Vild natur vælter frem i Europa, mens Danmark sakker bagud

Samtidig med at skove og sletter vokser frem i Europa, er Danmark verdens andet mest opdyrkede land og har mindre natur end selv Holland. Dansk naturpolitik er ’provinsiel’, mener biolog. Enhedslisten vil nu tage jord fra landbruget, men miljøministeren afviser at udvide den frie natur
8. januar 2016

Mens forladt landbrugsjord ude i Europa i disse år bliver omdannet til slette og skov og forøger de vilde naturarealer med hundredetusinder af hektarer, står Danmark helt uden for tendensen med mere vild natur. Faktisk viser den seneste opgørelse fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) en lille tilbagegang for den vilde natur i Danmark på knap én procent, siden Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft i 1992.

Det kniber i sådan en grad med at prioritere naturen, at Danmark ifølge en opgørelse fra EU er det medlemsland, der har mindst beskyttet natur på landet.

»I Danmark er vi både ringere og mere provinsielle i tilgangen til natur end i andre europæiske lande. Det er jo påfaldende, at det er lykkedes Holland, der er endnu tættere befolket end Danmark, at udpege større områder til naturformål end os. De har set perspektivet i det store og vilde, mens vi har været sindssygt dårlige til at give naturen plads,« siger Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Læs også: ’Vi skal ikke være de onde i eventyret’

EU’s Natura 2000-barometer opgør, hvor stor en andel af medlemsstaternes areal, der er udlagt som beskyttede naturområder under EU’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver.

Ifølge den seneste opgørelse fra 2013 har Danmark udpeget mindre landjord end nogen anden europæisk stat til Natura 2000-områder – i alt godt otte procent af landets areal. Til sammenligning har Holland godt 13 procent, mens gennemsnittet er 18 procent.

I Danmark er andre områder beskyttet under national lovgivning, og derfor vurderes i alt cirka 13,5 procent af landets areal at være naturområder. Men da også andre stater typisk har natur uden for Natura 2000-områderne, er barometret en god indikator for, hvor meget natur Danmark har i forhold til andre europæiske lande.

Samtidig bejler Danmark til førstepladsen som verdens mest opdyrkede land. Knap 57 procent af landets areal er ifølge en opgørelse fra Verdensbanken landbrugsjord – kun overgået af Bangladesh. Ifølge Danmarks Statistik er 66 procent af Danmarks areal landbrugsjord.

Det største problem er dog ifølge biologerne naturens kvalitet i Danmark.

»Det er en kæmpe udfordring for dansk natur, at den er spredt på så mange lokaliteter. Vi har mere end en kvart million områder, der er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Det er rigtig mange små bitte klatter. Vi mangler virkelig den store, sammenhængende natur,« siger Bettina Nygaard, seniorrådgiver ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. Den usammenhængende natur har betydning for biodiversiteten: »Kvaliteten er faldet og falder stadig. Du får meget svært ved at finde en biolog, der siger, at Danmarks biodiversitet er i fremgang,« siger hun og henviser til den seneste evaluering af Danmarks biodiversitet fra Aarhus Universitet fra 2010. Her var konklusionen, at »der sker et fortsat tab af biodiversitet i alle økosystemer, selvom der er forskel på, hvor galt det står til.«

Rasmus Ejrnæs mener, at en god miljøpolitik har skubbet naturen i baggrunden i Danmark: »Naturpolitikken har været pakket ind under en miljøpolitik, hvor vi til gengæld har været langt fremme. Holdningen har været, at hvis bare her er pænt og ikke forurenet, så går det godt. På den måde ender vi med det rene land, men hvor der stadig ikke er levemuligheder for vild natur, for vi bruger hele arealet,« siger han.

Heller ikke de forholdsvis nyudpegede nationalparker er udtryk for en politisk opprioritering af den sammenhængende natur: »De danske nationalparker er en hån mod nationalparkbegrebet. Der følger ingen forpligtelser med i forhold til f.eks. at opgive skovbrug eller andre aktiviteter i parkerne. Desuden er områderne ikke nødvendigvis placeret, hvor det giver bedst mening i forhold til beskyttelse af enestående natur, fordi politikerne ingen ambitioner har på naturens vegne,« siger han og peger på Skjoldungernes Land ved Lejre som et »meningsløst« valg.

Også Hans Henrik Bruun, lektor og biolog ved Københavns Universitet, efterlyser politisk mod: »I Danmark har vi ingen tradition for at ekspropriere jord til naturområder. Ingen politiker tør ekspropriere til noget så fluffy som sammenhængende natur,« siger han.

Det er dog præcis, hvad Enhedslisten nu foreslår. Folketinget behandler snart den naturpakke, partiet fremsatte i december med seks forslag til at sikre dansk natur, for som miljøordfører Maria Reumert Gjerding siger: »Vi betragter Danmark som et rigt og veludviklet land, der praler af en førerplads f.eks. inden for vedvarende energi, og samtidig har vi en stor, hvid plet, når det gælder naturen. Der er vi i pinligt selskab med lande, som slet ikke tager vare på det naturgrundlag, vi giver videre til fremtidige generationer.«

Enhedslisten vil bl.a. omlægge 200.000 hektarer lavbundsareal og yderligere 200.000 hektarer højbundsareal til natur. Højbundsarealet vil i vid udstrækning være landbrugsjord: »Der er ingen vej uden om at tage fra landbruget, hvis vi skal standse tilbagegangen for dansk natur. Vi må spørge os selv: Vil vi naturen? Mange tab er jo uafvendelige, når arter uddør. Jeg tror ikke, vores beslutningsforslag bliver vedtaget, men vi må tage hul på debatten og skubbe til, så der politisk bliver set med større alvor på naturen,« siger Maria Reumert Gjerding.

