Menneskerettighedsinstitut vil støtte retssag mod Støjberg om udlændingestramning

Hvis nogen anlægger en retssag mod den treårsfrist for familiesammenføring, som Inger Støjbergs lovforslag L 87 vil gennemføre, vil Institut for Menneskerettigheder gerne støtte. Treårsfristen strider nemlig mod menneskerettighederne, mener instituttet
Syriske flygtninge demonstrerede sidste år foran udlændingestyrelsen i Ryesgade på Østerbro mod styrelsens lange sagsbehandlingstid af familiesammenføringer.

Syriske flygtninge demonstrerede sidste år foran udlændingestyrelsen i Ryesgade på Østerbro mod styrelsens lange sagsbehandlingstid af familiesammenføringer.

Adrian Joachim
7. januar 2016

I rækken af kritiske høringssvar til udlændingeminister Inger Støjbergs lovforslag L 87, der med en længere række tiltag sigter på at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark, skiller svaret fra Institut for Menneskerettigheder (IMR) sig ud.

Ikke kun med sin længde – 46 tætskrevne sider – men også ved det tydelige ordvalg, der er brugt. Mens f.eks. Børnerådet er »meget bekymret« og Dansk Flygtningehjælp er »stærkt betænkelig«, så er IMR oppe i et højere leje, når det drejer sig om det mest omstridte element i L 87: De flygtninge, der får såkaldt midlertidig beskyttelsestatus og kun opholdstilladelser på et år, kan først søge familiesammenføring med den efterladte ægtefælle og mindreårige børn efter tre år. Det er specielt de syriske flygtninge, der får denne midlertidige status, som blev indført af den tidligere regering.

Andre flygtninges ret til familiesammenføring anfægtes ikke af L 87. Men for gruppen af flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus er tre år alt for længe at vente, mener IMR.

»Der er meget sikkert grundlag i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols nuværende praksis for at komme frem til, at det er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,« skriver instituttet i sit høringssvar, der ser L 87 som udtryk for, at regeringen varsler »villighed til et opgør med konventionerne«.

Instituttet forudser, at Støjbergs treårsfrist vil blive underkendt, ikke bare ved Menneskeretsdomstolen, hvis en sag skulle komme så langt, men allerede hvis sagen kom for en dansk domstol. Hvis en sådan sag anlægges, vil IMR gerne gå med som såkaldt biintervenient, det vil sige støtte sagen juridisk, bekræfter Jonas Christoffersen.

»Det hænger sammen med, hvor klart det juridiske grundlag er, når vi udtaler os. Og den praksis, der ligger fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol, er meget klar på, at familiesammenføring skal gå hurtigere end tre år,« siger han.

Kun en gang tidligere har IMR været biintervenient i en retssag mod det offentlige. I 2013 tabte Justitsministeriet i Højesteret en sag om statsborgerskab og diskrimination. Under alle omstændigheder vil det også risikere at trække ud i årevis, før sådan en sag ville være endeligt afgjort.

Teoretisk set kunne den køre som en undtagelsessag: Hvis en flygtning med midlertidig beskyttelsesstatus efter et år søgte om familiesammenføring og dermed undtagelse fra treårsfristen og fik afslag, skulle sagen klages til Udlændingenævnet.

Hvis nævnet også gav afslag, skulle flygtningen anlægge retssag mod udlændingemyndighederne først ved byretten, og derefter ved Højesteret.

Jonas Christoffersen kender ikke til, at en sådan sag skulle være anlagt, så foreløbigt er det kun teoretisk.

»Selv om vi ikke har grund til at tro, at danske domstole i sådan en principsag ville sidde på deres hænder, fordi skaden jo sker løbende, så vil jeg tro, at det selv med hurtig sagsbehandling ikke kan nås på under tre år,« siger Jonas Christoffersen. Han »håber ikke«, at udlændingeministeren spekulerer i, at en domstolsprøvelse af denne del af hendes lovforslag kan trække ud i så lang tid.

Sjælden indrømmelse

Jonas Christoffersen erkender, at høringssvaret til L 87 er det skarpeste, han som direktør har været med til at underskrive. Men L 87 er også et højst opsigtsvækkende lovforslag, mener han og henviser bl.a. til, at juristerne i Justitsministeriet er kommet med en opsigtsvækkende indrømmelse.

I bemærkningerne til lovforslaget, som ikke var i høring forud for fremsættelsen, hedder det således, at der »er en vis risiko for«, at Menneskeretsdomstolen vil mene, at det ikke er muligt at stille krav om tre års ophold som betingelse for familiesammenføring.

»Normalt vil juristerne, selv hvis de er fagligt i tvivl, sige, at sådan og sådan skal en sag behandles, og så er det okay. Den eneste grund til, at de nu formulerer det sådan, er, at politikerne har trukket det ud over deres grænse, og de kan ikke længere være med. Med den bemærkning toner de rent flag og siger, at det er en politisk beslutning i regeringen. Sådan må man forstå det. Og det har vi ikke set før,« siger Jonas Christoffersen.

