Læsetid: 5 min.

Vil regeringen genindføre udskældt internetovervågning?

I syv år blev oplysninger om alle danskeres internetadfærd gemt til brug for politiet. Kritikere kaldte det masseovervågning, og selv Justitsministeriet vurderede, at det var tvivlsomt, om overvågningen virkede efter hensigten. Nu frygter flere, at overvågningen vender tilbage
Fredag holder Justitsministeriet møde om en revision af de såkaldte logningsregler. Kritikere frygter, at justitsminister Søren Pind vil genindføre en masseovervågning af danskeres adfærd på internettet.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

28. januar 2016

Kritikere siger nu, at de frygter, at regeringen vil foreslå at genindføre overvågning af alle danske borgeres brug af internettet. De advarer om, at der i så fald reelt vil blive indført masseovervågning af ganske almindelige borgere.

For Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening, er det umuligt at forene den form for internetovervågning med retten til privatliv.

»Det vil betyde, at man kommer til at registrere så detaljerede oplysninger om vores adfærd på internettet, at det reelt er en fuldstændig kortlægning af alt, hvad du laver, fordi vi hele tiden er på nettet i dag,« siger han.

Jacob Mchangama, der er direktør for den juridiske tænketank Justitia, er ligeledes kritisk.

»Hvis det bliver til virkelighed, vil det betyde, at man kommer til at registrere langt, langt flere oplysninger om borgerne,« siger han.

Fra 2007 til 2014 blev danskernes internetaktiviteter registreret som en konsekvens af den såkaldte sessionslogning. Det skulle gøre det muligt for politiet – med en dommerkendelse – at finde ud af, hvilke hjemmesider og internettjenester den enkelte borger havde benyttet sig af. Det betød, at internetudbyderne var forpligtede til at registrere danskernes internetadfærd ét år tilbage i tid.

»Det vil i mange tilfælde kunne afsløre, hvilke hjemmesider du besøger. På den måde kan man registrere, hvilke politiske eller religiøse hjemmesider du besøger. Om du opsøger lægehjælp eller du om læser Jyllands-Posten eller Arbejderen, hvilket jo siger en del om folk,« siger Jesper Lund.

Men forrige år blev overvågningen stoppet, fordi Justitsministeriet vurderede, at det var »tvivlsomt«, om overvågningen reelt var brugbar i praksis.

Nu frygter Teleindustrien, som er en brancheorganisation for de fleste teleselskaber, at internetovervågningen er på vej tilbage.

Det skyldes blandt andet, at flere parter er blevet ’hasteindkaldt’ til et møde hos Justitsministeriet på fredag, hvor de skal diskutere en revision af de såkaldte logningsregler.

»Vi ved jo også, at det har stået på politiets ønskeseddel. Og med de terrorangreb, vi har haft i Europa, kan man frygte, at man fra politisk hold føler sig tvunget til at vise handlekraft, uden at vi får en grundig drøftelse, om det er den rigtige vej at gå,« siger Jakob Willer, der er direktør for Teleindustrien. Han henviser til et lækket notat fra Rigspolitiet, som Berlingske offentliggjorde i begyndelsen af 2015, der viste, at politiet ønskede at indføre en internetovervågning igen.

Både tænketanken Justitia og IT-Politisk Forening frygter også, at regeringen vil genindføre en form for internetovervågning.

Alvorlige praktiske problemer

Peter Blume, der er professor i persondataret på Københavns Universitet, er skeptisk over den form for internetovervågning.

»Det er problematisk, fordi man så overvåger alle for at fange de få,« som han siger.

Men kritikerne af den tidligere danske internetovervågning, som blev indført af den daværende VK-regering, har ikke kun slået på, at der efter deres mening er tale om masseovervågning af uskyldige borgere.

Et andet argument har været, at overvågningen i praksis ikke har hjulpet politiet til at opklare mange forbrydelser.

Justitsministeriet udgav i slutningen af 2012 en redegørelse, hvor ministeriet selv evaluerede brugbarheden af internetovervågningen. Og her var konklusionen, at overvågningen i praksis ikke var brugbar.

I redegørelsen var der også reelt kun én konkret sag, hvor internetovervågningen var blevet brugt. Og i forhold til den ene sag, som handlede om et netbankindbrud, fremgik det ikke, om sagen var blevet opklaret som følge af overvågningen.

Konkret viste redegørelsen, at der var »alvorlige praktiske problemer forbundet med anvendelsen« af internetovervågningen, fordi den blev »gennemført på en sådan måde, at den stort set blev uanvendelig, hvilket stod klart for politiet, da man første gang ønskede at gøre brug af sessionslogning«.

Jesper Lund fra IT-Politisk Forening mener, at overvågningen var en fiasko i forhold til at opklare forbrydelser.

»Myndighederne havde i alt syv år til at finde konkrete eksempler på, at denne her type masseovervågning reelt fungerede. Det har de så ikke kunnet,« siger han.