Også miljøminister Eva Kjer Hansen vil stoppe tabet af biodiversitet, men afviser at øge arealet af landjord til naturformål: »Jeg er ikke overrasket over andelen af naturområder, for Danmark er et tæt befolket land med en stor udnyttelse af arealet til landbrug. Vi har heller ingen bjergområder, som kan trække andelen af naturarealer op, lige som mange andre lande har,« siger hun og henviser til, at Danmark ligger »markant højere« i statistikkerne, når det gælder beskyttelse af marine områder.

»I løbet af foråret vil jeg fremlægge en naturpakke, hvor et kernepunkt er at standse tabet af biodiversitet og definere de indsatser, der er brug for i den forbindelse. For det er forskellige indsatser, der skal til for at beskytte forskellige truede arter. Vi skal bl.a. have mere urørt skov. Men jeg tror ikke, det er størrelsen af arealer, der gør den store forskel,« siger hun.

– Biologerne siger, at mere areal er afgørende for biodiversiteten?

»Der er behov for en indsats i forhold til tilbagegangen i biodiversitet, og så må vi se på, hvordan vi får de mest optimale løsninger under hensyn til, at vi bruger en meget stor del af arealet på landbrug. Det kan bl.a. handle om at lave flere korridorer mellem naturområderne,« siger Eva Kjer Hansen.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Kurt Loftkjær

Natursyn

God artikel.

Efter min opfattelse lider Danmark under et forkrøblet natursyn, hvor aleneoverfæadiskhed, pænhed og økonomiske betragtninger står i centrum. Der findes ikke den natur, som de ansvarlige politikere ikke kan finde en grund til at nedlægge eller udnytte. Seneste trussel er det stadig ekspanderende og ofte tankeløse idrætsliv, som udøves selv i de mørke timer året rundt, hvor det vilde liv tidligere holdt frikvarter. Med bl.a. den baggrund er det svært at se mulighederne for fremgang for arterne eller blot opbremsning af tilbagegangen.

Hvornår indser danskerne, at vi er en del af naturen og at vi ikke kan behandle den ringe uden, at det rammer os selv i sidste ende.

Bæredygtighed indebærer, at hver generation efterlader jordens natur som den modtager den. Det er vist mange år siden, at det skete. Om nogensinde?

Under alle omstændigheder er det opmuntrende at emnet bliver taget op. Hvor er Danmarks Naturfredningsforening i sagen om biodiversitet? Senest jeg hørte foreningen omtalt, gik den vist nok ind for højere vindmøller.

Brugerbillede for Nils Bøjden

Bla. Bla. Bla. Der tilføres ca 30km2 i Danmark hvert eneste år. Og der har stået på siden 1989 hvor et stort set samlet folketing vedtog skovrejsningslovene.

Skovene er vokset. Skovmængden i Danmark er over de sidste 100 år forøget fra ca 3% til ca 15%. De store skovområder er blevet endnu større. Biodiversiteten er forøget markant.

http://www.skovforeningen.dk/site/fakta_om_skov_trae/
https://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_skove

"Jeg håber sandelig ikke den nuværende generation efterlader naturen i den stand de modtog den."

Nej. For hvert år bliver vandet renere, skovene større og biodiversiteten forøget. Mængden af hjortevildt stiger eksplosivt grundet forøgelse af leveområder, jagtplanlægning og vinterafgrøder. Bæver, vildsvin og ulve er tilbage i den danske natur. De store rovfugle er vendt tilbage . F.eks er der siden 1995 kommet over 50 par af de allerstørste, havørnene. Kongeørne og vandrefalke er tilbage i den danske natur.

Brugerbillede for jens peter hansen

Ja plant Østerbro til og lad vedblivende jungleloven herske på Nørrebro. Hvor var alle protesterne fra de smarte som nu stille og roligt har smadret Amager Fælled ? provinsiel ja det er vel der naturen er, men det er også for dårligt som vi siger i sommerhuset i Asserbo.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn  Petersen

Danmark gøder på 61% af det samlede areal, hvilket allerede før venstre regimets nye angreb på naturen var for meget.

I år 1800 havde herremændene ryddet danmark så der kun var 2% skov tilbage, det medførte at man forbød rydning af skove ved lov i 1805 ( der var heller ikke mere skov tilbage så det kunne man jo sagtens gøre) så siden 1805 er det lykkedes at genetablere skov så vi i dag er oppe på 14% skov hvor genenmsnittet i europa ligger på 37%.

Så med den øgede mængde skov er der opstået en jagtkultur hvor man plaffer løs på det udsatte vildt.

Forandringer i klimaet har sammen med lidt mere skov betydet at man ser flere fuglearter i danmark samt ulve og vildsvin, derudover er der tegn på at bæveren er vendt tilbage.

Genopretningen af skove i danmark er forskellig fra region til region således at jagtområderne i nordsjælland er vokset mest.

http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/skovbrug/

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

"Så med den øgede mængde skov er der opstået en jagtkultur hvor man plaffer løs på det udsatte vildt."

Det har man nu altid gjort. Forskellen er at men de større skove, forøgelsen af arealer med vinterafgrøder og forbedrede jagtplanlægninger er bestanden af f.eks rådyr det største nogensinde i Danmark samtidigt med at der skydes ca 100.000 stk råvildt om året.

Så hvis ikke jægerne "plaffede løs" ville vi have mange flere syge dyr og formodentlig færre dyr.

