Læsetid: 9 min.

’Jeg er perkerudgaven af Amalie Skram’

Da Geeti Amiri blev anbragt på krisecenter som 17-årig, var det ikke bare et opgør med den vold, hendes storebror udsatte hende for. Det var også et opgør med ’det rådne kvindesyn’, som, hun mener, hersker i mange minoritetsmiljøer. Og netop den kamp har gjort hende til en etableret debattør i den offentlige debat
’Det øjeblik, man tager emnet mødom op, bliver man mødt med fordomme om, at man er promiskuøs,’ siger Geeti Amiri, der håber, at flere nydanskere vil tale om seksualitet. 
 Arkiv

Per Folkver

4. januar 2016

I gymnasiet gav Geeti Amiris rødstrømpedansklærer hende Amalie Skrams roman Forrådt. Hun tudede hele vejen igennem den.

»Det var min mors historie: et tvangsægteskab med en meget ældre mand og et samfund, der tvinger hende til at opretholde facaden om den anstændige kvinde,« siger Geeti Amiri på en telefon fra Bornholm, hvor hun er i skriveeksil for at skrive en bog om sit eget liv.

»Det er fuldstændigt åndssvagt. Jeg er kun 26 år. Hvem kan være interesseret i at læse den?«

Men da hun præsenterede sig for en forlægger med ordene: »Jeg er perkerudgaven af Amalie Skram,« bad han hende skrive en bog.

At hendes talegaver ikke fejler noget, har hun også vist som debattør. Hvor det for få år siden var svært at finde nydanskere i den offentlige debat, er Geeti Amiri blevet en etableret stemme i en ny generation af nydanske meningsdannere. Og hun lægger ikke fingre imellem i sin kritik af de mange nydanskere, som, hun mener, sidder fast i forstokkede og kvindeundertrykkende værdisæt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob Bonde
  • David Zennaro
  • Jakob Silberbrandt
  • Niels Erik Nielsen
  • erik mørk thomsen
  • Jonathan Smith
  • Flemming Berger
  • Poul Schou
  • Torben Kjeldsen
  • Olaf Tehrani
  • Klaus Seistrup
  • Michael Rasmussen
  • Torben Skov
  • Jens Colding
  • Anne Eriksen
  • Torben R. Jensen
  • Jørn Andersen
  • Ole Meyer
  • Tommy Knudsen
  • Anders Hede
  • Roselille Pedersen
  • Robert Kroll
Jakob Bonde, David Zennaro, Jakob Silberbrandt, Niels Erik Nielsen, erik mørk thomsen, Jonathan Smith, Flemming Berger, Poul Schou, Torben Kjeldsen, Olaf Tehrani, Klaus Seistrup, Michael Rasmussen, Torben Skov, Jens Colding, Anne Eriksen, Torben R. Jensen, Jørn Andersen, Ole Meyer, Tommy Knudsen, Anders Hede, Roselille Pedersen og Robert Kroll anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvor er det godt at læse. Tak for den indsigt. Og hvor er det sejt, at du fik din bror med.

Lars Riber , Mikael Forup, Tina Sommer, Annette Chronstedt, Jan Hansen, Jonathan Smith, Torben Skov, Rikke Nielsen, Ole Hilby, Olaf Tehrani, Arne Lund og Lilli Wendt anbefalede denne kommentar

Det er og bliver en af de allervigtigste diskussioner i Danmark.

Hatten af for disse modige kræfter, som bliver forhadt af de alt for mange med et middelalderligt syn på mand og kvinde.

Og kvindebevægelsen er tavs som graven når det ikke gælder hvide mennesker

Lars Riber , Mikael Forup, Hans Aagaard, Jan Hansen, Britt Kristensen, René Pedersen, Flemming Berger, Anders Barfod, Ole Hilby, Arne Lund og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Anders Hede..Kan til din oplysning meddele at der findes ingen organiseret Kvindebevægelse/Lesbisk bevægelse i Danmark..det var engang ca: 1970-1990.

Nike Forsander Lorentsen

Det er viktigt att også som 'hvid' kvinde at 'stand by'..Geeti Amiri og de kvinder som tager ordet og fortæller sin sandhed.

"Vi bryster os af at være et af de mest ligestillede lande, men der er en gruppe kvinder, som ikke har ret til at have deres egen seksualitet,"

Jo de har. Men det kræver at man lader være med at være offer i ord og handling Det kan bare kræve at de i nogle situationer vælger anderledes end de ellers ville have gjort. F.eks i valg af partner eller partnere. Eller lader være med at skrive at man ikke må.

