Interview
Læsetid: 7 min.

Mette Frederiksen: For mange flygtninge og indvandrere truer den danske velfærd

’Ja, jeg har absolut ændret min holdning. og det står jeg fuldt ud ved,’ lyder det fra Mette Frederiksen, som alligevel mener, at det er Socialdemokraterne classic at sætte en grænse for, hvor mange flytninge og indvandrere, der kan komme til Danmark
Mette Frederiksens forsøg på at fremhæve kontinuiteten i Socialdemokraternes udlændingepolitik kan ikke skjule, at hun selv tidligere har været modstander af denne linje. Således langede hun kraftigt ud efter Karen Jespersens strammerkurs, da Mette Frederiksen var blevet valgt ind i Folketinget i 2001.

Jacob Ehrbahn

Indland
21. januar 2016

På Mette Frederiksens kontor på Christiansborg står et sort-hvidt fotografi af den tidligere socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen på gulvet i sin ramme og venter på at blive hængt op på væggen. Her hænger i forvejen fotografier af de andre forgængere Poul Nyrup Rasmussen, Jens Otto Krag og Hans Hedtoft.

»Er det ikke et sjovt billede af Anker,« spørger Mette Frederiksen med henvisning til, at den tidligere gymnast – modsat de tre andre – står på hænder på fotografiet.

Det er da også med Anker Jørgensen, Mette Frederiksen starter sin fremvisning af Socialdemokraternes udlændingepolitik anno 2016. Hvilket ikke skyldes, som nogen måske vil mene, at Mette Frederiksen og Socialdemokraternes historiske holdning til flygtninge og indvandrere i dag er vendt på hovedet. Men fordi Mette Frederiksen faktisk ser en rød tråd i Socialdemokraternes udlændingepolitik tilbage til netop Anker Jørgensen.

Læs også: ’Socialdemokraterne på Christiansborg må ranke ryggen’

Mette Frederiksen finder sin smartphone frem og læser op, hvad Anker Jørgensen sagde i 1987:

»Det er et problem med de mange flygtninge og indvandrere. Vi skal passe på ikke at blive overrendt, for der er grænser for, hvor mange flygtninge et lille land som Danmark kan tage. Jeg tror, det er godt at holde antallet på et relativt beskedent niveau.«

Anker Jørgensens citat er et, Mette Frederiksen tager med rundt, når hun er ude til politiske møder. Fordi citatet både rummer, hvad hun mener er den socialdemokratiske »balance« i udlændingepolitikken. Og fordi de færreste vil forbinde det med Anker Jørgensen og den periode i Socialdemokraternes historie, som mange ellers forbinder med udlændingeloven fra 1983, der fik prædikatet verdens mest liberale af sin slags.

»Citatet fortæller, at der allerede i 1980’erne var forskellige holdninger og strømninger i Socialdemokraterne, og de uenigheder har forfulgt os igennem rigtig mange år,« siger Mette Frederiksen og fortsætter: »Og det indrammer, hvad der både er udfordringen og resultatet. Men jeg er helt bekendt med, at Anker også blev nedstemt i 80’erne af ledende socialdemokrater, og at de forsøg, der blev gjort på at stramme op, faktisk blev underkendt internt i Socialdemokraterne. Jeg tror nok, at man med historiske briller må sige, at rejsen derhen til, hvor vi så er i dag, den har været meget lang.«

Sass-lejre

Få timer inden interviewet har Mette Frederiksen, efter Folketingets spørgetime, for første gang kommenteret gruppeformand Henrik Sass Larsens forslag om at lukke Europas ydre grænser, oprette asyllejre i nærområderne, hvor alle flygtninge kan samles og derfra lade dem søge asyl i stedet for at rejse til Danmark og gøre det.

Da Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i 2014 foreslog noget lignende, beskrev Socialdemokraternes daværende integrationsordfører, Mette Reismann, forslaget som »helt ude i hampen«. Ingen af landene i nærområderne havde selvfølgelig lyst til at lægge hus til endnu flere flygtninge og flygtningelejre. Men nu fortæller partiformanden journalisterne, at det er nødvendigt at »tænke nyt« på grund af den måde, tingene udvikler sig på.

En anden nyhed denne dag er, at Socialdemokraterne går sammen med Dansk Folkeparti og De Konservative om at pålægge regeringen at præsentere et »beslutningsgrundlag« for oprettelsen af statslige flygtningelandsbyer herhjemme.

Tilbage i formandskontoret på 2. sal på Christiansborg understreger Mette Frederiksen imidlertid, at mennesker stadig skal have beskyttelse, når de er på flugt. Men der er ikke længere nødvendigvis nogen »højere retfærdighed« i, hvem der får denne beskyttelse.

»I dag er det dem, der kan klare rejsen og skaffe pengene til den, som kommer til Europa, hvilket betyder, at mange af de allersvageste flygtninge efterlades tilbage i flygtningelejre, hvis kvalitet og standard ikke alle steder kan forsvares. Derfor er vi havnet i den ulykkelige situation, at vi strammer op land for land – opstramninger som jeg bakker op om! – vel vidende, at det ikke er løsningen på det egentlige problem, nemlig at mennesker overhovedet sendes på flugt. Vi skal have skabt stabilitet i Mellemøsten og give den hjælp til nærområderne, der skal til for at færre mennesker sendes på flugt.«

Alligevel forudser Mette Frederiksen, at det nuværende pres på Europas og dermed også Danmarks grænser er kommet for at blive. Der er nemlig ikke kun tale om en flygtninge- men også en immigrantkrise, hvor millioner af fortrinsvis unge mænd fra Afrika og Mellemøsten søger mod en bedre tilværelse i Europa.

Den danske model

For den socialdemokratiske formand truer de mange flygtninge og indvandrere imidlertid i særlig grad den danske velfærdsmodel, fordi alle har adgang til velfærden.

»Betingelsen for denne unikke samfundsmodel er imidlertid, at der er flere, som bidrager end som modtager. Det balancerer vi ikke engang i dag – hvor for mange står uden for et aktivt arbejdsliv – hvis vi skal oprette et velfærdssamfund af den nuværende høje kvalitet. Hvis du så kombinerer det med regeringens minusvækst og de mange nyankomne flygtninge, hvoraf en del forhåbentlig kommer i arbejde – men hvor vi ved, at det er svært at få alle i arbejde – så er der simpelthen for stor en udfrodring rent finansielt. Den anden del er, at det nordiske velfærdssamfund også bygger på en høj grad af tillid og samhørighed samt at vi kan tale med og kender hinanden. Der må man være ærlig og sige, at en stor tilgang af udlændinge mange steder har resulteret i parallelsamfund. Det var det, Anker allerede sagde i 1987: Betingelsen for at vi har et samfund af den kaliber, som vi har vænnet os til at have i Danmark – og Socialdemokraterne har kæmpet for – kræver at man har styr på, hvor mange der kommer hertil.«

Mettes forvandling

Mette Frederiksens forsøg på at fremhæve kontinuiteten i Socialdemokraternes udlændingepolitik kan dog ikke skjule, at hun selv tidligere har været modstander af denne linje.

Ikke siden Anders Fogh Rasmussens forvandling fra hulemand til julemand i den økonomiske politik – for at bruge Mogens Lykketoft formulering – har en nytiltrådt partiformand ændret så afgørende holdning i et så afgørende politisk spørgsmål. I udlændingepolitikken har Mette Frederiksen omfavnet Lars Løkke Rasmussen så hårdt, at han må have været bange for at brække et ribben.