Og så smager de godt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for curt jensen

Her i kommunen har vi et "naturhus" med café, skoletjeneste og udstillingsrum, alt drevet og finansieret af kommunen. Bagved cafeen er naturhusets område, som består af en bål- og grillplads, et fårehold som man havde det i 1800 tallet.
Længere tilbage er der intensiv opdyrket nåleskov som dog er ved at gå i opløsning da hver storm vælter endnu flere træer end den forrige. Nåletræerne har kun meget flade rødder og kan simpelthen ikke holde til de vindkræfter vi oplever i dag.

Flot natur.
Og i den grad provinciel og karakteristisk for det natursyn man dyrker i Danmark hvor "natur" forveksles/sættes lige med frilufts-område.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Og i al sin manglende visdom så henviser miljøminister Eva Kjer Hansen (V) til; "at Danmark ligger »markant højere« i statistikkerne, når det gælder beskyttelse af marine områder". Og samtidig arbejder hun og regeringen energisk på plastre kysterne til med hoteller, grillbarer, øltelte og andet turistskræmmende gøgl.

De vinde grisefester med rindende vin af ringeste kvalitet er helt forbi, og nutidens turister stiller krav om "ægte" folklore og miljø. Og faktisk er Mallorca og andre tidligere turistområder rigtigt gode skræmme-eksempler på, hvad man netop ikke skal gøre.

For her har man holdt turister helt udenfor i mere end 20 år, medens man fjernede alle plattenbau-hoteller og andre efterladte betonkonstruktioner både i strandkanterne og i baglandet, så man igen har kunnet modtage de betalende turister, som man faktisk lever af. Og det har i øvrigt også gavnet naturen.

Skal Danmark overleve på bl.a. turister, må man også finde frem til det "ægte" miljø og den ægte natur. Og det Danmark kan byde på, det er bl.a. vores gamle havne- og havmiljøer, og herunder også alle de skove og lavlandsområder, der støder ud til kysterne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Provinciel ? hvor phint ! Enhedslistens vælgere bor jo for største delens vedkommende i hovedstaden eller Århus, så deres behov for natur synes at være overskygget af behovet for kultur Men det giver jo altid pote at være for det naturlige.
.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for René Arestrup

Inden nogen nu stikker for store blår i øjnene på sig selv og andre, er det måske værd at gøre opmærksom på, at den siddende regering arbejder målrettet på at demontere den danske kystbeskyttelseslinje, så vi kan få hoteller, pølseboder, tivolier og andre entreprenante lyksaligheder helt ned til vandkanten. Selvsamme regering har ligeledes bebudet, at randzoneloven ikke længere skal gælde for de mindste af vores søer og vandløb. Landmændene skal, i effektivitetens hellige navn, have lov til at pløje, sprøjte og gyllesprede helt til kanten af disse små, sarte økosystemer, som er vigtige habitater for planter, fugle, fisk og insekter. Det er, efter mine begreber, voldtægt ved højlys dag og et vidnesbyrd om det fattige natursyn, der hersker her til lands.
Og jo, vild natur betaler sig. Der er væsentlig økonomi i rekreative værdier - og formentlig langt mere end hvad landmændene og entreprenante købmænd kan pine ud af et land, der tilsyneladende har kurs mod den evige fattiggård.

Brugerbillede for Nils Bøjden

"Nåletræerne har kun meget flade rødder og kan simpelthen ikke holde til de vindkræfter vi oplever i dag."

Det er en af grundene til at man i dag planter flere løvtræer end nåletræer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

"Er der noget, der taler imod at bestandene ikke skulle kunne klare sig uden?"

Der vil kræve nogle flere ulve. Og ja, den jagtplanlægning og generelle bestands reduktion samt nedskydning af syge og svage dyr der finder sted medfører at den resterende bestand er langt sundere. Tror du bare jægerne styrter rundt og skyder alt med enten gevir eller blå regnfrakker?

Men fortæl mig hvorfor vi ikke skal skyde og spise hjorte. Det har vi sådan set gjort siden vi invaderede Danmark.

Brugerbillede for Trond Meiring

Nogle nåletrær har faktisk meget stærke rødder, f.eks. fyrretrær. Gran er mig bekendt ikke naturligt udbredt i Danmark. Meget af hvad der ellers kaldes for skove, er egentlig plantager. Og når man anvender kunstgødning, så bliver rødderne meget dårligt udviklede, og trærne (typisk div. granarter) vil meget nemt falde under en storm eller orkan.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for erik mørk thomsen

Hvis alle lande, holder op med at dyrke deres landsbrugjord, bliver fødevaren dyre.
Så de fattige i u-lande ikke har råd til at købe nok mad, for at kunne overleve sundt nok.
Hvilket allerede i dag, er et problem.
Men selvfølgelig, bare vi kan se en markmus mere, kan vi vel godt leve med, at flere og flere børn død af sult i u-lande.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

Ingen lande skal holde op med at dyrke deres madjord.
Det er helt i orden at bringe u-landene ind i vurderingen, men hold venligst de uskyldige markmus (og alle de andre dyr i Hakkebakkeskoven) udenfor.
Relevans!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

I Ulvshaleskoven på Møn har man nu fældet et par hektar med skovfyr, de er plantede for lidt over 80 år siden. Denne fyr er vist ægte dansk, men skulle altså væk. Fyrrene er aldrig væltet i stormene, mens birk og bøg er væltet i store mængder. Det område som nu er ryddet skal nu sammen andre 30 ha. indhegnes og afgræsses af køer, da man fra naturstyrelsen har fundet ud den urskov som man ellers fredede for 20 år siden ikke giver lys nok til en større biodiversitet så nu må køer altså hjælpe med at få det resultat man fra begyndelsen havde håbet på. Så meget for vild natur. I naboområdet larmer maskiner for at fjerne birk fra den "naturlige" hede, hvor man har prøvet med får, køer og heste til at holde birken nede og for at få enebærrene til at stå som i ja, hvilken forn tid. Den vilde natur er så krævende med hensyn til pleje fordi man ønsker en helt bestemt natur og ikke den såkaldt naturlige. Ud på strandengene har man ryddet og fældet rødel fordi de ikke passer ind. Rødellen har selvfølgelig sået sig selv, men det dur ikke. Vild natur er altså naturplejernes hede drøm, men det koster arbejde og oprydning i en grad der rystende og næppe kan siges at være naturlig, men helt vild.