Trods de ringe danske erfaringer er Storbritannien i gang med at behandle et lovforslag, som skal indføre en form af internetovervågning, der ligner den, som Danmark tidligere havde.

Den konservative indenrigsminister Theresa May har da også sagt, at hun har forhørt sig i Danmark om erfaringerne. Og ligesom i Danmark har det britiske lovforslag fået kritik for at ville medføre masseovervågning.

Det er da også sjældent, at lande indfører den form for overvågning. Sidste år oplyste det danske Justitsministerium, at det ikke havde kendskab til andre lande, som havde en lignende overvågning af sine borgeres internetadfærd.

Krav om mistanke

Da den danske internetovervågning blev afskaffet juni 2014, var den officielle forklaring som nævnt, at Justitsministeriet tvivlede på, om overvågningen i praksis var brugbar.

Men afskaffelsen kom også, få måneder efter at EU-Domstolen i en opsigtsvækkende dom erklærede EU’s såkaldte logningsdirektiv for ugyldigt.

Det EU-direktiv opsatte blandt andet minimumskrav til, i hvilken grad medlemsstaterne skulle indsamle teleoplysninger. Eksempelvis hvem der har ringet til hvem og hvornår.

Direktivet indeholdt ikke noget krav om, at Danmark skulle indføre den internetovervågning, som blev indført. Det gjorde Danmark frivilligt. Men i dommen indgik en klar præmis for indsamlingen af data om borgerne.

Konkret påpegede EU-Domstolen, at der som følge af direktivet skulle indsamles data om alle personer – og ikke kun i de tilfælde, hvor der er en mistanke om eller en indikation af, at vedkommende har eller kunne finde på at foretage sig noget kriminelt.

»Min vurdering af dommen er, at det ikke er lovligt at indføre en lov, som giver mulighed for at indsamle data om alle uden en konkret mistanke,« siger juraprofessor Franziska Boehm fra Karlsruhe Institut for Teknologi, der har nærstuderet dommen.

Jacob Mchangama fra tænketanken Justitia vurderer da også, at hvis regeringen indfører en form for sessionslogning, der ligner den, som tidligere har været gældende i Danmark, vil det kunne medføre, at den ordning bliver underkendt af EU-Domstolen.

»Det er der bestemt en reel risiko for,« siger han.

Information har spurgt justitsminister Søren Pind (V), om han har i sinde at foreslå at genindføre en form for internetovervågning, som kritikerne frygter, at han vil. Det har ministeren ikke ønsket at svare på.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, siger, at partiet er åbent over for at genindføre sessionslogning. Socialdemokraternes ordfører, Trine Bramsen, siger, at hun ikke har taget stilling til sagen endnu.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Anne-Marie Krogsbøll
Niels Duus Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne-Marie Krogsbøll

Har vi efterhånden reelt et frit og demokartisk samfund, hvis sådanne evt. planer gennemføres?

Udsendelse i går på DR2 om mobil-logning gav et skræmmende billede af, hvordan bare denne logning kan misbruges af mindre demokratisk tænkende regimer: https://www.dr.dk/tv/se/mobilrevolutionen/mobilrevolutionen

Hvis man oven i købet kobler internetlogning på, så frygter jeg, at vi er "lost". På et eller andet tidspunkt vil en dansk regering vise sig at finde grunde til at kontrollere opposition og demonstranter ("terror-kortet") via den enorme magt sådan total overvågning giver.

Ib Christensen, Christian Mondrup, Carsten Wienholtz og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Mogens Ritsholm

Det er selvfølgelig helt hul i hovedet, hvis man genindfører sessionslogning. Men det er sådan set uskadeligt, da det ikke kan bruges til noget.

Men reglerne, der stammer fra 2006, trænger selvfølgelig til en opdatering, hvor efterforskningsmæssig værdi afvejes med hensynet til privatlivet.

Men man kan frygte, at hverken telebranchen eller JM magter dette og ender i endnu en gang nytteløs registrering, som allerede er ovehalet af udviklingen.

Et af problemerne er, at logning kun retter sig mod teleudbydere, mens alt det interessante for efterforskning i stigende grad er hos tjenesteudbyderne (google, mail, IP-telefoni, facebook, twitter osv.). Dem kan man ikke forpligte til logning, da de ikke er teleudbydere.

Anne-Marie Krogsbøll

Mogens Ritsholm:
"Det er selvfølgelig helt hul i hovedet, hvis man genindfører sessionslogning. Men det er sådan set uskadeligt, da det ikke kan bruges til noget."
"Et af problemerne er, at logning kun retter sig mod teleudbydere, mens alt det interessante for efterforskning i stigende grad er hos tjenesteudbyderne (google, mail, IP-telefoni, facebook, twitter osv.). Dem kan man ikke forpligte til logning, da de ikke er teleudbydere."

Du lyder om om, du har mere indsigt i dette end mig, men mon ikke man hurtigt kan få strikket noget lovgivning sammen, så man OGSÅ kan pålægge disse at logge? hhvor der er vilje, er der vel vej?