Den senere socialdemokratiske formand blev først landskendt som hende, der krævede et opgør med Karen Jespersens linje.

»Partifæller langer ud efter Karen,« stod der på forsiden af BT to dage efter folketingsvalget i 2001. En af dem var et da nyvalgt 24-årigt folketingsmedlem fra Ballerup ved navn Mette Frederiksen.

»Vi undgår ikke et opgør om udlændingepolitik, og det er ikke Karen Jespersen, der skal være krumtappen i vores holdninger til integration. Der skal andre toner til og mere fokus på uddannelse til nydanskerne,« forklarede Mette Frederiksen om den da afgående socialdemokratiske indenrigsministers udlændingepolitik.

Ifølge Mette Frederiksen var den stramme kurs og målsætningen om at gøre flygtninge og indvandrere mest danske hurtigst muligt nytteløs og blokerede blot for løsninger.

»Hver gang vi træder et skridt til højre, er der andre, der tager to. Vi kan ikke vinde slagsmålet,« lød konklusionen.

Mette Frederiksen sagde nu ikke så meget, da Socialdemokraterne efterfølgende under Mogens Lykketoft begyndte at dreje udlændingepolitikken til højre, i Karen Jespersens retning, men forsvarede denne drejning med henvisning til, at hun var del af et hold. Og i dag erkender Mette Frederiksen gerne, at hun tog fejl dengang.

»Ja, jeg har absolut ændret min holdning. og det står jeg fuldtud ved.«

Et holdningsskifte Mette Frederiksen forklarer med flere forhold. Dels at det at være opstillet, og valgt, på den københavnske vestegn har fået hendes øjne op for hverdagsproblemerne med at integrere flygtninge og indvandrere. Og dels erfaringerne som først beskæftigelses- og senere justitsminister i SRSF og SR-regeringen. Her oplevede Mette Frederiksen, hvordan udlændinge fylder i både arbejdsløsheds- og kriminalstatistikkerne.

»Arbejderbevægelsens parole har altid været: Gør din pligt og kræv din ret – men i den rækkefølge. Hvilket præcist er forudsætningen for, at integrationen kan lykkes. Når du kommer til Danmark, må du gøre din pligt – og først derefter kan du kræve din ret. Men det har jo været vendt om, og vi må være ærlige og sige, at rigtig mange mennesker er blevet modtaget med rettigheder men uden nogen pligter. Hvilket har haft nogle enorme konsekvenser for vort samfund. Ikke bare samfundsøkonomisk, men også kulturelt og værdimæssigt.«

– Den gang advarede du om, at hver gang Socialdemokraterne trådte et skridt til højre, ville der være andre, der tog to. Er det stadig tilfældet?

»Det, jeg siger, er ikke højreorienteret. For mig er det ikke højreorienteret, men kernesocialdemokratisk. Der er masser med minoritetsbaggrund som klarer sig godt; går på arbejde, betaler skat, og hvis børn læser videre. Men det, at du i nogle dele af Danmark har ekstremt udsatte boligområder, hvor der virkelig er store sociale problemer, er da ... Drivkraften i mit politiske arbejde er jo at bekæmpe social uretfærdighed, og der er bare nogle massive problemer, som knytter sig til minoritetsmiljøerne – eller i hvert fald dele af dem – som det er en kernesocialdemokratisk opgave at håndtere. Men jeg tror ikke på, at vi kan håndtere den opgave, hvis der kommer for mange til Danmark. Så tror jeg ikke på, at vi kan få alle i arbejde, at vi kan bryde den negative sociale arv, og at vi kan vinde over mørkemændene i moskeerne.«

– Så lader vi være med at kalde politikken for højre- eller venstreorienteret, men for strammere eller slappere. Frygter du så ikke stadig, at hver gang Socialdemokraterne foreslår en stramning, da vil Dansk Folkeparti foreslå to?

»Jeg forholder mig ikke så meget til, hvad Dansk Folkeparti gør. Forudsætningen for at man overhovedet kan komme i dialog med nogle vælgere er, at man ærlig og oprigtigt ikke blot fremlægger sin samfundsanalyse – og de tilhørende dilemmaer – men også konkrete løsningsforslag. Det er sådan set det, jeg gør på udlændingeområdet. Hvordan vælgerne på kort, og lang, sigt har tillid til dette, kan jeg jo ikke vide noget som helst om. Men det, jeg siger her, mener jeg. Og det mener jeg sådan set uagtet, hvordan vælgerkorpset måtte placere sine stemmer aktuelt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Johannesen

For 100-150 år siden mente vores fælles forfædre bl.a. at børn skulle fysisk afrettes og kvinder intet havde at gøre i politik. Hvis disse samme forfædre kom i dag og bankede på vores dør som flygtninge ville vi afvise dem med begrundelsen, "deres kultur gør dem uintegrerbare".

Med tiden udviklede disse mennesker og deres efterkommere sig selv og vores kultur, til det fælleskab vi har i dag.

Hvordan kan vi være så historieløse, at vi ikke kan give mennesker fra en anden kultur den samme mulighed, som viste sig tilgavn for os. Tid, håb og troen på et bedre samfund var alt vi skulle bruge for at ændre os. Er det ikke en gave vi som samfund kan give til de mennesker som banker på vores dør i dag ....

Britta Hansen, Teodora Hansen, Flemming Berger, Bodil Waldstrøm, Mikael Nørregaard Nielsen, Gorm Lerche, Elisabeth Andersen, Vibeke Hansen, Carsten Mortensen, Jan Troelsen, Tue Romanow, Ole Frank, Anders Jensen, Lars Dahl, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar

Kunne beskrives som det positive i at hjælpe andre, noget modsat det, vores nyliberale politikere møder befolkningen med. Så troen på det bedre samfund svinder ind.
Men denne situation er ny - dvs. selv fra 2014 til nu eskalerer den.
Vi kan hjælpe på mange måder, men her er der x antal km og kr. at gøre med. Det kan være en grund til at sætte en grænse, når mange banker på døren, ellers er der heller ikke kultur og fællesskab tilbage...

Nille Torsen, Peter Knap, Anders Jensen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Anders Jensen

@Søren
"For 100-150 år siden mente vores fælles forfædre"

God pointe :) Desvære generalisere du. Dog har du ret i at det var normen og praksissen.

Socialdemokratiets formand er sunket dybt ned i de sorteste fordomme. Hendes sprogbrug kalder på alle de dæmoner, hun behøver for at skræmme og radikalisere: " Så tror jeg ikke på, at vi kan få alle i arbejde, at vi kan bryde den negative sociale arv, og at vi kan vinde over mørkemændene i moskeerne."
Sagen er langt forbi enhver anstændig tankegang. Nu gælder det alene om at stemple løs til højre og venstre. "Mørkemænd," for f... Mette Frederiksen grow up, det her er jo ingen B-film men virkeligheden, hvor vi alle forventer menneskelighed.

Kirsten Kathrin, Uffe Illum, Teodora Hansen, erik winberg, Jakob Lilliendahl, Bodil Waldstrøm, Steffen Gliese, Gorm Lerche, Elisabeth Andersen, Christian Mondrup, Søren Johannesen, Ole Frank og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Mette Frederiksen har absolut intet problem med de cirka 190.000 personer fra landene i Øst- og Centraleuropa som er her i DK i dag. Hvorfor har hun mon ikke det? Er det mon fordi hun godt ved at de arbejder eller er det mon fordi synes om deres holdninger til abort, til homoseksuelle, til kvinde-rettigheder, til ligestilling mm. og mv. For de polakker, rumænere, bulgarere, litauere, jeg har mødt gennem mit arbejde som nu tidligere underviser i dansk som andetsprog har stort set alle været på linie med visse muslimer i de her spørgsmål.

