Læsetid: 5 min.

Vild natur vælter frem i Europa, mens Danmark sakker bagud

Samtidig med at skove og sletter vokser frem i Europa, er Danmark verdens andet mest opdyrkede land og har mindre natur end selv Holland. Dansk naturpolitik er ’provinsiel’, mener biolog. Enhedslisten vil nu tage jord fra landbruget, men miljøministeren afviser at udvide den frie natur
8. januar 2016

Mens forladt landbrugsjord ude i Europa i disse år bliver omdannet til slette og skov og forøger de vilde naturarealer med hundredetusinder af hektarer, står Danmark helt uden for tendensen med mere vild natur. Faktisk viser den seneste opgørelse fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) en lille tilbagegang for den vilde natur i Danmark på knap én procent, siden Naturbeskyttelsesloven trådte i kraft i 1992.

Det kniber i sådan en grad med at prioritere naturen, at Danmark ifølge en opgørelse fra EU er det medlemsland, der har mindst beskyttet natur på landet.

»I Danmark er vi både ringere og mere provinsielle i tilgangen til natur end i andre europæiske lande. Det er jo påfaldende, at det er lykkedes Holland, der er endnu tættere befolket end Danmark, at udpege større områder til naturformål end os. De har set perspektivet i det store og vilde, mens vi har været sindssygt dårlige til at give naturen plads,« siger Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Læs også: ’Vi skal ikke være de onde i eventyret’

EU’s Natura 2000-barometer opgør, hvor stor en andel af medlemsstaternes areal, der er udlagt som beskyttede naturområder under EU’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver.

Ifølge den seneste opgørelse fra 2013 har Danmark udpeget mindre landjord end nogen anden europæisk stat til Natura 2000-områder – i alt godt otte procent af landets areal. Til sammenligning har Holland godt 13 procent, mens gennemsnittet er 18 procent.

I Danmark er andre områder beskyttet under national lovgivning, og derfor vurderes i alt cirka 13,5 procent af landets areal at være naturområder. Men da også andre stater typisk har natur uden for Natura 2000-områderne, er barometret en god indikator for, hvor meget natur Danmark har i forhold til andre europæiske lande.

Samtidig bejler Danmark til førstepladsen som verdens mest opdyrkede land. Knap 57 procent af landets areal er ifølge en opgørelse fra Verdensbanken landbrugsjord – kun overgået af Bangladesh. Ifølge Danmarks Statistik er 66 procent af Danmarks areal landbrugsjord.

Det største problem er dog ifølge biologerne naturens kvalitet i Danmark.

»Det er en kæmpe udfordring for dansk natur, at den er spredt på så mange lokaliteter. Vi har mere end en kvart million områder, der er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Det er rigtig mange små bitte klatter. Vi mangler virkelig den store, sammenhængende natur,« siger Bettina Nygaard, seniorrådgiver ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. Den usammenhængende natur har betydning for biodiversiteten: »Kvaliteten er faldet og falder stadig. Du får meget svært ved at finde en biolog, der siger, at Danmarks biodiversitet er i fremgang,« siger hun og henviser til den seneste evaluering af Danmarks biodiversitet fra Aarhus Universitet fra 2010. Her var konklusionen, at »der sker et fortsat tab af biodiversitet i alle økosystemer, selvom der er forskel på, hvor galt det står til.«

Rasmus Ejrnæs mener, at en god miljøpolitik har skubbet naturen i baggrunden i Danmark: »Naturpolitikken har været pakket ind under en miljøpolitik, hvor vi til gengæld har været langt fremme. Holdningen har været, at hvis bare her er pænt og ikke forurenet, så går det godt. På den måde ender vi med det rene land, men hvor der stadig ikke er levemuligheder for vild natur, for vi bruger hele arealet,« siger han.

Heller ikke de forholdsvis nyudpegede nationalparker er udtryk for en politisk opprioritering af den sammenhængende natur: »De danske nationalparker er en hån mod nationalparkbegrebet. Der følger ingen forpligtelser med i forhold til f.eks. at opgive skovbrug eller andre aktiviteter i parkerne. Desuden er områderne ikke nødvendigvis placeret, hvor det giver bedst mening i forhold til beskyttelse af enestående natur, fordi politikerne ingen ambitioner har på naturens vegne,« siger han og peger på Skjoldungernes Land ved Lejre som et »meningsløst« valg.

