Satire
Læsetid: 2 min.

Det er Uffe Elbæks skyld

Det hele er Uffe Elbæk fra Alternativets skyld, mener Mai Mercado fra De Konservative.

Det hele er Uffe Elbæk fra Alternativets skyld, mener Mai Mercado fra De Konservative.

Ida Munch

Indland
28. januar 2016

Lars Løkke med armbind og i grøn uniform. Den lille havfrue, der hamstrer flygtninges vielsesringe til sig og trækker deres guldtænder ud med en tang.

Onsdag gik satiretegnere på aviserne The Guardian og The Independent hårdt til Danmark og de nye asylstramninger, hvor det især har tiltrukket negativ opmærksomhed, at asylansøgere nu skal fratages værdigenstande over 10.000 kroner, når de når til den danske grænse.

Der er ikke længere tvivl om, at Danmark er ude i den største internationale PR-krise siden Jyllands-Posten fik lyst til at trykke nogle tegninger af Muhammed i deres avis.

Ophavsmanden til dårlig omtale

For den almene dansker kan det umiddelbart være svært at finde hoved og hale i det politiske spil, og hvorfor denne vrede og hetz skal ramme lige netop Danmark, som jo ellers er kendt for frisind, det fermenterede køkken og andre gode ting. Hvem har dog haft en interesse i, at Danmark fremstår som et ubehageligt sted, hvor man ikke har lyst til at være?

Nu behøver man dog ikke længere at undre sig, for Mai Mercado fra De Konservative har efterforsket den store gåde og fundet skurken.

Det hele er selvfølgelig Uffe Elbæk fra Alternativets skyld.

»I dag får englænderne så avisen The Guardian med et billede af Lars Løkke som nazist, og det har du en del af skylden for,« skriver Mai Mercado henvendt til Uffe Elbæk i en statusopdatering på sin facebookprofil onsdag eftermiddag.

Denne krises Ahmed Akkari

Mai Mercado har bemærket, hvordan Uffe Elbæk  har pustet til ilden og vreden mod Danmark ved angiveligt at have følt den danske regerings behandling af asylansøgere »som et ekko fra 30'erne«.

»Det er ikke bare alternativt – det er skadeligt at sætte så forkerte billeder på Danmark. Og det er en historieløs hån mod ofrene fra nazismen,« fortsætter Mai Mercado, som mener, at det er Uffe Elbæks ansvar at »formidle et rigtigt billede af Danmark, når folk ikke kender vores land«.

»Uffe Elbæk: Du er denne krises Ahmed Akkari,« slutter Mai Mercado sin statusopdatering.

Og her gik folk og sagde, at Alternativet aldrig ville få nogen reel indflydelse. Men der narrede Uffe Elbæk så os alle ved at formå at piske en massiv international kritik af Danmark op.

Nogen vil måske kalde ham landsforræder, men man må give ham, at det faktisk er ganske imponerende for en ny oppositionsleder med ni mandater i ryggen.

Efter EU-afstemningen fik Helle Thorning-Schmidt i en leder i Jyllands-Posten skylden for, at det ikke lykkedes for regeringen at få afskaffet af retsforbeholdet.

Denne gang er det Uffe Elbæk, der får skylden for højrefløjens asylpolitik. Nu bliver det spændende at se, hvilken oppositionsleder, der får skylden for regeringens næste fiasko.

På Twitter er der gået sport i at give flere bud på, hvad der også er Uffe Elbæks skyld:

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Modsatrettet egeneksponering!

Per Klüver, Kirsten Kathrin, John Andersen, Anders Jensen, Jens Thaarup Nyberg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Holger Madsen

Jeg har forladt Danmark og bor nu i en lille landsby i Portugal.
Her i byen reagerer de meget kraftig nu mod Danmark.
Så jeg siger ikke mere hernede, at jeg er dansker.!

Ulla Søgaard, Martin Mørch, Karsten Fogde, Kirsten Kathrin, Vibeke Hansen og Henrik Korsgaard anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Jeg har ærlig talt svært ved at se forskellen på lødigheden af Muhammedtegningerne og dagens Nazi tegninger af Løkke. Begge typer af grov satire er i min optik under bæltestedet og jeg bakker ikke op om noget af det.

Det hykleriske består il gengæld i, at danske politikere føler sig fornærmede, når satiren rammer dem selv, mens de ingen forståelse viser, når samme rå satire rammer andre.

