Læsetid: 7 min.

Den rettroende dansker

Der er ingen modsætning mellem islam og dansk demokrati, mener debattør og jurastuderende Tarek Hussein. Men det er et problem, at mange muslimer erstatter kritisk tænkning med bogstavelig koranlæsning. Det kan kun ændres indefra – og det er netop det, han forsøger
Foreningslivet er den bedste vej til integration. Hvis vi bare brugte en brøkdel af de penge, vi kaster væk på integrationsprojekter på foreningslivet – betalte folks kontingenter det første år måske – så skulle du se integration, siger Tarek Hussein.

Ulrik Hasemann

18. januar 2016

Tarek Hussein er ikke farlig. Han er »fra Vaijle a,« siger han med fuldfed jysk dialekt, så selv den mest loyale DF-vælger må hæve mundvigene i et afvæbnende smil. Man forstår, hvorfor de medier, Tarek Hussein hyppigt frekventerer, typecaster ham til rollen som flink muslim. Han er meget dansk. En rettroende dansker.

Læs også: ’Vi siger fra som muslimer og samfundsborgere’

»Mit mål er, at vise unge med muslimsk baggrund i Danmark, at man kan være dansk og muslim på samme tid. Og at vise det danske samfund, at jeg som muslim har samme loyalitet og kærlighed til Danmark som enhver anden dansker.«

Foruden de utallige blogindlæg, facebookupdateringer og interview, holder 23-årige Tarek Hussein også foredrag på folkeskoler og ungdomsklubber. 30 blev det til sidste år.

»Det mest triste, jeg oplever, er, når Muhammed på 15 år rækker hånden op og siger, han ikke føler sig dansk. Så bliver jeg mega ked af det. Så har vi fejlet som samfund,« siger han.

»Når jeg dukker op i Deadline eller Presselogen, kan jeg få 100 beskeder fra folk, men det, der betyder allermest, er beskeden fra 15-årige Muhammed, Abdi eller Fatima, som skriver: ’Du siger det, jeg tænker, men ikke selv kan formulere.’ Hvis jeg kan være med til at give dem en stemme, så de ikke behøver give udtryk for deres frustrationer på andre måder, så har jeg udfyldt min rolle.«

Tvivlens nådegave

Lige så længe Tarek Hussein kan huske, har han bedt til Allah. Islam var en del af opdragelsen i parcelhuset i Vejle – men det var en bestemt version af islam.

»I vores hjem var tvivl en positiv ting. Ortodokse muslimer anklager mig ofte for at have forladt islam, når jeg siger det, men min pointe er, at når du tillader dig selv at tvivle og stille spørgsmål, bliver du også mere bevidst om, hvorfor du foretager de handlinger, du gør. Tvivl fører til refleksion, som fører til en større bevidsthed,« siger han.

»Kritisk tænkning er oprindeligt integreret i islam, men i løbet af de sidste par århundreder, er vi gået fra en filosofisk religion med plads til debat, kritik og divergerende holdninger til en bogstavtro religion, som blandt andet prædikes i Saudi- Arabien.«

Netop her ligger en af Tarek Husseins hovedpointer: Islam er ikke et problem i sig selv. Problemet er den wahhabitisk inspirerede variant af islam – den konservative, bogstavelige og regelbundne version.

– Har wahhabismen ødelagt islam?

»Ja, det har den, og vi skal tage et opgør med wahhabismen. Mange unge glemmer, at koranen opfordrer til at stille kritiske spørgsmål til de lærde. Det vil jeg gerne være med til at vække i de unge. Det er gået tabt. Hvis man forstår islam anderledes, kan religionen hjælpe én til at blive en god samfundsborger. Det kan modvirke radikalisering.«

– Har det en større effekt, når du siger den slags ting, end når andre gør det?

»Ja, når jeg stiller mig op med mit sorte skæg og siger: ’Jeg er muslim. Jeg beder fem gange om dagen og faster i ramadanen, men der er simpelthen nogle misforståelser i vores religion og kultur, som vi skal tage et opgør med,’ så kan folk ikke affeje mig.«

»Vi mennesker tager kritik fra vores egne mere alvorligt end kritik udefra, så hvis der skal ske en bevægelse, skal det komme fra muslimerne selv – fra nuancerede stemmer, som ikke sparker nedad.«

Forblindet af religion

Begge Tarek Husseins forældre voksede op i en palæstinensisk flygtningelejr i Sydlibanon. Faderen var formand for PLO’s studenterorganisation, som var på god fod med de kommunistiske østlande, så i 1982 fik han et stipendium til tandlægestudiet i Rumænien.