Brugerbillede for Helene Kristensen

Vi har et landbrug, der avler løs, dyrker intensivt, for at lægge produkter på lager i årevis og skovle EU-tilskud til sig. De kan jo ikke engang holde ordentlige priser på det, de allerede producerer, hvorfor i alverden skal de så svine og forgifte endnu mere for at få endnu dårligere priser?

Jeg bor i et ualmindelig naturskønt område midt på Fyn. Da jeg flyttede hertil for 25 år siden var der et rigt dyreliv, men nu hvor landbruget er så fattigt, at de dårligt kan hutle sig igennem med de 2 store Volvoer og kæmpestore landbrugsmaskiner, er hver eneste lillebitte stump jord lejet ud til en stadig voksende jægerbestand (som tilsyneladende får tilskud til jagttegn, som om de ikke er nok). Jeg bor midt i disse små stumper jord, som er lejet ud til hvert sin jagtforening - så nu ser vi måske en gang om måneden et gammelt rådyr gå forbi, lam er der ingen af mere, vi er jo i januar, så jagten har været igang siden oktober. Fasaner, der er en enkelt fasankok, som åbenbart er ret snu eller meget heldig, høner ingen. Til gengæld er her store flokke af dådyr, som jægerne har sat ud, nogle få er undsluppet fra hjortefarme. Disse store flokke hærger skovkanter og læbælter, så ingen andre dyr ud over mus og rotter kan være der. Dem er der til gengæld rigtig mange af, da jægerne i et fromt håb om at kunne lokke et dyr til at opholde sig så længe på matriklen at de kan nå at skyde det, fodrer i tøndevis i alle læbælter og skovkanter. Det skal nævnes, at disse naturens glade drenge selvfølgelig ikke bor i området, så de er inderlig ligeglade med os der bor her året rundt.

Det mest underholdende er faktisk, når jægere og mountainbikere støder sammen i deres desperate og hensynsløse udnyttelse af den smule natur der er tilbage. Så meget maskulin hysteri på så lille et område.

Brugerbillede for Thomas Andersen

Igen igen opfører EL sig som de værste populister!

Og dette var så dagens sympatiske forslag fra enhedslisten, igen igen igen uden den mindste antydning af hvor pengene skal komme fra. Det ville være fantastisk hvis de sådan lidt ansvarligt også pegede på hvad som skulle nedprioriteres i velfærdsstaten når der massivt skulle opkøbes landbrugsjord og en række folk som dyrkede de pågældende områder blev arbejdsløse...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Yde

Eva Kjer Hansen har nu flere gange gentaget den myte at at Danmark er særlig tætbefolket. Det er landet ikke. Men myten er tilsyneladende stærk. Artiklens journalist henviser jo til Holland, men ikke til andre lande.
Realiteterne er at Holland og Belgien har tre gange større tæthed. Tyskland og UK mere dobbelt så stor tæthed; Italien 50% større tæthed.

https://en.wikipedia.org/wiki/Area_and_population_of_European_countries?...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Yde

Eva Kjer Hansen har nu flere gange gentaget den myte at at Danmark er særlig tætbefolket. Det er landet ikke. Men myten er tilsyneladende stærk. Artiklens journalist henviser jo til Holland, men ikke til andre lande.
Realiteterne er at Holland og Belgien har tre gange større tæthed. Tyskland og UK mere dobbelt så stor tæthed; Italien 50% større tæthed.

https://en.wikipedia.org/wiki/Area_and_population_of_European_countries?...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

Haren og Ræven

Og ræven lå under birkerod
bort ved lyngen, bort ved lyngen.
og haren hoppede på lette fod
over lyngen, over lyngen:
'Det er så dejlig en solskinsdag,
det glitrer for, og det glitrer bag'
Over lyngen, over lyngen, trala-la-la-la!

Og ræven lo under birkerod
bort ved lyngen, bort ved lyngen.
Og haren hoppede den midt i mod
over lyngen, over lyngen:
'Det er så dejligt et solskinsvejr
åh kære, hvor tør du danse her?'
Over lyngen, over lyngen, tra-la-la-la!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sven Dall