Per Klüver, Dorte Schmidt-Nielsen, Ulla Søgaard, Eigil Hansen, Glenn Lynge Andersen, Thomas Holm, Hanne Ribens, Anne Eriksen, Erik Fallesen, Rasmus With, Anne Schøtt, John Andersen, Karsten Fogde, Torkil Forman, Karin Bennedsen, Carsten Mortensen, Tue Romanow, Hans Larsen, Peter Jensen, Calle Hansen, Kirsten Kathrin, peter fonnesbech, Vibeke Hansen, Erik Feenstra, Isabel K. Bishop, Steffen Gliese, ingemaje lange og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Er det omkring 3,3% af stemmerne, som det ih så selvbevidste konservative folkeparti står til at få i disse dage? Utvivlsomt til stor overraskelse for dem selv. Hvis blot de dog kunne tage et skridt ud af sig selv, og betragte hele det herlige C sådan lidt...udefra? Mai Mercado? Rasmus Jarlov? Naser Khader? Tsk Tsk Tsk.....

Hvis i dog blot selv kunne se og høre, hvor pinagtigt febrilsk, klynkende, hyklerisk og latterligt jeres selvbedrag tager sig ud...Men så ville i jo nok ophøre med at være konservative, og i stedet for finde noget mere meningsfuldt at fordrive tiden med...

Held og lykke med det..det har i vist brug for...

Per Klüver, Mads Berg, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Henrik Günther, Eigil Hansen, Carsten Wienholtz, Glenn Lynge Andersen, Ida Faurholt Galle, Hanne Ribens, erik winberg, Bent Gregersen, Janus Agerbo, Torben Bruhn Andersen, John Andersen, Lars Lyskjær-Rudbæk, Karin Bennedsen, Carsten Mortensen, Tue Romanow, Hans Larsen, Kirsten Kathrin, peter fonnesbech, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Esben Lykke, Jens Thaarup Nyberg, Jørgen Steen Andersen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

'Denne gang er det Uffe Elbæk, der får skylden for højrefløjens asylpolitik. Nu bliver det spæ(n)dende at se, hvilken oppositionsleder, der får skylden for regeringen næste fiasko'.

Nejnej - det er præcist den samme konsensus-pulje som i 1983 vedtog en flygtningelov - de 10% opposition er så måske et andet segment.... men ok, måske det i virkeligheden var 'højrefløjens asylpolitik'. Senere er grænseløshed blevet mere klart forbundet med den nyliberale dagsorden, og Uffes pardyhardy med Lykketofts elenacausescu-viv var en væsentlig del af fastholdelsen af S i denne.
Dog, - ja naturligvis, at lægge hele skylden for centrum-venstres mudderkastning på Uffe Elbæk er nok alligevel at gøre for stor stads af ham. Mogens og co kunne udmærket godt selv forsvine debatten af egen natur.
Nå det er jo fortid og selv fornægtende skyklapper ved det jo godt, men klynger sig til sandheden - altså, den om at man evt. kan gentage en løgn højt og længe nok .... ..... lige nu er det jo helt nærværende temmelig spændende, når nu Annegrethe Rasmussen kunne fyres for en manglende kildeangivelse af i sand og troværdig gengivelse af infpormation, hvad konsekvensen så bliver af den klokkeklare lobby-manipulation præsenteret som journalistik for Flores og Geertsen ?

Herman Hansen

...Blå blok er undskyldningernes mester. Mod folketingsbetjenten har husket, at købe godt ind med sæbe til tingets håndvasker?

Elisabeth Andersen, John Andersen, Kirsten Kathrin, Vibeke Hansen og Isabel K. Bishop anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

"lars lokke rasmussen"- vil de fortælle os noget ?
Uffe Elbæk, rejsende i kaos ?

Steffen Gliese

Det ville være befriende med politikere, der faktisk gør, hvad de er valgt til: i stedet for at slås om årsagen til problemet, så få det løst!
Spørg flygtningene, hvordan de mener, de mest hensigtsmæssigt vil kunne integreres og iværksæt det.
Og gør endelig samtidig det samme med andre grupper, der har brug for samfundets hjælp. En demokratisk stat skal ikke bestemme over folk, den skal hjælpe dem til at opnå frihed ligesom alle andre.

Jørgen Steen Andersen, Mikael Nielsen, Mads Berg, Runa Lystlund, Glenn Lynge Andersen, Kurt Nielsen, Hanne Ribens, June Beltoft, Elisabeth Andersen, Karsten Fogde, Torkil Forman, Carsten Mortensen, peter fonnesbech, Søren Johannesen, Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen og Esben Lykke anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Jeg har ærlig talt også svært ved at se forskellen på lødigheden af Muhammedtegningerne og dagens Nazi tegninger af Løkke. Begge typer absolut i orden

Jørgen Steen Andersen, Henrik Nielsen, Mads Berg, Carsten Wienholtz, Kenneth Jacobsen, Klaus Flemløse, Rasmus With, Karsten Fogde, Torben Skov og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Isabel K. Bishop

@Steffen Gliese

Det ville være befriende med politikere, der faktisk gør, hvad de er valgt til

Det gør de da? DF er andet stærkeste parti og Venstre er tredje stærkeste kraft i Danmark. Begge laver antiflygtninge politik, som de jo blev valgt ind på, hvis jeg ikke husker helt forkert?

Vi kan selvfølgelig blive enige om, at det der sker med flygtningene i Danmark og hele EU ikke er særlig godt. Hverken for landene i EU eller flygtningene selv! Dog kan man ikke påstå, at DK ikke har fået de politikere de selv valgte.

Tegninger er ok. Men nazi sammenligningerne er hystriske.

Niels Duus Nielsen

peter hansen, når man fører en hystrisk politik, må man finde sig i at få hystrisk kritik.

Jørgen Steen Andersen, Robert Ørsted-Jensen, Torben R. Jensen, Mads Berg, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Mikael Nielsen, Glenn Lynge Andersen, Klaus Flemløse, Elisabeth Andersen, Jens Kofoed, Christian Mondrup, John Andersen og Kirsten Kathrin anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

http://www.bt.dk/politik/norske-regler-er-strengere-end-den-danske-smykk...

Tyskland, Holland, Schweiz og guderne må vide hvor mange andre, hvis man gider se efter. Men det er nok svært at se i øjnene, at Danmark bare gør hvad andre har gjort længe.

Fat det dog, det er ikke bare Løkke og DF man skader ved at lave en ny Akkari, det er Danmark. Det er os alle sammen der bliver ramt. Det er virksomhederne der skal handle i udlandet (og betale ihvertfald lidt i skat til at holde Danmark kørende), det er de mennesker der har studeret i mange år og ønsker at komme til udlandet og få mere viden. Det er ikke bare Løkke og DF der får klø.

Men måske får Uffe lid flere stemmer til næste valg. Men er det en fordel for danskerne at have en person siddende i folketinget, der fatter så lidt af det samlede billede? På den anden side, i disse år har vi så mange nul-bon'er siddende derinde, at en fra eller til ikke betyder noget. De skal alligevel skiftes ud allesammen, før der kan laves noget seriøst og godt arbejde - for danskerne.

Henrik Nielsen, Anne Eriksen, Hans Aagaard og Anders Jensen anbefalede denne kommentar
Vibeke Hansen

Det taler ikke lige til forestillingen om en handlekraftig og ansvarlig regering, når ens fejl altid er andres skyld.. Skulle vi ikke lige minde De Konservative om, at deres egen "stop Nazi" valgkampagne også forårsagede panderynker i udlandet, så det er vel forståeligt, hvis ordet har ligget lige for nu. Jeg tror ikke dårlig udenlandsk omtale står og falder med Uffe Elbæk, der iøvrigt kun har udtrykt sin egen frygt for, at den nye lov kunne "skabe mindelser" til den tid. Mig bekendt har Uffe Elbæk ikke støttet udtalelserne som sin egen holdning. Det er han iøvrigt for pæn til.
Omvendt kunne man jo granske lidt i, hvor plagiatet "cirkusparti" og lignende meget lidt flaterende beskrivelser af hans person, er opstået!
I yderste konsekvens er det, blå blok beklager sig over, jo at opositionspolitikere har benyttet sig af deres grundlovssikrede ytringsret til at fortælle, at det ikke er et samlet land, der ønsker regeringens linie. Det går helt hen over hovederne på regeringen, at siden de gik i valgkamp, har de udtrykt sig unormalt bastant, hvad angår asyl og indvandring. De har selv givet pressen al mulighed for at give det indtryk, de nu beklager sig over. Inge Støjberg har ofte stået storsmilende og kontant fortalt, at det er helt naturligt at gøre livet så surt som muligt for flygtningene. Firkantet set har regeringen vel blot fået, hvad de ønskede sig - nemlig så dårlig en omtale at flygtningene bliver væk. Det er en noget provinsiel regering der tror, at fordi vi er et lille land, kan vi te os, som vi vil. Hvis man er dem, der stikker næsen frem med sin overbudspolitik på et grænseoverskridende problem, må man også forvente, at man bliver hevet frem som det afskrækkende eksempel. Vi har givet de lande, der har tilsvarende regler, alle tiders værn mod kritik. Nu er de ikke helt så groteske som danskerne længere, og dermed ikke dem medierne vender til mod i første omgang.

