Interview
Læsetid: 7 min.

Mette Frederiksen: For mange flygtninge og indvandrere truer den danske velfærd

’Ja, jeg har absolut ændret min holdning. og det står jeg fuldt ud ved,’ lyder det fra Mette Frederiksen, som alligevel mener, at det er Socialdemokraterne classic at sætte en grænse for, hvor mange flytninge og indvandrere, der kan komme til Danmark
Mette Frederiksens forsøg på at fremhæve kontinuiteten i Socialdemokraternes udlændingepolitik kan ikke skjule, at hun selv tidligere har været modstander af denne linje. Således langede hun kraftigt ud efter Karen Jespersens strammerkurs, da Mette Frederiksen var blevet valgt ind i Folketinget i 2001.

Jacob Ehrbahn

Indland
21. januar 2016

På Mette Frederiksens kontor på Christiansborg står et sort-hvidt fotografi af den tidligere socialdemokratiske statsminister Anker Jørgensen på gulvet i sin ramme og venter på at blive hængt op på væggen. Her hænger i forvejen fotografier af de andre forgængere Poul Nyrup Rasmussen, Jens Otto Krag og Hans Hedtoft.

»Er det ikke et sjovt billede af Anker,« spørger Mette Frederiksen med henvisning til, at den tidligere gymnast – modsat de tre andre – står på hænder på fotografiet.

Det er da også med Anker Jørgensen, Mette Frederiksen starter sin fremvisning af Socialdemokraternes udlændingepolitik anno 2016. Hvilket ikke skyldes, som nogen måske vil mene, at Mette Frederiksen og Socialdemokraternes historiske holdning til flygtninge og indvandrere i dag er vendt på hovedet. Men fordi Mette Frederiksen faktisk ser en rød tråd i Socialdemokraternes udlændingepolitik tilbage til netop Anker Jørgensen.

Læs også: ’Socialdemokraterne på Christiansborg må ranke ryggen’

Mette Frederiksen finder sin smartphone frem og læser op, hvad Anker Jørgensen sagde i 1987:

»Det er et problem med de mange flygtninge og indvandrere. Vi skal passe på ikke at blive overrendt, for der er grænser for, hvor mange flygtninge et lille land som Danmark kan tage. Jeg tror, det er godt at holde antallet på et relativt beskedent niveau.«

Anker Jørgensens citat er et, Mette Frederiksen tager med rundt, når hun er ude til politiske møder. Fordi citatet både rummer, hvad hun mener er den socialdemokratiske »balance« i udlændingepolitikken. Og fordi de færreste vil forbinde det med Anker Jørgensen og den periode i Socialdemokraternes historie, som mange ellers forbinder med udlændingeloven fra 1983, der fik prædikatet verdens mest liberale af sin slags.

»Citatet fortæller, at der allerede i 1980’erne var forskellige holdninger og strømninger i Socialdemokraterne, og de uenigheder har forfulgt os igennem rigtig mange år,« siger Mette Frederiksen og fortsætter: »Og det indrammer, hvad der både er udfordringen og resultatet. Men jeg er helt bekendt med, at Anker også blev nedstemt i 80’erne af ledende socialdemokrater, og at de forsøg, der blev gjort på at stramme op, faktisk blev underkendt internt i Socialdemokraterne. Jeg tror nok, at man med historiske briller må sige, at rejsen derhen til, hvor vi så er i dag, den har været meget lang.«

Sass-lejre

Få timer inden interviewet har Mette Frederiksen, efter Folketingets spørgetime, for første gang kommenteret gruppeformand Henrik Sass Larsens forslag om at lukke Europas ydre grænser, oprette asyllejre i nærområderne, hvor alle flygtninge kan samles og derfra lade dem søge asyl i stedet for at rejse til Danmark og gøre det.

Da Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i 2014 foreslog noget lignende, beskrev Socialdemokraternes daværende integrationsordfører, Mette Reismann, forslaget som »helt ude i hampen«. Ingen af landene i nærområderne havde selvfølgelig lyst til at lægge hus til endnu flere flygtninge og flygtningelejre. Men nu fortæller partiformanden journalisterne, at det er nødvendigt at »tænke nyt« på grund af den måde, tingene udvikler sig på.

En anden nyhed denne dag er, at Socialdemokraterne går sammen med Dansk Folkeparti og De Konservative om at pålægge regeringen at præsentere et »beslutningsgrundlag« for oprettelsen af statslige flygtningelandsbyer herhjemme.

Tilbage i formandskontoret på 2. sal på Christiansborg understreger Mette Frederiksen imidlertid, at mennesker stadig skal have beskyttelse, når de er på flugt. Men der er ikke længere nødvendigvis nogen »højere retfærdighed« i, hvem der får denne beskyttelse.

»I dag er det dem, der kan klare rejsen og skaffe pengene til den, som kommer til Europa, hvilket betyder, at mange af de allersvageste flygtninge efterlades tilbage i flygtningelejre, hvis kvalitet og standard ikke alle steder kan forsvares. Derfor er vi havnet i den ulykkelige situation, at vi strammer op land for land – opstramninger som jeg bakker op om! – vel vidende, at det ikke er løsningen på det egentlige problem, nemlig at mennesker overhovedet sendes på flugt. Vi skal have skabt stabilitet i Mellemøsten og give den hjælp til nærområderne, der skal til for at færre mennesker sendes på flugt.«

Alligevel forudser Mette Frederiksen, at det nuværende pres på Europas og dermed også Danmarks grænser er kommet for at blive. Der er nemlig ikke kun tale om en flygtninge- men også en immigrantkrise, hvor millioner af fortrinsvis unge mænd fra Afrika og Mellemøsten søger mod en bedre tilværelse i Europa.

Den danske model

For den socialdemokratiske formand truer de mange flygtninge og indvandrere imidlertid i særlig grad den danske velfærdsmodel, fordi alle har adgang til velfærden.

»Betingelsen for denne unikke samfundsmodel er imidlertid, at der er flere, som bidrager end som modtager. Det balancerer vi ikke engang i dag – hvor for mange står uden for et aktivt arbejdsliv – hvis vi skal oprette et velfærdssamfund af den nuværende høje kvalitet. Hvis du så kombinerer det med regeringens minusvækst og de mange nyankomne flygtninge, hvoraf en del forhåbentlig kommer i arbejde – men hvor vi ved, at det er svært at få alle i arbejde – så er der simpelthen for stor en udfrodring rent finansielt. Den anden del er, at det nordiske velfærdssamfund også bygger på en høj grad af tillid og samhørighed samt at vi kan tale med og kender hinanden. Der må man være ærlig og sige, at en stor tilgang af udlændinge mange steder har resulteret i parallelsamfund. Det var det, Anker allerede sagde i 1987: Betingelsen for at vi har et samfund af den kaliber, som vi har vænnet os til at have i Danmark – og Socialdemokraterne har kæmpet for – kræver at man har styr på, hvor mange der kommer hertil.«

Mettes forvandling

Mette Frederiksens forsøg på at fremhæve kontinuiteten i Socialdemokraternes udlændingepolitik kan dog ikke skjule, at hun selv tidligere har været modstander af denne linje.

Ikke siden Anders Fogh Rasmussens forvandling fra hulemand til julemand i den økonomiske politik – for at bruge Mogens Lykketoft formulering – har en nytiltrådt partiformand ændret så afgørende holdning i et så afgørende politisk spørgsmål. I udlændingepolitikken har Mette Frederiksen omfavnet Lars Løkke Rasmussen så hårdt, at han må have været bange for at brække et ribben.

Den senere socialdemokratiske formand blev først landskendt som hende, der krævede et opgør med Karen Jespersens linje.

»Partifæller langer ud efter Karen,« stod der på forsiden af BT to dage efter folketingsvalget i 2001. En af dem var et da nyvalgt 24-årigt folketingsmedlem fra Ballerup ved navn Mette Frederiksen.

