vendepunkt, hvor de store magter forstår, at uanset hvad de ellers har af problemer med hinanden, så har de en fælles interesse i at få stoppet blodbadet. Ingen kan vinde, alle kan tabe ved en fortsat konflikt, der blot vil styrke Daesh, som er en trussel mod os alle,« siger Mogens Lykketoft, der bruger den arabiske betegnelse for terrorbevægelsen IS.

Han betoner, at USA og Rusland i fællesskab har taget teten i Wien-forhandlingerne og i Sikkerhedsrådet med dets handlingsplan for våbenstilstand og politisk proces i Syrien.

»Det er afgørende, at man ikke gentager den monumentale fejltagelse i Irak i 2003 at nedlægge staten. I givet fald er der en overvældende risiko for, at Daesh overtager det hele.«

Den nødvendige proces må ifølge Lykketoft omfatte en våbenstilstand samt garantier for, at flertallet i Syrien efter et senere valg ikke sætter hælen i øjet på mindretallene, som det skete efter Irak-krigen.

– Tilbage til Europa. António Guterres sagde for nylig, at han oplever Europas restriktive politik som en virus, der kan sprede sig globalt. I stedet anbefaler han et ’massivt program for genbosætning og andre former for adgang’ til Europa for de syriske flygtninge. Nu er man tilsyneladende begyndt at lukke Europas grænser nordfra. Er Guterres’ anbefaling verdensfjern?

»Man må jo spørge sig selv, om man virkelig kan tro på det med de aktuelle holdninger, hvor selv de, der har været mest villige til at lukke op, nu lukker ned, fordi de ikke kan håndtere presset. Det er meget bekymrende for en europæer som mig, der i mange år har været helt afklaret om, at hvis Europa overhovedet skal gøre sig gældende i en verden, hvor både Europas folketal og økonomi udgør en skrumpende andel, så må man optræde samlet.

Det er dybt deprimerende at betragte det kaos og den mangel på forudseenhed, beslutningskraft og fælles forståelse af problemernes art, som hersker i Europa. Ideelt set lyder Guterres’ budskab rigtigt. Reelt vedtog Europa for et par måneder siden en fordeling af 160.000 flygtninge – en brøkdel af, hvad der er kommet hertil i år – og man har kun fået placeret et par hundrede af dem.«

– Flygtningedebatten illustrerer et Europa, hvor tilliden til det fælles projekt forfalder, nationer vender blikket mere indad, og populistiske kræfter vinder frem. Hvordan skal man forklare det?

»Det europæiske projekt har i lang tid ikke været specielt handlekraftigt og har for mange af de arbejdsløse og underprivilegerede borgere ikke virket som del af løsningen. Den førte økonomiske politik betyder, at væksten i Europa har været lav, og at arbejdsløsheden kun langsomt er faldet. Nedskæringer i velfærdsordninger er gennemført under henvisning til den europæiske nødvendighed. Det har miskrediteret det europæiske projekt og styrket en opfattelse af, at Europa ikke kan finde ud af noget og ikke rigtig er nogen nytte til.«

Den nye dagsorden

– Der er nogle ydre, globale årsager til den økonomiske krise i EU, men at den er så vedholdende, skyldes ifølge dig en forkert økonomisk politik med nedskæringer som krisemedicin. Men det afspejler jo, at den bevægelse, du er rundet af, ikke har formået at sælge sit budskab om en mere Keynes-inspireret økonomisk politik?

»Ja, det er en kilde til stor sorg for mig, at de socialdemokratiske partier i Europa ikke har kunnet holde den fane. Med min uddannelse og baggrund som finansminister er det mærkeligt, at der er så ringe politisk forståelse for, at nedskæringspolitik er at sætte vognen foran hesten – forudsætningen for nogensinde at få styr på finanserne er, at man får folk i arbejde.«

»Men på det punkt håber jeg, at den nye dagsorden, FN har sat med de bæredygtige udviklingsmål og klima-aftalen, vil påvirke forståelsen af, hvad der er nødvendigt. Skal vi leve op til de mål, vi nu har vedkendt os, skal vi investere voldsomt i omstilling. Det er der mange job i, men det kræver også offentlig finansiering. Så det er ikke en dagsorden om skattelettelser, men om at investere – og det i øvrigt på et kapitalmarked, hvor staterne kan låne pengene til nul procent i rente. Det kan da ikke være så skræmmende.«

»At skabe en skattepolitik, der understøtter den grønne omstilling, er langt mere relevant end den type skattediskussion, vi har haft i Danmark de seneste 15 år, og som for tiden er så optaget af at skillinge sammen til nogle små fedtede skattelettelser via besparelser på udviklingsbistand og det grønne, at man derved reducerer Danmarks anseelse, position og indflydelse i verden.«

– Både økonomisk krise, klimakrise og de aktuelle folkevandringer ligner symptomer på et globalt økonomisk system, der er kommet under pres, fordi det har ramt nogle grænser?