Gode Nils Bøjden,

Naturligvis er der plads til jægere, agerbrug og skovbrug. Det er nok mere måden nogle driver deres erhverv / lidenskab på, der er grund til at stille spørgsmålstegn ved. At der er god vækst i flere af de større arter, du nævner er dejligt og vidunderligt. Som naturfotograf med særlig forkærlighed for fuglene, nyder jeg det nok oftere end de fleste. Nu er der så også andre fugle derude, nogle der ikke lever af f.eks. gæs, blishøns og div. fisk. Hvad med Stære og Viber og mange andre mindre og mellemstore fugle. Hvorfor ser vi dette store fald hos bl.a. disse fugle? Vi ved ikke alt, når det kommer til de forskellige levende væsners betydning for hinanden, deres påvirkninger på tværs, samt samspillet mellem biotoperne, men den viden vi har, og dertil den sunde fornuft, den bør dog komme over særinteresser. Jeg siger ikke særinteresser ikke skal høres, og at der ikke skal tages hensyn, indgå kompromisser, mv. Jeg ser blot Proms og Cheminova som strålende eksembler på hvor galt det kan gå, når økonomi kommer før naturhensyn.
Naturen kan sagtens uden os mennesker, men vi kan ikke uden den. En smuk efterårsdags aften i den forgangne år, stod jeg i kanten af vaden og kiggede over mod Mandø, vi var 2 ægtepar og jeg. Snakken gik og den ene, en landmand, siger mens han peger mod vest. Se al den natur, og så siger de der københavnere at der ikke natur tilbage. Tjo svarede jeg. Efter at have nydt en smuk solnedgang med musende Tårnfalke, set Traner trække mod syd, og og mange andre dejlige naturoplevelser, går tilbage og op på diget, slår jeg armen om skulderen på den gode og stolte bonde og pegede mod øst og spørger så... og hvor er det så du ser al den natur, al den natur der bare for lov til at være sig selv. Sig selv uden påvirkning af mennesket jagt på mere. Vi fik en sober snak, og han kunne jo godt se, at det stod nok temmelig sløjt til, når det var med de briller på. Så at der er meget vildt og god vækst i bestanden af Havørne, at der er skovrejsning og andre gode tiltag, det indebærer ikke, at også firben, guldsmede, Skægmejser, bier, og andet kravl og kryb har det godt. Noget er blot mere synligt end andet, som også Proms og Chiminova er mere synlige end haveejeren der sprøjter med gift. Mvh en passioneret naturelsker og landbrugsuddannet borger.

Brugerbillede for Sören Tolsgaard

Vi har nu meget mere skov end for 150 år siden, det er ganske vist.

I 1800-tallet var der dog stadigvæk mest tale om naturskov med eg, bøg, birk og ask, mens "skovene" nu langt overvejende er granplantager, som gødes og sprøjtes, så vores juletræer bliver perfekte. At skovens vilde flora og fauna tilintetgøres, kan vi da leve med. Og når man så i stedet faktisk planter løvtræer, foregår det som regel i tætte monokulturer med maksimal vækst og minimal underskov, så den konkurrerende biodiversitet holdes nede. Skovbruget har ligesom landbruget lært, at alt handler om profit, og det er vanskeligt at ændre på. Enhver lille plet, som endnu frembyder afveksling, bliver ryddet, drænet, tilplantet og kunstgødet.

Og jo vist har vi meget råvildt, som fodres for at øge antallet og udbyttet.

For det gælder jo om at få så mange penge ud af vores enge, skove, heder og moser, som overhovedet muligt. Og derfor hjælper vi de få arter, skovejeren kan profittere på, mens den vilde flora og fauna fortrænges, når der fodres og anlægges vildtplantninger alle vegne. Naturen bliver ligesom landbrugsarealerne og grøftekanterne "beriget" med stadig flere næringsstoffer, som kun brændenælder og tidsler trives med, mens de lavtvoksende urter forsvinder. Det unaturligt talrige hjortevildt har desuden medført, at vi har mange flere flåter end nogensinde før, som oven i købet spreder stadig farligere patogener.

Det er en kompleks situation, og populistiske synspunkter, som med overfadiske argumenter forbinder lukrativ udnyttelse med tilsyneladende "hensyn" til naturen, har kronede dage. Alle politikere går jo ind for grøn vækst, men de fleste er også enige om, at vi først og fremmest er nødt til at maksimere væksten, også indenfor jordbrugssektoren inklusive pro forma fredede naturområder.

Der skal nemlig være råd til flere julegaver, billigere biler og større fladskærme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

"Hvad med Stære og Viber og mange andre mindre og mellemstore fugle. Hvorfor ser vi dette store fald hos bl.a. disse fugle?"

Jeg har ikke skrevet noget om at der ikke er plads til forbedringer. Jeg er bare en kende træt af omkvædet "åhh det går så dårligt, åhh det går så skidt".

Stærene kunne man få mange flere af hvis man i de kommunale fritidsforvaltninger indførte stærekasser i stor stil i nærheden af de store græsarealer. Dette ville samtidigt medføre et væsentligt mindre behov for sprøjtninger idet stærene ville mæske sig i de insekter der æder græsplænerne.

http://www.b.dk/danmark/staere-passer-paa-groensvaeren-i-kolding

Men det er noget kommunerne må tage sig af og ikke staten.

Mht. alle vådområdefuglene er jeg ret sikker på at vi de kommende år vil se en markant vækst, idet alle kommuner uden undtagelse er i gang med at udarbejde handlingsplaner (og i visse tilfælde også er gået i gang med at eksekvere dem) for at dæmme op for oversvømmelser. Og i en stor del af kommunerne kommer planerne til at indeholde projekter med (gen) etablering af vådområder.

Men dyrkning tæt på åløb og planer om civilisering af strandområderne er kiksere og skal snarest omstødes.

Og så skal man måske fjerne tilskuddene til den idiotiske model for håndtering af vedvarende energikilder i landbrug/skovbrug, en model der på den ene måde sikrer en stor og værdiladet forsyning af vedvarende energi, på den anden side mest af alt minder om voldtægt af enge om vådområder med beplantning af pil til energiformål.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Der er vist ikke mange, der er imod en politik, der understøtter naturen og biodiversiteten o s v.

Europas (og verdens) opdeling i nationalstater er set ud fra "naturens synspunkt" helt tilfældig.

Højsletter, lavland, sletter, bjerge, floder, søer, kyststrækninger er IKKE ligeligt fordelt mellem nationalstaterne - nogle stater har en fantastisk natur , og andre har ikke alt for meget at vise frem.

Nogle stater har oliekilder og minedrift og andre er uden råstoffer i undergrunden - nogle stater har et fortrin når det gælder fiskeri, andre er uden nævneværdige fiskerimuligheder - og der er en masse andre natur-relevante forskelle mellem nationalstaterne.