Ole Brockdorff

Geeti Amiri udviser med sine holdninger et stærkt følelsesmæssigt intellekt, en åndelig styrke, et formidabelt mod og en stålsat vilje, fordi hun indtil videre har betalt en høj pris som muslimsk kvinde for retten til selv at bestemme over sin egen krop og sit eget liv. Men den unge smukke Geeti er desværre oppe imod stærke formørkede kræfter, fordi hun ikke alene bliver svigtet af sin egen familie med alle sine patriarkalske og religiøse familietraditioner, men også af de danske sagsbehandlere i kommunerne og politiet, der i langt højere grad burde gribe ind for at støtte hende og andre muslimske kvinder.

Men, nej, de muslimske kvinder får som nævnt af Geeti Amiri bare det råd fra sagsbehandlerne i den offentlige sektor, at de først og fremmest skal bryde med deres egen familie, og så ellers søge tilflugt i et usselt kvindecenter med eller uden deres børn. Her kan de fleste så få lov til at rådne op psykisk og sjæleligt i et begrænset miljø, hvor de hver dag frygter at en familiefar eller ægtemand jagter dem, fordi de har besudlet mandens kulturelle og religiøse ære.

Ingen ansvarlige myndigheder er nogensinde for alvor gået i rette med de muslimske fædre og brødre, der ikke kan eller vil respektere, at de har taget ophold i et land med demokrati som politisk styreform. Hvilket blandt andet indebærer noget så vigtigt som ligestilling for begge køn, og dermed unge muslimske kvinders ret til selv at bestemme over deres eget liv efter det fyldte 18. år, hvor de bliver juridisk myndige personer, og så må en hvilken som helst muslimsk families patriarkalske familietraditioner og ære komme i anden række.

Anders Hede har ret i sin kommentar.

KVINFO er ganske rigtig tavs som graven i medierne, når det gælder kampen for muslimske kvinders ret til ligestilling og personlige frihedsrettigheder på linje med etniske danske kvinder. Også selv om de årligt henter 30 millioner kroner i statsstøtte. Ingen repræsentanter fra denne organisation kunne drømme om, at tordne imod de muslimske mænds formørkede kvindesyn for åben skærm. Enten fordi de er fuldstændig ligeglade med de muslimske kvinders skæbne – eller slet og ret bare er rædselsslagne for regulære fysiske repressalier fra de stærkt religiøse islamiske miljøer.

Titusinder af muslimske kvinder i Danmark lever anno 2016 en hverdag som andenrangsborgere i et åndeligt og sjæleligt fængsel med religiøse patriarkalske familietraditioner, noget som vi etniske majoritetsdanskere har sagt farvel til gennem de sidste 50 år. Mange af de muslimske kvinder i den ældre generation har det sikkert fortræffeligt som de har det. Men de kvinder som lider mest under den manglende ligestilling er de muslimske familiers efterkommere som Geeti Amiri, og der sidder i tusindvis af hendes slags ude i samfundet, der ikke får lov til at blive voksne selvstændige kvinder, fordi de ellers vil besudle faderens eller familiens ”ære”.

Men hvis en organisation som KVINFO i morgen erfarer i medierne, at en dansk familiefar eller bror gennemtæver familiens unge datter, fordi hun går påklædt som hun lyster, og forelsker sig i en ung muslimsk dreng, ja, så kommer de omgående rendende og skriger løs om racisme, at fædre og brødre èn gang for alle må forstå, at her i Danmark har vi ligestilling og personlige frihedsrettigheder for alle kvinder, for ellers bliver man straffet for vold eller voldtægt jvf. straffelovgivningen.

Jeg ønsker Geeti Amiri al mulig held og lykke i hendes kamp for de muslimske kvinders personlige frihedsrettigheder, blot skal hun ikke på noget tidspunkt regne med opbakning fra hverken KVINFO eller nationens dyrt betalte integrationsmedarbejdere. Hverken kommunerne eller politiet har nemlig tænkt sig på noget tidspunkt, at sætte hårdt imod hårdt over for de voldelige muslimske fædre og brødre med alle deres islamiske ”æresbegreber”. I stedet henviser myndighederne bare de forfulgte muslimske kvinder til nogle usle krisecentre – hvor de kan sidde og rådne op i årevis med daglig frygt i kroppen.

De danske myndigheder svigter totalt de muslimske kvinders frihedsrettigheder.

Lars Riber , Hans Aagaard, Britt Kristensen, Flemming Berger og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Rigtig god vind Geeti Amiri.

Jeg blev både rørt, vred og begejstret, da jeg læste din kronik. Du er et modigt menneske og jeg håber det bedste både for dig og for at du vil nå det, du kæmper for. Det er en vigtig sag, både for ny-danskere og for gammel-danskere.

Håber at du vil få masser af støtte undervejs, så du kan bevare troen på at det kan lykkes.

