’Jeg er perkerudgaven af Amalie Skram’

Da Geeti Amiri blev anbragt på krisecenter som 17-årig, var det ikke bare et opgør med den vold, hendes storebror udsatte hende for. Det var også et opgør med ’det rådne kvindesyn’, som, hun mener, hersker i mange minoritetsmiljøer. Og netop den kamp har gjort hende til en etableret debattør i den offentlige debat
’Det øjeblik, man tager emnet mødom op, bliver man mødt med fordomme om, at man er promiskuøs,’ siger Geeti Amiri, der håber, at flere nydanskere vil tale om seksualitet. 
 Arkiv

’Det øjeblik, man tager emnet mødom op, bliver man mødt med fordomme om, at man er promiskuøs,’ siger Geeti Amiri, der håber, at flere nydanskere vil tale om seksualitet.
Arkiv

Per Folkver
4. januar 2016

I gymnasiet gav Geeti Amiris rødstrømpedansklærer hende Amalie Skrams roman Forrådt. Hun tudede hele vejen igennem den.

»Det var min mors historie: et tvangsægteskab med en meget ældre mand og et samfund, der tvinger hende til at opretholde facaden om den anstændige kvinde,« siger Geeti Amiri på en telefon fra Bornholm, hvor hun er i skriveeksil for at skrive en bog om sit eget liv.

»Det er fuldstændigt åndssvagt. Jeg er kun 26 år. Hvem kan være interesseret i at læse den?«

Men da hun præsenterede sig for en forlægger med ordene: »Jeg er perkerudgaven af Amalie Skram,« bad han hende skrive en bog.

Læs også: ’Medierne glorificerer mønsterbryderen’

At hendes talegaver ikke fejler noget, har hun også vist som debattør. Hvor det for få år siden var svært at finde nydanskere i den offentlige debat, er Geeti Amiri blevet en etableret stemme i en ny generation af nydanske meningsdannere. Og hun lægger ikke fingre imellem i sin kritik af de mange nydanskere, som, hun mener, sidder fast i forstokkede og kvindeundertrykkende værdisæt.

»Fordi min søster blev skilt for mere end 10 år siden, er jeg stadig kendt som søster til den fraskilte i det afghanske miljø. Jeg kan godt tænke, at hvis hendes skilsmisse havde så stor indflydelse på opfattelsen af min person, hvad kan en bog så gøre? På den anden side er det også derfor, jeg gør det. Jeg kan ikke klare uretfærdighed. Og især ikke, at man i den afghanske kultur udøver så meget uretfærdighed over for kvinder,« siger Geeti Amiri, som kan genkende den kamp hos Amalie Skram.

»Hun kæmpede også om retten til at få lov til at være sig selv og retten til ligestilling i soveværelset og ude i samfundet. Vi bryster os af at være et af de mest ligestillede lande, men der er en gruppe kvinder, som ikke har ret til at have deres egen seksualitet, og hvis eksistens stadig er betinget af en mand.«

Læs også: Nydanske kvinder er Danmarks mønsterbrydere

Geeti Amiri havde aldrig tænkt sig at gå ind i den offentlige debat. Men hun kan ikke slippe det »opgør med den afghanske identitet«, hun tog hul på, da hun som 17-årig lukkede døren til sit barndomshjem og med en sort sæk i hånden ankom til et krisecenter i Nordsjælland og skiftede navn til Celina.

Hun håber da heller ikke, at hun skal være debattør »forever«.

»Hvis jeg ender med det, er det udtryk for, at der ikke sker noget. Jeg håber, at jeg om et par år er en almindelig studerende, som stresser over den næste eksamen, frem for om jeg har råbt højt nok.«

Læs også: Imamer: Kvinder for bøjelige til at gifte sig med ikke-muslimer

Og det mål kan Amalie Skram hjælpe med at indfri, mener hun.

»Hvis man skal igangsætte en form for ungdomsoprør blandt unge nydanskere, skal man smække så mange bøger fra det moderne gennembrud i hovedet på dem som overhovedet muligt.«

Palet af stereotyper

Kort før sin fars død blev Geeti Amiris storebror, som længe havde været indblandet i kriminalitet og misbrug, også radikaliseret.

»Han havde hele den der ’fine’ palet af fordomme, der eksisterer om nydanske fyre,« som Geeti Amiri siger.

Da faren døde, mente storebroren, at han skulle være familiens overhovedet. Han gav hende tre hjernerystelser på et år, og hun gik i lange kjoler om sommeren for at dække sine blå mærker. Han slog hende ikke, fordi hun havde været til fest eller havde fået en dansk kæreste. Hun var med sine egne ord »en kæmpe nørd, fordybet i den klassiske perkerdrøm om at blive læge«. Det, hendes bror strittede imod, var, at hun læste Rushy Rashids bøger, arbejdede, ikke klædte sig fuldt tildækket, var medlem af skolebestyrelsen, bar runde øreringe og cyklede – sidstnævnte ville ødelægge hendes mødom, mente broren.

Læs også: Utilsløret lyst

Geeti Amiri er ellers vokset op i et sekulært hjem uden vold. Med en far, som insisterede på, at døtrene skulle på lejrskole og lære at cykle, som drak et glas rødvin hver aften, og som konsekvent afviste sine unge døtres bejlere, fordi de først skulle uddanne sig og blive selvstændige.

»Han minder mig om Georg Brandes. Han var familiens feminist og var meget atypisk af en afghansk mand at være,« siger Geeti Amiri om sin far, som flygtede fra Afghanistan, fordi han var medlem af kommunistpartiet.

»Han var enormt optaget af, at kvinder blev opfattet som andenrangsborgere i Afghanistan. I sit eget hjem behandlede han kvinder som kongelige.«

Og selv om hendes far har en særlig plads, erkender hun hans fejl.

»Georg Brandes var ikke perfekt. Det var min far heller ikke. Han så ikke, at han ikke skulle projicere al sin vrede over, hvad den patriarkalske afghanske kultur havde gjort galt, over på sin søn. Det skubbede min storebror væk og gjorde ham vred. På et tidspunkt gav han op og lod sig forfalde til fællesskaber, der var bygget på had.«

Rygtesamfund

Geeti Amiri mener, at den unge generation af nydanskere er »sin egen værste fjende«, fordi den opretholder forældregenerationens rygtesamfund.

»Jeg tænkte altid: Hvordan fanden ved afghanere fra mine forældres generation, at jeg arbejder på klub No. 8? Jeg fandt ud af, at det var en ung dansk-afghaner, som havde set mig i byen og sagt det videre. Til trods for at vi har ressourcerne til at frigøre os fra de lænker, så opretholder ungdommen dem.«

Læs også: Jeg vil skilles, jeg vil skilles, jeg vil skilles...

Uden at acceptere det kan hun godt forstå, hvorfor man som kvinde opretholder rygtesamfundet i Afghanistan. Dér er det selve samfundsstrukturen, der er kvindeundertrykkende.

»I Afghanistan er det en overlevelsesstrategi. Gør man det ikke, er man en død kvinde. Dér er en kvinde til i kraft af en mand. Det er alfa og omega, at hun er pletfri, ren, ærbar og anstændig – alle de kvalmende ord, jeg hader. Ellers kan hun ikke blive gift og dermed være en del af samfundet. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor hun skal være det her. Hvad er vores undskyldning for at videreføre det herhjemme?«

Hun synes, det er »ærgerligt«, at hendes kvindekamp ofte bliver bundet op på islam, selv om hun anerkender, at religion er en del af problemet.

»Imamerne skal ruskes op og melde sig ind i 2016,« siger Geeti Amiri, som mener, at de f.eks. skal vise større forståelse for muslimske kvinder, der gerne vil vies på tværs af religioner. Men ellers handler det om kultur.

Læs også: Unge kan få hjælp, når de vil ud af en religiøs vielse

»Fjern islam fra Afghanistan, og du vil stadig have et lige så råddent kvindesyn,« siger Geeti Amiri, som godt kan blive skuffet over »den larmende tavshed«, hun møder fra andre unge nydanskere.

»Jeg bruger så meget krudt på den offentlige debat, og så kan jeg godt tænke: Hvad nytter det, hvis jeg møder en dansk-afghansk kvinde i byen, og hun som det første siger, at jeg ikke må sige til nogen, at hun har været der?«

Brune emner

For nylig skrev Ayan Mouhoumed, redaktør for Ethniqa Magazine, i en kronik i Information, at hun er »så træt af, at medierne kun henvender sig til mig for at høre vores holdning til integration eller etnicitet«. Men Geeti Amiri synes ikke, det er underligt, at hun ikke debatterer økonomi, klima og økologi.

»Det er da helt naturligt, at man ikke bliver spurgt om sit syn på grøn omstilling, når man hverken har en relevant uddannelse eller gjort sig faglige erfaringer inden for området. Og selv om de stadig er studerende, får nydanske debattører jo rent faktisk lov til at debattere brune emner, ofte baseret på personlige erfaringer – altså som mig selv,« siger hun.

Læs også: Læserne spørger: Geeti Amiri

»Men hvis man føler, at brune stemmer kun taler om brune emner, så lad mig vende den om: Hvorfor er der efter 40 års ikkevestlig indvandring stadig behov for, at vi taler om ting, som burde være fortid? Den dag, nydanske kvinder ikke udgør den største gruppe på krisecentrene, nydanske drenge ikke topper de negative statistikker, og vi tager den etikette på os, at vi er danskere, så skal jeg love dig for, at der sker noget,« siger Geeti Amiri, som heller ikke giver meget for argumentet om, at volden i minoritetsmiljøer ikke adskiller sig fra den vold og kvindeundertrykkelse, der finder sted i den hvide majoritetsbefolkning.

»Den hvide vold ligner på overfladen den brune, for vold er vold, men nedenunder udløses de af forskellige mekanismer. Jeg anerkender den hvide mands vold, men fordi samfundet ikke er fuldstændigt, skal jeg ikke tie om, at nogen mener, de har ret til at frihedsberøve deres søn eller datter.«

»Jeg håber, at nydanskere i stedet for konstant at ærgre sig over ikke at få lov at udtale sig om andre emner, sætter pris på, at de besidder en offentlig platform til selv at tale om emner, som vores forældres generation aldrig fik lov til. Muligheden for det andet kommer, så snart vi har frigjort os.«

Tabuiseret seksualitet

Men der er ét emne, hun håber, nydanskere, kommer til at debattere: seksualitet.

»Jeg er blevet klandret for at have lyst til at udstille alle nydanskeres lagengymnastik. Men det handler om, at du skal være i stand til at tale om din seksualitet uden at frygte repressalier og udstødelse. Om man så gør det, må det være op til den enkelte.«

Læs også: Hvornår ser vi en etnisk minoritetsdansker være økonomiekspert?

Særligt det nydanske jomfruideal trænger til at blive aftabuiseret, mener hun.

»Det øjeblik, man tager emnet mødom op, bliver man mødt med fordomme om, at man er promiskuøs. Så længe seksualitet ikke tilhører individet, så kan man ikke gøre krav på alt muligt andet,« siger hun og forklarer:

»En families ære afhænger af, om dens ugifte kvinder fremstår jomfruelige eller ej. En kvinde kan være jurist, pædagog, tandlæge og en fantastisk datter og søster, men det altafgørende for hendes og familiens anseelse er, at i hun miljøet er kendt for sin jomfruelighed. Det reducerer kvinden til et objekt, der skal fremstå intakt.«

Hun så især gerne mere fokus på rekonstruktion af jomfruhinden.

»Selv den veluddannede 30-årige kvinde med flere forhold bag sig, der pludselig kommer i identitetskrise, fordi hendes forsøg på at frigøre sig fra familiearrangerede forhold ikke lykkes, og er kommet i tvivl om det frie liv, hvor man selv søger efter kærligheden, kan finde på at gøre det. Den dag, en kvinde og en mand med muslimsk baggrund åbent kan tale om bagateller i deres sexliv – sådan ’fem fif, der forbedrer dit sexliv’ – er vi nået langt.«

Læs også: Medierne halter bagefter resten af samfundet hvad angår ligestilling

Geeti Amiri mener, man overvurderer, hvor meget løn og uddannelse siger om integrationen.

»Der er masser af kvinder, som har fine titler, som ikke kan tage kampen op alene. Og som ikke er lige så oprørske eller skøre som mig og siger farvel og tak som 17-årig. I nybyggeriet på Islands Brygge bor der nydanskere med høje uddannelser, som har ligeså skæve kønsopfattelser som deres forældre.«

Mønsterbryderen

I tre år kendte kommunen og folkeskolen ifølge Geeti Amiri til hendes blå mærker, trykkede ribben og hjernerystelserne.