»Vi undgår ikke et opgør om udlændingepolitik, og det er ikke Karen Jespersen, der skal være krumtappen i vores holdninger til integration. Der skal andre toner til og mere fokus på uddannelse til nydanskerne,« forklarede Mette Frederiksen om den da afgående socialdemokratiske indenrigsministers udlændingepolitik.

Ifølge Mette Frederiksen var den stramme kurs og målsætningen om at gøre flygtninge og indvandrere mest danske hurtigst muligt nytteløs og blokerede blot for løsninger.

»Hver gang vi træder et skridt til højre, er der andre, der tager to. Vi kan ikke vinde slagsmålet,« lød konklusionen.

Mette Frederiksen sagde nu ikke så meget, da Socialdemokraterne efterfølgende under Mogens Lykketoft begyndte at dreje udlændingepolitikken til højre, i Karen Jespersens retning, men forsvarede denne drejning med henvisning til, at hun var del af et hold. Og i dag erkender Mette Frederiksen gerne, at hun tog fejl dengang.

»Ja, jeg har absolut ændret min holdning. og det står jeg fuldtud ved.«

Et holdningsskifte Mette Frederiksen forklarer med flere forhold. Dels at det at være opstillet, og valgt, på den københavnske vestegn har fået hendes øjne op for hverdagsproblemerne med at integrere flygtninge og indvandrere. Og dels erfaringerne som først beskæftigelses- og senere justitsminister i SRSF og SR-regeringen. Her oplevede Mette Frederiksen, hvordan udlændinge fylder i både arbejdsløsheds- og kriminalstatistikkerne.

»Arbejderbevægelsens parole har altid været: Gør din pligt og kræv din ret – men i den rækkefølge. Hvilket præcist er forudsætningen for, at integrationen kan lykkes. Når du kommer til Danmark, må du gøre din pligt – og først derefter kan du kræve din ret. Men det har jo været vendt om, og vi må være ærlige og sige, at rigtig mange mennesker er blevet modtaget med rettigheder men uden nogen pligter. Hvilket har haft nogle enorme konsekvenser for vort samfund. Ikke bare samfundsøkonomisk, men også kulturelt og værdimæssigt.«

– Den gang advarede du om, at hver gang Socialdemokraterne trådte et skridt til højre, ville der være andre, der tog to. Er det stadig tilfældet?

»Det, jeg siger, er ikke højreorienteret. For mig er det ikke højreorienteret, men kernesocialdemokratisk. Der er masser med minoritetsbaggrund som klarer sig godt; går på arbejde, betaler skat, og hvis børn læser videre. Men det, at du i nogle dele af Danmark har ekstremt udsatte boligområder, hvor der virkelig er store sociale problemer, er da ... Drivkraften i mit politiske arbejde er jo at bekæmpe social uretfærdighed, og der er bare nogle massive problemer, som knytter sig til minoritetsmiljøerne – eller i hvert fald dele af dem – som det er en kernesocialdemokratisk opgave at håndtere. Men jeg tror ikke på, at vi kan håndtere den opgave, hvis der kommer for mange til Danmark. Så tror jeg ikke på, at vi kan få alle i arbejde, at vi kan bryde den negative sociale arv, og at vi kan vinde over mørkemændene i moskeerne.«

– Så lader vi være med at kalde politikken for højre- eller venstreorienteret, men for strammere eller slappere. Frygter du så ikke stadig, at hver gang Socialdemokraterne foreslår en stramning, da vil Dansk Folkeparti foreslå to?

»Jeg forholder mig ikke så meget til, hvad Dansk Folkeparti gør. Forudsætningen for at man overhovedet kan komme i dialog med nogle vælgere er, at man ærlig og oprigtigt ikke blot fremlægger sin samfundsanalyse – og de tilhørende dilemmaer – men også konkrete løsningsforslag. Det er sådan set det, jeg gør på udlændingeområdet. Hvordan vælgerne på kort, og lang, sigt har tillid til dette, kan jeg jo ikke vide noget som helst om. Men det, jeg siger her, mener jeg. Og det mener jeg sådan set uagtet, hvordan vælgerkorpset måtte placere sine stemmer aktuelt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ole Vagn Christensen

Har 'den danske model' en fremtid?
- et nyt svar til Arestrup (og Preisler)
Michail jeg ved det er ikke mig du har spurgt men den danske model er meget simpel den bygger på at arbejdsmarkedets selv håndterer løn og arbejdsforhold. Så danskerne kan have den universale model.
Når parterne ikke kan finde løsninger herpå har det været nødvendigt at staten har måttet lovgive om løn og arbejdsforhold. I de fleste tilfælde har det været at videreføre de hidtil aftalte løn og arbejdsforhold.
Jeg er ikke i tvivl om at kan man og vil man håndtere nutiden ud fra disse principper, har frremtiden en plads i den danske model.
Alle de teoretiske skrivebordsteorier man kan som du beskriver har intet med principperne at gøre for den danske model, men kan på forskelligvis have haft betydning i nutiden for den danske model, men ikke nogen af dem har som princip at klarlægge løn og arbejdsforhold og de universale værdier der hermed er grundlag for at sikre den danske model med.
Karl Marx Kapital er en nyttig bog ligesom biblen er men den må aldrig betragtes som en facitliste eller at udtrykke i den er kun de rigtige løsninger på nutiden. Det at tænke på nutiden på den måde er at sabotere fremtiden. Var det ikke det de prøvede i sovjetunionen, hvorfor regimet når det ikke tænkte på at løse nutidens problemer blev hængende i fortiden og lod fremtiden gå til grunde.
EUs ydre grænse blev skabt ud fra tryghed for alle de lande som ikke udgør EUs ydre grænser.
Men at skabe tryghed uden at have fremtiden for øje me hvad det vil få af konsekvenser er at sætte EUs stabliserende forudsætninger over styr da EU derved udsætter sig selv for sammenbrud helt eller delvis. Når jeg skriver delvis er det fordi skulle der ske sammenbrud, fordi der ikke kan findes fodslag inden for EU i de næste to måneder at de seks oprindelige lande i kul og stålunionen så laver deres egen EU.

Mihail Larsen

Ole Vagn Christensen

Lad mig først korrigere dit indtryk af, at jeg kritikløst overtager Marx. Tværtimod har jeg jo i mit indlæg ovenfor argumenteret for, at der faktisk er muligheder for at undgå en deterministisk fremskrivning af kapitalens logik - ved at styrke politikken. Så dét der med fortid, nutid og fremtid er - i al fald i denne kontekst - misforstået.

'Den danske model' kan - som jeg også har skrevet - teoretisk fortsætte uændret. Men det bliver i et stadigt forøget gab i forhold til den internationale økonomi, som vi indtil er blevet stadig mere integreret i - og som er en forudsætning for vores øgede velstand. Hvis vi ikke kunne handle til konkurrencedygtige priser med udlandet, så kan vi lege 'dansk model' alt dét vil vil, men det bliver så en model til fordeling af fattigdom.

Den danske model hviler på en republikansk grundværdi (det almene vel). Skal vi redde den, så må vi slå os sammen med andre, der deler denne værdi. Og det er i virkelighedens (og historiens) verden de øvrige europæiske lande. Hvis samarbejdet skal være solidt og solidarisk, må det ikke kunne væltes af forbigående kriser eller nationalegoistiske interesser. Derfor må samarbejdet forankres i nogle stærke institutioner (i stedet for i spredte og løse aftaler mellem stater), og her er EU eneste realistiske kandidat. At det skal reformeres og gøres mere demokratisk (bl.a. gennem en styrkelse af parlamentet), er selvklart.

Min påstand er derfor, at hvis man vil bevare 'den danske model i en eller anden form, så skal man støtte, styrke og reformere EU. Ellers bliver modellen skyllet ud med det angelsaksisk-liberalistiske badevand.