Jeg kan derfor kun konkludere at de flygtninge og indvandrere Mette Frederiksen ikke vil have i dette land kommer fra lande som Afghanistan, Syrien, Iran, Irak, Eritrea samt andre lande, i Mellemøsten (Magreb og Levanten området medindregnet her) samt visse afrikanske lande, hvor folk er i fare fordi de er imod styret, er homoseksuelle, f.eks. Uganda, eller fordi de er hazarer, yarsarer, yezedier, ateister eller sekulære muslimer, flygtet fra døden i Islamisk Stats områder og i Assads Syrien hen til steder hvor er er håb, fred, ro og liv.

Mette Frederiksen og Socialdemokratiet mener jeg hermed gør op med mere end 350 års tradition i DK for at invitere folk der er forfulgt på grund af deres religion fordi deres stat ikke kan lide dem.
Og det mener jeg på baggrund at det her: Frederik den Tredje byggede Fredericia; hertil kom mange jøder og huegonotter mm. se her: "Det betød blandt andet 10 års skattefrihed, gratis byggegrunde, fristed for tidligere straffede og ikke mindst religionsfrihed, der i særdeleshed tiltrak jøder og senere franske huguenotter og en del mennonitter [2]. Da Fredericia var en fæstningsby, boede der mange soldater med deres familier i byen, som pga. sine privilegier også kunne tiltrække en del udlændinge. Huguenotterne, som her blev kaldt reformerte, var specialister i dyrkning af tobak, og i det hele taget var landbrug det vigtigste erhverv i Fredericia langt op i 1800-årene."
kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Fredericia

Og de hollændere i 1500tallet, der på grund af deres tro var forfulgt, gav Kongen (Christian den 4.?) tilladelse til at de slog sig ned på Amager. Kongen gav i 1812 eller 1813 jøde alle borgerrettigheder i DK. Danmark har således været kendt for, helt tilbage fra 1660 eller deromkring, at huse forfulgte personer fra andre religioner; Brødremenigheden i Christiansfeld er bygget af de tyskere, der ikke kunne være i de tyske stater på grund af deres religion.

Ingen har altså sagt at vi skal frelse hele verden, eller at vi skal tage 100.000 eller 160.000 flygtninge pr. år. Men for mig at se er det altså helt klart at vi godt kan tage imod de cirka 20.000 flygtninge der kommer pr.år for at søge om asyl. I 1990erne gjorde vi det med de bosniere der kom fra 1992-1994.

Og ja, der er sociale problemer i Vestegnskommunerne ved København. Men hvorfor skal alle kommuner I DK lide under, at man i kommunerne på Vestegnen ved København ikke kan finde ud at integrere folk på en ordentlig måde. Løs dog de sociale problemer der er i de her kommuner.

Mette Frederiksen synes heller ikke at være særlig interesseret i at vide hvorfor der er nogle unge mennesker der ikke får en uddannelse på Vestegnen ved København; hun synes ikke at være særligt interesseret i at vide, at det er fordi forældre og bedsteforældre har traumer og ptsd fra de ting, de har set og oplevet i Afghanistan, Iran, Irak, Eritrea, Ghana, Sri Lanka og mange andre lande. Og dette påvirker hele familien, også kvinder, døtre og sønner i familien.

Og den der med at der ikke bliver stillet krav til folk der kommer som flygtninge er ikke korrekt. Siden 1998-1999 har alle flygtninge der kommer til DK skullet deltage i et tre-årigt integrationsprogram ude i kommunerne. Mindst! Og igen ser vi her, når Mette Frederiksen taler om 'mørkemænd i moskeerne' at hun slet slet ikke ved, at største delen af de 190.000 personer fra Østeuropa som mener det samme om homoseksualitet, ligestilling og kvinderettigheder som visse muslimer gør. Og at hun helt klar mener, hvilket hun også siger indirekte mener jeg, at det især er muslimer (forklædt som ikke-vestlige indvandrere) vi her i DK ikke skal tage imod. Fordi.....

Britta Hansen, Torben Skov, Uffe Illum, Elise Berg, Sascha Olinsson, Flemming Berger, Bodil Waldstrøm, Elisabeth Andersen, Christian Mondrup, Carsten Mortensen, Touhami Bennour, Søren Johannesen, Jan Troelsen, Ole Frank og Lars Dahl anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Rigtigt, Leo Nygaard, men desværre er hele debatten jo gået fløjten, fordi ingen rejser forventningerne til, at forholdene bliver lettet for danskerne, som de burde IGEN.
Vi har jo været der, hvor det var ukompliceret og rettighedsbåret at modtage tilstrækkelig hjælp, selvom det altid synes at have været embedsværk og ministre imod at give netop tilstrækkelig hjælp. Det er nok en væsentlig del af problemet.

Anne Eriksen, Ervin Lazar, Anders Jensen, Helene Kristensen, Lars Dahl og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Mht. til det at få alle i arbejde, ja, der tror jeg at selv Socialdemokraterne må komme til den konklusion, at det nok ikke går - engang. I dag har vi nemlig der som hedder jobløs vækst. Man kan nemlig i dagens DK, godt have vækst i et firma, uden at det nødvendigvis betyder, at man ansætter flere personer. Og hvis man gør, ansætter man personer med de rette kompetencer og kvalifikationer, som f.eks. kan styre og vedligeholde robotter....

Britta Hansen, Elise Berg, Flemming Berger, Elisabeth Andersen, Ervin Lazar, Maria Francisca Torrezão, Lennart Kampmann og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Gør din pligt og kræv din ret.
Nej, Mette Frederiksen tager helt og dybt grundlæggende fejl,når hun siger: "Gør din pligt og kræv din ret – men i den rækkefølge. Hvilket præcist er forudsætningen for, at integrationen kan lykkes. Når du kommer til Danmark, må du gøre din pligt – og først derefter kan du kræve din ret."
Ret og pligt står ikke i nogen rækkefølge. Retten er en man har, fordi man er et menneskeligt individ, og pligten er en man opfylder fordi man er samfundsborger.
Den anskuelse, som Mette Frederiksen lægger op til er anti-dansk, og anti-kristen - og ganske bestemt helt helt anti-luteransk. Mette Frederiksens grundsyn lægger sig nu op ad den form for blod og ære, som hører hjemme i bander, hvor man skal gøre sig fortjent til 'fællesskabet' - hvor fa... har hun den idé fra?
Et mennesker, der på den måde blamerer sit menneskesyn, hører ikke hjemme i dansk kultur og ikke i den europæiske kulturkreds.

Britta Hansen, Uffe Illum, Elise Berg, Teodora Hansen, Flemming Berger, Bodil Waldstrøm, Elisabeth Andersen, Ebbe Overbye, Carsten Mortensen, Søren Johannesen, Jan Troelsen, Anders Jensen, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Herdis Weins og erik winberg anbefalede denne kommentar
Isabel K. Bishop

Får vi en rød regering næste gang? Det kan godt se ud til det.