Men trods uddannelsen kunne han ikke få job. Palæstinensere måtte ikke arbejde som tandlæge i Libanon, og »han kunne knap nok tjene penge til sine smøger«, som Tarek Hussein udtrykker det. Han skulle væk.

Faderens bror havde netop været i Danmark på forretningsrejse og kunne berette, at der faktisk var ret fint deroppe. Så Tareks Husseins far pakkede kufferten og rejste til Jylland.

»Tænk på det: Grunden til, at jeg sidder og taler dansk med dig i dag, er, at min onkel sagde til min far, at Danmark var et fint land. Det var så tilfældigt,« siger Tarek Hussein.

Familien endte i Vejle. Fire børn og et parcelhus med Tarek Hussein som den ældste.

Han fik forbud mod at hænge med kvarterets lømler, og han fik straks mor i røret, hvis han kom for sent hjem. Forældrene arbejdede, de talte dansk, og de missede aldrig et forældremøde.

»Når jeg kom hjem fra skole, blev jeg sat ned ved køkkenbordet og skulle lave dansklektier. Og så en times arabisk bagefter. Det, tror jeg ikke, er kutymen i så mange nydanske hjem,« siger Tarek Hussein.

»Hos palæstinensiske flygtninge fra Libanon – som desværre er en af de grupper, der er mest kriminelle, og som sakker mest bagud – taler vi om en generation af forældre, som kommer fra mere end ti års borgerkrig. Mange af dem er blevet torteret, har aldrig fået en uddannelse og kommer pludselig til et andet land. Det lider deres børn under.«

»Mange af de problemer, som vi i 15 år har italesat som integrationsproblemer, bunder reelt i sociale udfordringer. Vi har haft en forkert diagnose, og derfor har vi også behandlet forkert. Ligesom Brian og Peter har forældre, der er alkoholikere og arbejdsløse, så har Muhammed og Fatima forældre, som er traumatiseret af krig eller er ressourcesvage af andre årsager. Men fordi vi er forblindet af religion og kultur, ser vi ikke den sociale dimension.«

Debatten om debatten

Da Tarek Hussein gik i 7. klasse, rakte han hånden op og meldte sig til elevrådet. Faderens politiske væsen var gået i arv til sønnen, og herefter gik det slag i slag for den unge vejlenser: Han sad i gymnasiets skolebestyrelse, i fodboldklubbens bestyrelse og i Ny-Dansk Ungdomsråd.

Som 14-årige startede han sammen med fem venner foreningen Team Succes, som både statsministeren og kronprinsessen har overrakt priser for et vellykket integrationsarbejde.

»Jeg har lært dansk demokrati gennem foreningslivet. Vi kunne skændes og råbe til langt ud på natten og bagefter stille og rolig tage en kop kaffe. Det er demokrati! Foreningslivet er den bedste vej til integration. Hvis vi bare brugte en brøkdel af de penge, vi kaster væk på integrationsprojekter på foreningslivet – betalte folks kontingenter det første år, måske – så skulle du se integration.«

I dag er Tarek Hussein så vant til at debattere, at han nærmest kan diskutere med sig selv: Igen og igen indskyder han små replikker i sine sætningerne a la: »Dér ville modargumentet så være, at …« og »Så kan man jo omvendt sige …«

– Føler du dig som nydansk debattør?

»Jeg håber, vi når til et punkt, hvor jeg bare er dansk debattør. I 15 år bestod debatscenen for nydanske stemmer kun af Naser Khader. Det var det. Men de seneste fire år, er der kommet andre. Vi er en uhomogen gruppe, så debatscenen er blevet mere mangfoldig, og det er godt, for næsten ingen i min generation af unge, har nogensinde følt sig repræsenteret af Naser Khader.«

– Hvorfor tror du, at debatten om islam og indvandring er så polariseret?