Manglende seriøsitet florerer
Gode gamle Marx har, så vidt det kan konstateres, aldrig udtalt sig om folkevandringer og rent teoretisk set dem som en trussel mod et moderne velfærdssamfund, hvordan kunne han også det, og at netop EU af alle, som gang på gang viser, at monstret er en direkte trussel mod velfærdssamfundet, hvor danske ministre skal ned og stå skoleret for ikke folkevalgte kommissærer, skulle være en del af løsningen på det danske samfunds aktuelle alvorlige problemer med udsigten til en alvorlig forværring, må karakteriseres som værende endog dybt useriøst …

Grethe Preisler

@Mihail Larsen,

Beklager Mihail, du mener det utvivlsomt godt, men"den europäiske politiske offentlighed" findes ikke uden for 'de europäiske økonomiske og akademiske eliters eksklusive dabatfora'.

Almindelige skattepligtige lønslaver i EU og Schengen-landene har ikke noget fælles sprog at debattere med hinanden på hen over de sløjfede nationalgränser i det udvidede Europæiske Fællesskab med 'fri bevægelighed' for varer, tjenesteydelser og billig arbejdskraft, som frit kan underbyde og udkonkurrere hinanden på den 'globale neoliberale arbejdsgiveroverklasses' præmisser.

De sprogbarrierer er det for sent at overvinde nu, hvis det skal blive til noget med den europæiske økonomiske underklasses solidariske kamp mod deres udbyttere inden udbruddet af den næste pan-europæiske borgerkrig a den, der er gået over i historien som WW II.

Hvor mange nationalsprog er der i grunden i det nuværende Schengen-område - og hvor mange'' funktionelle analfabeter' uden højere uddannelse i nationaløkonomi, filosofi, jura og historie etc?

p.s. undskyld hvis ortografien ser lidt underlig ud - min gamle harddisk er lige stået af, og jeg betjener mig indtil videre af en lånt laptop af af ældre dato med et anderledes tastastatur end det, jeg har vænnet til at at skrive på.

Ole Vagn Christensen

Michal godt vi er enige om at Kapitalen som er skrevet af Marx, at den er på linie med biblen koranen og de jødiske dokumenter.
Men kan ikke forstå du ikke erkender den danske som den nordiske model består af et samfund som hviler på to bautastene, en som er bygget op om aftaler og en som er bygget på lovgivning.
Alt handler selvfølgelig om at når samfundet hviler på de to stene. Så betyder det at det der kommer ud som resultatet er bestemt i et demokrati af den politiske evne eller vilje om det der kommer ud til fordeling, hvordan det kan på virke fordelingspolitikken. Jeg ved ikke om jeg vil kunne sige at en sådan model hviler på en republikansk model som du skriver jeg mener snarer at modellen er en socialdemokratisk model. Som sikrer at vi har et socialt demokrati.
Når det drejer sig om at styrke EU er vi helt enige men jeg forstår godt EU skaber forhindringer for sig selv når de vedtager direktiver som giver vandrende borgere i EU hvor der findes 3 modeller en som giver universale rettigheder, en kontinental model hvor meget er overdraget til arbejdsmarkedet og så er der modellen hvor det er dit eget problem som du selv må løse. Børnepengene er her et godt eksempel. I Rumænien findes begrebet ikke, men det gør det i Danmark som en ret for et barn. Tager en Rumæner arbejde i Danmark har rumæneren ret til at hans børn selv om de bor i Rumænien at få danske børnepenge tilsendt hans børn i Rumænien. Hvilket betyder at Rumæneren vil gøre alt for at få arbejde i Danmark, når han ved at ved at tage arbejde i Danmark kan han få formuer tilsendt i form af danske børnepenge.
Et sådan system er et sygt system at direktivet ikke har taget hensyn til at vi har tre systemer i Europa.
Det her gør at det er let at sige det er EU's skyld.
Tag den ydre grænse som har været godt for os alle og har givet os tryghed. Men ikke har sikret at kunne håndtere flygtningene der kommer til EU's ydregrænse fordi vi ikke har opbygget et fælles ansvarlig ydre grænse men overladt det til landene som består af EU's ydre grænse. Den slags handlinger styrker ikke EU forståelsen snarer at de forsømmelser er EU's skyld.
Jan skriver Manglende seriøsitet florerer
Ja det gør det hvis man ikke vil tage Marx alvorlig og erkende at med ham er det som med biblen, koranen og de jødiske skrifter noget forskellige mennesker opfatter som noget de mener de skal leve efter.

Peter Nielsen

Britta Hansen, jeg har boet i Tyskland og har et meget stort netværk i landet stadigvæk. Men lad mig høre regnesrykket simpelt for dig.
Hvis der blandt alm hvide og vestlige tyskere er 10 procent arbejdsløse og blandt indvandrere fra Mellemøsten og Afrika 20 procent arbejdsløse, så er det er tab. De koster og de bidrager i mindre grad end resten af befolkningen.
Jeg vil ikke betale for at Sulaima og Ibrahim kan komme hertil uden at der bliver stillet lige så hårde krav til dem som alle andre. I UK vil man give 2,5 år til at lade sig integrere det er rimeligt, og dernæst kan man risikere deportation. Indtil videre drøftes dette kun, men ikke fest i mindre så er det ganske rimeligt.
Alt andet er blankochecks som kun venstrefløjen kan se fornuft i.
Stadig har ikke en eneste kunne oplyse mig om hvilke berigelser vi kan vente os af disse indvandrere, såfremt der er nogen det kan, så vær venligst konkret i stedet for at lire et indlært mantra af.

Mihail Larsen

@ Grethe Preisler

Jeg kan forstå, at nogle har opgivet ævret. I stedet for at tage kampen op dér, hvor den foregår - nemlig regionalt og globalt - så sidder man nationalt og venter på at blive kørt over.

Hvis man gerne vil undgå en ny europæisk borgerkrig, så er løsningen ikke at lukke sig nationalt om sig selv (med den åbenbare risiko, at dét gør de andre så også), men at finde fælles løsninger på fælles problemer.

Hvis det nationale sprog og den nationale historie udgør en hemsko for en bred, demokratisk offentlighed, så kan man jo iværksætte et oplysningsprojekt, der satser på flersproglig kompetence (som allerede findes i lande med blandede sproggrupper) og en regional historieforståelse (ved siden af den nationale, der godt kan trænge til nogle korrektioner og afmytologiseringer).

Men det er klart, at en sådan regional selvbesindelse (der er kompliceret nok i forvejen) vil blive vanskeliggjort yderligere, hvis de europæiske lande samtidig skal absorbere store befolkningsgrupper uden et historisk, kulturelt og sprogligt tilhørsforhold til Europa.

Ole Vagn Christensen

Peter hvad er det for et sprogbrug du bruger overfor Britta.
Har Danmark et ansvar over for det kaos der er i Mellemøsten ja eller nej.
Nyere fortalte mig i 70 erne da han var blevet Tanzanias præsident at han ikke var imponeret i at vi kunne rejse til Afrika som en faglig delegation, når vi var blevet rige var det fordi vi havde hentet alle værdierne ud af Afrika. Men hvis ikke vi ville være med til at opbygge Afrika så de kunne mætte alle mund, ja så ville vi opleve folkevandringer han kaldt at så ville vi opleve et gummistøvle rejsning. Genrejste vi Afrika Peter svar ja eller nej. Fortsatte vi ikke udsugningen af Afrikas værdier.

Mihail Larsen

Nej, Kapitalen er ikke et religiøst skrift

Ole Vagn Christensen. Det var dog en mærkelig slutning, du kommer til efter at have læst mit indlæg. Der er forskel på videnskab og religion, og derfor også på de metoder, der anvendes på at kritisere dem. Det er en fuldkommen afsporing af debatten at 'sætte dem på linie'. At falcificere eller modificere en videnskabelig teori er noget ganske andet end at kritisere religiøse dogmer.

Dernæst: Du har ganske åbenbart ikke forstået, hvad jeg mener med 'republikansk' - selv om jeg har udbredt mig om det i indtil flere indlæg. 'Republikansk' kommer fra latin 'res publica', der betyder 'de fælles anliggender'. Derfor interesserer republikanere sig for 'det almene vel' og altså fællesskabets interesser. Som sådan er socialdemokratiet en variant af 'republikanismen'.

