Læsetid: 3 min.

Universiteter samarbejder stadigt mere med industrien

Københavns Universitets forsøg på at tiltrække penge fra olieindustrien illustrerer, hvordan universiteterne i stigende grad involverer sig i samfundet ved at skaffe forskningsmidler fra private aktører. Men det er en ’farlig’ udvikling, som truer den frie forskning, mener en ekspert
18. januar 2016

Når Mikael Bols, leder af Kemisk Institut på Københavns Universitet, blandt andet begrunder ansættelsen af kemiprofessor Theis Ivan Sølling, som har arbejdet for Mærsk i Qatar, med, at Theis Ivan Sølling har »en forudsætning for at kunne tiltrække penge fra olieindustrien«, er det udtryk for en »farlig« udvikling, som de senere år har præget universitetsverdenen.

Det mener Mogens Ove Madsen, lektor i samfundsøkonomi på Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet.

»Det er blevet en yndet beskæftigelse at lede efter professorer, som selv har penge med eller kan tiltrække penge fra private aktører. Men det er farligt for universiteterne. For man kommer til at lave den forskning, som industrier af forskellig art er mest interesserede i. De kommer til at styre, hvilken forskning der skal foregå. Og man kan frygte, at de kommer til at påvirke resultaterne,« siger Mogens Ove Hansen.

Han sammenligner Københavns Universitets beslutning om, at kemistuderende i fremtiden skal tilbydes at specialisere sig i olie- og gaskemi, med Novo Nordisks indtog på de danske universiteter.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne-Marie Krogsbøll

"»Det er blevet en yndet beskæftigelse at lede efter professorer, som selv har penge med eller kan tiltrække penge fra private aktører. Men det er farligt for universiteterne. For man kommer til at lave den forskning, som industrier af forskellig art er mest interesserede i. De kommer til at styre, hvilken forskning der skal foregå. Og man kan frygte, at de kommer til at påvirke resultaterne,« siger Mogens Ove Hansen."

Engang var fri og uafhængig forskning et anerkendt ideal - hvad blev der af det?

Maja Horsts arbejdsplads, "Center for synthetic biology" ( http://synbio.ku.dk/about_the_unik_synthetic_biology_centre/boards/maja_... ), finansieres delvist af Carlsberg Foundation: http://synbio.ku.dk/news/carlsberg_fellowships_2014/

Det ville være rart, hvis det fremgik af artiklen, at hun ikke udtaler sig som "uvildig" ekspert.

Steffen Gliese

Det er at vende tingene på hovedet: universitetet er "samfundet", det private erhvervsliv er egeninteresse og til en vis grad i opposition til fællesskabet.

Søren Kristensen

Hvorfor laver industrien ikke bare sit eget universitet? Men det er måske lige præcis også det de gør?

Niels Duus Nielsen, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Humboldtske model, universitetsmodel opstillet af Wilhelm von Humboldt i forbindelse med grundlæggelsen af Berlins universitet i 1810. Modellen lægger vægt på den personlige tilegnelse af viden og dermed det frie studievalg. Et andet hovedpunkt er, at universitetet og dets forskning opfattes som en helhed. Forskning betragtes som en stadig uafsluttet proces, der har et mål i sig selv uden krav om nytte. Det er afgørende vigtigt, at forskningen er tæt knyttet til undervisning. Modellen har op til vore dage været mønster for universiteter i det meste af Europa