Også Hans Henrik Bruun, lektor og biolog ved Københavns Universitet, efterlyser politisk mod: »I Danmark har vi ingen tradition for at ekspropriere jord til naturområder. Ingen politiker tør ekspropriere til noget så fluffy som sammenhængende natur,« siger han.

Det er dog præcis, hvad Enhedslisten nu foreslår. Folketinget behandler snart den naturpakke, partiet fremsatte i december med seks forslag til at sikre dansk natur, for som miljøordfører Maria Reumert Gjerding siger: »Vi betragter Danmark som et rigt og veludviklet land, der praler af en førerplads f.eks. inden for vedvarende energi, og samtidig har vi en stor, hvid plet, når det gælder naturen. Der er vi i pinligt selskab med lande, som slet ikke tager vare på det naturgrundlag, vi giver videre til fremtidige generationer.«

Enhedslisten vil bl.a. omlægge 200.000 hektarer lavbundsareal og yderligere 200.000 hektarer højbundsareal til natur. Højbundsarealet vil i vid udstrækning være landbrugsjord: »Der er ingen vej uden om at tage fra landbruget, hvis vi skal standse tilbagegangen for dansk natur. Vi må spørge os selv: Vil vi naturen? Mange tab er jo uafvendelige, når arter uddør. Jeg tror ikke, vores beslutningsforslag bliver vedtaget, men vi må tage hul på debatten og skubbe til, så der politisk bliver set med større alvor på naturen,« siger Maria Reumert Gjerding.

Også miljøminister Eva Kjer Hansen vil stoppe tabet af biodiversitet, men afviser at øge arealet af landjord til naturformål: »Jeg er ikke overrasket over andelen af naturområder, for Danmark er et tæt befolket land med en stor udnyttelse af arealet til landbrug. Vi har heller ingen bjergområder, som kan trække andelen af naturarealer op, lige som mange andre lande har,« siger hun og henviser til, at Danmark ligger »markant højere« i statistikkerne, når det gælder beskyttelse af marine områder.

»I løbet af foråret vil jeg fremlægge en naturpakke, hvor et kernepunkt er at standse tabet af biodiversitet og definere de indsatser, der er brug for i den forbindelse. For det er forskellige indsatser, der skal til for at beskytte forskellige truede arter. Vi skal bl.a. have mere urørt skov. Men jeg tror ikke, det er størrelsen af arealer, der gør den store forskel,« siger hun.

– Biologerne siger, at mere areal er afgørende for biodiversiteten?

»Der er behov for en indsats i forhold til tilbagegangen i biodiversitet, og så må vi se på, hvordan vi får de mest optimale løsninger under hensyn til, at vi bruger en meget stor del af arealet på landbrug. Det kan bl.a. handle om at lave flere korridorer mellem naturområderne,« siger Eva Kjer Hansen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Kurt Nielsen
  • curt jensen
  • morten Hansen
  • Flemming Berger
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Jørgen Wassmann
  • Anne Eriksen
  • Gert Romme
  • Jørgen Steen Andersen
  • Birte Dahl
  • Estermarie Mandelquist
  • Ejvind Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Kurt Loftkjær
Trond Meiring, Kurt Nielsen, curt jensen, morten Hansen, Flemming Berger, Michael Kongstad Nielsen, Palle Yndal-Olsen, Jørgen Wassmann, Anne Eriksen, Gert Romme, Jørgen Steen Andersen, Birte Dahl, Estermarie Mandelquist, Ejvind Larsen, Dorte Sørensen og Kurt Loftkjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Bøjden
"Det er en af grundene til at man i dag planter flere løvtræer end nåletræer."

Godt at man er ved at lære det, for plantagernes velkomne.

Men hvad har det at plante træer at gøre med vild natur?

Det udstiller jo netop det forkrøblede natursyn man har i Danmark, hvor natur er noget der skal dyrkes og plejes som en form for skov- eller landbrug som bagefter skal kunne "bruges" eller konsumeres af os og hvor man måler naturens "effektivitet" i brugsværdi. Det er ren købmandsmentalitet og har intet med natur at gøre.

Natur er det der sker helt af sig selv når vi blander os fuldstændig udenom. Og så findes der natur - genoprettelses projekter, hvor man prøver at give naturen en hjælpende hånd. Man kan vist diskutere hvor megen mening sådan noget rent faktisk giver. Det har nok mest at gøre at vi gerne vil se resultater i vores levetid frem for at lade naturen gå sin gang.