Mogens Ritsholm

@Anne-Marie

Det kan man ikke, og det er derfor man i frustration søger at forpligte teleudbyderne (transportørerne). Teleudbyderne sender jo bare data mellem kunder og tjenester uden at kende til indhold eller den egentlige modtager. Minder det om noget vedrørende persontransport til Sverige?

Eskild Nielsen, Niels Duus Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Mogens:
Tak for svaret. Men HVORFOR kan man ikke? Er det teknisk umuligt at gøre, eller er der lovgivingsmæssige (evt. EU-lovgivning) forhold, der står i vejen?

Mogens Ritsholm

@Anne Marie
Begge dele. Der er ikke lovgrundlag i hverken DK eller EU til at påbyde f.eks. google til at udlevere oplysninger for en dansk kunde til dansk politi. For tele bliver udbyderen fanget af danske regler, når han har en dansk kunde. IT-tjenester skal kunne udbydes frit uden særlige nationale betingelser.

Derfor er det også praktisk umuligt at forpligte en IT-udbyder i et andet land, f.eks. Skype.

Men de logger alle samen og udleverer oplysninger til politiet. De bestemmer bare selv, hvornår betingelserne herfor er opfyldt. Så vi kan ikke lovgive om, at de skal udlevere efter specielle danske betingelser.

Grunden til at de logger er, at de i nogle retssystemer kan få et medansvar, hvis de ikke kan udpege synderen - f.eks. i USA. Og så bruger de jo desværre også nogle af oplysningerne kommercielt.

Carsten Wienholtz og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Mogens Ritsholm:

Tak for uddybning. Jeg er nu stadig meget utryg ved dette - selve tankegange er foruroligende.

Jeg syntes da, det er trist, hvis der ikke i Danmark findes bare et enkelt dristigt teleselskab, der kryptere mail, og gør ugenkendeligt, hvem der har søgt på en given internetside.

Her i huset bruger vi et selskab, der kun opererer på lysledernettet, og som har netop denne dristighed. Dette selskab har betalt bøder for ikke at opbevare borgernes mails m.v., og for ikke at samarbejde med myndighederne. Og selv om ordningen med offentlig overvågning for mere end 1 år siden blev kendt ulovligt af EU, tror dette selskab, at ordningen kan genindføres.

Så netop i denne måned har teleselskabet valgt at al mail-trafik fremover skal krypteres, hvilket i øvrigt kun krævede en meget lille omstilling af mail-programmet.

Ole Frank, Ib Christensen, Anne-Marie Krogsbøll og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Anders Jensen

Vi ska da ha mer overvågning, ska vi, ja vi ska.
Men hvorfor stoppe der, jeg ser en god forretning i at gemme alt trafik der kommer igennem landet, derved kan vi ansætte en masse mennesker til at analysere denne "big data" der er formuer at hente der, forretningshemmeligheder og snvas.
Vi ska da ha!

@ Anders Jensen,

Du følger slet ikke med i udviklingen.

Sverige er en slags knudepunkt for internet i øst-vestlig retning, og har en meget omfattende aflytning, Försvarets radioanstalt (FRA), det passivt kan udnyttes fra Danmark, bl.a. via søkabler. Sverige er ikke medlem af Nato, og giver absolut ingen information fra sig, med mindre, det er nødvendigt ud fra et sikkerhedshensyn..

Men nærheden til Sverige kan faktisk udnyttes i Danmark. Og på denne måde er Danmark faktisk et knudepunkt for internetforbindelse mellem øst - vest og delvis også syd. Og allerede for 3-4 år siden kom det frem i medierne - også danske, at der i Danmark opererede en hel stab fra det britiske, Government Communications Headquarters (GCHQ), i ganske tæt samarbejde med PET. Og det hele - også danske aktiviteter - foregik under ledelse af National Security Agency (NSA) fra USA, der i øvrigt også finansierer GCHQs aktiviteter. Og det de foretager er netop SIGINT (Signals intelligence).

På denne måde kan man fastslå, at britisk efterretningstjeneste er en filial af USA's, hvilket også er almen kendt viden. Samt at Danmark indgår i den britiske efterretningstjeneste som en slags filial.

Selve centret, hvor sagerne foregår, ligger - eller i hvert fald lå, i tætbefolket område lige nord for København, og var vist nok kammofleret som en international erhvervsvirksomhed.

Anders Jensen

@Gert
Beklager at sarkasmen ikke var tydelig nok :)
Jeg har talt om "Echelon" i over 15 år. Det er et faktum at det eksistere, nu har vi så supercomputere som lagre "big data" og en masse analytikere der trækker den ene og anden model ud af disse.
Facebook er delvist finansieret af CIA, fordi det er et skide smart system at kontrollere; relationer, bevægelse og adfærd, og vi giver disse oplysninger helt frivilligt. ;)

skritet fra retsstat til prævensionsstat , hvor alle borger er potentiale forbryder, vi mangler bare at finde den paragraf der kan bruges mod dem.

Anders Jensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar