Nyhed
Læsetid: 4 min.

’Socialdemokraterne på Christiansborg må ranke ryggen’

Selv om Mette Frederiksen nu erkender, at Socialdemokraterne skulle have lyttet til de borgmestre fra Vestegnen, der for år tilbage var kritiske over for antallet og fordelingen af flygtninge mellem kommunerne, så er tre af dem på nogle områder stadig kritiske over for partilinjen
Indland
21. januar 2016

Med mange års forsinkelse har de engang så udskældte vestegnsborgmestre nu fået oprejsning fra den socialdemokratiske partiformand Mette Frederiksen: Vestegnsborgmestrene havde ifølge Mette Frederiksen dengang i 1980’erne og 90’erne ret i deres kritik af den daværende socialdemokratiske partiledelse, når det gjaldt ømtålelige spørgsmål som integration og fordeling af flygtninge kommunerne imellem.

Læs også: Mette Frederiksen: For mange flygtninge og indvandrere truer den danske velfærd

I DR2-programmet Deadline tirsdag aften sagde partiformanden bl.a., at »hvis vi andre havde lyttet til dem allerede dengang, så ville vi i Danmark have ført en helt anden flygtninge- og udlændingepolitik«.

Men selv om Mette Frederiksen nu taler om at lytte til vestegnsborgmestrene, så giver de lang fra opbakning til alt, hvad Mette Frederiksen nu vil støtte af udlændingepolitiske stramninger fra regeringen. I hvert fald ikke Per Madsen, der ellers som borgmester i Ishøj i sin tid gik forrest i ’oprøret fra Vestegnen’:

»Min intention var at påpege det urimelige i, at kommunerne nord for Frederikssundsvejen overhovedet ikke skulle deltage i integration af flygtninge og indvandrere. Det kunne ikke være rigtigt, at kommunen med den laveste indtægtsgrundlag skulle hænge på så store udgifter,« husker Per Madsen, som gik af i 2000 efter 26 år som borgmester.

Per Madsen kvitterer for indrømmelsen fra partiformanden, men opfordrer hende til at »køre frem som en ægte socialdemokrat og holde ryggen rank«. For han bryder sig ikke om, at Socialdemokraterne vil stemme for at forlænge fristen for familiesammenføring fra ét til tre år for visse flygtninge. Det forslag er ifølge Per Madsen »det mest inhumane, man kan tænke sig«.

»Det ligger milevidt fra den socialdemokratiske tankegang i hundrede år. Det er modbydeligt at gå med til sådan noget af bare forskrækkelse for et andet parti. Socialdemokraterne på Christiansborg må ranke ryggen og sige fra i forhold til den slags modbydeligheder, som de borgerlige kører med,« siger Per Madsen, som i dag er 85 år.

Særlige flygtningelandsbyer

Heller ikke Kjeld Hansen, borgmester i Herlev fra 1996-2011, er begejstret for at forlænge fristen for familiesammenføring.

»Jeg kan godt se, at det har til hensigt at minimere antallet. Og indtil i går har jeg set det på den måde, at det var for at mindske belastningen på boligområderne, og derfor kunne jeg godt have en forståelse for den længere frist.«

Men sådan ser Kjeld Hansen ikke længere på det. For når Socialdemokraterne nu foreslår at etablere særlige landsbyer for flygtninge, så kan han ikke længere støtte tanken om så lang ventetid på familiesammenføringer.

»Hvis man nu laver flygtningelandsbyer, så har jeg ikke en forståelse for en sådan forlængelse,« siger den tidligere Herlev-borgmester.

Han er positiv over for forslaget om særlige flygtningelandsbyer. Og det er han, fordi hans grund til i sin tid at tage del i oprøret var utilfredshed med, at integrationen af flygtninge og udlændinge i praksis skulle varetages af beboerne i de almene boliger.

»De, der sad og bestemte, hvad integration skulle være og tilrettelagde det, de tog hjem til deres fine ejerlejligheder eller klippede ligusterhækken på Strandvejen. Derfra overlod de det så til ganske almindelige ufaglærte og faglærte familier at bære integrationen. Det endte så med, at mange af de danske familier flyttede,« som Kjeld Hansen udtrykker det.

