Skal man politianmelde barnet for at få erstatning for sine skader, eller skal jeg vægte de pædagogiske hensyn og barnets trivsel højest?
I mødet med det dilemma vælger langt størstedelen af pædagoger ikke at politianmelde voldsepisoder, selv om det ofte afskærer dem fra senere at kunne opnå erstatning i Erstatningsnævnet.
Det viser en undersøgelse foretaget af BUPL blandt 1.850 daginstitutionsledere, som Information er kommet i besiddelse af.
Læs også: Hjælp til voldsramt pleje-personale fra ministeren
Her fremgår det, at 326 ledere har oplevet i alt 1.041 voldelige hændelser i perioden august til oktober 2015. Men kun 32 gange blev volden mod pædagogerne efterfølgende politi-anmeldt. Ifølge BUPL-forkvinde Elisa Bergmann viser tallene, at pædagoger sætter barnets tarv over deres egen sikkerhed:
»Vi har fra starten været imod Erstatningsnævnets praksisændring, fordi det ikke er rimeligt at trække de børn, vi er sat i verden for at beskytte og hjælpe, gennem en opslidende politiefterforskning. Undersøgelsen viser så, at mange af vores medlemmer tænker det samme, selv om det går ud over deres mulighed for at få erstatning,« siger Bergmann, som kalder det »et urimeligt dilemma« at stille den enkelte pædagog i.
Ikke én dispensation
Indtil 2014 modtog pædagoger, lærere og andet plejepersonale stort set altid dispensation fra kravet om politianmeldelse med henvisning til ’pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn’. Med praksisændringen ophørte den automatiske dispensation, hvilket i december fik BUPL, Danmarks Lærerforening, Skole- lederne, Dansk Sygeplejeråd, FOLA, samt Skole & Forældre til at sende et brev til justitsminister Søren Pind med ønske om at tilbagerulle praksis.
Læs også: Plejepersonale fanget i juridisk klemme efter vold
Af svaret fra justitsministeren, dateret 11. december, fremgår det, at Erstatningsnævnet stadig giver dispensation fra kravet om politianmeldelse, hvis der er konkrete pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn, der taler for det. Men den udlægning kan Elisa Bergmann overhovedet ikke genkende:
»Siden praksisændringen har vi ikke fået én eneste dispensation fra kravet om politianmeldelse. Til gengæld kender vi til en otte-ti sager, hvor Erstatningsnævnet har afvist krav om erstatning med henvisning til manglende politianmeldelse. Det er helt uigennemskueligt, hvad der skal til for at få dispensation, så for en sikkerheds skyld opfordrer vi pædagoger til altid at politianmelde, selv om vi grundlæggende er imod, at børnene skal opleve den slags.«
Erstatningsnævnet har tidligere oplyst til Dagbladet Information, at man ikke registrerer antallet af sager, hvor der søges om dispensation. Derfor er det ikke muligt for nævnet at vurdere, hvor ofte der gives dispensation på kravet om politianmeldelser.
Minister i samråd
Information har tidligere skrevet om Erstatningsnævnets praksisændring i sagen om pædagogen Nadia Jørgensen, der i 2012 blev truet med køkkenknive og sparket i underlivet af en 10-årig svært omsorgssvigtet dreng på den institution, hun arbejdede på. Nadia Jørgensen anmeldte ikke hændelsen til politiet. Aktuelt kører der en retssag mellem Nadia Jørgensen og Erstatningsnævnet, fordi nævnet har afvist hendes krav på erstatning fra overfaldet i 2012 med henvisning til en praksisændring, som altså først trådte i kraft i 2014.
Det er sager som Nadia Jørgensens, som har fået SF’s børne- og ungdomsordfører Jacob Mark til i dag at indkalde justitsminister Søren Pind og børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby til samråd:
»Det er grundlæggende vanvittigt, at man tvinger mennesker til at politianmelde børn for at få erstatning. Jeg har talt med flere pædagoger, der synes, det er dybt ubehageligt at politianmelde børn. Det er ikke sundt for et barn at stifte bekendtskab med politiet på den måde, så tidligt,« siger han og håber på opbakning fra hele venstrefløjen til at tilbagerulle Erstatningsnævnets praksis.
Også hos DF er retsordfører Peter Kofoed Poulsen optaget af Erstatningsnævnets praksis: »Tag for eksempel demente eller svært udviklingshæmmede, som kan være voldelige og udadreagerende, men jo ikke kan stå til ansvar for deres egne handlinger. Det giver ikke mening at politianmelde de mennesker, og det kan ødelægge tilliden mellem plejer og patient. Derfor håber jeg meget, vi finder en fornuftig løsning på problemet i samrådet.«
