Prisen for grøn omstilling betales med brunkul

Tysk elproduktion er fortsat dybt afhængig af brunkul, der leverer over 40 procent af energien. Selv om energiforskere ønsker at udfase brunkul, står den svenske mineejer Vattenfall fast på at udvide produktionen i det gamle Østtyskland. Mindst tre landsbyer står til at blive jævnet med jorden
Også minen i Welzow Syd er styret af Vattenfall. Den ligger ikke langt fra minen Atterwasch. Den svenske energigigant vil satse på grøn omstilling, men den går via en udvidelse af disse brunkulsminer, hvilket skal gøre dem nemmere at sælge.

Også minen i Welzow Syd er styret af Vattenfall. Den ligger ikke langt fra minen Atterwasch. Den svenske energigigant vil satse på grøn omstilling, men den går via en udvidelse af disse brunkulsminer, hvilket skal gøre dem nemmere at sælge.

Thomas TrutschelPhotothek via Getty Images
20. januar 2016

»Her lige neden under huset ligger et tykt lag brunkul, og står det til mineselskabet, så skal alle os, der bor her, forlade vore huse og flytte væk herfra, så de kan udvide deres forretning«, siger Christian Huschga, der bor i landsbyen Atterwasch i delstaten Brandenburg, tæt på den polske grænse.

For den svenske energikoncern Vattenfall er den største tyske brunkulsproducent, og selskabet har søgt om at udvide de nærliggende åbne brunkulsminer. Ikke fordi svenskerne selv vil grave kullet op, men fordi brunkulsminerne er sat til salg. For at undgå at forære minerne væk, skal de have en vis værdi. Og kan minerne udvides, bliver prisen bedre. Derfor skal Christian Huschga og familien forlade deres hus, hvis Vattenfall får tilkæmpet sig den miljøtilladelse, der dog stadig mangler, fordi processen skrider frem i sneglefart.

Christian Huschga er en venlig mand i fyrrerne, der som manuskriptforfatter arbejder hjemme. Han er blevet aktivist og deltager aktiv som talsperson i protesterne mod minen. Han tager imod i det toetagers hus i udkanten af Atterwasch, der ligger mellem marker, skov og vandløb, og hvor han fra arbejdsværelset ser direkte ud mod et skovbryn. I den modsatte retning, inde i landsbyen, finder man kirker, de knap 80 huse og 200 indbyggere.

Selv en kold januardag udstråler området en harmonisk ro, og fuglekvidderen indvarsler, at snart kommer forårets frodighed, også ni år efter at landsbyen fik udstedt sin foreløbige dødsdom. Flere steder i landsbyen er der protestskilte mod, at landsbyen efter mere end 700 års eksistens skal forsvinde helt. 136 landsbyer i området er over tiden allerede jævnet med jorden.

Allerede i september 2007 lod den svenske energikoncern Vattenfall gennem medierne vide, at man ønskede at udvide brunkulsproduktionen i området Lausitz. De 900 landsbyboere fra Atterwasch, Kerkwitz og Grabko skulle væk. Samme dag lå der et brev i Christian Huschgas postkasse.

»Vi fik bare et brev om, at man på sigt ville ekspropriere os. Alt skal jævnes med jorden. Kun ét hus i hele landsbyen ville blive stående. Vi var i chok, men siden er processen gået meget langsomt, og vi har igen og igen protesteret over den beslutning, der heldigvis endnu ikke er blevet omsat.«

Nogle kilometer inden Atterwasch, der ligger to timers kørsel fra Berlin kort før den polske grænse, tårner der sig enorme sandbjerge op. De ligger som beskyttende mure på begge sider af det knap ti kilometer aflange ar, som brunkulsminen gennem årtiers gravearbejde har efterladt. Her kører Vattenfall-togvogne smurt ind i kulstøv de få kilometer mod slutmålet. Det er Tysklands største og mest forurenende brunkulskraftværk i Jänschwalde, og det leverer strøm til seks millioner husholdninger.