Torben R. Jensen, Per Klüver, Eigil Hansen, Glenn Lynge Andersen, Elisabeth Andersen, Janus Agerbo, Christian Mondrup, John Andersen, Torkil Forman og Sabine Behrmann anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Så fik den borgerlige blok's arrogante og selvtilstrækkelige påståelighed endelig en på hatten.

Dennne gang fra det store udland, og det er temmelig svært at overse, uanset hvilke undskyldninger der hostes op med.

Jørgen Steen Andersen, Torben R. Jensen, Mads Berg, John Andersen, Carsten Wienholtz, Camilla Krag Jensen, Glenn Lynge Andersen, Kurt Nielsen, Ida Faurholt Galle, Anne Schøtt, Torkil Forman, Steffen Gliese, Carsten Mortensen og Kirsten Kathrin anbefalede denne kommentar
Anders Jensen

At vi helt reelt sammenligner den nuværende regering, med nazipartiet og holocaust er helt ude af proportioner. Det er underminerende for Danmark og dens befolkning, når der føres sådan et polariserende debat ude af huset (læs;: landet)
Så det handler mere for Uffe, om at skabe splid og score nemme stemmer, end det handler om at løse problemet. (Det var jo noget jeg havde set komme, og en af de primære grunde til, at jeg ikke blev blændet af "kejserens nye klæder".)

Henrik Nielsen, Kim Hansen, Anne Eriksen, Hans Aagaard og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar

At tænke sig at højrefløjen finder UE har mere international gennemslagskraft end regeringen og udenrigs politisk indsigtsfulde embedsmænd.
Vi har åbenbart en international statsmand af rang i vores midte.

Mads Berg, John Andersen, Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz, Glenn Lynge Andersen, Ida Faurholt Galle, Elisabeth Andersen, Torben Selch, Janus Agerbo, Torkil Forman, Steffen Gliese, Tue Romanow og Sabine Behrmann anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Man kan læse i dagens Politiken, at Norge har et loft på asylansøgeres formue, der er under halvt så stort som i Danmark (5000,- NK). Alt herover bliver modregnet de sociale ydelser. Men nordmændene har ikke et hysterisk og infantilt populistisk parti, der reelt regerer landet og presser åbenlyst provokerende symbolpolitik igennem. Således kan de gå under radaren.

Hvad jeg forsøger at sige her er, at een ting er at Danmark strammer op på området. Det gøres der overalt i Europa. Men hvorfor fanden kan de ikke gøre det på en måde, som ikke vækker hele verdens fordømmelse og vrede? Jeg er bange for, at det endnu engang er et udslag af typisk dansk fandenivoldlskhed og manglende fornemmelse for diplomatisk behændighed. Det er pinligt provinsielt, og i virkeligheden meget afslørende for den politiske klasse, der regerer landet i disse år.

Et regulært politisk åndsproletariat.

/O

Henrik Nielsen, John Andersen, Carsten Wienholtz, Glenn Lynge Andersen, Anne Eriksen, Torben Pedersen, Torkil Forman og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er absolut ingen grund til at gøre Uffe Elbæk til syndebuk for sin egen politik. Det er ikke at løse den at tro, at man kan få problemet til at forsvinde af sig selv!
Man kan bare ikke gøre det, sålænge man fremturer med en politik, der i forvejen er ødelæggende for Danmark og for forholdet imellem politikere og befolkning, som vi efterhånden er ved at fastslå, at den er.
Det burde ikke være noget problem at modtage og integrere de opt til 25.000, vi åbenbart har modtaget, fordi vi ikke har været samarbejdsvillige nok i EU til at få en mindre kvoteandel - kun fordi man ikke ønsker at gøre arbejdet med sprog, kulturel oplysning, indkvartering og hjælp til selvforsørgelse får vi problemet; men det ønsker vi ikke, for vi ønsker ikke længere - flertallet, i hvert fald, for jeg gør - det velfærdsamfund, hvor tingene ikke blev administreret ihjel, men hvor der var kort fra tanke til handling, når der skulle findes pragmatiske og hjælpsomme løsninger på de stød, hverdagen giver.