Det er derfor lidt "uigennemtænkt", hvis man ud fra nogle" matematiske formler" vil kræve samme forholdsmæssige fordeling i alle stater af naturparker, byarealer, landbrugsjord, industriområder o s v. - eller begynder på "konkurrencer", der er i konflikt med det faktum, at staterne har forskellige naturgive udgangspunkter.

Hvis Europa var en enhedsstat, så ville man nok bare sige, at "den danske kommune" var et betydningsfuldt "fødevareområde" og være glade for det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sören Tolsgaard

Nils Bøjden -

Godt eksempel på samarbejde med naturen i stedet for anvendelse af sprøjtegifte Kolding, men samtidig et eksempel på, hvorledes naturødelæggende strategier implementeres som "grøn vækst", når artsrige enge og vådområder med tilskud konverteres til monokulturer af såkaldt energipil. Der er behov for en dybere indsigt i naturens komplekse sammenhænge fremfor forenklede slagord.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

"Godt eksempel på samarbejde med naturen i stedet for anvendelse af sprøjtegifte Kolding"

Det er en gammel artikel, men problematikken er ikke ændret. Golfklubber og fodboldklubber burde være tvangsindlagte til at få et foredrag om biologisk bekæmpelse af stankelbenslarver idet de er storforbrugere af græsarealer. Se f.eks her hvor der annonceres for bekæmpelse af insekter i golfregi:

http://www.danskgolfunion.dk/klubledelse-og-drift/klubnyt/2014/43/nyt-mi...

Igen, her er det ikke staten der er aktør, men der er nogen der burde slå golfunionen over i hovedet med en golfkølle (eller en caddy, men det må man nok ikke). Sponsorer kan f.eks ikke lide at blive associeret med giftanvendelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sören Tolsgaard

Robert Kroll -

Nationalstaterne og de dermed (ihvertfald i Europa) ofte forbundne kulturelle opdelinger er næppe helt tilfældige og skyldes langtfra enkelte fyrsters personlige erobringstrang, idet mange lokale særpræg aldrig har ladet sig kue.

Det er i høj grad netop de lokale naturforhold, der har bundet befolkninger sammen i en fælles kultur. Nogle steder godt håndværk befordret af mineralrigdom, andre steder international handel befordret af optimal beliggenhed. I Danmark har København i århundreder været den gunstigst beliggende handelsby, mens provinsen har leveret råvarer fra landbrug og fiskeri. Hertil kommer i nyere tid de tertiære erhverv, ikke mindst videnskaben, som i højere grad sætter sig ud over tid og rum, men stadig er afhængig af leverancer fra de basale erhvervsgrene.

Du har fruldstændig ret i, at det næppe er relevant at opstille ensartede vilkår for naturområders omfang i vidt forskellige områder. Tæt befolkede stater kan naturligvis ikke hamle op med de tyndest befolkede mht. naturens procentvise omfang, men det er dog yderst relevant at se på, hvorvidt miljøpolitikken tager hensyn til områdets oprindelige natur.

Det lyder sandsynligt, at en monstrøs fælleseuropæisk enhedsstat blot ville betragte Danmark som et fødevareproducerende område og som følge heraf se stort på resterende naturværdier, idet man ville opfatte sig som fint dækket ind via naturområder i mere bjergrige egne. Følgelig ville man sikkert fuldbyrde den dræning, opdyrkning, sprøjtning og kunstgødning, som allerede har så stort omfang, og inddrage den danske naturs allersidste åndehuller. Flere geschæftige jorddrotter er allerede i gang med at fuldbyrde denne vision.

I Sovjetunionen tøvede regeringen ikke med at ødelægge den store Aral Sø for at fuldbyrde vidtløftige femårsplaner. I Danmark gendanner vi nu den betydeligt mindre Fiilsø. For det er jo stadig tilladt at spørge: Skal vi tillade 100% profitorienteret tankegang at destruere alle danske naturværdier, eller er der behov for et minimum af rekreative eller måske endda etiske hensyn? Hvor langt vil vi acceptere at skulle køre eller flyve, for overhovedet at opleve blot en lille smule natur?

Mange skønner formentlig på, at de har nem adgang til naturen, om end kun de færreste ser, hvorledes naturen gradvis forarmes, mens det foregår skridt for skridt. Medierne fodrer os med handlingsmættede naturoplevelser fra fjerne lande, mens vi desværre knap nok aner, hvad der sker i vores egen baghave.

I gamle dage var den opvoksende generation tæt på naturen, næsten uanset, hvor man boede, og i skolen lærte man naturhistorie. Den slags fylder ikke meget længere, de fleste er analfabeter i så henseende, naturen er højest en kulisse for den daglige motion, mens motionisterne intet kender til livsvilkårene for den vilde flora og fauna.

Politikerne har alt for nemt spil, når de søger aflad i begrebet "grøn vækst".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Helt enig i artiklens overordnede sigte, men der er faktisk sket en del forbedringer siden 2013, fx. i form af private fonde, der har opkøbt tidligere tørlagte søer som Filsø ved Varde og inddæmmede arealer ved Bogense, hvorefter de nye ejere har slukket for strømmen og ladet arealerne genopstå som oprindelig natur.
Villumfonden og Aage V. Jensens fonde er blandt andre med, og så har staten også spædet til:
http://mfvm.dk/natur/den-danske-naturfond/
- det skulle der kunne komme en del ny natur ud af.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sven Dall

Niels Bøjden,

Ja heldigvis kan mange mindre og mellemstore tiltag i div. off., såvel som privat regi gøre en positiv forskel. Det ændrer dog ikke ved, at de væsentligste aktører er landmanden og skovbrugeren, og deres adfærd og driftsform er derfor yderst vigtig. De er som gruppe, dem der forvalter kulturlandskabet, samt tilstødende arealer der bruges ekstensivt eller ligger hen.