Digebyggere søges

Det kunne godt se ud som om mange endnu ikke helt har opdaget situationens alvor – 5,7+ mio. danskere på en lille klat jord i Nordeuropa udsat for en globaliseret socioøkonomisk tsunami, som truer med at skylle hele herligheden i ’havet omkring Danmark’ …

Tilvandring af uspecificerede og underuddannede befolkningsoverskud fra de varme lande og stadig stigende konkurrence på markederne udfordrer denne lille gamle nation, hvis indbyggertal svarer til Barcelonas – et faktum, som indtil videre drukner i småstatens storhedsvandvid og visse populistiske partiers nationalitetsgalskab …

Men nationen er efterhånden så effektivt bundet på hænder og fødder af forældede konventioner fra en fjern fortid og nutidige overstatslige sammenrend supporteret af de mest løjerlige historieløse politikere, der tilbeder nogle selvmorderiske paragraffer, skabt under helt andre eksistensbetingelser, at handlingsrummet er indskrænket stik imod enhver tanke om demokratisk medbestemmelse i den pågående modstands- og kulturkamp, også rettet imod indenlandske politiske kandestøbere og platugler, der prøver at tage patent på ’danskheden’ og Dannebrog …

Et par hundrede tilløbne ’overflødiggjorte’ og krigstruede mennesker – og der bliver mange flere - vader op ad en dansk motorvej, og hele korthuset braser sammen om ørerne på dette lille tapre og humanistiske folk og resten af Europa, men kvantiteten, som er de tilrejsendes våben, sejrer over alle de fine kvalitative forholdsregler – vælg menneskerettigheder ubetinget og dø …

Luk op for højvandsportene i digerne og du vil drukne før eller siden – spørg bare folk ude ved Vesterhavet – sådan er det desværre, ren fysik …

Niels Jacobs, Per Torbensen, Kaj Spangenberg, Anne Eriksen, Hans Aagaard, Anders Jensen, Helene Kristensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Virkeligheden har indhentet socialdemokratiet efter 40 år. Rettidig omhu er det vil næppe. Hjalp det da HTS forlod Danmark, sammen med den rigtige statsminister Margrethe fra de Radikale, der om nogen har ansvaret for det kaos der venter?

Per Torbensen, Anne Eriksen og Jan Weis anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Rød eller blå regering er lige fedt. De har smidt tøjlerne for længst og aner ikke hvad de skal gøre. De sidder og vrider hænder og venter på, at kansler Merkel skal sige hvad de må gøre, og kansler Merkel siger intet. Hun kan se den nye superstormagt EU vælte langsomt og sikkert, fordi borgerne ikke længere ønsker at se deres lande forarmes og de selv anses for tjenestefolk uden rettigheder.
Vi er forpligtet til at give de nye borgere boliger, vi har ikke engang boliger nok som vore egne har råd til at bo i. Der råbes op om umenneskelige teltbyer, som er utopi for de mennesker som dør i kulden på gaden. Vi har tilsyneladende ikke engang råd til vore egne borgere, som må se tilværelsen synke i grus pga. sygdom, som faktisk kan behandles.
Bed de mennesker, som synes Danmark har råd til at tage alverden ind, om at lægge bolig til et par af de nytilkomne, bed dem betale bare en 3-del af deres løn til underhold af de nye "familie-medlemmer".
Prøv noget nyt, prøv at tage en tur ud og besøg teltlejrene og tag bagefter en tur på herberg Virkeligheden kan være grum.

Min oldefar kom til Danmark da han var ung. For at få lov at være i Danmark skulle 3 retskafne danske mænd garantere for ham, så kunne han låne penge til lidt jord. Mens huset blev bygget, boede han og oldemor i en husvogn de selv havde købt. I denne etværelses husvogn boede de 2 voksne og 6 børn. De var selvforsørgende fra dag 1. Nej, I kan ikke sammenligne Danmark før i tiden med Danmark nu.
Jeg kan for øvrigt oplyse hr. Aaen om, at der var brug for borgere til den nye by Fredericia, derfor de særdeles favorable forhold. En fæstningby uden indbyggere er ikke en by. Hollænderne kom, fordi danskerne havde brug for landbrugsvarer i en fart, og også skulle lære i højere grad at være selvforsynende. De indvandrere vi har taget ind i fortiden, var der brug for - og de bidrog med kunnen og arbejde. Bemærk, lige at du ingen steder læser om hollandske unge der hærgede lokalområdet fordi de ikke gad samfundet.

Niels Jacobs, Vivi Rindom, Per Torbensen, Kaj Spangenberg, Anne Eriksen, Hans Aagaard, Mihail Larsen, John Fredsted, erik mørk thomsen, Kim Houmøller, Anders Jensen og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Endelig hører Soc.Dems ledelse efter hvad de der stod med de daglige udfordringer på integrationsområdet fortalte dem gennem 80erne og 90erne.

Endelig er SocDems ledelse kommet til den erkendelse at det samfund vi har hvor der eksisterer er ret til forsørgelse ikke er sammenlignelig med de samfund hvor enhver form for forsørgelse er individets eget problem.

Endelig er SocDems ledelse kommer til den erkendelse af at der er forskel på hvordan integration forløber baseret på hvor mennesker kommer fra. Noget som vestegnsborgmestrene (særligt Juul i Albertslund, Madsen i Ishøj og Rasmussen i Brøndby) også fortalte dem i 80erne og 90erne.

Vivi Rindom, Per Torbensen, Kaj Spangenberg, Mihail Larsen, John Fredsted, Peter Nielsen, Kim Houmøller og Morten Simonsen anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

"Arbejderbevægelsens parole har altid været: Gør din pligt og kræv din ret – men i den rækkefølge"
Vrøvl Mette F - Det er din pligt at kræve din ret! Det er sådan det skulle forstås. Du er historieløs.

Uffe Illum, Flemming Berger, Carsten Mortensen, Søren Johannesen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kim Øllgaard

Modigt af Mette Frederiksen.
Og selvfølgelig fremkalder det en masse automatpilotreaktioner.

Hans Jørn Storgaard Andersen, Mihail Larsen, John Fredsted og Peter Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Houmøller og Øllgaard, nu har I i nærmest årtier deltaget i disse debatter, og der kommer undertiden ganske progressive tanker fra jer - og så en masse indvandrerskepsis, uden at den nogensinde bliver kvalificeret med argumenter.
Men HVAD er jeres reelle problem med indvandringen? Må vi ikke godt få det at vide?

Bodil Waldstrøm, Elisabeth Andersen og Lars Dahl anbefalede denne kommentar

@Aaen og Gliese – som tidligere sagt, er I givetvis ’gode' mennesker, men hvor længe endnu mener I, at vi skal lade os ’voldtage’ af omstændigheder udenfor vores kontrol eller personligt af ungdommelige kriminelle elementer med 'knald i låget'? …

Lennart Kampmann

Mette Frederiksen forbereder sig på at blive indenrigsminister under Thulesen Dahl.
Med venlig hilsen
Lennart

Britta Hansen, Uffe Illum, Flemming Berger, Maria Francisca Torrezão og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jan Weis, du opstiller utopiske fordringer. Man kan ikke slippe af med omstændighederne ude i verden, kun blive bedre til at håndtere dem gang for gang. Det er jo ikke sådan, at kriminaliteten er stigende i samfundet, det er nok så meget, at det, der burde gøres for at bringe den endnu længere ned, bliver sparet væk på en ødelæggende måde: ministerierne høster rationaliseringsgevinster, før de forandrede er implementerede, f.eks. Det er så idiotisk, at man må tro, at de, der finder på det, har trukket deres adgangsbillet til uni i en tombola.
Sådan nogen ting er reelle vanskeligheder i samfundet, fordi de saboterer den sammenhængende samfundsbygning, vi alle arbejder med på, og som er et vilkår for alle i landet.
Mht. voldtægt i øvrigt, er det en debat, jeg ikke gider deltage i - i al den tid, jeg har været bevidst om det politiske liv i vores land, har det været et problem, at mænd i kraft af deres styrke sætter deres vilje igennem hos kvinder (og nogle mænd). Det er en alvorlig forbrydelse, og der skal falde en alvorlig straf for den; men det var ikke en uskik, indvandrerne bragte med sig, den florerede sandelig også i det danske natteliv - og i danske familier.
Ingen er vist mere ubehageligt berørt over det end flygtningene, der opfører sig ordentligt. De siger, at folk, der ikke kan lade kvinder i fred på gaden bare, skal sendes hjem.

