Vil regeringen genindføre udskældt internetovervågning?

Kritikere siger nu, at de frygter, at regeringen vil foreslå at genindføre overvågning af alle danske borgeres brug af internettet. De advarer om, at der i så fald reelt vil blive indført masseovervågning af ganske almindelige borgere.

For Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening, er det umuligt at forene den form for internetovervågning med retten til privatliv.

»Det vil betyde, at man kommer til at registrere så detaljerede oplysninger om vores adfærd på internettet, at det reelt er en fuldstændig kortlægning af alt, hvad du laver, fordi vi hele tiden er på nettet i dag,« siger han.

Jacob Mchangama, der er direktør for den juridiske tænketank Justitia, er ligeledes kritisk.

»Hvis det bliver til virkelighed, vil det betyde, at man kommer til at registrere langt, langt flere oplysninger om borgerne,« siger han.

Fra 2007 til 2014 blev danskernes internetaktiviteter registreret som en konsekvens af den såkaldte sessionslogning. Det skulle gøre det muligt for politiet – med en dommerkendelse – at finde ud af, hvilke hjemmesider og internettjenester den enkelte borger havde benyttet sig af. Det betød, at internetudbyderne var forpligtede til at registrere danskernes internetadfærd ét år tilbage i tid.

»Det vil i mange tilfælde kunne afsløre, hvilke hjemmesider du besøger. På den måde kan man registrere, hvilke politiske eller religiøse hjemmesider du besøger. Om du opsøger lægehjælp eller du om læser Jyllands-Posten eller Arbejderen, hvilket jo siger en del om folk,« siger Jesper Lund.

Men forrige år blev overvågningen stoppet, fordi Justitsministeriet vurderede, at det var »tvivlsomt«, om overvågningen reelt var brugbar i praksis.

Nu frygter Teleindustrien, som er en brancheorganisation for de fleste teleselskaber, at internetovervågningen er på vej tilbage.

Det skyldes blandt andet, at flere parter er blevet ’hasteindkaldt’ til et møde hos Justitsministeriet på fredag, hvor de skal diskutere en revision af de såkaldte logningsregler.

»Vi ved jo også, at det har stået på politiets ønskeseddel. Og med de terrorangreb, vi har haft i Europa, kan man frygte, at man fra politisk hold føler sig tvunget til at vise handlekraft, uden at vi får en grundig drøftelse, om det er den rigtige vej at gå,« siger Jakob Willer, der er direktør for Teleindustrien. Han henviser til et lækket notat fra Rigspolitiet, som Berlingske offentliggjorde i begyndelsen af 2015, der viste, at politiet ønskede at indføre en internetovervågning igen.

Både tænketanken Justitia og IT-Politisk Forening frygter også, at regeringen vil genindføre en form for internetovervågning.

Alvorlige praktiske problemer

Peter Blume, der er professor i persondataret på Københavns Universitet, er skeptisk over den form for internetovervågning.

»Det er problematisk, fordi man så overvåger alle for at fange de få,« som han siger.

Men kritikerne af den tidligere danske internetovervågning, som blev indført af den daværende VK-regering, har ikke kun slået på, at der efter deres mening er tale om masseovervågning af uskyldige borgere.

Et andet argument har været, at overvågningen i praksis ikke har hjulpet politiet til at opklare mange forbrydelser.

Justitsministeriet udgav i slutningen af 2012 en redegørelse, hvor ministeriet selv evaluerede brugbarheden af internetovervågningen. Og her var konklusionen, at overvågningen i praksis ikke var brugbar.

I redegørelsen var der også reelt kun én konkret sag, hvor internetovervågningen var blevet brugt. Og i forhold til den ene sag, som handlede om et netbankindbrud, fremgik det ikke, om sagen var blevet opklaret som følge af overvågningen.

Konkret viste redegørelsen, at der var »alvorlige praktiske problemer forbundet med anvendelsen« af internetovervågningen, fordi den blev »gennemført på en sådan måde, at den stort set blev uanvendelig, hvilket stod klart for politiet, da man første gang ønskede at gøre brug af sessionslogning«.

Jesper Lund fra IT-Politisk Forening mener, at overvågningen var en fiasko i forhold til at opklare forbrydelser.

»Myndighederne havde i alt syv år til at finde konkrete eksempler på, at denne her type masseovervågning reelt fungerede. Det har de så ikke kunnet,« siger han.

Trods de ringe danske erfaringer er Storbritannien i gang med at behandle et lovforslag, som skal indføre en form af internetovervågning, der ligner den, som Danmark tidligere havde.

Den konservative indenrigsminister Theresa May har da også sagt, at hun har forhørt sig i Danmark om erfaringerne. Og ligesom i Danmark har det britiske lovforslag fået kritik for at ville medføre masseovervågning.

Det er da også sjældent, at lande indfører den form for overvågning. Sidste år oplyste det danske Justitsministerium, at det ikke havde kendskab til andre lande, som havde en lignende overvågning af sine borgeres internetadfærd.

Krav om mistanke

Da den danske internetovervågning blev afskaffet juni 2014, var den officielle forklaring som nævnt, at Justitsministeriet tvivlede på, om overvågningen i praksis var brugbar.

Men afskaffelsen kom også, få måneder efter at EU-Domstolen i en opsigtsvækkende dom erklærede EU’s såkaldte logningsdirektiv for ugyldigt.

Det EU-direktiv opsatte blandt andet minimumskrav til, i hvilken grad medlemsstaterne skulle indsamle teleoplysninger. Eksempelvis hvem der har ringet til hvem og hvornår.

Direktivet indeholdt ikke noget krav om, at Danmark skulle indføre den internetovervågning, som blev indført. Det gjorde Danmark frivilligt. Men i dommen indgik en klar præmis for indsamlingen af data om borgerne.

Konkret påpegede EU-Domstolen, at der som følge af direktivet skulle indsamles data om alle personer – og ikke kun i de tilfælde, hvor der er en mistanke om eller en indikation af, at vedkommende har eller kunne finde på at foretage sig noget kriminelt.

»Min vurdering af dommen er, at det ikke er lovligt at indføre en lov, som giver mulighed for at indsamle data om alle uden en konkret mistanke,« siger juraprofessor Franziska Boehm fra Karlsruhe Institut for Teknologi, der har nærstuderet dommen.

Jacob Mchangama fra tænketanken Justitia vurderer da også, at hvis regeringen indfører en form for sessionslogning, der ligner den, som tidligere har været gældende i Danmark, vil det kunne medføre, at den ordning bliver underkendt af EU-Domstolen.

»Det er der bestemt en reel risiko for,« siger han.

Information har spurgt justitsminister Søren Pind (V), om han har i sinde at foreslå at genindføre en form for internetovervågning, som kritikerne frygter, at han vil. Det har ministeren ikke ønsket at svare på.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, siger, at partiet er åbent over for at genindføre sessionslogning. Socialdemokraternes ordfører, Trine Bramsen, siger, at hun ikke har taget stilling til sagen endnu.