»Igennem tre år tiggede jeg mine mange sagsbehandlere om at hjælpe mig med at vække min mor op af sin dvale,« siger Geeti Amiri og fortæller, at hun fik at vide, at hun kun kunne få hjælp, hvis hun brød med sin familie.

»Det gjorde mig til problemet, selv om det var min storebror, der var problemet og burde blive hjulpet. For det var hans adfærd, der splittede min familie ad, ikke min.«

Og det er ikke bare urimeligt. Det er også en kortsigtet, dum løsning, mener hun.

Læs også: Voldtægt og hijab

»Vi fjerner den kvinde, som kan ændre mønstrene. Tror man virkelig, at fordi man fjerner den ene søster, så bliver den anden skånet?«

Geeti Amiri havde ikke noget at gøre med sin familie i seks år.

»Jeg kan huske, jeg tænkte: Kan jeg virkelig være den eneste, der har sagt nej til det her? Jeg synes ikke, jeg hørte mere fra Rushy Rashid eller andre som hende. Den Rushy Rasid, jeg havde fundet støtte i at læse, forsvandt.«

Efter fire år uden kontakt fik hendes storebror en datter, som hendes mor overtalte hende til at se. Forinden havde første forsøg på at mødes med storebroren udløst en knust glasdør, mens et andet møde var endt med, at han kylede en termokande efter hende. Men den lille niece gjorde indtryk.

Læs også: »Jeg har alt, men jeg har ingenting — jeg har ingenting, men jeg har alt«

»Jeg så hende og tænkte: Hvis hun om 20 år gennemgår det samme som mig, hvad er det hele så værd? For jeg var ikke sikker på, at det havde ændret min bror, at jeg havde gjort oprør.«

Den erkendelse gjorde, at hun gradvist fik mere kontakt til sin familie. I dag er hendes storebror kommet ud af sin »lortefortid«.

»Han erkender, at jeg havde ret. Den erkendelse går videre til hans datter, og det er det hele værd. Jeg siger altid, at det er ham, der er mønsterbryderen.«

Seneste artikler

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Blå bog: Geeti Amiri

Født 1989 i Kabul.

Kom til Danmark med sine forældre, som var politiske flygtninge, da hun var fire år.

Voksede op i København.

Debattør og blogger på Ekstra Bladet.

Læser sociologi på Københavns Universitet.

Serie: Nydanske debattører

I årtier har man efterlyst flere nydanske meningsdannere. Men de senere år er en række unge med anden etnisk baggrund blevet en fast del af den offentlige debat.

I denne serie interviewer Information dem om, hvem de er, og hvorfor de blander sig.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Nils Bøjden

"Vi bryster os af at være et af de mest ligestillede lande, men der er en gruppe kvinder, som ikke har ret til at have deres egen seksualitet,"

Jo de har. Men det kræver at man lader være med at være offer i ord og handling Det kan bare kræve at de i nogle situationer vælger anderledes end de ellers ville have gjort. F.eks i valg af partner eller partnere. Eller lader være med at skrive at man ikke må.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Brockdorff

Geeti Amiri udviser med sine holdninger et stærkt følelsesmæssigt intellekt, en åndelig styrke, et formidabelt mod og en stålsat vilje, fordi hun indtil videre har betalt en høj pris som muslimsk kvinde for retten til selv at bestemme over sin egen krop og sit eget liv. Men den unge smukke Geeti er desværre oppe imod stærke formørkede kræfter, fordi hun ikke alene bliver svigtet af sin egen familie med alle sine patriarkalske og religiøse familietraditioner, men også af de danske sagsbehandlere i kommunerne og politiet, der i langt højere grad burde gribe ind for at støtte hende og andre muslimske kvinder.

Men, nej, de muslimske kvinder får som nævnt af Geeti Amiri bare det råd fra sagsbehandlerne i den offentlige sektor, at de først og fremmest skal bryde med deres egen familie, og så ellers søge tilflugt i et usselt kvindecenter med eller uden deres børn. Her kan de fleste så få lov til at rådne op psykisk og sjæleligt i et begrænset miljø, hvor de hver dag frygter at en familiefar eller ægtemand jagter dem, fordi de har besudlet mandens kulturelle og religiøse ære.