M.h.t. EU så findes der mange paradokser og indbyrdes uoverensstemmelser, der har deres rødder en forskellig, national tradition og historie. For så vidt disse forskelle vedrører det, man kunne kalde 'folklore' - altså en national kultur og identitet - så anerkender EU eksistensen af disse. Men hvis det drejer sig om forskelle, der har betydning for tilvejebringelsen af et fælles, indre marked, så arbejder EU henimod en 'harmonisering'. Hen ad vejen kan det godt give sig udslag i eksempler som det, du nævner med Rumænien, men det vil - antages det fra EUs side - med tiden jævne sig, når levefoden i de nye, østeeuropæiske lande kommer på højde med de øvrige EU landes. Der er altså tale om overgangsproblemer.

Klassekamp anno 2016
Hvis man ønsker at bevare det danske velfærdssamfund, og det ser Mette Frederiksen ud til at ville, hjulpet af gode venner, så må hun kæmpe på mindst tre fronter: det totalitære neoliberale EU, den grænseløse folkevandring og indenlandske højrefløjspolitikere, og her er der vist ingen grund til at nævne partinavne, men ingen burde mere være i tvivl, selvom nogle af dem taler med flere tunger og bedrager endda deres egne vælgere …

Grethe Preisler

Sjovt du siger det, Mihail Larsen,

Mens jeg ventede på, at min skytsengel kom med den lånte laptop, jeg p.t. betjener mig af, så jeg et afsnit af en amerikansk tv-serie om kapitalismens undergørende virkninger på DR-k.

Det omhandlede bl.a. 'tulipanfeberen' på børsen i oplysningstidens Amsterdam, som afstedkom de samme undere i global målestok, som dem vi igen-iger har prästeret her i''den frie vestlige verden,' siden før Berlinmurens fald og sejren over 'Ondskabens Imperium' v.hj.a. økonomiske subsidier a la Marchall-hjælp til den ene halvdel af 'det ariske 'overmenneskes' sønderskudte babelstårne i det, der engang var digternes og tænkernes Tyskland.

Britta Hansen

Peter Nielsen,

Meget spændende beretning om dit personlige liv.

Hvad angår regnestykker, så sætter jeg dog min lid til Center for Europæisk Økonomisk Forskning (ZEW). Og det regnestykke, ZEW har foretaget for Tyskland fortæller, at mennesker, der lever i Tyskland uden at være i besiddelse af et tysk pas summa summarum har givet et overskud på 22 milliarder Euro i 2012.

Henvend dig venligst til ZEW (eller bare læs artiklen i focus), hvis du ønsker flere oplysninger. Tak.

Touhami Bennour

Ole Vagn Christensen.16.53
Det må være en grænse for fortielse. Først du spørge Britta Hansen om noget der angår MellemØsten, så bagefter nævnte du Tanzanias president fortælle on kolonialister tyvetogter I Afrika. Det er ren amalgam, sammenblanding af æble og pære. For at historie skal være troværdig, fortæl os vornår var der flygningstrøm fra Mellemøsten? vi begynder med WW2 de flygtninger fra den tid er fra Europa selv, efter krigen WW2 var korea krig. efter kom Vietnam krig og bådflygtninge, efter var flygtninge fra Bosnienhezogovina, vi er nu sidst I 90erner. Så kom for forste gang I historier siden korstogene, En krig kreeret af USA med England og Danmark, som har smadret Irak I Stykker og nedgjort Statens Irak, der har forudsaget millioner flytninge fra Irak til Syrien, ja til Syrien, somhar destabiliseret landet. Så kom det arabiske forår, som Syrien også deltog I for at vælte Assad, Syriens borgerkrig er det krig som er fyld ud med usandheder. Vesten ved udmærket at Rusland er I Syrien og er bange for verdenskrig, så tillod Rusland at hærge I landet I hob at de bliver træt. Rusland fortsætter med at bombe I Syrien med risiko for at de civile bliver ramt at de såkaldte collaterale bombninger(bombning ved fejl) alt det her vesten ved de og er ligeglad med Syrere der flygter de bombninger fra Putin. Det er sandheden om hvad skete I Mellemøsten. Selv I algeriet krig var der ikke flygtningstrøm noget steder,Irak og Syrien og offer for en Internationale politik som har som mål at forsvare bl. olie interesser. Jeg kan ikke se at det har været flygtningstrøm fra Mellem østen. Hvis du tror du kan gemme sandheden om var det skete I 2003 til nu I mellem østen du tage fejl. Folk ved udmærket var det skete I al den tid.

Touhami Bennour

Min kommentar ovenpå reelt også henvender sig til Peter Nielsen I realitet. Men Ole Vagn Christensen er han skyld I den confusion han begår ved at blande Afrikas koloniuretfærdigheder med en aggressions krig I Irak. De er to forskellige historie.

Overgangsalder
Der er altså tale om overgangsproblemer. - siges der ovenfor af en fremtrædende EU-aficionado på speed – så fat mod, det hele er kun en overgang – men den tager mindst 50 år, hvis EU da når så langt på sin skrumplede vej til ruin …
Dén dér med, at livet kun er en overgang, sagde præsterne også på Holbergs tid – bare vent til I (snart) kommer i himlen, for så er alle fortrædelighederne slut og Jeppe kan blive ædru igen ...

Niels Duus Nielsen, Per Torbensen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

Nej, Kapitalen er ikke et religiøst skrift siger Mihail.
Jeg siger jo den er, jeg ser flere ligheder når jeg læser om den religiøse debat der var herhjemme i begyndelsen af det 19 århundrede. Dengang troede de også at de kunne bruge biblen videnskabeligt.
Jo jeg har forstået din påstand om den Nordiske model bygger på din republikanske model.
Den danske model, skulle være lig med det almene vel.
Jeg mener at den danske model som blev skabt af Stauning gjorde op med at det dengang almene samfunds opfattelse af socialpolitik som almisser. Ved at fastslå at det kommende samfund skulle bygge på at få Danmark i gang ved at skabe landbrugsreformer og en socialreform hvorefter han udtrykte ordene Venstre skabte det politiske demokrati men socialdemokraterne skabte det sociale demokrati i dag kalder vi det velfærdssamfundet.
Angående at du finder det fornuftigt at blande de tre systemer der er i europa og som gør at EU mister mere og mere tag i Europas befolkning må stå for din egen regning. Fordi det ordnes når østeuropå kommer på højde med øvrige lande. Ja det kan godt være men i mellemtiden er alle de øvrige ting gået tabt i EU som du nævner fordi EU ikke håndterer nutidens problemer med henblik på fremtiden. Men at EU's problemer kun er overgangsproblemer. Jeg har svært ved at se at 20.000 flygtninge i Danmark er et stort problem for Danmark, jeg har også svært ved at se at 3 millioner flygtninge er et problem for Europa. Men derimod har jeg let ved at se at står man ikke sammen om at finde løsninger for de 20.000 i Danmark og de 3 millioner i EU, fordi det er bekvemt at bruge dem som en fjende i de hjemlige politiske debatter for ikke at miste taget i den frygt og angst der er opbygget i de europæiske befolkninger over for de urimelige fordelingspolitiske handlinger der foregår hvor de rige skal gøres rigere på de fattiges bekostning så er det let at bruge flygtningen som alibi for at det er deres skyld de rige bliver rigere og de fattige bliver fattigere.
Hvilket var situationen med Helles og Bjarne Corridons politik viser de seneste opgørelser og jeg mener ikke billedet er forandret med den nye regering. Mette spillede i øvrigt en af hovedrollerne i retorikken dengang Helle og Bjarne regerede.