At slå Dansk Golf Union i hovedet med en golfkølle, giver ingen mening, da den alene er en paraplyorganisation med rådgivende / sportslig fælles organisatorisk kompetence. Det er altså de enkelte golfklubber, ligesom det er den enkelte landmand der skal se "lyset". Landboforeninger og disse alene rådgive. Jeg har i 40 år, heraf 23 år på professionelt plan haft min gang i golfens verden, og er bekendt med golfklubbernes tiltag og udfordringer. De er rigtig godt med, men ja, der er plads til forbedring, også i golfens verden. Jeg hører du er træt af omkvædet "åhh det går så dårligt, åhh det går så skidt". Faktum er blot, det gør det faktisk. Det står faktisk rigtig skidt til på mange områder i kultur / naturlandskabet.

Robert Kroll,

Enig. Der er nok ikke mange, der er imod en politik, der understøtter naturen og biodiversiteten o s v.

Din sidste sætning : Hvis Europa var en enhedsstat, så ville man nok bare sige, at "den danske kommune" var et betydningsfuldt "fødevareområde" og være glade for det. Citat slut.
Lige der knækker filmen for naturen og dens mobile indbyggere flytter sig. Hvilke konsekvenser har det for de forskellige medskabninger, lige fra mikroorganismer til blåhvalen, hvis monokulturen stiger, hvis udviklingen med større og større enheder forsætter. Jeg skal ikke kloge mig på hvad det vil betyde, men jeg ved, det er et yderst sårbart system, hvor den ene art er afhængig af den anden og visa versa.

Det sagt, så tror jeg også de fleste af os er enige, et meget langt stykke hen af vejen i hvert fald, men en kornmark er ikke natur i min verden, hvilket det er i mange andres optik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

"Det står faktisk rigtig skidt til på mange områder i kultur / naturlandskabet. "

Og det er fordi det har været meget værre. Det bevæger sig stort set på alle områder mod noget bedre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Klaus Brusgaard

Her ude "på landet " hvor jeg bor står træerne på rækker indrammet af monokultur. De fremherskende træer inde bag en tynd bramme af bøge er tætplantede granner der tilgengæld klippes tæt for at opnå hurtig top vækst. Flere gange om året stinker det af gylle som spredes ud over markernes ørkenlandskab. Fordelen ved gyllen er at idet mindste kan den lugtes det kan alle pesti-, fungi- og herbeciderne, som endnu mere frekvent spredes ud, tilgengæld ikke. Men derimod kan resultatet ses: intet liv imellem rækkerne i markernes totalt sterile ørkenlandskab. Hist og her er der et vandløb, som regel er det rettet ud, renset op for sten og planter der evt. kunne hæmme det frie løb. De få vandhuller der findes rundt omkring er totalt dækket til i algevækst pga. overgødskningen af markerne (ligeså er hustagene pga. den høje koncentration af ammoniak i luften!). Jo, der findes hjorte og fugle herude. Hjortene fodres så vi årligt kan få dræbt 110.000 stk´s og fuglene består for en stor del af totalt forvirrede Fasaner der ikke kan finde foder i naturen for det har disse opdrættede fugle aldrig lært - men pyt hver år slagtes >700.000 af disse invasive fugle. Imodsætning til andre invasive arter accepteres Fasanen påtrods af at den stortset helt har fortrængt Agerhønen - men den skulle jo også være bedre at spise. Jo, der er da nogle der elsker at færdes i naturen - og slagte løs. Dog er det ikke alle der dør af de mange skud ca. 20% af f.eks Grågæs flyver rundt med hagl i kroppen.
Og godt nok lyder det at vore søer har det bedre, men det er fordi statestikken alene er baseret på målinger af de få søer der ikke er "undtaget" vanddirektiver pga. "specielle" forhold.
Jo, de har da lagt lidt jord ud til natur der oppe ved Bogense og fint nok. Men området svarer immervæk kun til ganske få fodboldtsbaner, der tilgengæld er omkranset af kilometer efter kilometer af monokultur ørkenlandskab.
En styrrelse som Skov- og Naturstyrrelsen betragter alene "natur" ud fra en hvad denne natur kan bidrage for os mennesker i form af jagt, lejrture, kulturlandsskabsbevaring og andre fornøjelser. Ikke noget med naturen for naturens egen skyld.
Enkelte her på siden nævner økonomi som en årsag til at opprioitere den humane dominans over naturen men for mig at se er der ikke megen økonomi i spredningen af resistente bakterier ud over markerne via de millioner af tons gylle der hældes over vore vand reservoirs.
Hende af vejen, faktisk der vor vejen så smukt slår et bugt aflægger den lokale svinebunde sine ugentlige døde svin til afhentning. Ofte ser vi både små og store rovfugle sidde der og mæske sig.
I Danmark har vi ingen natur, i bedste fald et misvedligeholdt kulturlandskab.

Brugerbillede for Nils Bøjden

"I Danmark har vi ingen natur, i bedste fald et misvedligeholdt kulturlandskab."

Hvor er det trist at du har det sådan. Her i Taastrup tæt på København er vores lokale sø blevet 3 gange så stor som oversvømmelsesforanstaltning til stor glæde for mange (bla en del russere sombor i området der bruger søen som udflugt og fiskeri) Vores lokale å-dal er blevet bragt tilbage til vådområde ved at åens bugtninger er reetableret. De gamle udgravninger fra grusudgravningen er etableret som et kæmpe naturområde med vilde sletter, skove, openair teater og skilift. De store centrale moseområder er udbygger som naturområder. Bla.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sören Tolsgaard

Det er korrekt, at der især omkring de større byer foregår en hel del naturoprettelser og -genoprettelser. Der bødes på fortidens ødelæggelser til glæde for motionister, hundeluftere, børnehaver, fuglekikkere, m.fl. Og også til gavn for dyre- og plantelivet, i hvert fald de arter, som kan tilpasse sig de mange forstyrrelser og det forurenede miljø, og det er der trods alt en del arter, som kan.