Mikael Forup, Jan Hansen, Jonathan Smith, Anne Eriksen, Rikke Nielsen, Ole Hilby, Jørn Andersen og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Respekt for den unge kvinde og hendes kamp.

Også jeg undre over hvor den tidl. så livlige og kampberedte kvindebevægelse er henne, når det gælder om at stå kvinder med ikke-vestlig baggrund bi. Så vidt jeg kan se - men ret mig, hvis jeg tager fejl - så handler det i dag mest om kvoter i bestyrelser og på direktionsgangen.
Husker den dav. leder af Kvinfo, der sagde, at "nydanske kvinders befrielse er deres egen sag".
De nuv. leder af Kvinfo er gift med en fremtrædende Sosser, og hendes trang til at udfordre partilien er ikke-eksisterende.

Lars Riber , Jakob Silberbrandt, Jan Hansen, Britt Kristensen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

"Men, nej, de muslimske kvinder får som nævnt af Geeti Amiri bare det råd fra sagsbehandlerne i den offentlige sektor, at de først og fremmest skal bryde med deres egen familie,"

Hvis valget er mellem dette eller at leve det liv man godt vil hvad vil du da så foreslå i stedet for?

Helene Kristensen

Vi der bekender os til kvinders ret til et ligeværdigt liv, har skam været fremme i skoene. Men da så mange fik at vide fra de politisk korrekte samt flere veluddannede muslimske kvinder, at de

1: var racister, der bare blandede sig for at nedgøre muslimer
2. skulle lade de muslimske kvinder selv om, om de ønskede at ændre denne kultur eller ønskede at komme ud af den
3. af de ansvarlige politikere (Nyrup og hans slæng af radikale medløbere fra alle partier), det var dengang der stadig var lidt gejst i den mere folkelige kvindebevægelse, fik at vide, at den slags skulle man endelig ikke råbe højt om, fordi kvindeundertrykkelse, social kontrol, omskæring af børn, var ikke-eksisterende - ingen i systemet havde indberettet og ingen læger ville være kontrollanter, såkaldt politi - overfor familierne, da dette kunne ødelægge læge/patient-samarbejdet.

Så stille og rolig gik dampen af solidariteten og den ønskede fælles kamp, og mange har sikkert som jeg forventet at når kvinderne blev uddannede på niveau med danskerne, ville det løse sig. Det løser sig sikkert også om nogle år, og indtil da kan jeg kun have respekt for og gode ønsker til Geeti Amiri.

Hans Aagaard, Britt Kristensen, Torben Skov og June Pedersen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Jeg er enig i at interviewet her er vigtigt. Der var en ting jeg bed mærke i, en af Geeti Amiris inspirationskilder er det moderne gennembrud og de forfattere der, i forbindelse hermed, argumenterede for kvindens ligestilling. Det er jo interessant, ud fra den betragtning at de herskende højrevendte meningsdannere har haft meget travlt med at dømme Brandes og kulturradikalismen ude. Geeti Amiris betragtninger synes jeg demonstrerer at Brandes ideer har en universel karakter og er tidløse. Som et notabene: Jørgen Knudsens store biografi er en rigtig god introduktion til manden - også den er tidløs. Generelt var det en god oplevelse at læse samtalen i dagens avis - ros for den.

Lilli Wendt, Sune Olsen, Karsten Aaen, Torben Skov, Olaf Tehrani og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Helene Kristensen skriver, at "Vi der bekender os til kvinders ret til et ligeværdigt liv, har skam været fremme i skoene. Men da så mange fik at vide fra de politisk korrekte samt flere veluddannede muslimske kvinder, at de ...var racister, der bare blandede sig for at nedgøre muslimer....Så stille og rolig gik dampen af solidariteten og den ønskede fælles kamp, og mange har sikkert som jeg forventet at når kvinderne blev uddannede på niveau med danskerne, ville det løse sig. Det løser sig sikkert også om nogle år..."
Mange ord at bruge på det, der på alm. dansk hedder en gedigen falliterklæring. Temmelig ynkeligt.
Fordi "de politisk korrekte" - hvem der så end er, siger osv. - så behøver Helene K. og hendes ligesindede jo ikke at indrette sig derefter. Det er stadig tilladt, at tænke og agere selvstændigt.
Ik?

Michael Kongstad Nielsen

Helt ærligt tror jeg der er rigtig mange afghanske kvinder, der fylder en hel masse i hjemmet, men det anses måske ikke for nok af vestlige veluddannede? Amalie Skram havde en skæv tilgang til voksenlivet, men det er ikke almindelige kvinders lod i Afghanistan. At forcere alverdens familier til at ligne det moderne gennembrud i Skandinavien, er næppe en farbar vej, derfor skulle Afghanistankrigen heller ikke have varet så længe. Den var i virkeligheden det modsatte af Georg Brandes. Den var den vestlige mands dominans og krigsherreværk.