Miljø- eller pengehensyn?

Minens store gravemaskine er på størrelse med et af benene på Eiffeltårnet, når det er strakt helt ud. Fra spidsen af maskinen ædes løs af landskabets rigdomme. Eller forbandelse. For et lokalt ordsprog siger, at Gud har skabt områdets skønne natur, men at Satan har lagt kullet i jorden. For langsomt, men sikkert fortæres årligt yderligere 300 meter skov eller mark, og fra 2025 står Atterwasch og nabolandsbyerne i vejen for gravemaskinen.

Vi fik bare et brev, om at man på sigt ville ekspropriere os. Alt skal jævnes med jorden

Christian Huschga
Manuskriptforfatter og beboer i landsbyen Atterwasch

Den politiske diskussion i Tyskland har dog endnu ikke givet afklaring på, om brunkullet helt skal udfases for at nå klimamålene, og den tyske miljøminister vil frem til sommer overveje, hvad der skal ske. Foreløbig har staten fundet penge, der skal sikre, at brunkullet og kraftværkerne kan fortsætte. Den indflydelsesrige tænketank Agora Energiewende har dog netop foreslået en total nedlæggelse frem mod år 2040 som afgørende for at nå de tyske klimamål.

Det står i skarp modsætning til Vattenfalls ønske om, at brunkuls-produktionen fortsat skal kunne udvides, også efter at svenskerne selv har forladt området.

Vattenfall trækker sig fra kulproduktion af miljøhensyn. Ikke for at skåne Lausitz-området, eller for at en mand som Christian Huschga og hans naboer kan beholde deres huse. Årsagen er, at Vattenfall har skiftet strategi, efter at ejeren – den svenske stat – er blevet presset af især det svenske miljøparti De Grønne, der har ønsket, at Vattenfall skal fokusere på vedvarende energikilder. Det er nu også officielt selskabets politik. Men trods mantraet om miljøhensyn er der ikke ændret på planerne om ekspropriation og udvidelse af kulminen, der bærer navnet Jänschwalde-Nord.

Siden landsbyerne i 2007 fik deres foreløbige dødsdom, er der imidlertid vendt op og ned på forholdene på energimarkedet. Dengang var kuludvinding en temmelig god forretning med en pris på 80 euro pr. megawatt og årlige solide milliardoverskud. Nu er prisen på under 30 euro. For Christian Huschga et bevis for, at det er pengene og ikke miljøhensyn, der er afgørende:

»Med den nuværende energipris kan Vattenfall måske lige undgå et underskud, men de har ikke penge til investeringer. Derfor tror jeg ikke på, at de miljømæssige argumenter vejer tungest. Vel er der også politisk usikkerhed, men jeg tror, at de har regnet på, at det ikke længere kan betale sig. Derfor er det bedst at trække sig ud. Hvis de virkelig mener, at de vil trække sig ud på grund af miljøet, skulle de jo bare grave det kul op, som de må, og derefter stoppe med udvindingen. Det ville jo være det logiske skridt, hvis man vil bekæmpe klimaforandringerne. Nu sender de bare Sorteper videre.«

Den svenske energigigant vil satse på grøn omstilling, men den går via en udvidelse af disse brunkulsminer, hvilket skal gøre dem nemmere at sælge.

Thomas Trutschel

Frygt for tabte arbejdspladser

Siden 2015 har der været vedholdende rygter om, at tre tjekkiske mineselskaber er blandt de mulige købere, uden at Vattenfall har ønsket at kommentere salgsplanerne. De regner med afklaring medio 2016, siger de til Deutschlandfunk. Også Greenpeace har meldt sig som mulig køber og har håbet at kunne købe billigt for så at lukke både miner og kraftværker. De skulle dog allerede på forhånd være blevet udelukket fra budprocessen.