Ude på landet ligger det ofte noget tungere med den slags initiativer. Mindre bemidlede kommuner, som siden amternes nedlæggelse selv har ansvaret for miljøet, er langt mere modtagelige for lokale initiativer, der skæpper i kassen, selv om det foregår på bekostning af naturen. Bevares, nogle kommuner har faktisk så meget natur, at det umiddelbart synes af mindre betydning, om et par ældgamle skove eller hedekrat erstattes af juletræer.

Men derved tabes mange naturværdier, som tidligere blev beskyttet af amterne ud fra en mere uafhængig vurdering. Nyoprettede naturområder kan ikke kompensere for det tab af sårbare arter, som blev accellereret, da miljøforvaltningen blev lagt ud til kommunerne, og nu eskalerer med en regering, der nu giver køb på alle de miljøtiltag, som blev implementeret i slutningen af det 20. århundrede. Det tager århundreder at gro en underskov af anemoner eller en dværgbuskhede, men kan ødelægges på et par timer.

Niels Bøjden: "Og det er fordi det har været meget værre. Det bevæger sig stort set på alle områder mod noget bedre."

Ja, manglen på miljøforvaltning har haft meget negative virkninger for naturen, og om end en optimistisk tilgang er sund, skal man dog være være en fejlinformeret jubeloptimist eller en enøjet lobbyist for Landbrug og Fødevarer for at påstå, at naturtilstanden "på stort set alle områder bevæger sig mod noget bedre". Der er solstrålehistorier om indsatsen for havørne og stærene i Kolding, men kan det opveje, at lærken, viben, talrige vadefugle, krybdyr, padder og insekter er i massiv tilbagegang? Og hvad blev der af urfuglen og storken? Når en art er væk, glemmer nye generationer hurtigt, at den nogensinde har været her.

Ulven var også glemt, men er nu vendt tilbage via Polen og Tyskland, fordi man ikke længere skyder den, og der jubles højt, fordi den farlige natur er vendt tilbage. Desværre er også mink og mårhund dukket op, om end de ikke hører til i europæisk fauna . Mens den i Nordeuropa hjemmehørende flora og fauna er i stærk tilbagegang, spreder nye invasive arter sig som en uønsket konsekvens af menneskelig foretagsomhed: Dræbersnegl, varoa-mide, amerikansk østers, japansk pileurt, kamsjatka-rose, pyrenæisk gyvel, østrisk bjergfyr, etc. etc.

De fleste er informeret om og forstår, at det er en katastrofe, når Australiens pungdyr uddør pga. konkurrencen fra invasive arter, som kaniner, ræve og dromedarer, der overhovedet ikke hører hjemme på dette kontinent. Men langt færre er informeret om, at et tilsvarende tab af naturværdier finder sted lige for øjnene af os.

Faktisk ved vi knap nok, hvordan det egentlig står til, for siden Anders Fogh Rasmussen trak tæppet væk under dansk rødlistearbejde i offentligt regi ("Der er ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk der har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik"), er hele området blevet kraftigt beskåret og har nu ligget brak i mange år. De artsgrupper, som nåede at blive vurderet, udviste næsten alle en voldsom tilbagegang, ikke mindst pga. tab og forringelser af deres naturlige habitater.

http://www.altinget.dk/artikel/2009-4-14-hvordan-gik-det-foghs-froe-fugl...

Vi har haft debatten før, og der er fortsat hverken grund til den store optimisme eller tillid til Lars Løkke Rasmussens "global green growth" - tværtimod.

http://www.information.dk/466531

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

Natur vs. kultur =
Kosmos, Kaos og Gaia vs. stress, vækst, forurening, fredning, selektiv udryddelse og "fuld kontrol!"

Iøvrigt er verden fuld af (elektriske) hegn, grænser og privat ejendomsret.
Og så krut og andet ukrut, blandt andet.
Farvel og tobak, nu ska æ derhjemad og koge grød, sa thyboen pludtseligt og kastede straks ud et fiskesnøre, lige derhen hvor molboerne havde afmærket det hemmelige sted, hvor de fik så møj' torsk...
Og tak for det!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

Og tak til Dyrehavebakken og andre "nationalparker" for bevarelsen af "biodiversiteten".
Tak til Finland og Rusland (og så svenskerne också, forstås, men faen inte norskefaen, nej!),
for at vi atter har ulv og bjørn i Skandinavien.

Thanks for all the fish!
(Jan Henry "No fish" T. Olsen, forhenværende norsk fiskeriminister, siteret af Douglas Adams i Reykjavik.)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

Forresten, så kan man oplyse om at Torbjørn Berntsen, som var norsk miljøvernminister sent i halvfemserne, karakteriserede sin p.t. britiske kollega som "a rotten (?) scumbag", altså et
(råddent) røvhul, på godt dansk.
Anekdote og digression slut.
(Tak. :-),)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Trond Meiring

Ikke en fink til jorden, uden at det er Fjoggy's skyld. Ligesom Irak-krigen.
Det var ellers også denne Fjoggy, også kendt som Anders Ands idè, at sælge DONG,
Carlsberg/Tuborg, Svendborgs Akvavitdestilleri, og ca. det halve Legoland til Coca-Cola,
Bush & co. og Blackwater inc. Ifølge Ritz-sou.

anbefalede denne kommentar

Sider