Ingen ansvarlige myndigheder er nogensinde for alvor gået i rette med de muslimske fædre og brødre, der ikke kan eller vil respektere, at de har taget ophold i et land med demokrati som politisk styreform. Hvilket blandt andet indebærer noget så vigtigt som ligestilling for begge køn, og dermed unge muslimske kvinders ret til selv at bestemme over deres eget liv efter det fyldte 18. år, hvor de bliver juridisk myndige personer, og så må en hvilken som helst muslimsk families patriarkalske familietraditioner og ære komme i anden række.

Anders Hede har ret i sin kommentar.

KVINFO er ganske rigtig tavs som graven i medierne, når det gælder kampen for muslimske kvinders ret til ligestilling og personlige frihedsrettigheder på linje med etniske danske kvinder. Også selv om de årligt henter 30 millioner kroner i statsstøtte. Ingen repræsentanter fra denne organisation kunne drømme om, at tordne imod de muslimske mænds formørkede kvindesyn for åben skærm. Enten fordi de er fuldstændig ligeglade med de muslimske kvinders skæbne – eller slet og ret bare er rædselsslagne for regulære fysiske repressalier fra de stærkt religiøse islamiske miljøer.

Titusinder af muslimske kvinder i Danmark lever anno 2016 en hverdag som andenrangsborgere i et åndeligt og sjæleligt fængsel med religiøse patriarkalske familietraditioner, noget som vi etniske majoritetsdanskere har sagt farvel til gennem de sidste 50 år. Mange af de muslimske kvinder i den ældre generation har det sikkert fortræffeligt som de har det. Men de kvinder som lider mest under den manglende ligestilling er de muslimske familiers efterkommere som Geeti Amiri, og der sidder i tusindvis af hendes slags ude i samfundet, der ikke får lov til at blive voksne selvstændige kvinder, fordi de ellers vil besudle faderens eller familiens ”ære”.

Men hvis en organisation som KVINFO i morgen erfarer i medierne, at en dansk familiefar eller bror gennemtæver familiens unge datter, fordi hun går påklædt som hun lyster, og forelsker sig i en ung muslimsk dreng, ja, så kommer de omgående rendende og skriger løs om racisme, at fædre og brødre èn gang for alle må forstå, at her i Danmark har vi ligestilling og personlige frihedsrettigheder for alle kvinder, for ellers bliver man straffet for vold eller voldtægt jvf. straffelovgivningen.

Jeg ønsker Geeti Amiri al mulig held og lykke i hendes kamp for de muslimske kvinders personlige frihedsrettigheder, blot skal hun ikke på noget tidspunkt regne med opbakning fra hverken KVINFO eller nationens dyrt betalte integrationsmedarbejdere. Hverken kommunerne eller politiet har nemlig tænkt sig på noget tidspunkt, at sætte hårdt imod hårdt over for de voldelige muslimske fædre og brødre med alle deres islamiske ”æresbegreber”. I stedet henviser myndighederne bare de forfulgte muslimske kvinder til nogle usle krisecentre – hvor de kan sidde og rådne op i årevis med daglig frygt i kroppen.

De danske myndigheder svigter totalt de muslimske kvinders frihedsrettigheder.

Brugerbillede for Lilli Wendt

Rigtig god vind Geeti Amiri.

Jeg blev både rørt, vred og begejstret, da jeg læste din kronik. Du er et modigt menneske og jeg håber det bedste både for dig og for at du vil nå det, du kæmper for. Det er en vigtig sag, både for ny-danskere og for gammel-danskere.

Håber at du vil få masser af støtte undervejs, så du kan bevare troen på at det kan lykkes.

Brugerbillede for arne lund

Respekt for den unge kvinde og hendes kamp.

Også jeg undre over hvor den tidl. så livlige og kampberedte kvindebevægelse er henne, når det gælder om at stå kvinder med ikke-vestlig baggrund bi. Så vidt jeg kan se - men ret mig, hvis jeg tager fejl - så handler det i dag mest om kvoter i bestyrelser og på direktionsgangen.
Husker den dav. leder af Kvinfo, der sagde, at "nydanske kvinders befrielse er deres egen sag".
De nuv. leder af Kvinfo er gift med en fremtrædende Sosser, og hendes trang til at udfordre partilien er ikke-eksisterende.