Ole Vagn Christensen

Jan
Jeg har intet ønske om at fortie noget jeg har blot talt om og det mener jeg er rigtigt at de store flygtninge strømme kommer fra Irak, Syrien og Iran og ned lande betegner jeg som mellemøstlige lande, men vi ved også at en stor del kommer fra det Afrikanske kontinent.
Flygtningestrømme fra Irak og Syrien og flere lande har vi været medvirkende til er blevet skabt. I Afrika tillod jeg mig at bruge Nyeres ord at efter vi havde udsuget dem for værdier, og i hans tilfælde havde gjort med plastik sissal overflødig. Og dermed gjort eksistensgrundlaget ringere for befolkningen så betød det at flygtningestrømmen ville swætte sig i gang hvis ikke vesten var sit ansvar bevist over for Afrika og støttede dem i opbygningen af deres land.
Det her blev sagt i 1970erne og hvad ser vi i 2015.
Angående dine historiske udlægninger behøver du ikke at gå længere tilbage end i slutningen af det 18 århundrede og begyndelsen af det 19 århundrede hvor der var store flygtningestrømme fra Vesteuropa herunder Danmark til USA og Canada. Fordi der ikke var mad nok til at de kunne eksistere. Det var det samme billede Nyere gav mig og den faglige delegation som besøgte ham i Afrika. At Afrika ikke kunne brødføde sin befolkning uden støtte fra Vesteuropa som i kolonitiden havde brug for Afrika men med egne midler plastic i stedet for bl.a Sisal ikke mere havde brug for sine kolonier. Men at de tidligere kolonier havde brug for vesten i opbygningen af deres lande for at kunne brødføde befolkningen. Hvis ikke det skete så ville vi få flygtningestrømme fra Afrika i tal vi aldrig havde drømt om.

Hans Jørn Storgaard Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

Touhami
Mit indlæg før jeg skrev til Jan var nu mest en kommentar til dit indlæg.

Steffen Gliese

I modsætningen til disse eskatologiske fremskrivninger af velfærdsstaten, så er der snarere tale om, at den bliver den eneste model, der har en fremtid i verden.

Ole Vagn Christensen

Steffen hvor er vi enige se blot på hvad de diskuterer verdens ledere politisk som økonomisk i Davos.
ER det ikke den skævhed i fordelingspolitikken hvor flere er blevet fattige og færre er blevet rigtige rige det mener jeg at have læst og at de udtrykker at det der her sker er en trussel mod vores verdens stabilitets opretholdelse.
Hvorfor der må skabes flere velfærdssamfund ud fra den Nordiske Model.
Hvor parterne på arbejdsmarkedet aftaler i gensidig forståelse løn og arbejdsforhold og lovgivningen sørger for at overflødig arbejdskraft er sikret et rimeligt eksistensgrundlag så parterne kan effektivisere og omstille bruge robotter i produktionen fordi ingen lider nød med de aftalte spilleregler.

Peter Nielsen

Så skal du læse ZEWs oplysninger korrekt. De taler om hvad der er bidraget med men i ligningen mangler udgifterne. Gns koster en indvandrer 1800 EUR mere end de bidrager med, dette er før den indvandring vi ser i dag. Derudover er ca. 23 pct. Af dem der kommer nu i besiddelse af en uddannelse der rækker længere end folkeskole. Ydermere skal du regne sociale omkostninger i alle afskygninger med. I tysklan er der dog ikke en konkluderende statistik der viser at der er økonomisk gevinst ved den massive indvandring. Tyskerne tog eksempelvis og ændrede reglerne for statsborgerskab og ophold i 90erne pga massiv indvandring fra sovjetlande og Jugoslavien.
Dette også i erkendelse af at indvandring der er så massiv ikke lader sig absorbere og slet ikke give nogen samfundsmæssig gevinst.
Nu kan diskutere om det skal gøres op i penge alt sammen, men det ender vi med når dagen går på hæld. Husk også på at ca. Halvdelen der kommer nu er økonomiske flygtninge.

Touhami Bennour

Ole V. Christensen
Indil nu så var det kun ødvendig for at flygte ud af lande og langere end nabo lande, når livsstilen er truet, for ex. I Iran hvor omvæltningen var radikal, fra verslig til extreme religiøst. Denne kunne ikke have foregået I et arabisk land, og slet ikke i et land som Egypte og Tunesien, hvor næsten halv delen af befolkning har et modernistisk livstil, og er umuligt at ændre, og derfor var ikke nogen fare for Egypten, hvis broderskabet tog magten. Det samme gælder for Tunesien. Omvendt kunne Algeriet ikke have undgået den situation, men det gik også anderledes der. Konsekvensen er der ikke risiko for masse udvandring I de arabiske lande, heller ikke I Irak eller Syrien generelt. Det der kan nødvendigvis tvinge folk til at udvandre når deres liv er i fare, som massiv bombning og specielt af fremmed styrker, for disse stryrker har ikke noget I knibe når de bomber, de er ligeglade, de kender jo ikke nogen der. Altså generelt er kun når livet er I fare kommer udvandring på tale, og derfor vil de aller fleste ikke udvandre af økonomiske grunde. Årsagen er I princippet "livsstilen"(biograf, teater, restaurant besøg med vennekreds, holde fester etc..) det har jeg også lagt mærke til I de seneste begivenheder I det "arabiske forår". De arabiske lande er der ikke noget problem for landbrugsprodukter, de var jo dem der bgyndte landbruget I verden, og sult er ukendt begreb ifølge mig. Men det betyder ikke at der er velstand der. Det er noget andet. De oppositions leder har altid valgt exil i udlandet fordi deres liv er i fare. Men befolkning kan godt tilpasses omstændighederne uden problemer.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Ole Vagn Christensen: Tak for din beskrivelse af problemet med de 200.000 tyske flygtninge.

Men så skriver du senere: "Når jeg ser på fotografiets baggrund der er på billedet af Mette kan jeg overhovedet ikke se at der er noget i Mettes politik, der minder om det Hedtoft og Jens Otto Kragh stod for."

Det er sørme længe siden, især den med Hedtoft. Med lad gå, Krag var og forbliver min yndlingspolitiker, og der går en lige linie fra ham via Nyrup til Thorning og nu Mette.

Men jeg er også født i Randers :-)
Min fætter Søren overtog Krags kreds i 1972 og var i 1979 med til at få Efterlønnen igennem - og tro mig, Mette vil forsvare denne ordning - og andre - hvis ellers der kunne etableres et flertal.

Hun har dog kun 25% af vælgerne bag sig - hvor Krag og Hedtoft havde omkring 40% - kun Anker oplevede de 25% i 1973 på grund af Erhard og Glistrup.
Så der skal samarbejdes over midten for at opnå resultater.

Eller vil du som Auken lægge armene over kors og blive siddende på oppositionsbænkene uden indflydelse?

Ole Vagn Christensen

Hans Jørgen ingen har haft mere med Søren at gøre end jeg har.
Kan ikke se at Mettes politik har nogen lighed med det Søren stod for.
Søren vidste bedre end de fleste hvordan et socialdemokratisk ledet regeringsparti skulle fungere.
Angående socialdemokratisk tilslutning efter Glistrup og Erhard. Er det rigtigt at den fik Anker, Søren og Svend Auken rettet op på.
Men at du vil sige at Mette lever op til Hedtoft og Jens Otto Kragh tror jeg søren hvor han end er gerne vil have sig frabedt du tager ham til indtægt for. Det var ikke det jeg oplevede da jeg lærte ham at kende når han kom rundt til kredsorganisationernes studie kredse hvor han mange gange var i Thisted og det var slet ikke det jeg oplevede da vi sammen skrev vores resultater i valghåndbogen. Vi lagde ikke hænderne over kors på noget tidspunkt det gjorde Svend eller ikke, sådan oplevede vi ham ikke han fik formandsopgaven i en svær tid. I en periode hvor Anker havde givet op og banet vejen for Slytter og de radikale m. fl. Som han håndterede på bedste vis.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Sådan ser vi jo så forskelligt på det, Ole Vagn Christensen.
Intet ondt i det. Tiden går og mange tidligere S-ministre fortæller samme historie, som du gør her.
Det glæder mig, at du husker Søren - han døde alt for ung.