I lovbemærkningerne til L 87 anføres det også, at Justitsministeriet ikke er bekendt med afgørelser fra Menneskeretsdomstolen, der skulle pege på, at tre år er for lang tid at vente på familiesammenføring.

Men det er IMR ikke enig i. Tværtimod peger instituttet på flere afgørelser fra domstolen, hvor borgere har klaget over, at stater var for længe om at gennemføre deres ret til familieliv. I den forbindelse tæller det med, at der ud over den forlængede frist også vil gå noget tid med selve sagsbehandlingen, inden en flygtningefamilie kan genforenes, og en ægtefælle og mindreårige børn kan komme i sikkerhed.

»Med betydelig sikkerhed« mener IMR på baggrund af de afsagte domme at kunne fastslå, at tre år »i sig selv vil krænke retten til familieliv«, og at der vil være tale om »særligt grove krænkelser«, hvis der indgår et eller flere børn i familiesammenføringen. I den forbindelse henviser instituttet til FN’s Børnekonvention, der udtrykkeligt fastslår, at sager om familiesammenføring med børn skal behandes på »en positiv, human og hurtig måde«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Inger Støjberg, men til Berlingske har ministeren udtalt, at »der er en procesrisiko, men det er en risiko, jeg er villig til at løbe. Jeg vil selvfølgelig gerne hjælpe mennesker i nød, men vi skal også selv kunne følge med, og det er den balancegang, jeg skal finde som minister«.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Torben Selch

Som disse herrer skriver på deres skilte - savner vores børn, stop bombning af vores børn. Det er det USA skulle ta' og rette sig ind efter, det har rusland nemlig meget stor succes med. Når borgerkrigen er lukket - kan man fokusere på at smadre IS - og få disse herrer hjem igen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Lad mig provokere - der står i konventionen at familiesammenføring skal ske hurtigst muligt. Der står ikke noget om hvor lang tid det er og hvem der egentlig skal betale for sammenføringen.
Ydermere står der at der skal tages særlige hensyn til børn når der foretages sammenføringer.
Hvor lang tid er hurtigst muligt? Hvornår gør man som stat sit yderste hvad er tidshorisonten og hvad er indsatsen?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Pia Qu

Sørgeligt at Regeringen fastholder at disse stramninger skal gennemføres, mens man også i disse dage kan læse om ekstrem sult i Syrien og i Libanon og andre steder.
Jeg tænker ved mig selv, kan det være at der ligefrem er nogen der sidder i regeringen og spekulerer i at mange flere børn kan nå at dø af sult eller for en kugle i løbet af 3 år..
Også en måde at reducer antallet af flygtninge på, men en måde der vækker mindelser om Bondepartiet..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Det burde være naturligt, at hjælpe mennesker på flugt og i nød, hvorfor er det ikke det?

Danmark bør vel helt naturligt hjælper krigs/klimaflygtninge, der søger asyl i Danmark og derfor naturligt er berettiget til beskyttelse af Danmark, så godt det overhoved er muligt.

Men hvorfor hjælper Danmark ikke krigs/klimaflygtninge uden, at efterfølgende med overlæg stigmatisere og yderlig traumatisere vores nyankomne krigs/klimaflygtninge alene for, at afskrække andre fra, at komme til Danmark og søge asyl?

At hjælpe vores forfulgte medmennesker, for en tid i det mindste og det naturligvis efter bedste evne, til det er muligt/sikkert at rejse hjem igen, bør vel være helt naturligt, hvis Danmark som nation med dertil hørende indbyggere, ønsker at blive opfattet og respekteret, som et demokratisk funderet retsstat samfund.

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Fint, at IMR er skarpe i tonen, men burde de ikke selv rejse en sag (når der på et tidspunkt er mulighed for det), når de er sikre på, at lovstramningerne er konventionsstridige? Hvorfor vent på, at andre rejser en sag, som man så vil støtte?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Larsen

Er det ikke, @Anne-Marie Krogsbøll, fordi en sag skal anlægges af en, der selv bliver berørt af lovstramningen, altså en asylansøger der ønsker familiesammenføring?
Og først når det sker, kan IMR gå ind med støtte til den pågældende.

Jeg ved det ikke, men gætter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

hans Larsen:
Du har muligvis ret. Men er der ikke nogen gange mulighed for at anlægge en principiel sag? Så kunne man undgå, at en stakkels flygtning - f.eks. et barn i værste fald - skal trækkes igennem den mølle.

Men det kan godt være, at det ikke er muligt, og i så fald er det bedre end ingenting, at man melder så klart ud.

anbefalede denne kommentar