Jørgen Steen Andersen, Per Klüver og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Danmark er kendt i hele verden for at redde de danske jøder i oktober 1943. Det skulle nødig blive for kendt, at vi i 30erne afviste tyske jøder, der søgte asyl. Vi er om nogen et land, der har en gæld til folk, der er forfulgte, af den grund.

Torben R. Jensen, Per Klüver, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Mikael Nielsen, Kurt Nielsen, Elisabeth Andersen, erik winberg, Christian Mondrup og Nanna Wulff M. anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Faktisk sidder Norges pendant til DF, Fremskrittspartiet i regeringen - men de er åbenbart en kende klogere end deres søsterparti i Danmark. Jeg tror mest af alt, det handler om forskel i national mentalitet.

/O

Alting er i frit fald og i stedet for ansvarfulde løsninger opbygges barrikader, graves skyttegrave og hældes benzin på bålet. Der er rigtig mange skyldige.

Jeg betragter Uffe Elbæk og Alternativet som de absolut mindst skyldige i den nuværende elendighed. Men idag sparker man hellere drengen i Kejserens Nye Klæder end at lade hans ytringsfrihed være en forløsende øjenåbner.

Jeg er ikke optimist!

Mads Berg, Niels Duus Nielsen, Glenn Lynge Andersen, Michal Bagger, Ida Faurholt Galle, Elisabeth Andersen, Torben Selch, Janus Agerbo, Torkil Forman og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Birgitte Simonsen

Rikke Nielsen du skriver: "Det hykleriske består il gengæld i, at danske politikere føler sig fornærmede, når satiren rammer dem selv, mens de ingen forståelse viser, når samme rå satire rammer andre."

Hvori består hykleriet? I forbindelse med Muhammedkrisen er det ikke min opfattelse, at man ikke måtte føle sig fornærmet, endsige være vred over tegningerne. Det man reagerede på, var at nogen mente at man ikke burde bringe dem, fordi de var fornærmerende/krænkende. Jeg synes ikke jeg har læst, at der er nogen har ment at tegningerne forbydes, eller ikke burde være bragt.

Henrik Nielsen, Morten Pedersen og Kim Hansen anbefalede denne kommentar
Birgitte Simonsen

Det gik lidt stærke min sidste sætning skulle have været:

Jeg synes ikke jeg har læst, at der er nogen har ment, at tegningerne af Lars Løkke forbydes, eller ikke burde være bragt.

Grethe Preisler

"Lars Løkke med armbind og i grøn uniform" - nu b'er jeg Dem fru Heilbunth!

Rød Blok, Blå Blok, fanden og hans pumpestok - og lirum, larum, katten gør æg.
Mon ikke det var en ide for redaktøren, at sende journalistpraktikant Natlie Yahya Rosendal, som lægger navn til ovenstående debatoplæg i 'det forum, hvor landets bedste hoveder diskuterer de mest presserende emner', en tur til øjenlægen for at få testet hendes farvesyn?

Meget kan man sige om Uffe Elbæk og hans grønne alternativ til de sørgelige rester af Det Radikale Venstre og De Konservative. Men det er nu ikke lige den nuance i grønt, tegneren fra Guardian har dyppet sin pensel i på karikaturen af Lars Løkke Rasmussen, partiformand Elbæk og hans cykelhold har valgt som grundfarve i liste Å's partilogo.

Kurt Nielsen, Jens Thaarup Nyberg, Herman Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg tror nu også, Olivier Goulin, at det handler om det simple, at Norge ikke tager noget fra nogen, men bare ikke giver det samme, når man selv kan betale. Det burde være det, der gjaldt her også, fordi det ville ligne kontanthjælpsmodtagernes vilkår, hvad alle kan forstå.
At det så er gået helt galt med det danske kontanthjælpssystem, må vi rette op på sideløbende.