»Det, FN’s vedtagelse af de nye bæredygtighedsmål samt klima-aftalen reelt er udtryk for, er nødvendigheden af et paradigmeskift bort fra en vækstmodel, karakteriseret ved de seneste 35 års stadig mere uregulerede markedsøkonomi. Den er ikke svaret på fremtiden.«

»Vi har brug for en markedsøkonomi med rammer, der entydigt trækker investeringerne i retning af en bæredygtig fremtid. Og hvis du skal udrydde fattigdommen, så skal du ikke blot investere i bæredygtig omstilling og nye grønne teknologier, men også i uddannelse og sundhed. Velfærd skal leveres til de svageste borgere i stedet for en udvikling, hvor man har ladet en stadig skævere fordeling af indkomster og formuer finde sted – med USA som det værste eksempel, hvor én pct. har hamstret hele reallønsfremgangen de seneste 35 år, men også med et Europa og Danmark, hvor uligheden bliver større. Så en ny skattepolitik skal også bringe indkomstfordelingen på ret kurs.«

– Midt i en dyster situation med international konflikt, mistillid og national selvtilstrækkelighed oplevede vi sidste år tre opsigtsvækkende globale beslutninger: Addis Ababa-beslutningen om finansiering af de 17 nye bæredygtighedsmål, selve vedtagelsen af målene i New York samt klima-aftalen i Paris. Hvordan forklare denne pludselige vilje til globalt kompromis og samarbejde?

»Disse ting lykkedes bl.a., fordi de største spillere har lært en lektie fra COP15 i København i 2009, og fordi både USA og Kina har sat en dagsorden for deres hjemlige omstilling, som er meget mere ambitiøs end for seks år siden, om end den sagtens kan blive mere ambitiøs. Og USA og Kina har haft betydelig indflydelse på en masse lande, som lytter til dem. Jeg er sikker på, at Kina i Paris til slut sagde til den store gruppe af udviklingslande, G77, at ’nu er vi der, nu går vi ind og skriver under’.«

– Så de tre vedtagelser skyldes ikke, at det kan ses som overordnede, abstrakte og ret fjerne mål?

»Det mener jeg ikke. Det er et erkendelsesmæssigt spring, der i ganske mange lande allerede er fulgt op af handling. En erkendelse – der trives mere andre steder end i Danmark – af, at det ikke et spørgsmål om at vælge mellem økonomisk vækst og hensyn til klima og bæredygtighed, men om at vi er nødt til at gøre den økonomiske vækst bæredygtig og klimarobust. Det kræver nogle vældige omstillinger, som heldigvis nu hjælpes af teknologiudviklingen og de faldende omkostninger ved f.eks. vedvarende energi.«

Civilsamfundet i centrum

– Hvad betyder disse tre globale konsensusbeslutninger for civilsamfundet?

»Civilsamfundet har betydet umådelig meget, og det er ekstremt vigtigt, at civilsamfundet fortsat er med. At vi fik så ambitiøse bæredygtighedsmål skyldes, at det var en proces, der for alvor blev gødet nedefra.«

»Min opgave i resten af formandstiden bliver at sætte maksimalt pres på landene for implementering af beslutningerne. Den 11.-12. april holder vi et stort debatmøde i FN i New York, hvor vi bringer de stærkeste stemmer fra civilsamfundet sammen med erhvervsliv, investorer og regeringer for at drøfte implementeringen.«

– Den erkendelse, du taler om, kan den genfindes på individuelt plan som et begyndende værdimæssigt skift blandt mennesker?

»De nye bæredygtighedsmål er jo ikke bredt ud til alle almindelige borgere rundt om i verden – heller ikke til alle finansministre. Men det handler dybest set om en anden måde at leve på og om den banale erkendelse, at når vi er tre gange så mange mennesker, som da jeg blev født, og vi i gennemsnit hver især bruger mere af klodens ressourcer, og at vi dertil kan imødese et par milliarder mennesker, der rykker op i middelklassen og rækker ud efter vores vestlige levevis, plus at der kommer et par milliarder flere på kloden, ja, så er der noget, der ikke går op, hvis vi fortsætter ad de samme spor. Derfor handler det om et paradigmeskift i hele vores måde at producere og forbruge på.«

»Og når jeg oplever, at det nu bevæger sig, er det også, fordi man som indbygger i Beijing og New Delhi i dag mærker den begyndende kvælning. Der bliver det globale et meget nærværende lokalt og dagligdags problem, og derfor har mange regeringer i den del af verden den stærkeste oplevelse af nødvendigheden af at stille om.«

– Du er ikke blevet defaitist af at sidde i FN-skyskraberen i snart et halvt år?

»Tværtimod. Det er utrolig fascinerende at være så meget inde i processerne og opleve, at der faktisk er et stigende engagement i at deltage i FN – det gælder også USA og Kina. Vi har jo hele tiden været klare over, at FN er ikke mere, end medlemslandene vil lægge i det, men den positive nyhed er, at de faktisk vil lægge mere i det.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

I og for sig meget positivt med Lykketoft, der fortæller, at derude i verden har man det nu så svært med forureningen, at man begynder at sadle om. Der er bare det ved det, at det vidste mange af os godt ville ske, men at det så var for sent at gøre noget. Når vejret tipper og katastroferne tæsker løs på os med en vognstang, så er klimaet uopretteligt i uoverskueligt mange år fremover. Nogen vil fremføre, at det ved vi ikke noget om. Det gør vi måske ikke, så vi må vente en omgang mere på de endelige beviser, og så kan vi hygge os imens. Nogle kan, andre ikke.
Lykketoft er et godt menneske, og det var han også i 2011, hvor han skrev en kronik om det samme - at vi ikke kunne fortsætte som hidtil. I mellemtiden har han ført socialdemokratisk politik.

