Støjberg afslår hasteprocedure for uledsagede flygtningebørn

Selv om et uledsaget flygtningebarn skal vente 300 dage på at få sine forældre familiesammenført til Danmark, kommer der ingen hasteprocedure. Udlændingeministeren vil hellere bruge myndighedernes ressourcer på asylbehandlinger
Inger Støjberg ved gårsdagens samråd, hvor udlændingeministeren afviste en hasteprocedure for uledsagede flygtningebørns familiesammenføring

Inger Støjberg ved gårsdagens samråd, hvor udlændingeministeren afviste en hasteprocedure for uledsagede flygtningebørns familiesammenføring

Philip Davali
20. januar 2016

Myndighederne kunne godt. Altså indføre en særlig hasteprocedure for behandlingen af familiesammenføringer, når et mindreårigt flygtningebarn søger om at få sine forældre til Danmark. Så kunne man undgå, at myndighederne er omkring 300 dage om at behandle ansøgningen.

Men man vil ikke, lød det fra Inger Støjberg (V) på et samråd i går, hvor ministeren stillede sig selv spørgsmålet: Hvilke sager haster aktuelt mest?

»Det er en vanskelig prioritering. Lige nu har vi truffet det valg, at myndighederne bør fokusere på en hurtigere afgørelse på ansøgninger om asyl. Det har vi gjort, fordi det vigtigste – ikke mindst for børnene – er at få afgjort sin asylsag, og om man derfor har ret til at få asyl i Danmark,« lød hendes svar.

Ifølge Inger Støjberg var det også en »indlysende og rigtig prioritering«, og hun kunne ikke forestille sig andet, end at de forældre, der har sendt deres børn til Danmark som uledsagede flygtninge, ville være enige.

Det øgede fokus på asylbehandling har som tillægsgevinst, at myndighederne hurtigere bliver klar over, hvem der opholder sig i Danmark. »Det er for mig også et vigtigt hensyn,« som Inger Støjberg sagde.

Men trods omrokering af 20 medarbejdere og adskillige nyansættelser i Udlændingestyrelsen kommer det øgede fokus på asylbehandlinger til at betyde, at familiesammenføringssagerne generelt kommer til »at ligge lidt længere«, fortalte Inger Støjberg, der dog åbnede for, at myndighederne i sager med »helt særlige omstændigheder« kunne »gøre undtagelser« og behandle en ansøgning fra et flygtningebarn hurtigere. Ifølge ministeren kunne det eksempelvis komme på tale, hvis ansøgeren var »et lille barn«, og der i sagen indgik oplysninger om »alvorlig mistrivsel« eller sygdom hos barnet.

Inger Støjberg havde også svært ved at se, hvorfor mindreårige uledsagede børn her i Danmark skulle have en hurtigere behandling end f.eks. de mange syriske børn, der venter på at blive familiesammenført til typisk deres far her i Danmark. Og hvis myndighederne skulle prioritere alle sager, hvor der indgår børn, ville alt for mange kræfter skulle bruges bare på at sortere disse sager frem, så det kunne ministeren slet ikke se som en mulighed.

Svært at bevise slægtsskab

Samrådet var indkaldt af Johanne Schmidt-Nielsen (EL) på baggrund af en opfordring i Information fra udlændingeretsadvokat Eddie Khawaja fra Homann Advokater og Red Barnet om at tage særligt hensyn til uledsagede flygtningebørn. Flere gange forsøgte Johanne Schmidt-Nielsen at få ministerens forklaring på, hvorfor det angiveligt er vanskeligere for myndighederne at få dokumentation for slægtsforholdet, når det er børn i Danmark, der søger, end hvis ansøgningen kommer fra en forælder i Danmark.

Ifølge ministeren tager det nemlig ofte længere tid at få dokumenteret, fordi myndighederne i Danmark skal have aldersundersøgelser af eventuelle søskende samt DNA-test, der kan dokumentere slægtskabet med de angivelige forældre. Selv om prøverne kan tages f.eks. i Libanon eller Tyrkiet og derefter sendes til Danmark og analyseres, så trækker det ud.