Forslaget om særlige flygtningelandsbyer vurderer Kjeld Hansen derfor som en længe ventet erkendelse af, at de almene boligselskaber ikke magter integrationen.

»Jeg ser flygtningelandsbyer sådan, at man må samle flygtningene og prøve at få dem til at være deltagere i den verden, hvor de nu engang er – i stedet for at man sender dem ud i de almene boligafdelinger, hvor de skaber deres egen kultur,« siger han.

Britta Christensen, der gik af for snart otte år siden efter 14 år som Hvidovre-borgmester, er ikke på forhånd afvisende over for særlige flygtningelandsbyer.

»Jeg vil godt bakke op om flygtningelandsbyer til folk, der kun skal være her i kortere tid. Men til de, der skal være her i længere tid, kunne man se sig om i det såkaldte udkantsdanmark, hvor der er masser af boliger, og hvor kommunerne efterlyser befolkningstilvækst. Det kunne blive en gevinst for de mindre samfund,« siger hun.

Britta Christensen, der i dag er 68, ønsker ikke at oplyse, hvad hun mener om, at flygtninge skal vente op til tre år på familiesammenføring.

»Jeg har nogle holdninger til den pakke. Noget er jeg enig i, andet er jeg imod, men det vil jeg ikke kommentere,« som hun siger.

I modsætning til Kjeld Hansen og Britta Christensen fraråder Per Madsen, at der etableres særlige flygtningelandsbyer i Danmark.

»Alt det med at koncentrere folk i særlige områder duer ikke. Historien viser, det går galt, for den slags forsvinder aldrig. I København og Valby lavede man efter krigen midlertidige barakbyer, og de huse står gud hjælpe mig endnu. Der flytter nogle mindrebemidlede ind, der ikke kommer ind i de almene boligselskaber, fordi de ikke har nogen indkomst. Så det vil jeg fraråde. Brug dog de landsbyer, vi har. Der skal ikke alverdens kroner til for at reparere de huse, der har stået tomme i et par år,« siger Per Madsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

Danmark må ikke falde i de gamle grøfter og stigmatisere krigsflygtninge, der indirekte lægges op til politisk, ved ikke, at indse realiteterne og handle på udfordringerne.

Nu forsøges de underliggende politisk betegnet, 'muslimske ikke integrerbare krigsflygtninge' demoniseret, så de 173 millioner fattige, økonomisk truede og udsatte EU borgere, Working for the Few eller arbejdsløse, glemme deres rige undertrykkere og koncentrere sig om hadet til fattige 'muslimske' krigsflygtninge.

Det er verdens ældste taktik, kujoner beskytter deres tyvekoster med krig, millitære magtmidler og anden strategi for at opnå underliggende politisk mål.

'Feltherrekunst'

Det handler om ikke, at hoppe på limpinden og bevare roen og medmenneskeligheden, det er vores flygtninge ikke sandt.

Vibeke Hansen, Karsten Aaen, michael parly pedersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Han er positiv over for forslaget om særlige flygtningelandsbyer. Og det er han, fordi hans grund til i sin tid at tage del i oprøret var utilfredshed med, at integrationen af flygtninge og udlændinge i praksis skulle varetages af beboerne i de almene boliger.
»De, der sad og bestemte, hvad integration skulle være og tilrettelagde det, de tog hjem til deres fine ejerlejligheder eller klippede ligusterhækken på Strandvejen. Derfra overlod de det så til ganske almindelige ufaglærte og faglærte familier at bære integrationen. Det endte så med, at mange af de danske familier flyttede,« som Kjeld Hansen udtrykker det."

Ja, byrderne fordeles helt skævt - man går af en eller anden grund ud fra, at det er de fattigsite, de skal betale for flygtningene. Ganske som DSB - dvs. de kollektive rejsende - selv skal betale for ekstra grænsekontrol.

Verdens rigeste 62 personer ejer ligeså meget som den fattigste halvdel tilsammen (eller noget i den retning). hvordan ser det ud på det punkt herhjemme?