Brugerbillede for Isabel K. Bishop

Vi er mange, der i årevis har sagt, at hvis ikke vi hjælper med at skabe fred og udvikling i naboregionerne til Europa, så får vi en helt uhåndterlig folkevandring hertil.

Det er da os som har været med til at destablisere områderne dernede. Al Quaida stod på CIAs lønningsliste. Vores pådutedde frihandelsaftale med Afrika har sørget for øget armod i Afrika. Og det at smide bomber på civile hjælper nok heller ikke. MIT har offentliggjort et dokument, som siger, at efter UN invaderede Syrien faldt landets velstand 40 år tilabe i tiden. Vores industri (ikke blot olie og våbenlobby) har stort interesse i at holde Afrika lille. Der er da penge i det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

@ Steffen Gliese,

Du har sådan set ret, men du skal lidt længere tilbage i tiden. For det var strategen Lykketoft, der kom ind fra venstre, og først opfandt Poul Nyrup, og derefter fik sparket den ægte socialdemokrat, Svend Auken, ud i mørket.

Derefter regerede Lykketoft, medens Poul Nyrup blot var stråmanden. Og det var i Lykketoft tid, at Socialdemokratiet skiftede fra et parti, der tog ansvar for de svageste, og over til det markeds-liberale parti, det er i dag. Og dengang var den markedsøkonomiske måde at styre et helt samfund på, ganske ny og forholdsvis uprøvet

Og så er det korrekt, som du giver udtryk for, at uden dette skridt langt væk fra velfærdsstaten, havde Danmark nok ikke udviklet sig til det, som er nu. For her ser vi jo, at dem der kan, helt ugenert rager til sig på de svages bekostning, medens regeringerne hjælper så meget de kan..

Men du glemmer, at det faktisk er borgerne selv, der har båret den nuværende regering til magten - i øvrigt næsten på deres egne hænder. Og du glemmer også, at borgerne ganske udmærket vidste, hvad denne regering står for, for det er simpelt hen dens egen tidligere politik, den blot bygger oven på.

Men som talemåden siger: "Den mindre kloge snyder den dumme".

Brugerbillede for Dennis Berg

Nyrup og Lykketoft startede den neoliberalistiske bølge i Danmark.
Hver gang Lykketoft åbner munden, lyder det åh-så-fornuftigt-og-sympatisk, men hvor har han været igennem Socialdemokratiets nyere historie? Han har bestemt ikke formået at rokke en tøddel ved den neoliberalistiske retning, og det får mig til at konkludere, at det ikke er mere end tom snak fra hans side. Man bliver nødt til at dømme på handlinger, ikke ord.

Brugerbillede for Bill Atkins

Michael Kongstad Nielsen, jeg mener blokeringer i sikkerhedsrådet - også kaldet mental handlingslammelse. Men jeg er stadig af den opfattelse, at FN burde have et selvstyrende administrativt organ, der af egen drift går i gang med at forberede den våbenhvile, alle kamphandlinger alligevel, og heldigvis, ender i - før eller siden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Povl Thomsen

Bill Atkins: "Et selvstyrende administrativt organ, der af egen drift... " Det kan udmærket være en god ide, men jeg synes, det minder mig om sådan noget overstatsligt noget, som vi lige har talt om i en anden sammenhæng... FN er noget helt andet end EU, vil du så svare, men alligevel...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Ad hominem

Flere af denne diskussionstrengs deltagere er mere optaget af, hvilke fejl Lykketoft har begået i fortiden, end i at forholde sig til de udtalelser, han her fremsætter. Er det fornuftigt?

Andre hæfter sig ved, at der 'kun er tale om snak' - sagt af nogen, der selv snakker uden at gøre noget., og som ikke ulejliger sig med at give et bud på, hvad der bør gøres. Er det fornuftigt?

Hvad med at tage stilling til dét, Lykketoft faktisk siger hér og nu? Er det fornuftigt?

Brugerbillede for Jan Weis

Krig skal (også) være forbudt
Et presserende forslag kunne være, helt i Einsteins ånd, at etablere en Verdensregering, et kontor under UN, som ville arbejde for at forbyde krig og dermed stoppe de fleste flygtningestrømmeklimakrisen har jo fået sit eget kontor i UN, et skridt på vejen til at forbyde ’miljøforurening’ o.l. – så noget kan jo lade sig gøre, eller hvad mener Mogens Lykketoft … ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lisa Ecnako

"»Men på det punkt håber jeg, at den nye dagsorden, FN har sat med de bæredygtige udviklingsmål og klima-aftalen, vil påvirke forståelsen af, hvad der er nødvendigt." - Med andre ord så mener han verdenseliten's vision om skabelsen af en "En-stats-verdensorden" totalitært, centraliseret og kontrolleret.