Brugerbillede for Nils Bøjden

"Men, nej, de muslimske kvinder får som nævnt af Geeti Amiri bare det råd fra sagsbehandlerne i den offentlige sektor, at de først og fremmest skal bryde med deres egen familie,"

Hvis valget er mellem dette eller at leve det liv man godt vil hvad vil du da så foreslå i stedet for?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helene Kristensen

Vi der bekender os til kvinders ret til et ligeværdigt liv, har skam været fremme i skoene. Men da så mange fik at vide fra de politisk korrekte samt flere veluddannede muslimske kvinder, at de

1: var racister, der bare blandede sig for at nedgøre muslimer
2. skulle lade de muslimske kvinder selv om, om de ønskede at ændre denne kultur eller ønskede at komme ud af den
3. af de ansvarlige politikere (Nyrup og hans slæng af radikale medløbere fra alle partier), det var dengang der stadig var lidt gejst i den mere folkelige kvindebevægelse, fik at vide, at den slags skulle man endelig ikke råbe højt om, fordi kvindeundertrykkelse, social kontrol, omskæring af børn, var ikke-eksisterende - ingen i systemet havde indberettet og ingen læger ville være kontrollanter, såkaldt politi - overfor familierne, da dette kunne ødelægge læge/patient-samarbejdet.

Så stille og rolig gik dampen af solidariteten og den ønskede fælles kamp, og mange har sikkert som jeg forventet at når kvinderne blev uddannede på niveau med danskerne, ville det løse sig. Det løser sig sikkert også om nogle år, og indtil da kan jeg kun have respekt for og gode ønsker til Geeti Amiri.

Brugerbillede for Poul Erik Pedersen

Jeg er enig i at interviewet her er vigtigt. Der var en ting jeg bed mærke i, en af Geeti Amiris inspirationskilder er det moderne gennembrud og de forfattere der, i forbindelse hermed, argumenterede for kvindens ligestilling. Det er jo interessant, ud fra den betragtning at de herskende højrevendte meningsdannere har haft meget travlt med at dømme Brandes og kulturradikalismen ude. Geeti Amiris betragtninger synes jeg demonstrerer at Brandes ideer har en universel karakter og er tidløse. Som et notabene: Jørgen Knudsens store biografi er en rigtig god introduktion til manden - også den er tidløs. Generelt var det en god oplevelse at læse samtalen i dagens avis - ros for den.

Brugerbillede for arne lund

Helene Kristensen skriver, at "Vi der bekender os til kvinders ret til et ligeværdigt liv, har skam været fremme i skoene. Men da så mange fik at vide fra de politisk korrekte samt flere veluddannede muslimske kvinder, at de ...var racister, der bare blandede sig for at nedgøre muslimer....Så stille og rolig gik dampen af solidariteten og den ønskede fælles kamp, og mange har sikkert som jeg forventet at når kvinderne blev uddannede på niveau med danskerne, ville det løse sig. Det løser sig sikkert også om nogle år..."
Mange ord at bruge på det, der på alm. dansk hedder en gedigen falliterklæring. Temmelig ynkeligt.
Fordi "de politisk korrekte" - hvem der så end er, siger osv. - så behøver Helene K. og hendes ligesindede jo ikke at indrette sig derefter. Det er stadig tilladt, at tænke og agere selvstændigt.
Ik?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Helt ærligt tror jeg der er rigtig mange afghanske kvinder, der fylder en hel masse i hjemmet, men det anses måske ikke for nok af vestlige veluddannede? Amalie Skram havde en skæv tilgang til voksenlivet, men det er ikke almindelige kvinders lod i Afghanistan. At forcere alverdens familier til at ligne det moderne gennembrud i Skandinavien, er næppe en farbar vej, derfor skulle Afghanistankrigen heller ikke have varet så længe. Den var i virkeligheden det modsatte af Georg Brandes. Den var den vestlige mands dominans og krigsherreværk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Også held og lykke herfra, Geeti Amiri - i dette lille land kan man let komme galt afsted i forhold til at blande sig.
Jeg noterer mig, at mændene ikke synes, det er deres bord - men f.eks KVINFO`s og naturligvis krisecentrene (hvis de er gode nok til de etnisk danske kvinder, så dur de nok også - så stop hykleriet). Nej, det danske politi og retsvæsen sætter ikke hårdt mod hårdt, for det ville heller ikke hjælpe og dertil give et ramaskrig. Der er lang vej igen - helt sikkert, men det går nok alligevel hurtigere end før i tiden...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Rygtesamfundet eksisterede skam også i DK i landsbyerne, helt op til omkring 1965 eller måske endda 1975. I det lille samfund, jeg kommer fra skulle man ikke vifte ret meget med ørerne, før man blev bedømt som anderledes, og derfor skulle mobbes. Der var ganske enkelt ting, der ikke måtte komme frem, fordi så ville det ødelægge ens gode navn og rygte. F.eks. måtte det ikke komme frem at den store fabrikant drak og drak og drak - også mere end godt var. Og det måtte heller ikke komme frem, hvis man var gravid, inden man blev gift - så blev der også, i landsbysamfundet anno 1965 eller 1975, set skævt til en, hvis man var kvinde. Bare for at sige at rygtesamfundet, og kvinden som opretholder af familiens ære, også har været i det danske samfund engang. Og hvor mandens, og storebrors ord, var lov. I det samfund, hvor den store (danske) Patriark boede.