»Vi reducerer årsagsforklaringer til én faktor – det gør begge parter: Det skyldes kun islam, eller det skyldes kun sociale faktorer. Men sandheden er jo, at et fænomen som radikalisering eller voldtægt skyldes en masse forskellige ting – både religion, kultur, sociale faktorer, kriminalitet og så videre. Jeg ville ønske, at folk var i stand til at tvivle noget mere.«

På det seneste har Tarek Hussein trukket sig lidt tilbage fra den offentlige debat. Han kalder den »et hamsterhjul, der kører 24/7« og en »virtuel boksekamp, hvor ingen er åbne for nuancer«. Der er for meget debat for debattens skyld, synes han.

»Debatten er blevet en mål i sig selv frem for et middel til at forandre verden – for mange debattører bliver det en karriere. Men hvis holdningerne ikke fører til forandringer, er de ligegyldige. Jeg har ikke behov for at stille op, hvis det ikke bidrager til mit mål,« siger han og ligner én, som ikke bare smører tykt på, men som faktisk mener, hvad han siger.

– Hænger det sammen med din tro?

»Det har jeg tænkt meget over,« siger han og bliver pludselig alvorlig.

»Man taler om nafs. Egoet. Det er som en vild hest: Enten sidder du på hesten og styrer den, eller også styrer den dig. Du skal ikke udslette egoet, men du skal styre det. Det er min pligt som muslim at spørge mig selv: ’Bringer det, jeg gør, mig tættere på Gud? Hjælper det mig til at være et godt menneske og en god samfundsborger?’ De spørgsmål holder mig i skak – holder mit ego i skak – så debatten aldrig bliver et mål i sig selv.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • June Beltoft
  • Erik Feenstra
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Olaf Tehrani
  • Niels Duus Nielsen
  • Nanna Wulff M.
  • Flemming Berger
  • Britt Kristensen
  • Christel Gruner-Olesen
  • Charlotte Vestergaard
  • Britta Hansen
  • Leif Koldkjær
  • Christian Mondrup
  • Trond Meiring
Ervin Lazar, June Beltoft, Erik Feenstra, Robert Ørsted-Jensen, Olaf Tehrani, Niels Duus Nielsen, Nanna Wulff M., Flemming Berger, Britt Kristensen, Christel Gruner-Olesen, Charlotte Vestergaard, Britta Hansen, Leif Koldkjær, Christian Mondrup og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Thaarup Nyberg

Bill Atkins 19. januar, 2016 - 08:45
" ....med en retorik der antyder at den fri vilje er for hvide. "
Det er ikke tilsigtet, så, tak !
NB.: Jeg blev såmænd blot antastet af, at mene at se en religionskritik afsporet.

Trond Meiring

Fri vilje er smør på flæsk, og ellers en realitet med modifikationer.
Hvis en vilje ikke er fri, er det så en vilje?

Trond Melring, enig, men mange argumenterer som viljen ikke er fri - eksempelvis at en muhammedaner ikke kan vælge at være demokrat.

Robert Ørsted-Jensen

Det var så bare ikke lige det du gjorde Atkins - du var i fuld sving med en påstand om at demokrati er borgerligt og det sædvanlige fuims med Stalinismens velsignelser ligge hos dig lige under overfladen.
'
Rablende ikke mindst i betragtning af netop Stalins angreb på "andres religion" men med dette begreb cementerer du hvad har været klart for mange af os andre ret længe - nemlig at dine "politiske" opfasttelser er for dig selv en "religion"

Herudover er det at med kritik skyde på enhverform for religion en afgørende vigtig ting for enhver virkelig marxist - for som Marx selv engang så rigtigt sagde så er "religonskritikken en forudsætning for al kritik"

Robert Ørsted-Jensen

så heder det i øvrigt ikke "muhammedanere" men "muslimer" - Betegnelsen "Muhammedanere" anses for en fornærmelse og der er nu engang ikke grund til at fortnærtme unødigt - man bør nøjes med at fornærme der hvor dette er vigtigt for bevarelse af ytringsfriheden - der skal man så tuil gengæld gøre det