Denne artikel ungår at kommentere på flere essentielle årsager til disse "kriser".

For det første, den globale økonomiske model der er dømt til at kollapse pga Rothschild, Morgan og Rockefellerfammiliernes århundredelange sammensyning af det pefekte lovliggjordte tyveri i form af et komplekst økonomisk system der akkumulerer aktiver hos en snæver elite. Muligvis ser vi en kæmpe i recession i år. Matematisk set er dette system dømt til at kollapse.

For det andet undlader skribenten at nævne de utallige "proxy" terrororganisationer der er blevet finansieret af vesten, som i et led af en sekundær agenda, hvad enten geopolitisk eller demografiske agendaer, som helhed i en større plan om en ny verdensorden som bla. Sr. Bush talte for.
Se hans tale 11. September 1991 https://www.youtube.com/watch?v=byxeOG_pZ1o

Nu er der flere facetter såsom mediepolitik, international politik, økonomisk politk, der i sin dybde skal haves en hvis dybde af insigt i for at få en nuanceret forståelse af begivenhederne.

Det er ikke skjult længere at er er en kabale af magtfulde mennesker på denne klode der direkte konspirerer imod menneskeheden, og at dette har foregået i minimum 100-150år. Alle der ville afvise dette med "konspirationsteorier" henviser jeg faren ved misbrugenaf dette begreb der let kan bruges til at manipulere debbatøren til at blive ekskluderet fra diskussionsfæren. Faktisk er det disse folk der slynger rundt med begrebet der lider af kognitiv dissonans, og har svært ved at kapere, at den rosenrøde "virtuelle" realitet de er blevet fodret med igennem kompromitterede politikere og medier, samt underholdning der sjovt nok holder dig "under" overfladen ikke stemmer overens med virkelighedens . Næh nej det kræves individuelt initiativ. Søg i dybden folkens og opdag, at selv den danske centralbank er underlagt House of Rothschilds. Hvis i vil starte et sted, så undersøg denne familie. Og vi taler ikke om wikipedia og de første tilfældige links på google. Undersøg hvordan Federal Reserve Act blev kreeret af en flok bankmænd på Jekyll Island formede i 1913 Federal Reserve Act, hvor de samme år Juleaften med fraværet af næsten hele kongressen og senatet indførte Income Tax og fik gennemført loven. En privatiseret centralbank der udsteder penge ud af den tynde luft selv den dag idag -Spørg bankeliten der er blevet too big to fail. De koster borgerne millarder af penge mens de kan grine hele vejen til banken - læs bl.a. bogen The Creature from Jekyll. Islandhttp://www.goodreads.com/book/show/66499.The_Creature_from_Jekyll_Island

Udover dette stykke information som jeg har skrevet, som blot er en atomkerne af iskrystallen på en snefnug på toppen af isbjerget af denne umenneskelige konspiration der langsomt er ved at se dagens lys, så vil det uden tvivl ende med et større økonomisk kollaps, med en større mulighed for en 3. verdenskrig, hvori "eliten" gerne vil genføde en en-stats verden ud af asken.

Realiserbar? Hvis ikke borgerne i samtlige lande vågner op til politikernes og mediernes konstante hokus pokus og fokusfordrejning etc.

Vil de forsøge at tvinge igennem deres NYE VERDENSORDEN? Ja det tror jeg. Men der er ikke sikkert at det vil lykkedes dem.

Elias - stud.merc.jur.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Angrebskrig blev efter WWll på krav fra Sovjetunionen gjort til en forbrydelse. Tidligere var fjendens politikere og generaler ikke blevet gjort personlig ansvarlige for krigens umenneskelighed - fjendens generaler blev nærmest behandlet med respekt. Nürnberg var et stort skridt i den rigtige retning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Mihail:
Desværre er alt hvad vi har fra Lykketofts side snak. Og da vi kun kan verificere udkommet af fortidens, vælger jeg at gøre dét, frem for bare at stole på, at manden skulle have ændret sig i forhold til de seneste 20 år.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Elias Kocan, er det ikke nok - i første omgang - sammen med Marx at konstatere at kapitalismen kræver vækst for at overleve og at den akkumulerer stadig mere magt og rigdom hos de ganske ganske få. Der er vel ingen grund til at komplicere og forplumre det forholdsvis enkle.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Gert Romme, jeg synes trods alt, at det er lidt mere grumset: Nyrup og Lykketoft fremmede jo på den ene side investeringer i danske arbejdspladser igennem arbejdsmarkedets fonde, de sikrede udstrakt mulighed for efteruddannelse, de lod folk uden jobmulighed slippe ud før efterlønnen, allerede fra 55-årsalderen, det første år indførte de tre orlovsordninger - som dog blev bragt ned til to, hvoraf den ene mistede sin attraktion. Der er meget noget-for-noget i alt dette - og mest noget, der faktisk hjalp folk med reelle problemer videre, arbejdsløsheden faldt, selvom en del også var sminket, fordi det også allerede i år to blev indført, at man skulle aktiveres for understøttelsen og uden de rettigheder, der gjaldt for et almindeligt lønarbejde, værst i form af ikke længere at strække dagpengeperioden, selvom man jo altså arbejdede.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Else Marie Arevad