Inger Støjberg medgav, at 10 måneder er længe at vente for et mindreårigt uledsaget barn, der er adskilt fra sin familie, men hun afviste, at behandlingen af sagerne blev trukket i langdrag.

»Der er ikke tale om, at man hverken må, eller at vi gør det, altså forhaler processen,« sagde hun.

Advokat Eddie Khawaja – der bl.a. repræsenterede den syvårige flygtningepige ’Maya’, som Information tidligere har omtalt, og på den baggrund anbefalede en hasteprocedure – vil som jurist ikke blande sig i ministerens prioriteringer. Men heller ikke han forstår, hvorfor det skulle være særligt vanskeligere – og dermed mere tidskrævende – at dokumentere slægtsskabet, når ansøgeren er en uledsaget mindreårig i Danmark.

»I mine ører lyder ministerens forklaringer mere som et ressourcespørgsmål. Jeg vil godt stille spørgsmål ved, om disse sager er komplicerede. I langt de fleste situationer er sagerne efter min opfattelse mindre komplicerede at bedømme end f.eks. familiesammenføringssager med en ægtefælle,« siger han.

Ministerens sammenstillen af uledsagede mindreårige, der var i tryghed i Danmark, med børnene »i en lejr i Syrien«, ser Eddie Khawaja som »et retorisk kneb«.

»Hvem kan sige nej til det? Ingen vil sige, at den ene gruppe børn skal prioriteres over den anden gruppe. Når jeg arbejder som advokat herhjemme, så er det de herboende børns tarv, jeg varetager. Det er børn, der er uledsagede og helt uden deres forældre, børn, som Danmark allerede har givet beskyttelse, og hvis tarv derfor direkte er Danmarks ansvar.«

Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær i Red Barnet, ser ministerens afvisning af en hasteprocedure som i høj grad en »systemforklaring«.

»For ministeren handler det åbenbart mest om, hvorvidt man har tilstrækkelig kapacitet til at håndtere det ene eller andet. Red Barnet tager afsæt i børnenes interesse og i, hvad Danmark er forpligtet til ifølge Børnekonventionen. Hvis regeringen efterlevede det, ville den prioritere anderledes og bemande Udlændingestyrelsen på en anden måde,« siger Jonas Keiding Lindholm.

I høringssvaret til Inger Støjbergs aktuelle lovforslag L87 med stramninger for flygtninge har Red Barnet netop anbefalet, at familiesammenføringssager, hvor der indgår børn, behandles særligt hurtigt.

»Det tilsiger vores internationale forpligtelser. I stedet kan vi konstatere, at de uledsagede børn heroppe ikke vil få deres sager hurtigt behandlet, så de skal altså leve med en ødelæggende usikkerhed om deres forældres skæbne. Og samtidig vil ministeren med sit lovforslag L87 lade børn nede i Syrien vente op til tre år, før de kan få lov til at komme til Danmark. Det eneste, vi med sikkerhed kan sige, er, at det her kommer til at ødelægge familier,« siger Jonas Keiding Lindholm.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Robert  Kroll

Større børn (tæt på 18 år) kan givet finde ud af selv at komme fra f eks Syrien til Danmark, men mindre/små børn kan vel næppe klare turen uden at være "ledsaget" af nogen, som formentlig gør det efter forældrenes anmodning eller er i familiemed børnene ( - hvis f eks forældrene er døde )????

Begrebet "uledsagede børn" giver i sig selv anledning til en række spørgsmål ?

Brugerbillede for Niels Nielsen

Børnene blev ikke "fjernet fra byerne af myndighederne", der var tale om en "allowance", altså at hvis man ikke ønskede at skilles fra sine børn, var det også en mulighed. Men langt de fleste forældre valgte at sende deres børn på landet, til en uvis skæbne. Men de tænkte nok mest på barnets tarv, ligesom de afghanske og syriske forældre, der ønsker at skåne deres børn fra krigen.