Hvorfor retter socialdemokratiet ikke skytset mod DET problem, og insisterer på, at de rigeste skal betale i stedet for de fattigste? Hvorfor retter man (fuldt bevidst?) fokus væk fra det egentlige problem, som man jo godt er klar over, nemlig den skæve fordeling af byrderne?

Er der efterhånden for mange rige i Socialdemokratiets top?

Karsten Aaen, Philip B. Johnsen, Einar Carstensen, Helene Kristensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
michael parly pedersen

Socialdemokraterne skulle se at komme igang med at tage et ansvaret for den udenrigspolitik de har ført sammen med venstre, USA og mange andre, og som har betydet deltagelse i første række i nogle fuldstændig vanvittige krige, der har skabt totalt kaos i Mellemøsten, opkomsten af ISIS og hermed også den strøm af flygtninge der nu bevæger sig mod Europa. Og se så at få åbnet Irak kommisionen igen, så danskerene kan få et indblik i al det vanvid vi har ødslet milliarder af kroner væk på, og som kun har skabt nød og elendighed i Mellemøsten og terror i Europa. At man ikke vil granske og vurdere de kollosale fejl der er begået er så arrogant som noget kan være. At de politikere der har været med til at sige ja til disse krige stadigvæk insisterer på at blive taget alvorligt, genvalgt og fortsætte i dansk politik, er simpelthen toppen af skamløshed. Hold kæft hvor der bliver løjet for fuld udblæsning for tiden.

Karsten Aaen, Gert Romme, Jan Pedersen, Philip B. Johnsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Det har der været længe Anne-Marie Krogsbøll, hvorfor tror du Nyrup, Jelved og resten af banden besluttede at flygtningene dengang skulle puttes ind i almennyttige boliger med en stak penge, og så kunne naboerne integrere dem. Hvad tror du der var sket hvis Nyrup og Jelved havde forlangt at forholdet mellem antal danskere og flygtninge skulle være ens overalt? Ramaskrig, husene i vort fine smukke rolige kvarter ville tabe i værdi, vi kan da slet ikke håndtere at have så fremmede og urolige elementer boende her. Stemmer ville det koste fra dem, der ellers havde plads og råd.

I dag kører man gerne flygtningene til færgen og tager selfies af det til godhedsbarometeret, men hvor mange står lige frem og tilbyder et par unge flygtningemænd at flytte ind i de tomme værelser, nu hvor ungerne bor i den forældrekøbte studielejlighed? Det ville ellers placere flygtningene der hvor der er overskud nok til både at overleve og hjælpe. Men man ville nok ikke blive så populær blandt de velstillede naboer. Virkeligheden ville komme for tæt på. Det ville ellers give nogle rigtig fine selfies til godhedsbarometeret, og bevise at godhed og hjælpsomhed ikke bare er noget man slår andre i hovedet med.

Vibeke Hansen, Anne Eriksen, Morten Pedersen, Philip B. Johnsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Journalisterne er åbenbart ikke informeret i detaljen: Vestegnsborgmestrenes kritik førte til, at Birthe Weiss gik af som minister for området, og den tidligere Aarhusborgmester Thorkild Simonsen overtog - netop for at kunne imødekomme de socialdemokratiske borgmestres kritik.

Anne-Marie Krogsbøll

Langt hen ad vejen enig, Helene, men jeg har nu respekt for, at der trods alt er nogen, der gjorde noget aktivt for at hjælpe i efteråret.

Mere for en ordens skyld, så var der faktisk flygtningelandsbyer i 1992, - og de var over hele landet. De blev i øvrigt drevet på en god og positiv måde af Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors, men det var heller ikke her, at "integrationen" foregik, for den kan kun foregå ude mellem andre mennesker og helst på arbejdspladser.

Og så kan man jo spørge sig, hvorfor det danske samfund egentlig skal integrerer, for jeg kender da ikke andre europæiske lande, hvor dette sker.

I både Tyskland og Sverige, som jeg har mest kendskab til, sørger samfundet for sprogundervisning, der også rumme samfundskendskab, samfundsnormer og elementære lovregler. Og derefter sendes de på arbejdspladser, der sørger for resten.