Hvorfor tales der i denne forbindelse så lidt om befolkningsudviklingens betydning? Tag bare Syrien, hvis befolkning i de sidste 50 år er vokset fra knap 5,4 mio. til over 22,2 mio. i dag. Indtil 1960 var den mindre end Danmarks befolkning! Det siger sig selv, at en sådan befolkningstilvækst i forbindelse med knaphed på ressourcer og klimaproblemer er en opskrift på borgerkrig. Og iflg. FNs egne fremskrivninger vil Syrien nå op på 40 mio. indbyggere i 2065.Hvad har FN mon tænkt sig at gøre? Lider FN af berøringsangst over for familieplanlægning og prævention?

Brugerbillede for Steffen Gliese

Men det var jo, Else Marie Arevad, også først, da et af Syriens landbrugsområder i et par år var offer for tørke - og styret ingenting gjorde, fordi det var sunnier - at revolutionen brød ud. Det temmelig velstående Syrien havde ingen problemer indtil da, og ville ikke have fået det, hvis Assad havde været sig problemet bevidst og ikke blot havde forladt sig på sit militær.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Det betød vel også en hel del for Syrien, at den villige koalition med USA i spidsen ødelagde nabolandet Iraks økonomi, og sendte 10 mio. irakere på flugt over grænsen til Syrien. Hvoraf ca. tre til fire millioner stadig opholder sig i Syrien - og en del iøvrigt støtter IS.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Emil Eiberg-Jensen

FN og overbefolkning

Konflikterne og krigene i Mellemøsten, Nordafrika og Asien vil kun tage til og blive flere og værre,
så længe tosserne i FN ikke kan finde ud af at identificere overbefolkning som primær årsag til destabiliserings af den sociale orden i områderne.

Uden begrebet "overbefolkning" som borgerne og regeringernes politiske fokuspunkt til folks egen og til fælles social indsats område,
vil overbefolkningernes ofre i befolkningerne, blive ved at bruge de gamle konflikt flader i religion, etnicitet, kultur og sprog, til at udpege hinanden som fjender.

(Tosse = Menneske som ikke er ved sin fornufts fulde brug, eller som er svagt begavet.)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Dahl

OK. Vi er nødt til at være lidt mere ædruelige, hvis en kommentarreække skal bidrage til at forstå noget som helst:
Man kan altså ikke forvente andet en "snak" i et interview.
Jeg synes det lyder spændende, at Lykketoft sporer en ændring i stemningen i FN. At der er kommet en ny kvalitet i beslutningerne.
Hvem i kommentarerne synes det er noget sludder, at det er problematisk, at Danmark ikke vil tage flygtningekvoter besluttet af EU? Hvem synes, at det er problematisk, at Danmark ønsker at flygtninge skal hjælpes i nærområder, og ikke bevilger penge dertil?
Jeg synes, der er for lidt diskussion af, hvad den danske regering kan bidrage med? Og alt for meget fokus på, at 'vi' er ofre for en skidt udvikling i EU, FN, Verden, 'samfundet' osv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britta Hansen

En lille sidebemærkning mest rettet mod skribenten:

'Ingen kan vinde, alle kan tabe ved en fortsat konflikt, der blot vil styrke Daesh, som er en trussel mod os alle,« siger Mogens Lykketoft, der bruger den arabiske betegnelse for terrorbevægelsen IS.'

'Daesh' er vist ikke blot den 'arabiske betegnelse' for terrorbevægelsen, men bruges først og fremmest som en NEDSÆTTENDE betegnelse for den.

'Daesh: This is a term the militant group hates. French President François Hollande has used it since the attacks Friday, and first used it in September 2014. It’s an Arabic acronym for “al-Dawla al-Islamiya fi al-Iraq wa al-Sham.” It can sometimes be spelled DAIISH, Da'esh or Daech, a popular French version. The hacktivist group Anonymous and President Barack Obama have used the term since the deadly terrorist attacks in Paris.

'Thanks to Arabic wordplay, it could also be an insult. “Depending on how it is conjugated in Arabic, it can mean anything from ‘to trample down and crush’ to ‘a bigot who imposes his view on others,'" Boston Globe writer Zeba Khan reported in October 2014. ISIS threatened “to cut the tongue of anyone who publicly used the acronym Daesh, instead of referring to the group by its full name,” the Associated Press wrote in September 2014.'

http://www.ibtimes.com/isil-isis-islamic-state-daesh-whats-difference-21...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pia Qu

Klimakrise afføder klimaflygtninge, og er allerede en del af flygtningestrømmene..