Elisabeth Andersen, Anne Eriksen og olivier goulin anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Ps. Det er da muligt, at Uffe har peget på røgen, men han er jo ikke pyromanen bag branden.

Det er den borgerlige regering, som nu er ved at sætte hele Danmark internationale omdømme på spil. Et omdømme som det har taget årtier at opbygge

Kan man kalde den slags for landsforræderi ?

Jørgen Steen Andersen, Per Klüver, Mads Berg, Glenn Lynge Andersen, Jens Thaarup Nyberg, Ida Faurholt Galle, Elisabeth Andersen, Herman Hansen, John Andersen, olivier goulin og Karsten Fogde anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Steffen

Ja, det er det, jeg mener. Norge har gjort det rigtige - og Danmark har jokket i spinaten.
Og hvorfor har vi denne nationale trang til at provokere og gøre opmærksom på os selv?
Man havde kunne opnå alle politiske mål helt uden omverdens opmærksomhed, med en smule diplomatisk tæft og snilde. I stedet gør man præcis det modsatte. Man jokker ind på de bonede gulve i sine mudrede træsko.

Jeg kan ikke se nogen nærmere forklaring, end at vi har en regering, som reelt fungerer som skyggekabinet for DF, et parti der er så gennemført populistisk, skruppelløst og helt uden politisk dannelse. De er ganske enkelt ikke deres opgave voksen, for at sige det pænt - 'uværdige' ville nok være en mere korrekt betegnelse.

/O

Mads Berg, Niels Duus Nielsen, Glenn Lynge Andersen, erik winberg, Torben Bruhn Andersen, Steffen Gliese og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Peter

Kan man kalde den slags for landsforræderi ?

Det er i hvertfald tæt på.

DF og deres håndlangere har simpelthen ikke en politisk horisont, der rækker ud over landets grænser. Det er katastrofalt i globaliseret verden, men det er hvad der sker i et demokrati, når det udarter sig i rendyrket populisme.

Der er intet nyt under solen. Det er demokratiets akilleshæl, som allerede Platon forudså.
Systemet er præcis så lødigt som dets individer, hverken mere eller mindre.

/O

Jørgen Steen Andersen, Mads Berg, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Ida Faurholt Galle, peter fonnesbech og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Sv. Erik Hansen

Er det bedre at vi modtager alle flygtningen/migranter som Sverige for så at sende 50% retur bagefter? Læser netop idag i avisen at Sverige planlægger at sende mellem 60.000 og 80.000 af de modtagne flygtninge retur.
Et er at det er ernormt omkostningstungt at gøre det (flyselskaberne må glæde sig) men det er da også en skam for de folk der har ofret hele deres formue på at flygte til Sverige for så at få at vide at de nu bliver hjemsendt igen.

Alt dette kunne havde været undgået, hvis Vesten havde undladt at holde hånden under (og over) diverse fascistiske diktatorer i Mellemøsten siden 2. verdenskrig. Saddam, Assad + jr., Gaddafi, Shah'en... Havde Vesten blandet sig udenom - den imperialistiske massemorderstat stat USSR/Rusland ligeså - havde vi ikke haft disse flygtningestrømme de sidste årtier.
I stedet for at kalde kurdere for terrorister, skulle Vesten støtte disses kamp mod fascisterne i IS.
Men det er jo typisk Vesten: brandslukkeren giver flere stemmer end forebyggelsen.

Henrik Nielsen, peter fonnesbech, Kurt Nielsen, Elisabeth Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Selv hernede på den sydlige halvkugle hører vi om danskernes nye regering ny skat på flygtninge. Men ingen har så meget som hørt om denne grumme Mr Elbæk.

Niels Duus Nielsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Sv. Erik Hansen

Til Holger Madsen

Hvormange flygtningen er det nu Portugal har modtaget? Er landet ikke dobbelt så stort som Danmark? Hvormage penge giver hver borger i Portugal til Ulandsbistand?

Regeringen har sådan set udøvet en lignende mobning/indenrigshetz mod ledige og andre, der ikke lige passer ind i deres kram i længe - nu udsættes flygtninge for samme most og det tåler ikke dagens globale lys.

Jørgen Steen Andersen, Niels Duus Nielsen, Elisabeth Andersen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

En dag da blå blok fik sind, at intet måtte ske.
Da satte de i Danmark ind den tyvende flygtningekomite.
Katho

Troels Larsen

@olivier goulin

"Man kan læse i dagens Politiken, at Norge har et loft på asylansøgeres formue, der er under halvt så stort som i Danmark (5000,- NK). Alt herover bliver modregnet de sociale ydelser."