At det snart er slut med Vattenfall, har givet lokal krisestemning, for det svenske selskab er områdets største skatteyder. Det har givet genlyd, at forudbetalte skattepenge er krævet retur. De lokale kommuner skal lave nye, strammere budgetter. Et forvarsel om en ny tid.

Det, der ærgrer Christian Huschga mest, er måske at skulle ofre sit hus og landsby uden nogen god grund.

»Det absurde er, at vi slet ikke længere har brug for de her brunkulskraftværker. Bortset fra selve klimahensynene har kullet en temmelig ringe energiudnyttelse – kun halvt så god som gas. Og så har vi en voksende andel af vedvarende energi på nu knap 34-35 procent. Fordi Tyskland holder fast i brunkullet, eksporterer vi meget energi, temmelig billigt ovenikøbet, så argumentet om, at minerne sikrer vores primære energiforsyning, holder ikke længere«.

Han vil klage, hvis Vattenfall eller en kommende køber får ret til at gå videre med projektet. Og der er stadig stor usikkerhed i landsbyen, om den bliver jævnet med jorden.

»De gamle spørger præsten, om han mener, de bør begraves på kirkegården eller ej. Det lyder absurd, men det er faktisk en meget reel bekymring.«

Vattenfalls åbne brunkulsminer var indtil for nylig en god forretning, fordi kullet ligger lige under jordoverfladen. De årligt knap 62 millioner ton udvundne kul fyres af i de lokale kraftværker Jänschwalde, Schwarze Pumpe og Boxberg, der sammen leverer 63 procent af al CO2-udslip i delstaten Brandenburg, hvor der også er en usvækket politisk opbakning til kuludvindingen.

»Vi har ikke fået megen opbakning fra de lokale delstatspolitikere, der altid trækker kortet om de mange arbejdspladser, der er truet. Det er det ultimative, men også eneste argument, der er tilbage«, siger Christian Huschga.

Spørger man hos tilhængerne af brunkulsudvindingen, er det især den kommende truende nedgang forude, der bekymrer Wolfgang Rupieper, formand for Pro Lausitz, en lokal forening i den nærliggende hovedby Cottbus, der understøtter kuludvindingen.

»Vi frygter en ny bølge af afindustrialisering, efter at DDR forsvandt, er meget af brunkulsdriften jo forsvundet. Forsvinder de sidste miner, er det ikke kun de 5.500 arbejdspladser hos Vattenfall, der går tabt. Det er også alle underleverandørerne og den skat, som de betaler. Det kan blive en temmelig hård omgang,« siger Wolfgang Rupieper.

Selv om der siden 1990 er forsvundet 100.000 brunkulsjob og op mod 40 åbne miner, har brunkullet stadig fremtiden foran sig, mener han og peger på, at ny teknologi kan gøre forskellen.

»Der bør forskes mere i CCS-teknikken (Carbon Capture and Storage, red.), der skal opsamle CO2 under jorden. Det er også den eneste måde at nå klimamålene på,« siger han og peger på, at der globalt er over 2.400 kulkraftværker under planlægning.

»Hvorfor skulle de ikke udstyres med den CCS-teknik, der kunne blive videreudviklet her på egnen?«, siger han. Efter ti års forskning i CCS-teknikken droppede Vattenfall i 2014 imidlertid et lokalt forskningsprojekt. Der var for meget usikkerhed, og så kunne det heller ikke betale sig.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Brunkulsminer til salg

Den svenske energikoncern Vattenfall vil opgive driften af sine fire brunkulsminer og de tre tilhørende kulkraftværker i det østlige Tyskland, da det ikke længere passer ind i den overordnede strategi.

En række tjekkiske mineselskaber har meldt deres interesse, men også Greenpeace har meldt sig som mulig køber og er blevet afvist.

Der er stor usikkerhed om brunkulsminen ved Jänschwalde, hvor beboerne i tre nærliggende landsbyer har fået at vide, at deres huse skal eksproprieres, fordi Vattenfall ønsker at udvide den åbne mine dér.