Specielt for Sverige har man indtil det nuværende flygtningepres, sendt flygtninge i ordinære lejeboliger med en lille startkapital. Samt indpasset tidspunktet for sprogundervisning efter det job, man har givet dem.

Og i både Tyskland og Sverige har flygtningene derefter bunket sig samme i enklaver, og dannet disse charmerende etniske byområder. Og alt tyder på, at man føler sig mest tryg, når man er i sin egen kultur, for her blomstrer foretagsomheden, og nye arbejdspladser etableres.

Det er netop disse spændende etniske enklaver med deres restauranter, butikker og værksteder, som vi altid nyder, når vi kommer igennem de store tyske byer. Og ud over øget forbrug af varer og tjenester, gavner det også samfundenes værditilvækst (BNP) med et højere beløb, end det koster. - Præcis som med andre tyskere og svenskere.

Karsten Aaen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Kun på ét punkt kan man stole på Mette Frederiksen og Socialdemokratiet: stik mod højre - langt mod højre, og glem alt om hvad vi tidligere mente. I SD vil vi gøre hvad som helst for at vinde de stemmer vi har tabt til DF tilbage - uanset hvad vi så end skal mene og sige. Og selv om vi siger et i dag, så mener vi nok det modsatte i morgen. Vi har taget nyt navn SD som SvingDør

Ja, hvorfor skal man integrere fra dag 1? (især, når det ikke lykkes). Det kan nok været rigtigt, at Sverige og Tyskland har grebet det bedre an, men alligevel er der nu sat "grænser" op.
Måske er vejen, netop forbi den tryghed, som enklaver eller "etniske"grupper er i en overgangsperiode til en mere vellykket integrering.

Men det er svært i et land, hvor selv egne borgere ikke har megen frihed overhovedet, fordi "vi ved bedst" og love, regler og andre pusseløjerligheder skal overholdes, i hvert fald af dem, der har mindst!

Rank ryggen socialdemokrater, og håb på vælgerne ikke følger det fornuftige råd: Gå aldrig tilbage til en fuser.

Vibeke Hansen

Jeg anklager ofte regeringen for at splitte befolkningen ved at være utrolig lukkede om deres intitioner. Det skaber ikke et helt samfund, når vi som borgere ikke aner, om vi rider mod højre eller venstre. Under valget lå det i kortene, at man ikke nødvendigvis ville overholde konventionerne. Nu virker det modsat. Hvor pokker er de på vej hen?
Det samme oplysningsbehov mangler Mette Frederiksen nok at opfylde, hvis hun vil beholde et samlet socialdemokrati, som jeg synes er alt afgørende med Løkke ved roret. Hun lyder meget stålsat lige nu, men overhører tilsyneladende de advarsler, der kommer fra samme kant. Er hun så kategorisk, fordi det er den eneste måde at holde sig i det politiske spil. Jeg tror, det ville være klogt af hende, hvis hun gjorde det helt klart, om hun ville følge samme linie, hvis hun fik beslutningsretten, eller om hun der ville lytte til kommunernes behov og ønsker.
Som borger mangler jeg i den grad en fortælling fra politikerne om, hvor det samlede land er på vej hen, og splittelsen blandt vælgerne er et klart signal om en værdikrise, der burde have en del mere opmærksomhed.

Det er vist en skude uden ror - dvs. politikerne har ingen planer (ingen Egon Olsen)...
Partiernes idealer er svundet og det bliver nok aldrig på den måde igen. Hvilket er ok - det er bedst at leve i nutiden.
Borgerne venter og prøver at indrette tilværelsen på den bedste måde.
Politikerne tager temperaturen på meningsmålinger, statistikker, modstandere og - konventioner.
Tingene udvikler sig langsomt - garneret med frikadeller og smykker - p.t. er det familiesammenføringer, der sjakres om.
I virkeligheden er problemet kompliceret alt efter hvilken del af familien, det drejer sig om.
Bruger man en kvoteordning, det ville også give "bunden" en chance for at få hjælp og det ville alt andet lige betyde - forskellen - og måske en mulighed for at handle.

Nej, ingen stærke mænd eller kvinder med langsigtede planer - men en del frustration i dagligdagen - for befolkningen.