Lykketoft må meget gerne bruge ordet, og især hæfte sig ved at disse mennesker, som i andre kredse både kaldes migranter, lykkeriddere, samt det der er værre, har brug for den beskyttelse som Flygtningekonventionen giver politiske- og krigsflygtninge.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Lykketoft : " At skabe en skattepolitik, der understøtter den grønne omstilling, er langt mere relevant end den type skattediskussion, vi har haft i Danmark de seneste 15 år, og som for tiden er så optaget af at skillinge sammen til nogle små fedtede skattelettelser via besparelser på udviklingsbistand og det grønne, at man derved reducerer Danmarks anseelse, position og indflydelse i verden."
Den vin har ligget på flasker i masser af år. Men den kunne ikke sælges.
Nu er der måske en smagsændring på vej. Smagsstofferne er moder jord og hendes rigdomskilder - på nudansk - resurser. De er grundlaget for " en skattepolitik, der støtter den grønne omstilling."
Så kan borgerne beholde det, de selv skaber ved deres indsats, og medbestemme deres skat gennem deres forbrug.
Det kan da ikke være så svært - for Danmark og for de andre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror ikke på klimaflygtninge i større stil, hvis der ikke er mindst 1 alvorlig yderligere årsag tilstede, såsom (borger)krig, etnisk fordrivelse, landovertagelse, eller lignende. Det sidste kan være tilfældet i Etiopien, hvor lokalbefolkningen er vant til at klimaet driller, og derfor flytter sig som nomader, men forhindres nu, fordi jorden er overtaget af store udenlandske opkøbere, der laver farme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Dahl

@ Else Marie Arevad, der med anbefaling fra Sascha Olinsson, Helge Rasmussen og Kim Houmøller kigger på befolkningstilvæksten i Syrien og spørger: "Hvad har FN mon tænkt sig at gøre? Lider FN af berøringsangst over for familieplanlægning og prævention?
Hvad forestiller I jer i grunden? Går I ind for, at FN skal pålægge lande at begrænse deres befolkninger? Går I ind for, at FN skal kunne pålægge lande at optage et vist antal flygtninge?
Jeg synes faktisk ikke at debatten kommer ret vidt med sådanne kommentarer.
Befolkningsproblemerne tages der jo i FN-regi hånd om i det omfang man finder regeringer der a) vil tage mod FNs programmer og b) vil give penge til programmerne.
Jeg forstår ikke hvor vi skal hen med disse udbrud. Og jeg synes ærligt talt at problemerne er ret alvorlige.
Er der andre end mig (og Mihail Larsen), der finder det interessant, at Mogens Lykketoft taler om, at der er bevægelse i FNs beslutningsfokusser? Vejrer ingen en svag brise af morgenluft når Lykketoft siger: »Det, FN’s vedtagelse af de nye bæredygtighedsmål samt klima-aftalen reelt er udtryk for, er nødvendigheden af et paradigmeskift bort fra en vækstmodel, karakteriseret ved de seneste 35 års stadig mere uregulerede markedsøkonomi. Den er ikke svaret på fremtiden.« -?
Når jeg læser kommentarer synes jeg at de fleste råber op om at vi alle er ofre for en helvedes neo-liberalisme. Nu siger Lykketoft, som jo da sidder og følger med i FN, og som også ved hvad der foregår bag kulisserne det her.
Hvis vi nu accepterer, at Lykketoft var en af de socialdemokratiske arkitekter bag neo-liberalismen i Danmark, er det så ikke noget, at manden nu, som formand for FN's generalforsamling siger detteher?
Er det venstreorienteret at kaste sig ud i galle over befolkningseksplosion, militærtaktik, og lignende tangenter?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Hvad siger alle disse forblændede og historieløse EU-aficionados med al deres dumme snik-snak egentlig til denne opførsel af deres kapitalistiske neoliberale helte, der alle burde stilles for en dommer uden unødigt ophold, og som mange andre vil vide, EU’s sammenrend af neokolonister med skatteyderfinansierede eksportsubsidier er ikke de eneste, som er på rov i Afrika – og i sidste ende kun skaber menneskelig nød og elendighed - og flygtninge ...
http://www.information.dk/195977

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Lars Dahl, mener du at vi skal sætte os på halen når Lykketoft, oversælger klimakrisen som årsag til flygtningestrømmene, frem for at analysere omkring de infrastrukturelle og menneskelige ødelæggelser Vestens krige har forårsaget i Syrien Irak og Afghanistan - samt når han overser diskussionen om mulighederne for fred og genopretning? Hertil kommer hans totale ignorering af kapitalismens indbyggede kriser?

Kan vi se frem til en fremtid hvor klimaforandringerne får skylden for kapitalismens systemfejl, så som følgerne af jordgrabbing, planløs produktion og krige?

Skal vi tro EU og FN er på rette vej når Lykketoft åbnbart ikke kan påpege de grundlæggende problemer?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Dahl