Miljøgodkendelsen lader imidlertid vente på sig.

Der er tidligst afklaring medio 2016.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Gert Romme

Jeg syntes ærligt talt, at omkring 35% vedvarende energi er et meget stort skridt i den rigtige retning på bare nogle ganske få år. Og vi der kører og gennem enten Tyskland eller Østeuropa flere gange om året, kan virkelig se, hvordan enorme solcellemarker og store vindmølleparker udvikler sig - næsten fra gang til gang.

Visse lande i Europa - f.eks. Sverige - har så mange vandstrømme og meget ikke-anvendt biologisk spildmateriale fra skovbrug, at de helt uden problemer kunne bliver først til at gå næsten 100% over til vedvarende energi. Men hvis denne kan fortsætte i Tyskland, bliver de formentlig et af de første lande i Europa til at gå over til 80% vedvarende energi.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Nu har jeg googlet lidt på de tyske forhold. Og der er netop nu, årsskiftet 2015-16, 1.6 mio. private solanlæg på private tyske huse, der har en størrelse, så de dækker mere end det dobbelt af husstandens forbrug. Og dette antal stiger med meget stor hast i disse år.

Desuden har et Berliner-firma uden penge og viden fra Simens eller andre store, udviklet et meget billigt "saltvandsbatteri" til opbevaring af overskydende el. Batteriudviklingen stammer fra nyeste ubåde, og dette batteriet er både primitivt og meget billigt, og eneste ulempe er, at det fylder ganske meget, så det kan ikke anvendes i biler. Og dette firma er på kun 2 år vokset fra 6 til 480 ansatte, og forventes at have omkring 1.400 ansatte ved næste årsskifte.

Endelig har et andet ungt Berliner-firma udviklet både hardware, software og handelssystem, så hvis der f.eks. er overskydende el i en delstat - eller blot hos en husejer, kan det sælges i andre delstater eller hos an anden husejer. Og der er nu etableres aftaler over grænsen mellem Tyskland og Poland.

Tyskland er således ganske godt på vej til at vise vejen for andre lande, Og eneste problem er, at industrien, der tidligere har kunnet købe meget billig el, tilsyneladende efterlades af de private husstandsproducenter og -forbrugere. Men det arbejder de store industrikoncerner selv på at løse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

Jeg konstaterer blot den stadide gentagelse af gamle løgne, der står i vejen for løsningen.
Selv har jeg intet komplet forslag til løsning for Tysklands vedkommende, men har skrevet en del relevant i andre tråde, og har tænkt at blive ved med det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thorkil Søe

@ Trond Meiring og andre
I taler om ”LØSNINGEN”. Men:
Vi får aldrig et renere klima før atomkraft medtages som værende grøn.

På trods af ihærdige påstande, har der, på vestlige anlæg, ALDRIG været bare et eneste tilfælde af personskader på grund af radioaktivitet – Hverken på atomkraftanlæggene eller ved behandling af det der stadigvæk kaldes affald.
Tyskland graver sig ned i et meget dyrt ”grønt hul”. Se http://wp.me/p1RKWc-f8
Og Danmark lever trofast videre på gamle vandrehistorier fra Greenpeace. Se http://wp.me/p1RKWc-p2

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

Klima, miljø, helbred og natur hænger sammen. Der har aldrig været jordskælv eller lignende i nærheden af vestlige atomanlæg, men kan nogen garantere for dette inden de kommende 50 og 5000 år? Der findes bedre alternativer. Men, godt nok, kun med hensyn til klimagasser, så er kjernekraft ikke det værste. Der er andre miljøudfordringer end de globale klimaendringer.
Jeg stoler i udgangspunktet betydeligt mere på Greenpeace, end på dem, der pusher atomkraft.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hannibal Knudsen