Britta Hansen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Elisabeth Andersen, Søren Johannesen og Anders Jensen anbefalede denne kommentar

Tja, Steffen Gliese, ser at alt, som sædvanligt, påstås at være relativt ...

Peter Nielsen

Mantraet om at det er en gevinst for samfundet og økonomien er skudt ned adskillige gange. Senest var David Trads i brechen for at forsvare hans påstand om at Sveriges overhaling af Danmark mht. BNP pr. indbygger skyldes indvandringen - den åbne asylpolitik, blev tilbagevist af adskillige forskere i Sverige. Rockwoolfonden har lavet en undersøgelse i Danmark, der beviser at der er tale om et stort økonomisk tab og at det varer generationer og atter generationer. I sverige findes ikke tilsvarende undersøgelser, men dog én statistik der giver et godt billede. ca. 6 % af etniske svenskere er arbejdsløse og ca. 16 % af indvandrere fra Afrika og Mellemøsten er arbejdsløse. Så let kan det gøres.
det økonomiske opsving i Sverige, og overhalingen af Danmarks BNP skyldes bla. en reformering af skattesystemet.
Dertil kommer de evindelige udfordringer med kriminalitet, manglende integration i samfundet osv.
Jeg savner ét eneste bevis for at integrationen af Mellemøstlige og Afrikanske mennesker har givet en nævneværdig økonomisk og kulturel gevinst. Det bliver ofte nævnt men beviserne mangler. Derimod er der adskillige beviser for det modsatte.

Kim Houmøller, Dorthe Mortensen, Hans Aagaard og John Fredsted anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ting er ikke relative, men i evig forandring, Jan Weis. Desværre har vi sluppet meget af det, der gjorde Danmark til et virkelig godt land for danskerne at bo sammen i - og det har ikke en sk.. disse med indvandringen at gøre, men alt med en overklasses tilbagekæmpen sig privilegier, de havde tabt til velfærdsstaten og borgerrettighederne.
Den kamp er værd at kæmpe, stadigvæk, især for tankerne breder sig - og det selv eller især dér, hvor vi ville have anset dem for mest døde: i England og USA. Mens befolkningerne stadig kan tage magten tilbage ved demokratiske valg, er det det, man må gøre - og så løse de rigtige problemer, som er stigende ulighed, stigende fattigdom, stigende kynisme og voksende magtkoncentration udenfor de demokratiske institutioner.

Britta Hansen, Uffe Illum, Flemming Berger, Anders Graae, Elisabeth Andersen, Ervin Lazar, Carsten Mortensen og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar
Anders Jensen

@Jan
Jeg syntes Steffen har nogle gode betragtninger. Dog negligere han statistikken vedr. voldtægter (her specifikt overfaldsvoldtægter) som desværre viser en tydelig tendens.
Jeg kan ikke forholde mig til dette "mørketal" som skulle være så ufattelig højt. Det eneste jeg kan forholde mig til er den praksis og norm jeg har mødt gennem livet, og der har det aldrig været sejt at tvinge sin vilje gennem overfor kvinder, vi kigger faktisk ned på den slags i det samfund jeg kender.
(Igen kun en anekdote, men eftersom vi ikke har tydelig dokumentation på "mørketallene" og alt udelukkende er baseret på påstande, så kan vi ikke rigtigt konkludere noget på baggrund af disse ubekendte.)

Anders Jensen

@Steffen
Det er for nemt at give kapitalisterne og overklassen skylden.
Arbejderne og middelklassen glemte og har stadig den dag glemt, hvad der holder samfundet sammen, hvilke værdier det er grundlagt på. Da vi blev splittede kunne eliten rykke ind og feje hele fundamentet væk under benene på os.
Mens har vi travlt med at sparke ned af.

Anders Jensen

den dag idag*

Steffen Gliese

Peter Nielsen, så forstå det dog: der findes ikke tab indenfor en økonomi, der findes cirkulation. Man kan ikke forudskikke, at man ville kunne tjene så og så meget, og så betragte det som et tab, når man alligevel ikke gør det, det er et fantasmagorisk luftkastel, økonomerne bygger til os dér.
Der er, hvad der er, i et samfund til enhver tid, og når der er flere mennesker, er der enten brug for arbejdskraften, fordi der skal fremstilles mere, eller også er der ikke brug for arbejdskraften, fordi samfundet allerede besidder mere, end det kan omsætte.
jeg er også træt, jeg er træt af at høre, at flygtningene er så dårligt uddannede, så kulturelt forskellige og i det hele taget så langt dårligere på alle områder, end vi er - for det er simpelthen ikke rigtigt. Hvad der er rigtigt, er, at vi i årtier har fundet os i, at forskellene i vores samfund atter har fået lov til at blive massive, fordi arbejderklassen er blevet fuppet til at tro, at den er middelklasse. Men middelklasse handler ikke om økonomi, det handler om, hvad man foretager sig i livet, og middelklasse fordrer, at man ikke er afhængig af en arbejdsgivers luner og økonomiske velvilje. Overklasse fordrer, at man ikke behøver arbejde.

Flemming Berger, Bodil Waldstrøm og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar

@Anders,
du følger sikkert også med i de løbende voldtægtsfortællinger i Dagbladet - de er ikke baseret på påstande, men må tages for pålydende og anses som virkelige 'oplevelser' i den virkelige verden ...

Anders Jensen

@Jan
Vi ved jo at det ikke er alle voldtægter der bliver anmeldt.
Vi ved også at sansynligheden for at en voldtægt bliver anmeldt er større, hvis der er tale om en overfaldsvoldtægt.
Det er svært at diskutere det her uden at træde nogen over tæerne.
Der er nogen der taler om at hvis du er påvirket, eller bare fortryder af den ene eller anden årsag er der tale om voldtægt. (Der er sågar ekstremisterne der siger at alt penetation er voldtægt. Dem lytter vi heldigvis ikke til ;) ...)