"Men hvad har det at plante træer at gøre med vild natur?"

Jeg kan forstå at du ikke vd så meget om skove og træer. Men det er i orden.

Den hurtigste metode til at få etableret en skov er at plante den. Den hurtigste metode til at få en vild/harurlig skov er at starte med en eksisterende skov. Så enkelt er det.

Sören Tolsgaard

@Curt Jensen: "Natur er det der sker helt af sig selv når vi blander os fuldstændig udenom. Og så findes der natur-genoprettelses projekter, hvor man prøver at give naturen en hjælpende hånd. Man kan vist diskutere hvor megen mening sådan noget rent faktisk giver."

Det kan og bør diskuteres, men at definere naturbegrebet er ikke helt enkelt.

Vi har indført en hel del invasive arter, som aldrig ville være kommet her, hvis ikke vi havde blandet os i naturens gang, og disse arter udgør mange steder en trussel mod de i området naturligt hjemmehørende arter, der kan være alvorligt truet af denne konkurrence.

Vi kender alle eksemplerne fra Australien, hvor indførte pattedyr truer de hjemmehørende og helt unikke pungdyr, hvoraf mange er nær ved at uddø. Der gøres en indsats for at beskytte pungdyrene, bl.a. ved at eliminere de invasive arter, og det skylder vi vel naturen, eller skulle vi blot aceptere, at enhver, af os selv igangsat abnorm situation, må gå sin skæve gang? Uden regulering vil mange arter forsvinde, mens andre vil sejre ad helvede til, fordi vi har anbragt dem på steder, hvor de ikke hører hjemme.

Et hjemligt eksempel er kamsjatka-rose eller såkaldt hybenrose, fordi den har større og mere spiselige hyben, end den vilde hunderose. Den blev indført fra Østasien for at pynte i haver og sommerhusområder, men har vist sig at være en pestilens, som overgror al anden vegetation og spreder sig voldsomt. Mange af vore strande har efterhånden kun den plantevækst, mens den hjemmehørende flora og fauna er forsvundet. Det er da uacceptabelt, og rundt omkring kæmper miljøforvaltningen for at holde hybenrosen nede, en vanskelig og langvarig kamp med et selvskabt problem. Dræbersneglen er et lignende problem, ligesom den infame varoa-mide, som biavlerne kæmper med.

I større skala er en stor del af Nordvesteuropas naturlige flora og fauna truet af de arter, som vi har indført for vindings skyld eller blot ved et uheld. Indførte planter har ofte den kortsigtede fordel, at de ingen naturlige fjender har, mens de hjemmehørende huser en righoldig fauna af planteædende insekter, der tjener som føde for større rovdyr, dvs. en helt naturlig biologisk mangfoldighed, mens indførte arter uhindret kan sprede sig som en monokultur, hvilket kan være hensigtsmæssigt af profithensyn, men på de hjemmehørende arters bekostning.

De få naturområder vi overhovedet har tilbage, er næsten alle påvirket af sådanne forhold, og kun gennem en målrettet naturpleje, som holder de invasive arter i skak, kan vi undgå, at et stort antal hjemmehørende arter, som vi har et ansvar for, forsvinder. Vi må også rense op i søer, grøfter, moser og enge for at modarbejde den forurening, som overgødskning medfører, og vi kan lade store drøvtyggere vedligeholde lysåbne områder, som de gjorde, før vi fik dem udryddet eller begyndte at holde dem på stald året rundt.

Der er mange strategier, vi kan anvende, for at fremme den naturligt hjemmehørende flora og fauna, og i de fredede natyrtyper burde det være en given sag, også ifølge miljølovgivningens intentioner, at naturplejen bør udføres uden at overskygges af profithensyn. Flere steder har man som nævnt indført drøvtyggere for at vedligeholde et åbent landskab, men konceptet er også blevet misbrugt derhen, at man indsætter alt for mange dyr, som fodres, fordi området ikke kan ernære dem, og derved skyder man langt over målet og ødelægger atter en gang naturen.