Så jeg varetager ikke Sørens meninger, men oplever situationen fra en helt anden vinkel - som faktisk startede, hvor du slutter - med formandsopgøret. Her var jeg ikke et øjeblik i tvivl - Svend Auken var en helt forfærdelig dårlig leder - altså til det rent administrative, ledelsesmæssige. Politisk fik han succes med et fortræffeligt valg, men .. han havde glemt at tage en vis person i ed - og så røg han ud i denne magtkamp med Nyrup.

Men lad det nu ligge en stund - for jeg vil blot hævde, at medlemmer af S har bestemt temmelig meget, hvad angår vore ledere. Nyrup forstod ikke at trække sig, derfor fik vi et vacuum, indtil Thorning dukkede op og forandrede partiet. Og Mette er et produkt af denne tid og de kampe, der blev ført for at nå regeringsmagten - igen med et rimelig godt forhold til de Radikale.

Idet jeg ikke forstår din sidste sætning ... Som han håndterede på bedste vis - er det Anker du mener regerede fornuftigt - for i så fald: Hvorfor gik han så frivilligt af? Der var det ene økonomiske problem efter det andet efter økonomen Krag - alle vidste, at Anker ikke var nogen økonom, og jeg har selv i dag svært ved at rose hans finansministre.

Sammenlign så med Lykketoft og Corydon - og Sass Larsen, der formentlig bliver Mettes finansminister, når/hvis vi kommer i regering igen. De skabte noget - nemlig overskud, og det skal der være, for ellers er der ikke noget af dele ud af, vel?

Ole Vagn Christensen

Hans Jørgen ingen Socialdemokratiske ledere går frivilligt. Eller ikke Anker, det gjorde Nyrup eller Helle ikke de blev skubbet ud over den grænse, snubletråde som de mannipulatorer lagde for dem.
Sådan har det været altid siden Staunings tid.
Jeg var med til, sammen med Søren da Anker ledte efter sin afløser, efter at have været udsat for et bagholdsangreb, at på grund af vores mange møder rundt om i landet i partiet, at rådgive Anker til, hvis han ville holde sammen på partiet så skulle han pege på Svend, som nød stor popularitet i partiet. Ja mange så i ham en dansk model for Kennedy.
Søren og svend arbejde godt sammen, da Svend var arbejdsminister var det Søren der var hans sparingspartner, Søren havde også den position da Svend blev formand og Søren var med til at indstille mig til at blive medlem af det udvalg han var formand for, da Svend blev formand måtte han udtræde af arbejdsmarkedsudvalget. Hvor jeg fik opgaven som suppleant at indtræde i arbejdsmarkedsudvalget hvor jeg fik et godt samarbejde med Søren som jeg satte stor pris på jeg havde lært Søren at kende som en dygtig rejsesekretær og var derfor aldrig i tvivl om hans socialdemokratiske sindelag og hvad det byggede på. Det var ikke Nyrups eller Helles politik jeg så den ånd i.
Når det gik galt for Svend var det ikke Søren der lagde snubletrådende. Det var andre som synes de var forbigået i kampen for at blive formand for socialdemokraterne.
Overskud er det nu rigtigt måske på papiret, ja men i den virkelige verden blev pengene taget fra de svagest stillede grupper og givet til de bedrestillede.
Synes du virkelig at det er at føre socialdemokratisk politik.
Det tror jeg næppe Handskemageren som overtog Jens Ottos kreds ville synes at det var den bedste måde at klare kriser på at gøre de svagest stillede fattige og give det til de bedre stilledfe har jeg svært ved at se var det som Søren mente Socialdemokraterne stod for. Så du burde have lyttet til ham som jeg gjorde. Så havde du haft viden om at i socialdemokratiet er der altid en som kan falde dig i ryggen for selv at få plads som han/hun mener de er berettiget til. Sådan vil det altid være når folk har store ambitioner om at de er bedre end dem som er blevet valgt.

Grethe Preisler

@Hans Jørn Storgaard og Ole Vagn Christensen,

Kunne I to veteraner fra Det kgl. danske Socialdemokratis glansperiode på den globale scene ikke grave stridsøksen ned og forlige jer, indtil Mette Frederiksen bliver færdig med at genoprette partiets ry og rygte som Verdens eneste, bedste og største Danske Arbejderparti hen over Midten i Det Radikale Venstre?

Ole Vagn Christensen

Grethe det vil vi gerne men forstår ikke at du mener Mette genopretter partiets ry og rygte ved at føre samme økonomiske skrivebords politik som Lars Lykke. Jeg forstår slet ikke at du tror Mette kan få statsministerposten ved at overhale venstre højre om i udlændige og integrationspolitikken for at please Dansk Folkeparti.
Hidtil viser de foretagne undersøgelser at socialdemokratiet mister fodfæste i den danske befolkning, men at rød bloks øvrige partier viser fremgang for dem.
Men det jeg ser i øjnene er at blå blok vil med de to forskellige holdninger i rød blok socialdemokratiets der er den ene og Enh,SF, og Alternativet og ikke at forglemme de radikale der er den anden del vil de have nemt ved at udstille som nogen der ikke kan skabe troværdighed om integrations og flygtninge politikken hvilket giver blå blok en god ammunition for at vinde over rød blok. Hvor ved Mettes mulighed for at indtage Statsministerposten er fjernere.
Men fortæl Grethe hvordan du mener at Mette kan nå Statsministerposten.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Tak til Grethe Preisler for sit fine mæglingsforsøg.

Nu er det sådan, at Ole Vagn og jeg har diskuteret før på nettet - næsten før nettet blev født (!)

Og vi har altid nydt at udveksle historier, erfaringer osv.

I dette tilfælde er jeg dybt taknemmelig for at få viden om min fætter Søren - hvis efternavn nok bør nævnes: Bødker Jørgensen.

Jeg snakkede engang i 1988 med Anker Jørgensen i forbindelse med et interview - og da spurgte jeg, om han kunne huske "Søren Jørgensen". Det kunne Anker ikke, så jeg fortalte, at han kom fra Randers og havde overtaget Krags kreds - og så sagde Anker: "Nå, Søren Bødker !!" - og så fik jeg også historier om de glorværdige dage, da Efterlønnen blev skabt.

Til dig Ole Vagn - vil jeg blot sige, at Socialdemokraterne hele tiden fornyer sig. Der kommer unge mennesker til, der har fået de gode uddannelse, som partiet skabte muligheder for. Og her er det måske, at vi har et skisma, idet jeg elsker at arbejde sammen med de unge DSU'ere -fordi de er så handlekraftige og finder på ting og sager. F.eks. inviterede de til et møde med Karen Hækkerup på Axeltorv, og da vi mødte op - 7 DSUere og så mig - spurgte Karen, "Hvem er du dog?" - og DSU-formanden sagde så, at jeg var .. en sympatisør - og så fik jeg lov til at høre på Landbrug & Fødevarer set fra en tidligere S-ministers synsvinkel. Meget lærerigt.

På samme måde deltager jeg ofte i Ballerupkredsens møder, fordi Mette Frederiksen er valgt der som efterfølger for Helle Degn - som jeg tilfældigvis har lavet hjemmesider for siden tidernes morgen. Og Mette er altså et helt kapitel for sig, hun får mig til at lytte - og også til at tænke mig om og af og til også til at dreje rundt.

Det samme gjaldt for øvrigt også for Thorning, da hun lavede om på mangt og meget. Det tog mig somme tider 3 døgn at kapere, hvor hun ville hen.

Så er det jeg spørger, Ole Vagn - kan du ikke ændre indstilling til tingene, når de bliver fremlagt på ærlig og redelig vis af især vore to sidste ledere? Det er vel dem, der er valgt til at lede flokken eller?

Glem DF - alle de historier, der verserer om vores knæfald for dem er det rene hakkelse. Glem problemerne med de Radikale, vi skal nok blive gode venner igen, når den tid kommer.

Problemet for øjeblikket er de mange nye partier, der opstår på midten eller lidt til højre derfor eg. Alternativet og LA. Altså protestpartier som udspringer af de Radikale. Til sammen har de jo 20% i opinionen og må regnes med sammen med netop DF - hvilket giver hele 40% fra protestpartier.

