Læsetid: 3 min.

Plejepersonale fanget i juridisk klemme efter vold

Lærere og pædagoger sidder i saksen, hvis de politianmelder børn og psykisk syge for at opnå voldsoffer-erstatning. For selv om Erstatningsnævnet kræver en rigtig politiefterforskning, vælger politiet ofte kun at registrere hændelsen, fordi det er ’formålsløst’ at efterforske sager, hvis ikke der kan rejses strafferetlig tiltale
Pædagogen Nadia Jørgensen er blevet nægtet erstatning efter at være blevet overfald af en ung dreng, hun passede – også selvom overfaldet fandt sted før en nylig praksisændring.

Ulrik Hasemann

12. januar 2016

Pædagoger, lærere og andet plejepersonale er fanget i en juridisk klemme mellem Erstatningsnævnet og Rigspolitiet, som i praksis kan gøre det umuligt for dem at opnå erstatning, hvis de udsættes for vold på arbejdet.

Det er konsekvensen af Erstatningsnævnets praksisændring fra 2014, der pålægger plejepersonale at politianmelde voldssager, hvis de vil være sikre på at kunne opnå erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte eller varige mén. For selv om plejeren anmelder sagen inden for 72 timer, som er kravet, risikerer man, at politiet ikke foretager en egentlig politiefterforskning.

Læs også: Hjælp til voldsramt pleje-personale fra ministeren

Det forklarer fungerende politikommissær Christian Jørgensen i Midt- og Vestjyllands politi, der har udarbejdet retningslinjer for, hvordan politiet skal håndtere anmeldelser efter Erstatningsnævnets ændrede praksis:

»Hvis en elev har kastet en stol mod en lærer og brækket hans tæer, så vil det være omfattet af straffe-loven, hvis vedkommende er over 15 år. Men hvis barnet er 10 eller 12 år, kan vi ikke forvente et retligt efterspil, som er forudsætningen for, at vi foretager en efterforskning. Det samme gælder sager med psykisk syge, demente og andre, hvor det jo ikke giver mening at køre en egentlig straffesag. I stedet foretager vi en registrering af hændelsen.«

’Dårligt skruet sammen’

Christian Jørgensen understreger, at der ikke er udarbejdet en landsdækkende vejledning efter Erstatningsnævnets praksisændring, men at hans kolleger i de øvrige distrikter også skelner mellem ’efterforskning’ og ’registrering’, hvor man ikke afhører parterne i sagen. I pædagogernes fagforening, BUPL, kender man konkret til sager fra Nordjyllands Politi og Vestegnens Politi, hvor pædagoger har fået afslag på en reel efterforskning:

»Vestegnens politi kan blot registrere vores anmeldelse, da der ikke kan rejses sag mod et barn, så det er spild af politiets tid og en unødvendig forskrækkelse for et barn og dets familie,« lyder det således i en anonym undersøgelse, BUPL foretog blandt institutionsledere i oktober, som Information er i besiddelse af.

Læs også: ’Pædagoger skal beskytte børn, ikke politianmelde dem’

Sagen bekymrer Elisa Bergmann, forkvinde i BUPL:

»Det stiller vores medlemmer i et svært dilemma, de kommer jo i klemme mellem Erstatningsnævnet og politiet her. Vores store frygt er, at pædagoger vil få afvist erstatningssager, fordi Erstatningsnævnet kræver en efterforskning, som politiet ikke kan honorere. Det er et paradoks.«

Praksisændringen blev offentliggjort i Erstatningsnævnets seneste årsrapport, hvor kravet om politi-anmeldelse defineres som en egentlig efterforskning af sagen: »Den omstændighed, at politiet har været til stede og måske også har talt med den forurettede, vil dermed langt fra altid være tilstrækkeligt til at anse forbrydelsen for anmeldt,« skriver nævnet blandt andet.

Faktisk er hovedårsagen til praksisændringen, at en politiefterforskning giver skadevolder mulighed for at udtale sig i sagen, hvilket tidligere ikke var tilfældet: »Det betyder, at Erstatningsnævnet i disse sager ofte kun har ansøgerens egen forklaring om hændelsen som afgørelsesgrundlag,« lyder det om den tidligere praksis i årsrapporten.