Robert Ørsted-Jensen

Pointen med overnstående er ikke at man fornærmer for fornærmelsens egen skyld eller rettere at man ikke siger eller gør noget som blandt almene mennesker i et frit demokratisk samfund med ytringsfrihed anses for en fornærmelse - men som for en "rettroende" ofte er det. At afvise en profet eller bare betegne denne som falsk (de er alle falske) og at påvise dette med citater fra dennes / og eller/ af gud påståede skrevne eller inspirerede skrifter, at afvise dette som falsk eller bare forholde sig kritisk, er per definition en grov fornærmelse mod enhver virkeligt "rettroende" fanatiker. Men det er en pinedød nødvendighed at begå en sådan blasfemi i en almen debat. Det er også sådan at kun troens tilhængere kan påbyde demself at ovberholde troens regler. Det kan ikke påbydes andre og det må ikke accepteres som bud af os andre. Kritik af enhver profet er en nødvendighed, det er det er er Marx pointe, og så er det pisse ligegylædig hvad profeten hedder og om vedkommende er værdslig eller en religiøs "profet". Vi taler her om en afgørende punkt for fri offentlig debat i et frit samfund og noget der ikke kan gås på kompromis med.

Jens Thaarup Nyberg

Bill Atkins
19. januar, 2016 - 20:19
Mon ikke vi skulle la´muslimen af gøre det. At argumentere på andres vegne er formynderisk..

Jens Thaarup Nyberg

Robert Ørsted-Jensen
20. januar, 2016 - 03:35
Fornærmelsen kan være velment, men bliver ilde optaget, og så har du balladen. Dvs. hvis betingelsen for selvkritik ikke er tilstede, nytter fornærmelsen ikke. Luther blev vel ikke påduttet nogen kritik. Halvfjerds års undertrykkelse af af religion - nu blomstrer den igen.

Når jeg anvender ordet muhamedaner er det en understregning af at der i muhamedanismen findes rigtig mange kulturmuslimer som ikke følger imamen. Lige som kulturkristne som mig selv der ikke deltager i kirkehaløjet men blot er født og indoktrineret i et kristent land.

Muhamedaner/i>
person der bekender sig til islam: SPROGBRUG gammeldags nu nedsættende, idet muslim foretrækkes af islams tilhængere frem for muhamedaner Ordnet.dk

I øvrigt kan man ikke sige "muslinismen" og så bliver man nød til at sige "islamismen" som jeg opfatter som det troende islam. Så derfor muhamedanismen. Og i øvrigt er Glistrup jo kun en sølle dansk racist.

Med hensyn til brugen af det filosofisk universelle begreb "fri vilje", så mener jeg at det er vigtigt at fastholde begrebets betydning i enhver sammenhæng. Også når islamkritiske debattører bevidst ignorerer begrebets eksistens. Accepten af den "fri vilje" i enhver relation er forudsætningen for at vi kan tale sammen som ligeværdige mennesker.

Trond Meiring

Islamisme er et begreb for politisk islam, og kan dække et spekter fra socialistisk til reaktionært konservativt, måske fascistisk, og fra ikke-vold til terrorisme.
Eks. PLO, Det Muslimske Broderskab - Hamas, IS.

Trond Meiring

Forresten så er jeg lidt usikker på om PLO er islamistisk, men kan ikke lige komme i tanker om et bedre eksempel, selv om der er flere. Kan nogen hjælpe?

Robert Ørsted-Jensen

Jens Thaarup Nyberg
enhver kritik af religiøse opfattelser vil blive opfattet af disse typer som en fornærmelse mod gud selv - det er ikke noget du kan undgå.
Kampen mod den katolske kirkes hundredeårige nærmest totalitære hegemoni blev vundet netip ved systematisk krtik men så sandeluig også med anvendelse af hån og latterligørelse. det samme gælder også vore hjemlige religiøse. Hvad muslimer angår så er det først accepteret som danske borgere den dag de behandles og stilles krav til helt som vi gør det med alle andre danskere. Sålænge de stadig behandles og beskrives som fremmede vil de også blive udsat for fremmedhad, fremmedhad er nemlig ikke noget danskere har over for andre danskere.-

Grethe Preisler

"Polymani:
Det er et exempel på skæbnens forvexlinger,
at jeg blev en enling og ikke blev sexlinger.
Og det lykkes så lidt, hvad jeg ville så gerne,
fordi alle sex tænker hver sit med min hjerne"
(Piet Hein - polyhistor)

Ak, ak - hvad har ikke Fanden at bestille, thi sligt kan umuligt komme af Vorherre.