Det er ikke sjovt, og det tvinger S og V til at sætte sig sammen og lave lidt hovedregning - for de har tilsammen omkring 45% - så der skal ikke meget til for at vælte læsset.

Så for mig handler det om ansvarlighed i stedet for løsagtighed og tåbelige enkeltsager, hvor især LA har fremturet nyligt.

Grethe Preisler

@Ole Vagn Kristensen,

hvordan Mette Frederiksen vil bære sig ad med at genrejse Socialdemokratiet til fordums glans og herlighed, og hvor lang tid hun skal bruge før det lykkes, må du spørge hende selv om. Jeg har hverken alderen, lysten eller de nødvendige forbindelser i partiets indre snirkler til at bruge resten af mit otium som spin-doktor for Socialdemokraternes formænd m/k de næste mange år.

Ole Vagn Christensen

Jo det kan jeg Hans Jørgen jeg har altid sat pris på vores åbne debat som engang var i socialdemokratiet, som du og jeg var en del i, men det debatforum lukkede tænkerne i partiet ned for.
Da de troede at åben debat hvor man ikke behøvede at sige hvem man var. Det benyttede vi os ikke af vi turde sige hvem vi var. For du og jeg forstod at kun på den måde kunne vi få meningerne frem som jeg altid har fundet nyttige at få så mange argumenter lagt frem. Så man kunne vide hvad der rører sig i dette anonyme folkehav. Men desværre mente tænkerne at disse argumenter kunne skade socialdemokraterne, hvorfor de lukkede debat siden.
Hans Jørgen du kender sangen om Ole der sad på en knold og sang om fårene der står og glor.
Så du ved det handler om at socialdemokratiets første leder tog flugten efter at have ophidset folket til kamp på et grundlag hvor lederen kunne fængsles for landskadelig virksomhed af magt haverne. Jeg føler at Helle lavede ikke landsskadelig virksomhed men hendes håndtering i regeringspolitiken i regeringsperioden betød hun skubbede alle væk fra sig i særdeleshed de radikale.
I den periode var Mette en tro væbninger for det skete. Tænk på hvordan hun håndterede arbejdsmarkedspolitikken. Hvordan flere og flere er endt på selvforsørgelse, en udvikling som den nuværende regering mener det med selvforsørgelse kan vi forlange indvandrer og flygtninge skal hvorfor det er naturligt at stjæle næsten alt hvad de har af værdi.
Er det en politik du er stolt af jeg går ud fra at det må i have drøftet det med selvforsørgelse i ballerup kredsen.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Det var spændende at være med, og S-ledelsen fra dengang skal roses for dog at gøre et forsøg.
Men det blev som du skriver - lukket ned og erstattet af et internt system, som jeg aldrig fik til at virke.

Først med Facebook kom noget af det til live igen - og selv da er jeg ikke helt tilfreds. Jeg vil have tværgående partiforeninger - og ikke de traditionelle fra kommune til kommune.

Og ja, jeg kender sangen om Ole - den minder mig altid om en lille dreng, der vogtede får ved Nexø og senere blev en god forfatter - og æresborger i Dresden - desværre under DDR-regimet. Hans ældste søn blev min ældste søns dansklærer i Lille Værløse Skole - sjovt nok.

Men Ole Vagn, det er over 100 år siden - og tingene ændrer sig. Bl.a. har vi fået flere og bedre uddannede unge. De kan ikke sidde brak i vort parti og høre på de gamle fagforeningssejre og synge sange. De skal videre - og Thorning er måske det bedste eksempel på en ung socialdemokrat, der vandrede udenlands og blev verdensborger i en ung alder.

Thorning er en af de mest sympatiske politikere, jeg nogen sinde har mødt i vort parti. Og jeg genkender ikke din frustration over hende - og efterfølgeren Mette. Begge gjorde det muliges kunst i perioden 2011-15 - bl.a. med fjernelse af kontanthjælp til unge mellem 25-29 år. De skal selvfølgelig have et uddannelsestilbud - ellers ryger de tilbage på socialen.

Mette fortalte engang en historie om en virksomhed på Lolland, der tilbød praktikpladser for unge. Den lå 5 km uden for byen, og INGEN af de unge ville cykle derud for at få et praktisk kendskab til en lovende virksomhed. Kan du se pointen, som Mette altid fremhæver: Pligt og ret?

Det overraskede mig faktisk, at Mette arbejdede så fint sammen med Thorning - de er vildt forskellige kvinder, men de så for mig ud til at respektere hinanden - især da Thorning overlod styret til Mette på de ekstraordinære kongres i juni 2015.

Stærke kvinder, Ole Vagn - det kan tage sin tid at vænne sig til dem, men det er tiden værd. Og der er flere på vej - så mit svar på dit sidste spørgsmål er: Ja, jeg er stolt over at være i parti med især S-kvinder og unge, der fortsat er gode socialdemokrater, selvom de har fået eller er i gang med længerevarende uddannelser. Alene det at de har tid og kræfter til overs for partiarbejdet - det er smittende.

Ole Vagn Christensen

Jeg vil ikke tage din illusion fra dig angående helle og Mette. Jeg kender dem som mennesker, men desværre os som politikere der sprang over hvor gærdet er lasvest men der er det dybeste hul.
Det kiksede for dem i Tårnet med at få de socialdemokratiske grundværdier skrevet ind i regeringsgrundlaget men det var de ikke ene om deres samarbejdspartner SF forstod de eller ikke men de Radikale forstod det fuldt ud.
Når socialdemokrater og SF tog så let på at forme regeringsgrundlaget var det efter min mening fordi det de manglede kunne de få enhedslisten til at få indskrevet i de beslutninger der skulle tages i den økonomiske politik fordi de besad de manglende stemmer. Men her var de Radikale klogere og sørgede for at også et andet flertal kunne skabes. Jeg husker nogle slag der blev slået om en skattereform. Hvor jeg mener at Enhedslisten udtrykte at S og SF pissede på dem ved at indgå forlig med Venstre og de konservative.
Menjeg husker nu allerbedst de lapperier der blev foretaget i forbindelsen med dagpengeændringer og her mindes jeg det var Mette der var førerhund. Men Helle fik skylden for at ændringerne ikke var nok for de ramte.
Sådan nmener jeg ikke at man kan drive et politisk parti til sejr. Hvilket også det seneste valg viste.
Desværre ser meningsmålingerne heller ikke at vælgerne kan se et orakel i Mette siden valget har hun kun præsteret for socialdemokraterne faldende til slutning.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Ole Vagn: Du skrev noget om illusioner mht. Helle og Mette. Jeg har altså oplevet dem så tæt på, at jeg ikke vil kalde det netop illusioner, men den rene, skinbarlige virkelighed. Det er simpelt hen dygtige politikere og især ledere.
Men det ser vi nok forskelligt på, indtil historikerne kommer med deres dom engang om føje år :-)

Jeg mener, at det var en kraftpræstation at få SF med i regeringen - og medgiver gerne, at de Radikale benyttede sig af situationen - helt forståeligt. For de blev jo ikke inviteret til de møder, der skabte Fair Forandring. Men SF brød årtiers benægtelser med de unge SF'ere, der så blev ministre og siden skiftede parti - så SF er der, hvor de altid har været: På surmulernes kaj ..

Enhedslisten har jeg heller ikke problemer med - du nævner skatteforligt, hvor "centralkommiteen" lige skulle kigge på udfaldet, før de kunne melde ind - og så sprang Corydon, da Løkke vist fra Brasilien fik kolde fødder. Det var et pragtstykke af politik, hvor de store, brede forlig blev til - og som altid har kendetegnet vort parti. Kig på Stauning, da han indgik Kanslergadeforliget ...

Bortset fra det har jeg det sådan med EL-folk - især Pelle Dragsted - at jeg ikke tror, vi kan forhandle med dem og deres centralkommite, fordi det er old-kommunistisk pragmatisme iklædt 2 nydelige pigers væven og væven. Kommunismen og planøkonomien døde en brat død i 1989 - det forandrede i hvert fald mit syn på samfundsøkonomien.