Brugerbillede for Anne Eriksen

Det sker ofte nu, at der drages paralleller tilbage til 2.verdenskrig (og før den)- flygtninge/ migranter og nu, forældres baggrund for at sende "uledsagede børn" til Skandinavien.
Man sammenligner altså med forholdene for over 70 år siden og vurderer tillige, at børn kan være 18 år, hvilket et ungt menneske nok ville betænke sig over at bliver kaldt, som myndig.

Er det ikke lidt af et helikoptersyn og grov generalisering at behandle problemet på den måde?
Som at stå på hver sin side af stakittet og råbe?
Måske er det specielt dansk at have nagelfaste regler for ALT, på trods af alle de uheldige følger og dermed skæbner, det går ud over?
Men i så fald skulle love og regler etableres med større omhu/ tid og ikke revideres med flere og flere "hovsa løsninger".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen

Nu har Støjbjerg omhyggeligt opbygget sit eget og Danmarks image som et skrækkelig og umenneskelig sted og nu vil hun vel nødigt have dette møjsommeligt opbyggede image skal falde i grus på grund af nogen børn fanget på livsfarlig flugt fra krig....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Børnene anede ikke hvor de endte det gjorde forældrene heller ikke før de fik et kort fra barnet. Forældrene kom IKKE med på landet. Mange børn mistrivedes og man gentog ikke fjernelsen efter 1941. Børnene blev ikke fjernet af myndighederne, men der lå et kæmpe pres på forældrene. De mere velhavende sendte deres unger af sted og betalte godt for det på de rigtige adresser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Anne Eriksen, en af grundene til, at vi ofte sammenligner med 2. verdenskrig er, at der har været relativt stille og fredeligt i årene efter, altså indtil nu. Så hvis vi ønsker at se på, hvilke erfaringer vi som folk har med flygtninge og krig, og hvad vi egentlig gjorde, sidst vi havde den slags problemer, og om vi gjorde det godt nok, ja så er vi nødt til at gå så langt tilbage. Jeg har fx ikke selv været tvunget til at vælge mellem samarbejde eller modstand, eller risikeret dødsstraf for at hjælpe mennesker, der var uønskede af regimet, men det har mine forældres generation.

En anden grund er, at den internationale retsorden som vi tager for givet, med konventioner og menneskerettigheder og EU osv. etc. i høj grad blev formuleret og vedtaget i årene efter 2. verdenskrigen ud fra devisen "aldrig mere krig". Men det kan åbenbart ikke betale sig for en konkurrencestat ikke at være bare lidt i krig; konkurrencestatens administratorer, vore kære politikere, kaster jo landet i krig ved enhver given lejlighed. Og forsøger igen og igen at undgå at betale regningen for det, der går i stykker undervejs. Eller nægter at hjælpe børnene fra Syrien og tolkene fra Afghanistan.

Der er visse forhold, som gælder i dag, som også gjaldt for 70 år siden, ja som sågar gjaldt for 2000 år siden. Sålænge der har været mennesker, har der været krig, og så længe der har været krig, har der været flygtninge. Så vi behøver ikke opfinde den dybe tallerken en gang til.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Niels Nielsen, det ved jeg naturligvis godt - at man holder meget af at drager paralleller til andre tidspunkter eller andre lande. Jeg mener bare ikke, at det umiddelbart kan sammenlignes.
Danmark er ikke besat, men "hjælper" med at sikre...skulle vi stemme om det, i så fald er jeg modstander og det er størstedelen af befolkningen også.
I forholdet til tolkene, som jeg finder er grotesk, er der ingen tvivl om, at vi skal hjælpe, vi har haft den ansat. Det nægter politikerne så.
Det mest fornuftige ville være at tage individuelle hensyn til alder og andet, det svarer man så, at man ikke kan. Hverken du eller jeg har direkte kendskab til de enkelte sager og jeg synes altså ikke, at denne situation, som EU landene er i, kan sammenlignes med 1940´ne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen

Anne Eriksen, der kan næsten aldrig laves direkte sammenligninger med noget som helst, historien gentager sig aldrig, der er altid omstændigheder, der er anderledes. Men i store træk og som tommelfingerregel er der intet nyt under solen.