Anders Jensen

sandsynlighed*

Steffen Gliese

Anders, man kan aldrig acceptere så meget som én voldtægt, men det gør selvfølgelig tingene komplicerede, når man så som en sommer får flere tilfælde af falske anmeldelser, det er nok noget af det giftigste for opbyggelsen af tillid, og man kan kun formode, at det har en direkte politisk brod. Jeg tror dog ikke, at det er et stort problem, men bare omtalen af det er nok til også at skubbe i den gale retning blandt dem, der ikke kan finde ud af at tolke signalerne i en flirt, eller som er under psykisk og socialt pres i et omfang, der fører til den slags kortslutninger.
Mette Gjerskov havde en interessant betragtning, som jeg faktisk godt kan identificere mig med til en vis grænse: at der også er tale om en konsekvens af ligestillingen, hvor mænd i højere grad bedømmer kvinder på samme måde, som de bedømmer andre mænd, hvilket i hvert fald de kulturelle normer, kvinder lever under i vores samfund, kun i de færreste tilfælde kan bære - det bliver let intimiderende, også fordi man ofte kan læse om reelle magtforhold, hvor den stærke part simpelthen ikke anerkender betydningen af sin magt.
En helt banal betragtning, nu er vi ved det, er også, at flere og flere indvandrerunge integrerer sig i traditionelle danske vaner såsom druk - på et tidspunkt hvor vores egen ungdom til en vis grad begrædeligt drikker mindre og mindre.
Imidlertid må vi også se i øjnene, at vi nu lever i en afgørende anderledes verden, når det kommer til kulturel påvirkning, f.eks.: folk i hele verden opnår et andet kendskab til hverandre - og lokalt her i landet mærker man, heldigvis, at en samtale og diskussion imellem de forskellige ikke indbyrdes særligt store forskellige grupper begynder at kunne finde sted, og med samtalen følger tolerancen, hvad vi om nogen har været verdensmestre i i vores stadig ret uformelle demokrati.

Anders Jensen

@Steffen
Voldtægt er noget af det værste der findes, det er at sidestille med mord, tortur og grov mishandling.
Min påstand er at det altid har været tabu, der har været perioder hvor der har været et patriarkat, enevælde og/eller monoteistisk kontrol organ, der har tilladt og/eller tilskyndet overgreb på kvinder.
Jeg mener ikke der er tale om generel menneskelig adfærd. Der er tale om forvrængede gruppenormer og holdninger.
Integrationen skal nok komme, den kommer ikke af sig selv. Samtidigt bliver vi nød til at kontrollere indvandringen i vores land, sætte tæring efter næring, og omstille os på en anden fremtid.
Jeg mener dog at der er værdier vi ikke skal gå på kompromis med, vi skal stå fast på kerneværdierne som et demokrati er opbygget på. Det er så næste udfordring; vi skal udfordre mentaliteten der diktere: "Bare jeg betaler min skat, så!"
Et demokrati fungere kun hvis vi er aktive og deltagende, på gaden, i skolen, på arbejdet og i foreninger eller menigheder etc.
Men vigtigst af alt dialogen, som du selv er inde på. (Men det er så en helt anden udfordring ;) ..:)

Steffen Gliese

Peter Nielsen, jeg har aldrig et øjeblik troet på propagandaen om uimodsigelige fordele - you win some, you loose some, som i alle tilfælde her i tilværelsen, og det handler om at høste fordelene, hvad vi jo ikke som sådan har været så gode til, som vi kunne have været. Jeg tror, at den mistillid, som de fremmede fra begyndelsen har mødt, har en ikke ringe indflydelse på, at det ikke er gået bedre.
Alligevel er der altså rigtig mange danske læger med udenlandsk baggrund, efterhånden.

Peter Nielsen

Steffen Gliese, så fat det dog selv. Det er et tab hvis du ved at omsætte 100 kroner laver et overskud på 50 kroner til fordeling blandt to, og lige med et skal dette overskud fordeles mellem 4. de 2 personer lider et tab på bekostning af 2 yderligere. De 2 der var vant til at få 25,- oplever nu et tab. Så kan du vende og dreje dette billede som du vil. Du kan også forudsætte at ved at 2 genererer en omsætning på 100,- så skal 4 pr. definition fordoble denne omsætning, hvis ikke dette sker er der et tab i fortjenesten - den fortjeneste der skal bruges til at opretholde virksomheden Danmark.
Omvendt kan vi sige at vi hæver skatte for at betale for de øgede integrationsudgifter - denne øgning af skatten vil give dig færre penge og dermed vil du lide et tab i din indkomst. Pengene er der stadig, de bliver bare brugt på andre.
jeg er bedøvende ligeglad med din teoretiske tilgang - den praktiske er at der ikke er en gevinst ved dette.
Men kom nu med et eksempel - jeg tager gerne imod din udfordring af min påstand.

Peter Nielsen

Steffen Gliese, kom nu videre fra teori til praksis. win some loose some... jamen det er da flot. hvornår begynder vi så at vinde noget?
jeg bliver ikke et rigere eller fattigere menneske af om vi har kulturberigelse eller ej. Jeg ser kort og godt på hvad det samfundsmæssige bidrag er contra det samfundsmæssige omkostninger og det er kroner og ører. Dette sætter jeg i forhold til dem vi allerede understøtter på forskellig vis, og hvor meget de kunne få mere, samtidig forholder jeg mig til at det burde være en selvfølge som flygtning, immigrant eller asylansøger at gøre sit yderste for at bidrage til samfundet man kommer til - og ethvert bidrag, herunder evnen til selvforsørgelse, er velkommen.
I England har Cemron ytret at man vil give nytilkomne 2,5 år til at lære ordentligt engelsk og gøre sig i stand til at blive selvforsørgende når de får et job. hvis ikke det sker, så skal deportering være en mulighed. Jeg bifalder denne tilgang 100 %

Lennart Kampmann

Vores økonomiske udfordring består i en demografi, hvor der er en million pensionister. Der er ikke stemmer i at nægte gamle mennesker adgang til hospitalet, heldigvis.
Men det lægger en ekstra belastning på den gruppe, der har indkomst. Skatten går op...
I den situation regnes enhver tilflytter, der ikke medbringer egne penge, som en trussel, særligt hvis man tilhører den ufaglærte gruppe.
Mette Frederiksen har måske forstået at hendes vælgere faktisk rammes af indvandring/flygtningestrøm, og vil stemme på DF hvis hun ikke stemmer fødderne i.

med venlig hilsen
Lennart

Per Torbensen, Hans Aagaard og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Vi står efter alle spådomme at dømme over for et kæmpe flygtningeproblem i de kommende år. Og det vil da helt sikkert ikke være en behagelig situation at skulle huse 20 millioner flygtninge her i landet.
Men løsningen er ikke flygtningelandsbyer og almisser.
Der kræves en seriøs omstrukturering af vores produktion. Vi skal i høj grad leve af det, vi kan producere lokalt. Verdens resourcer skal tilhøre de folk der bor i de respektive områder. Kæmpe arveafgift på al erhvervsvirksomhed.
Sagt kort, vi skal ophøre med at forbruge mere end der kan genskabes.

Steffen Gliese

Peter Nielsen, der findes ikke selvforsørgelse i den moderne verden. Og der findes i et samfund utallige helt nødvendige aktiviteter, der helst skal foregå udenfor det økonomiske kredsløb, hvis de ikke skal forurenes af gustne overlæg.
Lyt til radioen! I øjeblikket diskuteres der borgerløn på fulde omdrejninger, det er ret livgivende.

Sidst jeg tjekkede blev Social Demokratiet bygget på skuldrende af 3. Internationale. Det er socialdemokratiet Classic. Alt det andet er populistisk gårsang fra en stadig mere skræmt venstrefløj. At sætte bomme op for indvandring svarer jo til at bygge diger mod de stigende vandmasser. Mennesket har altid søgt derhen hvor mulighederne for overlevelse var bedst, lokalt såvel som internationalt. Nationsbygningen i de sidste 100 år er problemet ikke løsningen. Så fat det dog.