Hvilket fører mig til DONG-sagen, hvor jeg altså holdt med Corydon, fordi jeg på det tidspunkt havde sat mig bare lidt ind i finansiering af store virksomheder på globalt plan. Så det var her DF, der sprang fra i målet, da de troede, de kunne score flere stemmer på uvidenhed om det at skabe et privat erhvervsliv i en stærk konkurrencesituation. Faktisk købte jeg aktier i Vesta til kurs 55, da SFR-regeringen indgik endnu et stort og bredt forlig omkring det grønne miljø.

Dagpengene ligger dig nært, kan jeg forstå - og det var virkelig et problem. Fordi det ikke blev medtaget i regeringsgrundlaget - fordi de Radikale havde stemt for - selvom de ikke var en del af de borgerliges forlig. Men der gives og der tages - og der BLEV givet til de mange ledige dengang - de blev ikke glemt. Og det er essensen af brede forlig - at man netop ikke bryder dem - fordi man i så fald skal ud og skaffe milliarder på andre fronter. Mette gjorde et godt stykke politisk arbejde som arbejdsminister dengang - med de betingelser, hun nu engang havde. Behøver jeg at nævne, at hun også var en bundsolid justitsminister? Hun vokser simpelt hen med opgaverne, den pige. Hun kommer jo oppe fra dine kanter, så du burde kunne ane hendes muligheder - dæleme ;-)

Nu kommer vi så til det sjove - omkring januar 2015 lå rød blok solidt efter de blå, men hvad skete der i løbet af januar, februar osv.? Vi indhentede dem takket være en formidabel kampagne, som bl.a. Thor Möger Pedersen havde ansvaret for - en helt ny måde at føre valgkamp på mange måneder før et valg. Vi tabte med ét mandat - Ole Vagn - men jeg må indrømme, at på valgaftenen, da så prognoserne meget værre ud - så jeg turde slet, slet ikke se afslutningen - for jeg anede, at Thorning ville gå, hvis hun tabte.

Det var de Radikales skyld - deres nye formand var ikke særlig samarbejdsvillig, da vi lancerede denne usædvanlige kampagne - og kom med sine egne sære udmeldinger - der skabte grobund for Elbæks Alternativet. Som jeg ikke kan bruge til noget lige så lidt som jeg kan bruge det andet Radikale parti - LA.

Men lur mig om ikke Mette har en plan. Hun er klog og hun er tålmodig - og hun lytter. Hun var den bedste partileder vi kunne få, når Thorning nu mente, at hun havde fået nok af dansk politik.

Hun vokser ...

Ole Vagn Christensen

Hans Jørn jeg håber du har ret men det haster med at få skuden vendt for Mette når jeg ser på dagens aviser hvor folketingsmedlemmer er imod den måde hun håndterer integration og asylpolitikken ja og endog kan vi læse i flere kredse er der oprør imod partiet. Men jeg håber din nære kontakt med Mette gør at du får ret. Foreløbig viser vælgerne ikke opbakning til Mette se på meningsmålingerne der er under valgresultatet og se på opbakningen fra rød blok til mette den ligger under 35 %. Men som sagt håber jeg som gammel socialdemokrat at du får ret af hensyn til det parti jeg har tjent i 56 år.

Touhami Bennour

Pligt og ret princippet, når det er anvendt rigtig kan gavne sikkert, for ex. når det trækkes nogle fra kontant hjælp og sætte dem over på en uddanelse; det gavner personen bedre efter et stykke tid. Det er noget for noget ligesom i dobbelt bogholderi. Men kan man forstille sig et system hvor øvelsen går i følge "sadist princip", hvor der gives et altrnativ til en uden at løse det problem som er årsag til det alternative. I sadist princip er der ikke pligt og ret regel, det spiller ingen rølle. principppet taget fra sadismen går ud på at øve magt uden "samtykke" fra den pågældende person, doppelbogholderi princip virker ikke her, og det skal heller virke. Hvis vi tager at familiesammenførigsregel er en "pligt" hvad er altså ret . Derfor er der ikke samtykke fra personen, og det er heller ikke nødvendig. Ifølge sadistprincippet virker den regel "pligt og ret" ikke. Mandela var sat i fengsel fordi han genere "Apartheid" uden hans samtykke og fik ikke lovet at han vil bliver sat på fri fod sammen med at få alle rettigheder han krævede. Jeg ved ikke om man kan anvende sadisms filosofi for at løse et socialtproblem. Det er discrimination når den er værst. Definition af sadismen er: nogen der føler nydelse når andre lider. og kun når de lider. Det er umuligt i politik.

Jan Fritsbøger

ideen om at indvandringen er en trussel imod velfærden er et usympatisk politiker trick, opfundet af bla.Glistrup, og sikkert også genopfundet af andre, Glistrup forsøgte at bilde os ind at skat var unødvendig, og en masse mennesker fik våde drømme om flere penge til dem selv, og lukkede derfor øjnene for alt det man faktisk får for skatten, forskellen på det man betaler i skat og det man beholder er at skatten er til rådighed for samfundet som helhed, og resten er så til rådighed kun for en selv, altså er ønsker om lavere skat egoistiske, og udtryk for mangel på empati, at velfærden er under pres, er en følge af en ren politisk beslutning om at fremme egoisme, og ideen om ansvar for det fælles samfund, nedskæringerne er ikke det mindste nødvendige og ej heller gavnlige, dette er vel bevist ved at virksomhederne tjener penge som aldrig før og udbetaler rekordhøje udbytter til aktionærerne, og derudover stiger aktiernes værdi også hurtigt for tiden, og både udbytter og værdistigninger er jo 100% arbejdsfri indtægter, som alle går til mennesker som har en økonomi med overskud de kan investere, der er jo ingen som sulter for at kunne investere eller undværer bil, hus, eller luksus for at have råd.
så når borgerlige kræfter finder det umoralsk, at ledige som arbejdsmarkedet ikke kan eller vil tilbyde job, får penge så de kan overleve, og man helst ville afskaffe alle overførsler, er det jo de borgerlige kræfter som er dybt umoralske, for de synes kun arbejdsfri indtægter er urimelige hvis man skal overleve alene på dem og de kommer fra skatten, når de forgylder de rige er de åbenbart et gode, og helt rimelige og retfærdige,
i øvrigt er det jo ikke investorerne som skaber værdier, både lønnen og virksomhedernes overskud og investorernes afkast, skabes af de ansatte, uanset hvad man investerer i skaber man absolut ingen værdi, det man gør er at købe sig ret til værdien af andre menneskers arbejde, enten direkte som aktionær i den virksom disse arbejder i, eller indirekte ved at få lidt af de penge der betales for produkter og serviceydelser, vel at mærke uden at yde nogen service selv.
jeg er så træt af alle de løgne som skader samfundene, skaber fjendebilleder af de andre, og bliver brugt som argumenter for diverse uhyrligheder, deriblandt krige som den ultimative uhyrlighed, og jeg er især træt af de magthavere som spreder løgnene, og her er Mette Frederiksen en af de mere fremtrædende løgnere.

Jan Fritsbøger

savner stadig mulighed for rettelser, rettelse til linie 8 , sidste sætning efter kommaet skulle være, og skade ideen om ansvar for det fælles samfund,

Jan Fritsbøger

det borgerlige verdensbillede er en konstruktion af løgne, det er ikke virksomhederne som forsørger de ansatte, det er de ansatte som "forsørger" virksomhederne,
hvis du tror en investor er vigtig så foretag tankeeksperimentet, at man sender en storinvestor ud, på en øde ø med masser af mad og resourser, men uden nogen at ansætte, med hans formue et års tid og ser hvor meget pengene har ynglet når han kommer tilbage med dem.

Jan Fritsbøger

hvis man vil kan man gentage tankeeksperimentet, ved at sende 500 arbejdere ud på den samme ø, og efterfølgende efter et år besøge øen og tjekke deres levestandard, for den vil være ændret til det bedre med garanti.

Sider