I årene lige efter krigen var der flygtninge overalt i Europa. Men der var ingen velfærdsstater til at tage sig af dem, så de måtte gå for lud og koldt vand. Så situationen er anderledes, men grundproblemet er det samme.

Jeg husker min mor, hun havde meget ondt af de etnisk udrensede østpreussere, som i store flokke vandrede rundt i Jylland og stjal bøndernes roer og kogte suppe på dem. "Tænk, de var så fattige, at de spiste roer", sagde min mor, det var næsten ufatteligt for hende, som var opvokset på en bondegård, at mennesker kunne være så fattige og sultne, at de spiste dyrefoder. Så dem hjalp "man" selvfølgelig efter bedste evne, da der ikke var en velfærdsstat til at tage sig af dem.

I dag lader vi ikke flygtninge gå for lud og koldt vand, netop på grund min mors og hendes generations erfaringer med fattigdom og elendighed. Deres generation gav hinanden håndslag på, at "aldrig mere...". Så i stedet for at bønderne alene skulle bære byrden ved at forsyne flygtningene med roer, blev det en offentlig opgave.

Men vor tids historieløse mennesker ser ingen grund til at hjælpe vildt fremmede menneske, nej lad os indhegne Danmark ved at bygge en mur hele vejen rundt, så "bekvemmelighedsflygtningene" ikke kan komme ind og stjæle vores arbejde og vores kvinder, og hvis de sulter er det da deres problem, ikke vores. Og vore egne fattige er også bare misundelige, de kan jo bare tage sig et job, ligesom ordentlige mennesker. Og lad os afskaffe folkepensionen, nu vi er i gang, alle ordentlige mennesker har da en kapitalpension, ikke sandt?

Min mor ville være blevet dybt forarget og chokeret, hvis hun havde oplevet denne blandt danskerne så udbredte retorik, som ville være helt ufattelig for hende, efter at have set mennesker i nød spise roer og gå rundt og tigge om lidt mad. Men hun er - heldigvis for hendes stærke tro på det gode i alle mennesker - død for mange år siden. Så i stedet må jeg forarges på hendes og egne vegne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Niels Nielsen - det er jo ikke fattigdom, der driver mennesker via smuglere til at tage helt herop. Det er ikke sult, som dengang efter krigen. Man væmmes af disse handlinger i forhold til tyske børn og andre, der ikke var skyldige i andet end at være - tyske. Ingen af dem hverken henrettede eller plagede andre.
Konklusionen kunne være at alle flygtninge med skader - fysiske/ psykiske fik adgang, uden skelen til uddannelse eller andet sjovt. De virkelig hårdt ramte er stadig dernede, nogle sulter ihjel.
Jeg så godt nok en dansk mand gå og rode i skraldespande på en parkeringsplads i dag, det var lidt trist i forhold til "velfærdssamfundet":

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Jeg husker min mor, hun havde meget ondt af de etnisk udrensede østpreussere, som i store flokke vandrede rundt i Jylland og stjal bøndernes roer og kogte suppe på dem. "Tænk, de var så fattige, at de spiste roer", sagde min mor, det var næsten ufatteligt for hende, som var opvokset på en bondegård, at mennesker kunne være så fattige og sultne, at de spiste dyrefoder.

Store flokke af østpreussere. Hvor var det henne ??

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

At flygtningene ikke blev behandlet særlig godt er vist kendt, at børnedødeligheden var forfærdende er også kendt og at der først kom styr på den danske administration af de pigtrådsafspærrede lejre i løbet af sommeren er også kendt, men at flygtningene skulle vandre rundt på landevejene er nyt for mig. Indtil de store lejre blev oprettet boede flygtningene i skoler, gymnastiksale, højskoler osv alle beslaglagt af tyskerne. Skulle flygtningene selv gå til lejrene ?

anbefalede denne kommentar