Morlille Steen

Robert Ørsted-Jensen

Islamisme Trond dækker rigtignok over politisk islam og det skal forstås som brug af religion til opnåelse af politisk magt - det er under ingen omstlædigheder foreneligt med noget der er socialistisk - det er kun forenelig med en muslims udgave af den gamle kristen fascismer

Robert Ørsted-Jensen

Det er meget uklogt at lade sympati for andre kamme over i naivitet - ikke mindst fordi det ikke gavner nogen - og da slet ikke dem man har sympati for

Trond Meiring

Jeg tror ikke på at enhver form for Islam er uforenlig med enhver form for socialisme.
Der findes også kristne socialister. Man kan nok finde forskellige religiøse folk i de fleste politiske lejre, og ligeledes ateister og agnostikere. Hvad med diverse klosterbevægelser? Er der ikke socialistiske tendenser overhovedet? Var Jesus, Frans af Assisi og Martin Luther King fascister?

Trond Meiring

Hvis socialisme a-priori er umuligt i hele den "islamiske verden", så ser det da sandelig sort ud.
Og da tænker jeg ikke på anarkisme, men på "islamisk fascisme" (IS) og olje.
Der er selvfølgelig også problemer med oljefinansierede, mer eller mindre socialistiske lande (eks. Venezuela, Gaddafis Libyen.) Men her er det jo religion og politik, der er tema.

Robert Ørsted-Jensen

Isdlamisme er uforeneligt med Socialisme og demokrati - det er islam ikke - men islam er ikke islamisme
islamiasme er en mulimsk udgave af facismen

Robert Ørsted-Jensen

Trond du bør ikke sætte lighedstegn mellem islamisme og islam
Islam er en relighion
Islamisme er en politisk bevægelse

Ole Rasmussen

Jeg har kun læst overskriften, og Islam har INTET med dansk demokrati at gøre. Det har kristendommen eller jødedommen heller ikke.

Robert Ørsted-Jensen

Ja - der er meget klare linier mellem islamisme, politisk islam og fascisme - end og ekstremt klare hvad mål angår

Robert Ørsted-Jensen

Politisk islanm og islamismer er én og samme ting. Nemlig en opfattelse der fundamentalt går ud på at gud og guds rette represenanter på jorden skal regere og at der skal regeres efter forskrifterne i en bestemt bog.

Dernæst er der drømme om stor imperialistisk fortid under kalifatet (som de fleste af disse grupper har til fælles) sat en tilbagevenden med påbud og statslige tvangsforanstaltninger til en romantiseret forestilling om landsbyfælleskamer under ansvar for Allah, traditionen, og etnisk nationale enhed regeret af et religiøst baseret diktati (gud konge og fædreland under et andet navn). Sådan kan du blive ved og ved at drage parralleller. Dise bevægelsers opsving er også drevet af præsist den samme usikkerhed over for det moderne og den demokratiske udvikling og angsten for det sekulære som fascismen var det i europa

Robert Ørsted-Jensen

Det vi er vidne til er i alvæsentlighed en borgerkrig mellem fraktioner inden for islam og en borgerkrig som blev igangsat men ikke var skabt af USAs uforstand. Det er det første varsel om islams reformation og reformationsbehov og en bogerkrig mellem forskellige retninger inden for denne religion og dens kultur. Men det er ikke en situation skabt af "vesten" som så mange påstår. Eller rettere det er det indirekte for udviklingen i de lande der betegnes som vestlige (også selvom de ikke alle er det) kræver en reform af islam hvis islam skal kunne hamle op og movervinde sin tilbagegang. Det er derfor en konflikt som ville være kommet under alle omstændigheder - med eller uden USAs tåbeligheder

Trond Meiring

Der er ingen tvivl om, at USA hælder meget bensin på bålet, og vestlig intervention, historisk og aktuelt, kompliserer situationen betydeligt. Tak til Robert Ørsted-Jensen for uddybningen, eller specifiseringen af begreberne. Jeg siger mig enig, med mindre vi får et godt eksempel på en politisk bevægelse med ståsted i Islam, der går i en anden retning. Det var sådan set bare dette jeg var (er) nysgerrig på.

Robert Ørsted-Jensen

meget enig i at USA har hældt benzin på bålet. Det jeg siger er bare at branden har ulmet i årtier og at den under alle omstændighedr ville være brudt ud.

Branden skyldes at islam som en religion og en kultur længe har været lænker for den sociale, politiske og økonomiske udvikling. Islam er under hårdt press for en reformation og årsagen er tilstedeværelsen af os andre, samt de voksende økonomier i Kina og Indien, hvor de fleste islamiske lande er forblevet tilbagestående.

Sider