Også held og lykke herfra, Geeti Amiri - i dette lille land kan man let komme galt afsted i forhold til at blande sig.
Jeg noterer mig, at mændene ikke synes, det er deres bord - men f.eks KVINFO`s og naturligvis krisecentrene (hvis de er gode nok til de etnisk danske kvinder, så dur de nok også - så stop hykleriet). Nej, det danske politi og retsvæsen sætter ikke hårdt mod hårdt, for det ville heller ikke hjælpe og dertil give et ramaskrig. Der er lang vej igen - helt sikkert, men det går nok alligevel hurtigere end før i tiden...

Rygtesamfundet eksisterede skam også i DK i landsbyerne, helt op til omkring 1965 eller måske endda 1975. I det lille samfund, jeg kommer fra skulle man ikke vifte ret meget med ørerne, før man blev bedømt som anderledes, og derfor skulle mobbes. Der var ganske enkelt ting, der ikke måtte komme frem, fordi så ville det ødelægge ens gode navn og rygte. F.eks. måtte det ikke komme frem at den store fabrikant drak og drak og drak - også mere end godt var. Og det måtte heller ikke komme frem, hvis man var gravid, inden man blev gift - så blev der også, i landsbysamfundet anno 1965 eller 1975, set skævt til en, hvis man var kvinde. Bare for at sige at rygtesamfundet, og kvinden som opretholder af familiens ære, også har været i det danske samfund engang. Og hvor mandens, og storebrors ord, var lov. I det samfund, hvor den store (danske) Patriark boede.

Og for lige at tage den med: Selv i 1980erne blev der set skævt til kvinder, der blev skilt. Faktisk var det først i 1990erne, måske omkring 1995-1997, at kvinder i DK ikke længere var enlige mødre, men singler med børn. Bare for at sige at i DK har det taget fra i hvert fald 1915 til 1985, hvis ikke til 1995 at få den proces kørt igennem. Og det er en proces, der rent mentalt ikke kan forceres, mener jeg, heller ikke i indvandrermiljøer hos det Geeti Amiri kalder for de brune kvinder.

og, for the record: jeg har altid stået på kvindernes side, også det Geeti Amiri, kalder for de brune kvinders side. Og det har jeg, dels fordi jeg har arbejdet med voksne udlændinge i mere end 15 år, dels fordi jeg mener, at man skal se på handlingen, ikke på kulturen. Det er forkert at slå på andre mennesker, og jeg er hamrende ligeglad med, om det er din Gud, fordi du har drukket alkohol eller fordi du mener, at kvinder er mindre værd end mænd, at du slår, så er vold altid forkert.

Mht. rygtesamfund, så bør Geeti Amiri virkelig besøge et dansk gymnasium, hvor der går danske unge mennesker...der er ligeså mange rygter om hvem der har været sammen med hvem og hvem der arbejder hvor. Og interessant nok er det også klassens (stærke) piger, der bestemmer hvad der comme il faut, (hvad der går an) og hvad der ikke går an. Og de kan sagtens finde på at sladre, ikke til lærerne, men til forældrene til de andre piger...

Niels Erik Nielsen, Anne Eriksen, Philip B. Johnsen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar

Geeti Amiri siger, at hun er perkerudgaven af Amalie Skram. Måske er hun også perkerudgaven af Købmand Madsens datter i Badehotellet, tvunget ind i et fornuftsægteskab med en (homoseksuel) greve. Fordi det skulle give hendes fader, Købmand Madsen, status og ære....

Anne Eriksen - Lige lovlig hurtig på aftrækkeren. Nej, jeg har ikke har skrevet, at mændene ikke skal blande sig, eller at kampen for ligeværd blandt nydanske kvinder, udelukkende er KVINFO's sag.
Naturligvis ikke. Det er en sag for alle.

Måske også du, Arne Lund - jeg skulle nok have sat navne på, men det ikke dit indlæg som sådan, det beklager jeg.
I virkeligheden bliver det et vanskeligt problem at forholde sig til, fordi, som Karsten Aaen skriver, "de små samfund". Jeg tror også, at hvis man graver lidt, så er der stadig en kultur her i landet, der kan debatteres - men, som når den åbnes, resulterer i voldsomme diskussioner om ligeværd og mænd og kvinder.

Det er bare svært at blande sig i dette "følsomme" emne, selvom flere unge "nydanskere" (findes der ikke et bedre ord) har haft fingeren på aftrækkeren. Og myndighederne/ kommunerne har jo så rigeligt i forvejen, hvor man skal undgå at modarbejde.