Miljøforvaltningen bør være hævet over profitorientet snæversyn!

jens peter hansen

Hvis man fraregner hederne var hele Danmark fra omkring 1600 opdyrket og med græsarealer eller overdrev som alle tjente til at brødføde mennesker og give vinterfoder til dyrene. Hvad er det for en vildmark man ønsker skal herske ? Når man undtager alle løbestierne i de bynære skove, parker så møder man ikke en kæft hvis man går ind i skovene. Så få skatter den ikke urbaniserede natur. Hvis der er et spisested, et toilet, og en gul rute er der lidt flere mennesker, men ellers har man det hele for sig selv. Det er rigtig fint med skovrejsning og tilplantning, jeg plukker kirsebær i en sådan. Jeg tror ikke der er 5 mennesker der plukker de lavthængende frugter. Kærlighed til naturen er ren signalpolitik. Heldigvis, så har men det meste for sig selv.

Michael Kongstad Nielsen

jens peter hansen,
omkring år 1600 var befolkningstallet ca. 0,5 mio., og der var masser af skov. Men omkring år 1800 var befolkningstallet ca. 1 mio., og al skoven var væk. Den var hugget om til skibsbyggeri, og andet byggeri, og derfor forordnede kongen i 1805 skovloven, som skulle beskytte skovarealer mod hugst (fredskov), og som gælder endnu (2005). Den største forbryder er dog staten selv, jf. fx. Østerild. Men skoven er desværre ikke nogen vildmark, den er styret og friseret, drænet og tilrettelagt, med monokulturer i afgrænsede områder, alle træer af samme årgang, altså manglende biodiversitet - det er ikke spændende, Men nyere skovforvaltning åbner mulighed for at lade dele ligge urørt, og så bliver der noget ved det.

Med hensyn til brugernes lyst til at bruge skoven tror jeg de mange friluftsorganisationer, skovbørnehaver, naturvejledersteder, foreningers lokale arrangementer osv. kan friste og inspirere mange bymennesker til at stikke næsen uden for løbestier rastepladser.

Kurt Loftkjær

@ jens peter hansen
09. januar, 2016 - 14:22

Biodiversitet

Som jeg forstår dine holdninger, så ligner det til forveksling det rådende natursyn i Danmark. Hvis mennesket ikke kan profitere af naturen, så har den ingen relevans. Min påstand er, at vi er en ubrydelig del af naturen og resultatet af en tidligere overvældende biodiversitet. Ingnorerer vi det, så er vores tid på jorden på vej ind i en afsluttende fase. Menneskehedens fortsatte vækst og dens forkrøblede natursyn vil formentlig i sidste ende reducere arternes mangfoldighed, så fornyelse af livet vil løbe ind i begrænsninger og blindgyder. Det er ikke kun Danmark, som har en voldsom udfordring. Det gælder hele verdenen.

Jeg kan kun opfordrer dig og andre til at anerkende den afgørende sammenhæng mellem (vild) natur og mennesket - aht. vores efterfølgere. Min egen bæredygtige livsfilosofi er, at vi som minimum skal efterlade jorden, som vi modtog den ved vores fødsel. Gerne bedre.

@ Herman Hansen, jeg er jæger og stemmer på enhedslisten. Ved ikke hvorfor du tror kun borgerlige går på jagt.
@ Helene Kristensen, det store fald i råvildtbestanden på Fyn skyldes sygdom gennem de seneste år, hvor det stadig ikke er lykkedes at finde årsagen. Bl.a har landbrugets dyrkningsmetoder været mistænkt, uden man dog har kunnet finde evidens for dette. Prøv at Google den fynsk råvildtsyge...

Generelt har jægere en stor respekt for vildt og natur. Udover at høste af naturens overskud til kødgryderne, er jægerne den samfundsgruppe der yder mest naturpleje, og det er min overbevisning at agerhønen for længst havde været forsvundet fra Danmark hvis det ikke var for jægernes indsats. I øjeblikket arbejder vi bl.a. på at redde levevilkårene for haren, agerhønen og andet markvildt før landbruget har sultet dem ihjel med deres monokulturer. Samtidig vil jeg dog anerkende, at hjortevildt og gæs profiterer på landbruget, og er øget markant i bestandsstørrelse, og reaktionen fra landbruget er at de beder os jægere skyde noget mere, fordi hjortevildt og gæs spiser for meget af landmændenes afgrøder. Tankevækkende!