Jakob Lilliendahl, Søren Johannesen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Peter Nielsen

Stefen gliese, borgerløn er helt fin, men det de diskuterer er at sætte det i stedet for noget andet.
Kynisk kan vi jo skære det ind til parolen om at du skal yde for at nyde. Din teori om selvforsørgelse er netop en teori. deleøkonomi osv. dette er alt sammen noget der aldrig kommer til at fungere i større målestok. èn eneste faktor sørger for dette - menneskets ønske om mere end andre.

Søren Johannesen

Frygt er et efterhånden forældet program installeret på menneskets harddisk. Programmet aktiveres via ekstern påvirkning af frygt knappen. Når aktiveret efterlader det mennesket med et illusirisk valg mellem kun to muligheder, kæmp eller flygt.

Jo oftere frygtknappen aktiveres jo mindre sandsynligt er det at andre programmer kan køre samtidigt og jo større risiko for et desideret nedbrud. I disse tider er der kræfter som holder fingeren permanent på frygtknappen og den forventelige reaktion er ikke at tage fejl af (Pavlovs hunde kender rutinen).

Fordelen vd dette, til tider absurde teater er, at vi bliver tvunget til hver især at forholde os til de programmer som vi har installeret, også dem som vi ikke vidste var der. Og vi bliver tvunget til at forholde os til hvordan disse programmer aktiveres og af hvem .... og har vi overhovedet brug for dette program?

Med en lommelygte kan man få ti katte til at jage en plet på væggen, de aldrig vil kunne fange. Med nogle velkonstruerede og vinklede historier i medierne kan man hensætte en hel befolkning i en tilstand af enten panisk angst eller apati (de som har fjernet programmet kan reagere frit og på et utal af måder).

Vi lever i en tid hvor vore illusoriske systemer og forestillinger må falde og vige pladsen for universelle sandheder. Intet system som undertrykker menneskets universelle ret til frihed og selvbestemmelse kan overleve i længden. Det første skridt er altid erkendelsen - at se fængslets mure, dernæste håbet og troen på noget bedre uden murene ...

Intet menneske på denne planet er mere værd end noget andet!
Intet menneske har mere ret til et geografisk område end noget andet!

Ingen fremmede er efter os! - vi får blot præsenteret konsekvenserne af vestens kunstigt høje velstand og magthavernes efterhånden mere og mere paniske forsøg på at fastholde status quo, deres egen enevældig magt og kontrol over planeten.

Det er et system som aldrig har været i balance
Det er et unaturligt system
Det er et system som ikke kan overleve

Frihed, lighed og broderskab er havd vi kan se frem til
Vi har alle evnen og fantasien til at forestille os en bedre verden for alle mennesker på jorden
Nu er tiden inde til gøre brug af denne evne, for kan vi se de for os, så kan vi også gøre det!

"Am I my brothers keeper"? - svaret er ja og det har det altid være
De befolkninger med intellektuel, kulturel og økonomisk overskud har pligt til at strække hånden ud og hjælpe næste gruppe op. Præcis lige som vores samfund er blevet hjulpet til at udvikle sig ...

Ole Vagn Christensen

Selvfølgelig er det rigtigt det Mette siger at antallet betyder noget det har det altid gjort, vi var i Danmark nød til efter krigsafslutningen, hvor vi blebv pålagt at tage imod 220.000 efterladte tyskere i Danmark at oprette flygtninge lejre. Fordi vi ikke havde boliger jeg var selv en af dem som blev ramt af boligmanglen hvorfor da mine forældre ikke kunne få en bolig, blev anbragt hos mine bedste forældre( mors forældre sammen med to andre søstres førstefødte børn, i mine første leveår.
Men når Mette slynger ud at antallet betyder noget så ville det være rart at få af vide er den grænse nået er det 20.000 vi har taget imod med dem. Og når man taler presset på velfærdssamfundet, er det så ikke valgt ud fra hvad den nuværende regering og de blå partier mener de har prioriteret. Har svært ved at se at alle de gaver de har delt ud til hinanden ikke skader velfærdssamfundet mere end flygtningene gør.

Børge Rahbech Jensen

Mon ikke for mange økonomer er mere ødelæggende for den danske velfærd.

Flemming Berger, Steffen Gliese og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Og ovenfor får vi så at vide –
Den anskuelse, som Mette Frederiksen lægger op til er anti-dansk, og anti-kristen - og ganske bestemt helt helt anti-luteransk. Mette Frederiksens grundsyn lægger sig nu op ad den form for blod og ære, som hører hjemme i bander, hvor man skal gøre sig fortjent til 'fællesskabet' - hvor fa... har hun den idé fra?
Et mennesker, der på den måde blamerer sit menneskesyn, hører ikke hjemme i dansk kultur og ikke i den europæiske kulturkreds.
og alt dette ’fascistoide’ overmenneskeplebejervrøvl, at Mette Frederiksen ikke hører hjemme iblandt os, akkompagneres så af mindst 10 anbefalinger – er der slet ingen, der fortryder sin anbefaling …

Anders Jensen, Kim Houmøller og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Den største trussel mod demokrati og velfærd er ikke flygtninge - det er ulighed, som den, der kom frem for et par dage siden: De 62 rigeste i verden ejer ligeså meget som den fattigste halvdel (eller noget i den retning). Hører vi socialdemokraterne gå på barikaderne for at gøre noget ved det problem? Hvordan ser det ud herhjemme på det punkt? Hører toppen af socialdemokartiet til Danmarks fattigste eller rigeste? F.eks. Corydon og Thorning?

En anden kæmpe trussel om demokrati og velfærd er Mørklægningsloven, som breder usynlighed ud over stadig større områder af, hvordan magten udøves herhjemme, hvilket igen er med til at skule, hvordan de rigeste sandsynligvis også har magt langt ud over, hvad der er rimeligt i et demokrati.

Socialdemokraterne retter bager for smed og er med til at forsvare den stadig voksende ulighed og fattigdom, når de retter fokus det forkerte sted hen. At fokusere på flygtningene som den største fare, for vores samfund og for verden, er at aflede opmærksomheden fra det allerstørste problem, nemlig den hastigt voksende ulighed, både økonomisk og mht. magt.

Søren Johannesen, Britta Hansen, Janus Agerbo, Karsten Aaen, Flemming Berger, Anders Graae, Jakob Lilliendahl, Bodil Waldstrøm, Steffen Gliese, Jens Kofoed og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Håber ikke, at stavefejlene i ovenstående er alt for meningsforstyrrende :-(

I sidste ende er det op til vælgerne på demokratisk vis at afgøre, hvilke politikere, der skal ind på Christiansborg, og dermed hvilken politik Danmark skal føre.

Pilen peger vist p t i retning af en stadig stærkere vilje til at "bevare velfærdsstaten" og (frem for alt) levestandarden i Danmark.

Næste valg til folketinget kan på mange måder blive meget afgørende.