Det er vel også noget andet end: "Vi tager dine ting, indtil du er fattig nok til at modtage fuld ydelse", sådan som dansk politik tilsyneladende er? (Det er tænkeligt, at jeg har misforstået enten DK eller NO politik!)

John Andersen

Det er en ufatteligt nærmest hysterisk påstand fra de konservative at mene at Uffe Elbæk har så stor magt over 2 store engelske aviser. Hvad vil i gør, - fratage Uffe hans ytringsfrihed?

Jørgen Steen Andersen, Per Klüver, Rikke Nielsen, Elisabeth Andersen, Tue Romanow, Katrine Visby og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Det er da meget sjovt at se på, at "Danmarks dygtigste politiske håndværker" Lars Løkke Rassmussen har malet sig op i et hjørne og nu står på tæer med ryggen mod endevæggen i "maskinrummet" og venter på, at malingen tørrer, så han kan komme hen til sit fadølsanlæg igen og vederkvæge sig med en Seidel.

Men så er det heller ikke sjovere. I betragtning af, at det i realiteten er malersjakket Kristan Thulesen Dahl, Søren Espersen og Martin Henriksen fra "Det Stuerene Danske Folkeparti'" der passer forretningen på Malermester Rasmussens vegne, mens han venter på, at malingen bliver så tør, at han kan vove sig ud af sit hjørne og '"træde i karakter" som regeringschef igen.

Jørgen Steen Andersen, Mads Berg, Claus G. Jørgensen, peter fonnesbech, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Rikke Nielsen, Kurt Nielsen, Hanne Ribens, Elisabeth Andersen, erik winberg, Tue Romanow, Karsten Aaen, Ole Steensen, Torsten Jacobsen, Herman Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Løkke bliver bare mindre og mindre for hvert minut, der går.

Bjarne Falk Rangård

Satire er godt når det rammer andre.
Det er ikke Uffe Elbæk der har fået trykt annoncer internationalt for at gøre opmærksom på hvor uønskede immigranter er i Danmark. Det er ikke Uffe Elbæk der har markedsført stramningerne i forskellige mere eller mindre diskriminerende former. Det er Inger Støjbjerg der har talt varmt for konfiskation af værdigenstande. Det er Lars løkke Rasmussen som statsminister der har godkendt lovforslagene. Tanken om bare at kontrollere immigranternes værdier FØR man udbetaler offentlige ydelser havde nok været mindre kontroversielt. Man kan godt behandle mennesker med værdighed. Det er det der er pointen.
De første oplæg var klart diskriminerende og behovet for at konfiskere bunder i mistillid til de mennesker som får ransaget deres bagage med videre.
Den danske regering har selv bedt om spotlight på enhver stramning for at skræmme folk væk fra Danmark. Det har ifølge Inger Støjbjerg været en del af begrundelsen for stramningerne. Skal man skræmme folk væk må man slå på tromme.
Hvor er det dog ynkeligt at de ansvarlige for misererne, dem der annoncerer og råber op ikke vil påtage sig ansvaret, men vil give andre skylden.
Hvem var det lige der talte om Naziislamismen i valgkampen ?

Mads Berg, John Andersen, Niels Duus Nielsen, Rikke Nielsen, Kurt Nielsen, Jens Thaarup Nyberg, Elisabeth Andersen, Karsten Aaen, Anna Kjældgaard-Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg synes, jeg får min vedvarende kritik af en lillebitte plet på den danske mentalitet bekræftet i debatsporets udvikling: danskere opfatter andres måder at opføre sig på som et angreb på dem selv.
Det fremgår, synes jeg, af meget af indvandrerdebatten over årene.

Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Kim Øverup og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Stig Arensbach

Det helt store problem er at alle de såkaldte humanister, vil gøre alt for at fortælle, at de gør det for at redde flygtninge fra en ond verden.
Men de kan ikke redde verden, mod alt det der truer den.
Menneskerne er i fuld gang med at ødelægge verden, Uffe tro så at ved at få indre blikke fra en grum tid i verdenshistorien, vil kunne redde de såkaldte flygtninge der har betalt en formue for at komme herop for at kræve at DK skal give dem boliger, arbejde, uddannelse osv.
Det er da klart at hvis man vil nyde så må man da også yde.
Kik på jeres egen lille budget. Har i råd til at bespise 10 mere samt betale for at de får en uddannelse?
Jeg har ikke!!
Flygtningene der kommer her må da også værre med til at betale for at de kan få et arbejde, uddannelse og bolig.
Til alle de politiker der har så satans travlt med at værre så skide politisk korrekte, de skulle jo bare lade dem flytte ind i deres egne boliger, kører i deres biler så havde DK jo ingen problemer.
Uffe det er ikke jorden der kalder, det er den virkelige verden der kalder!!! hvor vi har krig, sygdomme, forurening,hungersnød osv.
Vågn nu op inden det er forsent, i stede for at tænk i stemmer. Så vi for styr på DK.
Der ingen grund til at svine vores land til med alt pladder som der er igang i øjeblikket, det gælder også dem som sidder nede i EU og kaster med mudder.

Steffen Gliese

For lige at opklare: danskerne bøjer nakken, det er problemet! Lid og tål! er mange motto, og de vil hellere tro på en løgn om, at der ikke er råd til dette og hint i vores samfund, end de vil se kendsgerningerne i øjnene og kræve andel i den massive vækst i overskud, den danske overklasse nasser sig til.

Jørgen Steen Andersen, Mads Berg, Jens Kofoed, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Michal Bagger, Mikael Nielsen, Kurt Nielsen, Elisabeth Andersen, erik winberg, Anne Schøtt, Anna Kjældgaard-Larsen, Sabine Behrmann og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg havde ikke læst Stig Ahrensbachs indlæg, før jeg skrev mit sidste: Quod erat demonstrandum!

Steffen Gliese

Ville det ærlig talt ikke være en bedre anvendelse af tiden at diskutere dette: http://politiken.dk/indland/ECE3036980/boligkontor-vi-kan-finde-jobs-til...

Holger Overgaard Andersen, Jens Thaarup Nyberg og Keld Sandkvist anbefalede denne kommentar
René Arestrup

UE har vel blot sat fingeren lige netop der, hvor det gør allermest ondt, nemlig i regeringens inkompetence. Smykke-sagen er udtryk for elendig kommunikation og håbløst politisk håndværk. Hvordan nogle har forestillet sig, at man kunne slippe af sted med at lade politibetjente strippe flygtninge for værdigenstande ved den danske grænse, uden at nogen - overhovedet - ville få associationer til en grim, historisk fortid, forekommer ærlig talt som en gåde. En simpel Q&A-øvelse havde begravet forslaget længe inden førstebehandlingen i Folketinget.
I den forstand er The Guardians satiretegning - uanset dens noget skingre tone - helt forudsigelig. Regeringen har så at sige selv stukket hovedet ind i lykken. Desværre også med den konsekvens, at Danmark nu får nogle alvorlige ridser i lakken. Og det er ikke Uffe Elbæks skyld.

Jørgen Steen Andersen, Mads Berg, Kurt Nielsen, John Andersen, Ole Frank, Elisabeth Andersen, peter fonnesbech, Klaus Flemløse, Steffen Gliese og olivier goulin anbefalede denne kommentar

Skulle vi ikke bare overveje de krige vi er med i og dets konsekvenser?

Jørgen Steen Andersen, Flemming Berger, John Andersen, peter fonnesbech og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

At kalde dem., der rejser ud "rodløse kosmopolitter" er virkeligt under lavmålet. "Blive og kæmpe for sit land" "usolidarisk" - Dennis Laursen forveksler fædrelandskærlighed med stavnsbåndet og vornedskabet.

Der er ingen grund til at gøre begrebet "fædreland" til en slags religion, der skal styre. Historie har kun værdi for så vidt, man bliver klogere af den. Og Danmark burde have lært, at vi ikke går i krig, hverken på egen eller andres hånd. Det er altid endt galt. Tænk bare på slaget ved Stamford Bridge i 1066. Siden er det gået den forkerte vej.

Flemming Berger, erik winberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Havde regeringen ført en gennemtænkt politik de selv kunne stå indefor havde der ikke været så meget fokus og turbulens. Det gamle ordsprog "hastværk er lastværk" gælder stadig.

Anne Eriksen, Steffen Gliese og Klaus Flemløse anbefalede denne kommentar

Sider