Hos Dansk Folkeparti undrer retsordfører Peter Kofoed Poulsen sig over, at plejepersonale tilsyneladende er fanget i et ingenmandsland mellem politi og nævn:

»Det virker helt uretfærdigt og dårligt skruet sammen. Det virker, som om parterne står i vejen for hinanden og forhindrer en fornuftig løsning, og vi må se, om vi ikke kan finde en løsning, der er bedre. Folk, der er kommet til skade, skal selvfølgelig kunne få erstatning uden at komme i klemme,« siger han.

Samme melding kommer fra SF, hvor børne- og ungdomsordfører Jacob Mark har indkaldt til samråd i dag med justitsminister Søren Pind og børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nordby. Han håber, at justitsministeren vil tilbagerulle praksis:

»Det er jo tæt på at være en katastrofe, at man stiller offentligt ansatte i en klemme, så de ikke kan få erstatning, når de er blevet udsat for vold. Det her viser, at politiet mange steder ikke har ressourcer til at efterforske de sager, men det må ikke gå ud over pædagogerne og lærerne,« lyder det.

– Justitsministeriet har tidligere afvist, at man kan gøre noget ved praksisændringen, fordi der er tale om et uafhængigt nævn. Hvad siger du til det?

»Det har han også skrevet til mig, men det er jo ikke rigtigt. Ministeren kan lave en lovændring i morgen, som Erstatningsnævnet så må rette sig efter, hvis han vil. Han kalder sig selv sheriffen – så må han vel også turde lave de love, der er nødvendige!«

Erstatningsnævnet havde mandag ingen kommentarer til sagen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Dana Hansen
  • Helene Kristensen
Anne Eriksen, Dana Hansen og Helene Kristensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helene Kristensen

Som på andre områder er det sådan, at så længe man ikke ændrer loven "sparer" samfundet penge. Så skidt med arbejderen, vedkommende kan bare starte sin sociale deroute og komme i gang med ressourceafklaringsforløbene på sulteløn. Det er jo ikke djøf'er eller politikere der bliver ramt. De sidder godt og trygt bag skrivebordet uden kontakt til den virkelige modbydelige verden derude.

Selvfølgelig har Erstatningsnævnet ingen kommentarer. De er jo et besparelsesorgan, ikke en beskyttelse for den arbejdende befolkning.

I forvejen er f.eks en bankfunktionær bedre stillet end arbejdspladser og institutioner, der arbejder med mennesker. Ved truende adfærd/ røverier kan man uden problemer få hjælp.
Personale, der forventes at arbejde med vold i dagligdagen, har det været svært at få nogen anerkendelse for uheld/ voldelige handlinger.
Hykleriet ved ikke at annoncere denne ændring er uærlig mørklægning af sparehensyn.En strafferetlig sanktion på baggrund af anmeldelse inden for 72 timer (evt. behandling på sygehus/chok eller ventetid) inden for samme er groft og på kanten til ulovlighed.

I forvejen skal alle handlinger fra og mod personale og "patienter" anmeldes, jeg anede ikke, at en inst. kunne have en lovlig kutyme for ikke at gøre det?
At Justitsministeriet undslår at ændre det og kan gøre det, er ubegribeligt, også ud fra de mange sammenlægninger/ "reformer" der er hevet ned over folk.
Det er uhyre groft at gøre politiet ansvarligt for vurderinger af denne art, da forhåndskendskabet ikke er der - det burde rent ud sagt - politianmeldes!

Erstatningsnævnet nævner ikke, at de bare forsøger at minimere svindel. Når en arbejdsplads er undernormeret, tiltrækker den svage ledere. Svage ledere kan ikke beskytte deres ansatte imod at brænde ud. En udbrændt pleje-person eller pædagog har i danmark tradition for ikke at addressere problemer med ledelse eller bevillinger, men istedet sygemelde sig. Når sygedagene tårner sig op, er det helt naturlige skridt at finde en ekstern begrundelse, som en brækket tå eller andet traume. Igen fordi man ikke vil skade sine kolleger eller udstille en stresset leder.

Den samme tradition for sygemeldinger fra stress er mindre almindelig i bankverdenen.

Naturligvis er det grotesk for dem, der faktisk bare rapporterer en arbejdsskade objektivt, men nævnet er nødt til at screene rapporterne :-(

Nej, politiets opgave er ikke at lave en arbejdsskadevurdering. Det er helt fair, at de ikke kan hjælpe.