Og for lige at tage den med: Selv i 1980erne blev der set skævt til kvinder, der blev skilt. Faktisk var det først i 1990erne, måske omkring 1995-1997, at kvinder i DK ikke længere var enlige mødre, men singler med børn. Bare for at sige at i DK har det taget fra i hvert fald 1915 til 1985, hvis ikke til 1995 at få den proces kørt igennem. Og det er en proces, der rent mentalt ikke kan forceres, mener jeg, heller ikke i indvandrermiljøer hos det Geeti Amiri kalder for de brune kvinder.

og, for the record: jeg har altid stået på kvindernes side, også det Geeti Amiri, kalder for de brune kvinders side. Og det har jeg, dels fordi jeg har arbejdet med voksne udlændinge i mere end 15 år, dels fordi jeg mener, at man skal se på handlingen, ikke på kulturen. Det er forkert at slå på andre mennesker, og jeg er hamrende ligeglad med, om det er din Gud, fordi du har drukket alkohol eller fordi du mener, at kvinder er mindre værd end mænd, at du slår, så er vold altid forkert.

Mht. rygtesamfund, så bør Geeti Amiri virkelig besøge et dansk gymnasium, hvor der går danske unge mennesker...der er ligeså mange rygter om hvem der har været sammen med hvem og hvem der arbejder hvor. Og interessant nok er det også klassens (stærke) piger, der bestemmer hvad der comme il faut, (hvad der går an) og hvad der ikke går an. Og de kan sagtens finde på at sladre, ikke til lærerne, men til forældrene til de andre piger...

Brugerbillede for Karsten Aaen

Geeti Amiri siger, at hun er perkerudgaven af Amalie Skram. Måske er hun også perkerudgaven af Købmand Madsens datter i Badehotellet, tvunget ind i et fornuftsægteskab med en (homoseksuel) greve. Fordi det skulle give hendes fader, Købmand Madsen, status og ære....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for arne lund

Anne Eriksen - Lige lovlig hurtig på aftrækkeren. Nej, jeg har ikke har skrevet, at mændene ikke skal blande sig, eller at kampen for ligeværd blandt nydanske kvinder, udelukkende er KVINFO's sag.
Naturligvis ikke. Det er en sag for alle.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Måske også du, Arne Lund - jeg skulle nok have sat navne på, men det ikke dit indlæg som sådan, det beklager jeg.
I virkeligheden bliver det et vanskeligt problem at forholde sig til, fordi, som Karsten Aaen skriver, "de små samfund". Jeg tror også, at hvis man graver lidt, så er der stadig en kultur her i landet, der kan debatteres - men, som når den åbnes, resulterer i voldsomme diskussioner om ligeværd og mænd og kvinder.

Det er bare svært at blande sig i dette "følsomme" emne, selvom flere unge "nydanskere" (findes der ikke et bedre ord) har haft fingeren på aftrækkeren. Og myndighederne/ kommunerne har jo så rigeligt i forvejen, hvor man skal undgå at modarbejde.

anbefalede denne kommentar