Denne artikel minder mig om et besøg i Trollhättan ved de store vandfald engang i begyndelsen af 1970'erne. Her producerede Vattenfall - eller hvad det nu var det hed dengang - jo el ved vandkraft.
Der var en stor udstilling ved disse store vandfald. Og forventningen var selvfølgelig, at det handlede om vandkraftens velsignelser.
Men nej. Alt i denne udstilling handlede om atomkraft - og om alle de nye velsignede gevinster, der ville være ved en omlægning til atomkraft (i stedet for det gammeldags vandkraft).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thorkil Søe

@ Claus Madsen
Som en følge af årtiers misinformation bliver Tjernobyl og Fukushima trukket op af hatten når man vil vise at atomkraft er farlig.
Det er alt for meget at skrive her. Hvis du har reelle ønsker om realiteter så kik på følgende:
Tjernobyl: http://wp.me/p1RKWc-KH
Fukushima: http://wp.me/p1RKWc-KJ

@ Hannibal Knudsen
Naturligvis ville det være dejligt hvis vor energiforsyning kunne klares med vandkraft.
MEN med mindre vi går tilbage til stenalderen, vil der ikke være nok.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

Norge er 100% selvforsynet med vandkraft, og eksporterer overskudsstrøm, men har jo en helt anden topografi end Danmark, som er bedre egnet til vindkraft og andet.
Og atter engang, til de tungnæmme : Atomkraft er farligt. Nej, tak!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

Det har været en kæmpe opgave for Vesttyskland at inkorporere det kommunistiske fallitbo Østtyskland med de gigantiske opgaver der lå. Ekstrem forurening, manglende infrastruktur, manglende boligrenoveringer, manglende kloakering, dårligt udbygget energiforsyning baseret på brunkul osv. osv. Og samtidigt har Tyskland finansieret store dele af EU (f.eks Frankrig med sine evindelige stats underskud). At så Tyskland samtidigt har afstået fra brug af nuklear baseret energi kan nok ikke undgå at skabe nogle udfordringer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thorkil Søe

@ Trond Meiring
Selv om jeg måske er tungnem så har jeg fundet og vurderet en seriøs gennemgang af farligheden af forskellige energikilder. Som du kan se er der intet, der er ufarligt.
Jeg formoder at du har meget lille lyst til at læse alt for meget, der ikke kommer fra Greenpeace. Men prøv alligevel at læse det sidste afsnit på denne tråd: http://wp.me/p1RKWc-TF
Husk at der har været atomkraft i 50 år, og at der efterhånden godt materiale til at overveje begrebet ”Farligt”.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peder Kruse

Jordens overflade er for lille til A-kraft. Hvor mange (oprindeligt usandsynlige) uheld er der plads til ? Hvor skal det første danske A-kraftværk ligge ? Hvad er prisen for afvikling af de allerede eksisterende A-kraftværker ? Hvad er prisen for en megawatttime, hvis man regner udgiften ud, til og med (oprindelig sikker) opbevaring af snavset ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Holm

Nu er det jo en investitionssag. Og man får nu til dags flere kWh ud af hver kWh investeret i produktion af vindmøller end man gør ved investition i nuklear energi. Så set med RoI så er det p.t. vindkraft.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Holger Skjerning

Hannibal: Svenskerne indførte kernekraft (12 reaktorer) - ikke for at erstatte vandkraft, men for at dække det voksende elforbrug.
Og Gert Romme: Ligegyldigt hvor mange solceller, du sætter op, så leverer de kun el, når solen skinner, og den skinner kun 10-12% af tiden. Ingen strøm morgen, aften, om natten og i gråvejr). Vindmøller er lidt bedre, de leverer 40-60% af tiden.
Derfor kan kun lande med vandkraftværker udnytte el fra sol og vind effektivt. Alle andre skal have stabil el-forsyning fra kraftværker, der kører dag og nat. Og her er det kun kernekraftværker, der er omtrent CO2-fri. (Omtrent, fordi der stadig benyttes beton, stål og kobber ved opførelsen).
Jeg læste, at Merkel er ved at komme i modvind, og jeg troede/håbede et øjeblik, at det skyldtes hendes lukning af 8 kernekraft-reaktorer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Christensen

Atomkraft er ikke bæredygtig - bl.a. fordi affaldsspørgsmålet aldrig er løst.
Drop nu forsvaret for atomkraft, det er for problematisk at satse på!