Atkins.
I skal da ikke sætte jer på halen. Det har jeg intet sted skrevet.
Jeg kunne jo med samme pathos spørge dig, om Danmark er på rette vej.
Jeg synes det er ansvarsflugt, bare at hamre løs med store temaer i stedet for at tage fat på verdensnære drøftelser.
Jeg synes det er destruktivt, når du plaprer løs om at 'Lykketoft åbenbart ikke Kan påpege de grundlæggende problemer." og når du påstår 'hans totale ignorering af kapitalismens indbyggede kriser.'
Jeg finder mig selv for verdensnær til ikke at tænke, at Lykketoft nu nok er klar på de væsentligste elementer i kapitalismekritikken, og at han således ikke totalt ignorerer dem. Men det er efter min mening heller ikke sagen.
Sagen er, at ingen venstrefløj i den virkelige verden er hjulpet nogen steder hen med den slags rabalder proklamationer, som du hamrer løs med.
Og derfor spørger jeg dig: Er du interesseret i, at bidrage til en debat, hvor en verdensnær venstrefløjspolitik kan udkrystallisere sig, eller vil du fortsætte kommentarer med udbrud, der mere lyder som "her er jeg" end tager pejling på dele af de problemer, vi er nødt til at tage fat på.
Hvad i verden - er efter din mening - på rette vej, og kan du påpege de grundlæggende problemer, og give os et bud på, hvad vi kan samle os om at gøre i morgen - andet end at harcelere over, at nogen andre har magten?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Dahl

Og til Jan Weis. Det er da sigende, at din kommentar 07. januar, 2016 - 15:45, som udfald forstået, starter med et spørgeord og slutter uden spørgsmålstegn - er du sikker på at der er rigtig sammenhæng i det? Jeg er i al fald hægtet af.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Plaschke

Lars Dahl:

Du har helt ret. Der er positivt og opløftende, at der tilsyneladende er bevægelse i FN-systemet. Det er naturligvis ikke overraskende, at der hersker en umådelig utålmodighed her og der og andetsteds: de neo-liberale styringsmodeller, den voksende ulighed og den fortsatte ødelæggelse af menneskehedens naturgrundlag fordrer hurtige modsvar, og de der direkte eller indirekte rammes af globaliseringens bagsider har forståeligt nok travlt. På den anden side er der ikke meget, der tyder på, at der findes hurtige og effektive svar på de globale kriser - hurtige og effektive svar der umiddelbart kan gennemføres og virke effektivt. Ikke mindst pga. behovet for internationale samordning og fælles beslutninger af bindende karakter. Af bindende karakter fordi beslutninger ellers risikerer at forblive papir og smukke hensigtserklæringer. Og der er naturligvis også en reel risiko for, at eksempelvis beslutninger ved COP21 ikke eller kun delvist implementeres. Den danske regering leverer med beslutningen om ikke at lægge begrænsninger på udpumpningen af olie og gas fra den danske undergrund ikke et opmuntrende eksempel i denne sammenhæng – men til gengæld kan ”vi” her i landet så glæde os over, at ”vi” selv får lov til at bestemme!

Den generelt defaitistiske holdning, der også trives her i kommentarerne (det er bare snak det hele eller Lykketoft har ikke forstået kapitalismens natur) koblet til den udbredte insisteren på national suverænitet, bidrager om noget til, at der intet som helst sker.

Den forsigtige og gradvise udvikling mod erkendelsen af behovet for alternative udviklingsmodeller, nye paradigmer eller hvad vi nu ellers kalder det, som Lykketoft fremhæver, er i øvrigt ikke begrænset til FN. Til og med i kapitalismens ”højborge” som OECD og IMF er der faktisk en vis forsigtig nytænkning på vej. Det er eksempelvis ikke længe siden OECD havde progressive tænkere som Varoufakis, Stiglitz og Piketty som hovedtalere ved en konference i Paris om frihed, lighed og broderskab. Og nej, det er ikke nok, og det er sikkert heller ikke radikalt nok. Skal vi afskrive disse forsigtige forsøg på nytænkning med henvisning til, at det kun er snak, anbringe os i venteposition og insistere på kapitalismens krisebefængte natur, eller skal vi snarere skubbe i retning af at bidrage til, at disse forsøg på nytænkning ikke kun forbliver retoriske øvelser. F.eks. ved at tage dem på ordet og insistere på deres gennemførelse, ved at påpege deres mangler og utilstrækkeligheder, ved at supplere dem med lokale eksperimenter, ved at radikalisere dem osv.?

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Lykketoft er muligvis klar over kapitalismens indbyggede kriser og dens undertrykkende karakter, men han tør ikke mentalt tage konsekvensen af den klarhed. Derfor tøffer han rundt som en etableret stor establishmentfigur, der tiltrækker medier som Information, men i virkeligheden fastholder status quo, sammen med den øvrige over- og mellemklasse, der ikke vil tabe noget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Lars Dahl, faktisk peger jeg ovenfor på de mere grundlæggende problemer:
Vestens brug af "krig"sførelse som konfliktløsning.
"Fattigdom" som følge af Vesten handels- og udbytningspolitik.
Vestens problemer med nødhjælp ved "pludselig misvækst".
Vestens udnyttelse af den fattigdomsskabende "jordgrabbing".
Kapitalismens "planløse produktion".
Kapitalismens behov for konstant "vækst".
Kapitalismens "akkumulering af magt og rigdom hos ganske få".

Overfor disse problemer fremlægger Lykketoft:
FN’s vedtagelse af de nye bæredygtighedsmål samt klima-aftalen

...uden at forholde sig til virkeligheden som er uendelig meget præget af varm luft i form af
Cop21's aftale om nationernes frivillighed for CO2 indberetning og frivillighed for klimaydelser til fattige lande.