Bjarne Falk Rangård

Udlændinge og danskere der står udenfor arbejdsmarkedet medfører at der er for mange der bruger af den kasse der skal finansiere velfærden og for få der bidrager.
Udlændinge er såvel immigranter/asylsøgere der kommer fra lande udenfor EU som arbejdstagere fra andre EU-lande.
Specielt arbejdstager fra de øst-europæiske EU-lande er med til at holde danskere udenfor arbejdsmarkedet fordi mange af dem fungerer som løntrykkere, social dumpning.
Det betyder i praksis at det er de dårligst stillede danskere der føler sig pressede og søger lette løsninger i form af at "de fremmede" skal blive væk, holdes ude med alle metoder.
Det ville være naturligt for Socialdemokratiet at gøre en reel indsats mod social dumpning og samtidig tilbyde asylanter en menneskeværdig tilværelse mens de er her eller sætte tryk på integrationen for at afhjælpe den mangel på arbejdskraft der truer forude, med flere og flere ældre udenfor arbejdsstyrken og færre danskere til at varetage jobbene. Fordeling af arbejdet på flere hænder kunne også reducere stress-niveauet for dem der har arbejde. Det er en anden model end at lette topskatten for at de stærke personer på arbejdsmarkedet kan arbejde mere og presse flere ud af arbejdsmarkedet.
Så er der behov for at få flere penge i kassen og ikke kun reducere udgifterne.
Det betyder ikke nødvendigvis højere skat på arbejde.
En indsats for at sikre at der kommer det i kassen som skatte lovgivningen tilsiger kunne også være en måde at finde finansiering på.
Der er ingen nemme løsninger, men ødelæggelse af den fri bevægelighed i Schengen er ikke en farbar vej, hverken på kort eller lang sigt.
Fri bevægelighed af arbejdskraft er sådan set OK, men til overenskomst mæssige løn og arbejds vilkår, hvilket må betyde en styrkelse af fagbevægelsen.
Her er en klar kant for Socialdemokratiet i forhold til de borgerlige.
Den danske model er baseret på solidaritet, så indsatsen må rettes mod dem der ikke udviser solidaritet overfor fællesskabet.
Dem der unddrager at betale skat og gæld til det offentlige, underbetaler arbejdskraft og ikke overholder arbejdsmiljølovgivningen, find selv på flere eksempler.
Endelig er det jo ikke en naturlov at man tjener mere på at sove i sin ejerbolig end ved at gå på arbejde.
Ejendomsskatter bør ikke deles op i grundskyld og ejendomsskat, da der ikke findes ret mange grunde uden hus på man kan bo i. I stedet skal der betales skat af ejendomsværdistigningen når denne realiseres i form af salg. Det kunne måske reducere den store stigning i salgspriser og gøre det nemmere at få erhvervet en bolig.

Kaj Spangenberg

Det var da sandelig på tide, at sosserne med ny formand kom til denne erkendelse, som de tidligere S-borgmestre (og borgmestre af anden observans) på især Københavns vestegn allerede havde nået i 1980'erne!
De fortjener en undskyldning. Men hvad med den "sorte præst", Søren Krarup? Han var faktisk den første, der advarede imod de konsekvenser, vi ser en del af i dag (men som kan blive meget værre, hvis Krarups profeti holder stik). Og i 1983 advarede han kraftigt imod at give asylansøgere ret til familiesammenføring.
Men her tabte han til "godhedsindustrien" og de velmenende (og blinde) politikere på Christiansborg.
Vi er siden blevet udsat for en meget stor indvandring i ly af diverse konventioner, som det nu bliver næste skridt at gøre op med.
Thi det, man nu er nået til med "flygtningelandsbyer" og enkelte stramninger, rækker som en skrædder i helvede.
Og lad mig til sidst - endnu engang - citere FN-generalsekretær Ban Ki-moons økonomiske rådgiver, Jeff Sachs: "Åbne grænser betyder mindre velfærd. Det er ikke et højrepopulistisk standpunkt; det er ren logik".
Med denne gigantiske folkevandring, som vi kun ser begyndelsen af, må jeg spørge mig selv: "Hvordan kan vi på nogen som helst "humanistisk" måde stoppe den?" Det er jeg bange for ikke er muligt. Med åbne grænserne vil vore samfund gå den langsomme, men sikre nedgang/undergang i møde. Vi kan ganske enkelt ikke absorbere eller integrere mennesker af så fremmed observans i forhold til os selv (religion, kultur, temperament, sædvaner) - og slet ikke i det omfang. Antallet er altafgørende.
Hvis danske (og især europæiske med de tyske i spidsen) politikere ikke nu læser skriften på væggen, da vil den nære fremtid kræve anderledes radikale løsninger.
Naturligvis skal mennesker i nød hjælpes. Men hvor og hvordan er det store spørgsmål. Én ting er dog ganske klart: Det lader sig ikke gøre ved at åbne dørene på vid gab for alle dem, der vil væk fra deres egne mislykkede samfund, hvad enten motiverne er politisk forfølgelse, krig, nød eller ønsket om et bedre liv. Menneskesmuglerne har kronede dage, fordi de bestemmer takten, som vore samfund har at danse efter.
Den dansk skal vi ikke danse længere.

Kim Øllgaard

Steffen Gliese.
Problemet med indvandringen er antallet og den kultur, indvandrerne kommer med. Vi har fået mange indvandrere fra Vietnam, som ikke har forårsaget problemer af det omfang, som vi er blevet påført med de imamer, som kommer herop og prædiker renlivet islam.
Vi har haft jøder i DK og Vesteuropa i århundreder, uden at de har forårsaget problemer i de samfund, de kom til.
Problemet er for mig at se islam. Hvis et politisk parti havde tilsvarende holdninger som de værste dele af koranen, ville ingen herhjemme ønske disse folk ind i landet.
Sålænge islam ikke kommer igennem en oplysningstid a la den europæiske, ser jeg ingen håb for integration.
Tænk på Salman Rushdie og Naser Khadar, som må leve under politibeskyttelse, fordi de har udfordret islam på koranens holdninger.

Per Torbensen, Niels Jacobs, Kaj Spangenberg, Peter Møllgaard og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Lad tvivlen komme den anklagede til gode

"Hvordan vælgerne på kort, og lang, sigt har tillid til dette, kan jeg jo ikke vide noget som helst om. Men det, jeg siger her, mener jeg. Og det mener jeg sådan set uagtet, hvordan vælgerkorpset måtte placere sine stemmer aktuelt." (Mette Frederiksen i ovenstående artikel)

Det er i sandhed nye toner. Jeg håber, de også står til troende, når der efter et valg skal dannes regering, hvor Socialdemokraterne i givet fald igen, igen og igen vil være afhængig af de Radikale. Når Socialdemokraterne som parti i årevis har siddet borgmestrenes fortvivlede nødskrig overhørig, så skyldes det ikke mindst, at nøglen til statsministeriet lå i lommen på de Radikale. De Radikale har været bedøvende ligeglade med, at Socialdemokraterne i fuldt dagslys gik op i limningen på 'udlændigespørgsmålet'. Jeg har tidligere en del gange givet udtryk for, at det faktisk passede de Radikale ganske godt. De har større empati for asylansøgere end for socialdemokrater.

Herværende tråds deltagere, der opfatter sig en del af venstrefløjen, bør spørge sig selv, om ikke Mette Frederiksen har en stærk pointe, når hun her fremfører, at hendes nye standpunkt ("Man har et standpunkt, til man tager et nyt", JOK) er båret af social indignation. Hun kan nemlig godt - i modsætning til mange på venstrefløjen - se, at en stigning i antallet af asylansøgere (hvoraf en del slet ikke er asylberettigede, men svære at 'hjemsende') vil føre til mærkbare forringelser for de mennesker i Danmark, der i forvejen er allersvagest. Sådan er de faktiske forhold.

torben - nielsen, Kaj Spangenberg, Kim Houmøller, Rasmus Knus og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Sider