Hvad blev der i øvrigt af brændselscelle-teknologien?
Ifølge en rapport fra IDA fra 2002 (Ingeniørforeningen i Danmark), ville "distribuerede netværk" med brændselsceller (brint) være svar på nogen af fremtidens energi udfordringer.
Hvem/hvad satte en kæp i hjulet for den plan?
Tog IDA' s faglige selskab slet og ret fejl?
I IDA's 2030 plan ser det ikke ud som om brændselsceller rigtig batter noget?
Hvad kan/skal vi i grunden tro på?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Christensen

Niels Bøjden 15:02???
Er du bare på vej ud af en tangent - eller har du eventuelt en pointe?

Kapitalismen er ved at kvæle os på globalt plan, og alligevel vil du give 17 millioner østtyskere et særligt ansvar.
Det giver da vist ikke rigtig mening, eller hvad?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

At affaldssproblemet er eller kan blive løst, det "har været gentaget utallige gange, men bliver ikke sandt selv hvis det gentages tusind gange."
Prøv at tænk eller argumenter selv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

John Christensen:

"Hvad blev der i øvrigt af brændselscelle-teknologien?
Ifølge en rapport fra IDA fra 2002 (Ingeniørforeningen i Danmark), ville "distribuerede netværk" med brændselsceller (brint) være svar på nogen af fremtidens energi udfordringer."

Danmark er slet ikke nævnt i artiklen. Den handler om Sverige og Tyskland.
Danmark har ikke engang elektrificeret sit jernbanenet i samme omfang, som Tyskland og Sverige har. Ironien er endda, at elektrificering og udbygning af jernbanenettet er afhængig af salg af olie og naturgas. Brændselsceller har relation til elforsyning.
Brændselsceller tænkes også indbygget i biler, men Danmark har ingen bilproduktion.

Til gengæld var Danmark tidligere et foregangsland inden for vedvarende energi. Det startede i 1970'erne i Vestjylland, og skabte vist et eksporteventyr, som nogle gerne vil have gentaget. Det kunne være et motiv for brug af den danske elforsyning til en slags showroom for danske produkter. Samtidig blev den største reduktion af den danske udledning af CO2 opnået i de år, der var præget af økonomisk krise, og efter mange virksomheder med stort energiforbrug havde flyttet sin produktion til udlandet. Det bidrager nok til, en stor andel af den danske elforsyning kan klares med vedvarende energi. Norge og Sverige har sine elve, der kan bruges til vandkraft. Tyskland har modsat stadig industri med stort energiforbrug, men kan åbenbart ikke få vandkraft fra sine floder. Tyske og svenske tog har nok også et ret stort elforbrug, mens danske tog fortrinsvis bruger diesel.

I transportsektoren trækker flere forhold i modsat retning: De fleste eksportmarkeder nås bedst med rutefly, og motorveje giver større fleksibilitet og indtægter i form af afgifter end jernbaner gør.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Madsen

@ Thorkil Søe Nu har jeg læst de fleste af de videnskabelige artikler du henviser til. Nu er det jo ikke særligt fint at gå efter manden i stedet for at gå efter bolden. Der er dog et bemærkelsesværdigt sammen fald af forfattere, eller skulle jeg sige forfatter? Der er også en tendens til at starte konklusionerne med "efter min mening".
Jeg er ikke expert men efter en utroligt overfladisk undersøgelse er jeg nået frem til det resultat, at set over de sidste 30 år er sol og vindenergi mere sikkert end A kraft.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thorkil Søe

@ Claus Madsen
Selv om de tre kilder for vedvarende energi har meget stor sikkerhed, er der forskel. Se http://wp.me/p1RKWc-TF
Men hvis man vil have en stabil forsyning med energi kan man ikke nøjes med sol og vind, men bliver nødt til at vælge mellem kulkraft og kernekraft. Der finder man en enorm forskel i sikkerheden.