Måske Lars Dahl, skulle du og Mihail Larsen sætter jer ind i hvad der debatteres inden i på skolemesterfacon kritiserer. Du lader dig nok hægte af for let.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Dahl

Bill Atkins:
Fattigdom er altså ikke knyttet til ikke-vestlig handels- og udbytningspolitik. Mener du det, eller er f.eks. Kina's handels- og udbytningspolitik i forhold til f.eks. Sudan uden betydning. Er Kina's handels- og udbytningspolitik uden betydning i forhold til klimaproblemerne?
Er Ruslands anvendelse af 'krig'sførelse som løsningsmodel f.eks. i Afghanistan, Tjetenien eller i forhold til Ukraine uden problemer?
Hvad er det du forstår ved 'nødhjælp ved "pludselig misvækst"?
Jordgrabbing er i dine øjne ikke noget Kina bedriver - eller, hvordan skal vi forstår Vesten?
Kapitalismen, bliver i din fremstilling efter min mening alt for tingsliggjort, som om det er et 'væsen.' Er indiske pantelånere i oplandet også medlemmer af 'kapitalismen'? Er den nordkoreanske centralkomite. Kina's centralkomite består af nogen af verdens rigeste individer. Er de også *Vesten' eller?
Hvad jeg får ud af dette er, at det i al fald tydeligvis ikke er din skyld noget af alt det lort alle andre går og laver på din jord.
Og ... Lykketoft fremlægger ikke noget ... han fortæller i et interview, at han synes, at han sporer en ny drejning i den måde man i og omkring FN begynder at træffe beslutninger på. Og han peger naturligvis også på, at det nu bliver vigtigt at se, hvordan disse beslutninger bliver omsat.
Hvad er da dine bud, Bill Atkins på, hvad en dansk venstrefløj kan gøre, hvis den skal gøre andet end at forbande det hele langt væk?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Lars Dahl
Lykketoft bruger selv udtrykket: ...et paradigmeskift bort fra en vækstmodel, karakteriseret ved de seneste 35 års stadig mere uregulerede markedsøkonomi ...samtidig med at han andet sted beklager at socialdemokratiet ikke har kunnet fastholde keynismen.

Det problem kunne jeg godt tænke mig at Lykketoft tog fat i, og gerne ud fra en international vinkel.

Med hensyn til mit syn på Kapitalismen så er det i mine øjne et selvkørende men fejlbehæftet system, som ingen styrer, med mindre man direkte beslutter det. En sådan beslutning vil altid blive mødt med trusler om fattigdom i form af manglende handlefrihed i konkurrencens navn: faldende BNP, beskæftigelse, eksport osv osv.

At jeg nævner Vestens kapitalisme specielt er fordi Danmark, og dermed danskerne, er en ivrig del af denne særlige udgave: Vestlig kapitalisme kendetegnet ved en aggressiv dollarimperialisme, som ind imellem følges op af både handelsembargoer og væbnet konflikt. Indien har en anden udgave, Kina en tredje, og Rusland en fjerde.

Særligt vedrørende "Fattigdom" som følge af Vesten handels- og udbytningspolitik" tænker jeg på EU/USA's jernhårde handelsaftaler og IMF og WB's reformprogrammer og udlånspolitik. En dominans som BRIK-landene forsøger at bryde med deres egen udviklingsbank AIIB .

Til sidst, så er det jo ikke kun Lykketofts skyld at interviewet blev overfladisk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Hr. Lars Dahl – 15:45 er bare en opfølgning på MKN’s kommentar 15:25 – og hvad et ’?’ angår, er du ikke i stand til at tænke dig til et sådant, så kloge som dine mange ord lyder …

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Dahl

Bill Atkins: http://www.information.dk/292185 - er nogle økonomers ud på, hvad Danmarks tilslutning til den europæiske finanspagt kunne betyde, for den danske økonomiske politiks muligheder - trods den danske økonomiske politiks neo-liberale medløbspræg.
Ser man på disse bud - især Birch Sørensens - så er efter min mening Lykketoft's iagttagelser tankevækkende: »Det, FN’s vedtagelse af de nye bæredygtighedsmål samt klima-aftalen reelt er udtryk for, er nødvendigheden af et paradigmeskift bort fra en vækstmodel, karakteriseret ved de seneste 35 års stadig mere uregulerede markedsøkonomi. Den er ikke svaret på fremtiden.« Han peger derpå i retning af bæredygtige investeringer, som han også mener allerede er en realitet i en del lande.
I min optik er Tysklands CDU/CSU_SPD koalition med Schäuble på finansposten stadig alt for spareorienteret, og for lidt investeringsorienteret. Men den tyske sparepolitik er jo under pres i EU med meldinger fra især Sydeuropa. Exit-landene med Storbritannien i spidsen er jo netop kendetegnet ved at ville værne nationalistisk om en ureguleret finansøkonomi.
Hvad den tyske politik angår, så er Tyskland stadig spændende fordi her forholdet mellem finanskapital og realkapital ikke entydigt er afgjort til fordel for finanskapitalen.
Jeg synes meget godt om de tanker, som den østrigske økonom Stefan Schulmeister har.

anbefalede denne kommentar

Sider