Det er rigtigt at jeg henviser til det jeg selv har fundet frem til. Men, i modsætning til så mange andre, giver jeg også henvisninger til mine kilder.
Jeg har svært ved at genkende at "jeg går efter manden". Jeg forsøger at gå efter realiteterne og har opsamlet meget som jeg tror er mere troværdigt end det de fleste modstandere af kernekraft leverer.
Og så vil jeg alligevel gå efter manden! Se http://wp.me/p1RKWc-p2

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

Hvem blokerer nye teknologier? Det gør petroleumsindustrien og anden industri og kapital forbundet med denne, politikere og lobbyister som enten personligt representerer disse interesser eller er "købt" af samme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Holm

"Dette materiale, der i dag betegnes som affald, er imidlertid en værdifuld fremtidig ressource, der indeholder store mængder af brugbart brændsel til brug i fremtiden."

Det her er spin og apologisme af værste skuffe. For det vides endnu ikke. Der er kun brøkdele af industri i gang med det. Selv udvindigen af medicinsk værdifulde isotoper har man fundet andre løsninger på. Så en gang måske i en fjern fremtid, men lige nu? Nej.

Med samme sandsynlighed kan man sig om menneskelige lig: "Dette materiale, der i dag betegnes som affald, er imidlertid en værdifuld fremtidig ressource, der indeholder store mængder af brugbart protein og mineraler til brug i fremtiden."

Det samme er også f.eks. forsøgt sagt om kemiske slutdeponier. Også der blev de beskrevet som fremtidige resourcedepoter. Også der intet.

Det eneste der sker omkring affald og resourceudvinding fra depoter er meget begrænsede metan-udvindingsanlæg fra husholdningsaffald.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thorkil Søe

@ Thomas Holm
Om affald:
Så vidt jeg ved, skrev jeg følgende på min blog:
Således bliver tidligere “slut-depoter” nu ombygget til at være “sikre men tilgængelige depoter”.
Det skyldes følgende:
- Der er ikke mangel på uran og derfor meget få økonomiske incitamenter til videre research.
- Men; man ved i store træk hvad der kan gøres og håber at men kan blive endnu bedre når det (meget) senere bliver nødvendigt.
- Her gælder det naturligvis at man plukker de lavest hængende frugter først - uden at ødelægge de andre.
Den side på WordPress jeg formoder du har læst/skimmet indeholder et link til en artikel fra REO: http://www.reo.dk/nyheder/164-affald-eller-ressource
Dette link, som ingen af de ihærdige debattører har været inde på, indeholder en grundig vurdering af begrebet genbrug.

Om tør lagring:
Efter ca. 30 i våd lagring er radioaktiviteten så langt nede at det, der kaldes affald, ikke behøver våd lagring. Det har intet at gøre med kapaciteten for våd lagring.
Det er som når et barn bliver gammelt nok, så holder man op med at bruge ble – også selv om der er rigeligt med bleer i supermarkedet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

Hvis det bliver som atomkraftforkæmperne vil, så kan vi få læse en artikel i Information med ingressen "Prisen for klimaomstilling betales med radioaktiv stråling, udledninger, giftgt affald med flere tusind års halveringstid og spredning af atomvåben."
Tak til Thorkil Søe, for på opfordring, efter mange timer hvor han også har været online, at skrive nogle argumenter i kommentarfeltet. Du har helt sikkert brugt megen tid på sagen, fra det hold hvor der gælder om at finde argumenter for atomkraft, som der er al verdens gode grunde til at vi ikke skal have. Det holder bare ikke.

anbefalede denne kommentar