René Arestrup

Det er naturligvis en hel håbløs - om end besnærende - tanke at forvandle en tredjedel af Danmarks areal til nationalparker med 'vild natur'. Omvendt er det en lige så håbløs kendsgerning, at landbruget 'forvalter' to tredjedele af landets samlede areal. Og hvis nogen stadig skulle være i tvivl, så er landbruget ikke nogen særlig god naturforvalter. Tværtimod. Ikke desto mindre har erhvervet vide rammer for at skalte og valte med den natur, som vel retteligen tilhører os alle. Det kan sgu da ikke være rigtigt, at vi - her i 2016 - i ét af verdens rigeste lande - skal se gennem fingre med den systematiske forarmelse vores fælles natur er udsat for - blot for at tilgodese et erhverv, som på lange stræk har udspillet sin rolle som samfundsøkonomisk motor.

@ Morten K

Jægere vil tilsyneladende altid gerne fremstå som naturens kække og politisk korrekte spejderdrenge med naturpatent. Jagtens selvopfattelse er tilsyneladende, at uden den ville den danske natur fuldstændig forsumpe i elendighed. Den generelle jægervildfarelse om at jægerne ”høster af naturens overskud til kødgryderne” kan jo skydes ned selv med bind for øjnene! Fakta er at dele af jagten mere og mere ligner det danske industrilandbrugs produktions- og driftsformer: opdræt af bl.a. over 1 million såkaldte skydefuge med det uetiske formål at agere målskiver for jægernes fornøjelsesskydning (fasaner, agerhøns og ænder), udsætning og fodring af disse med dertilhørende faunaforurening af bl.a. små søer og vandhuller, forgiftninger af bl.a. rovfugle, skånselsløs jagt på ræve året rundt - også i yngletiden m.m. Som en skræmmende ”sidegevinst” hertil kommer jægernes vildfarne krudt og kugler, som sidste år på bukkejagtens første dag ramte mindst 3 helt almindelige civilister. Det burde være unødvendigt at pointere, at det overhovedet ikke er i orden, at fredelige borgere skal beskydes eller risikere livet blot fordi jægerne har det privilegium at dyrke deres lystbetonede hobby.
http://nyheder.tv2.dk/samfund/2015-05-18-skoed-efter-buk-ramte-bil-jeg-e...
http://hsfo.dk/article/20150602/ARTIKLER/150609780
http://ekstrabladet.dk/112/jaeger-ramte-hus-taet-paa-at-skyde-44-aarige-...

@ Birte Dahl
Du har ret i, at der i jægerkredse som alle andre steder findes brodne kar, og at gå på kompromis med sikkerheden er totalt no go.
Omkring opdræt af det du kalder skydefugle, er det mange år siden det blev ulovligt, så det eksisterer ikke længere - heldigvis. Der eksisterer stadig udsætning, men det er på helt andre vilkår.
Og ræven må ikke jages året rundt, men fjerkræavlere må regulere dem ved deres produktionssteder! Rævehvalpe må reguleres om sommeren når de forlader graven.
Ødelæggelse af vandhuller med overfordring kan jeg heller ikke bifalde.

jens peter hansen

I 1600- og 1700-tallet udstedte Kongen flere forordninger om bevarelse og opelskning af ny skov, men stort set uden virkning. Sidst i 1700-tallet var Danmarks skove tæt på helt at blive udryddet på grund af det planløse overforbrug. Kun 2 – 3 % af landet var da dækket af skov.

Altså skoven har været truet siden 1600-tallet. Forbuddet mod fx bulkonstruktioner er eksempel på at man ønskede at mindske presset på tømmer.
Med hensyn til min holdning til vild natur så er den netop at vild natur vel er vild og IKKE som nu en natur som nok skal forestille at være vild , men når den ikke arter sig som man vild så går rydning, beklipning og andre indgreb i gang i et imponerende og skræmmende omfang. Det kan være udmærket, men så er naturen altså IKKE vild men styret. Det var netop min pointe. I øvrigt er det netop det faktum at folk ikke bruger naturen i særlig udbredt grad det der gør at den for nogle få, som jeg, er attraktiv. Så skulle det vist være på plads.

René Arestrup

@Michael Kongstad Nielsen
Vi kunne jo starte med at erkende, at det konventionelle landbrug har spillet fallit. En total omlægning til økologisk produktion, parret med et mere progressivt natursyn, vil, efter min bedste overbevisning, skabe et helt anderledes lovende perspektiv - også for dansk landbrug.

Annette Rosenmunthe

@Morten K.
Påstår du helt alvorligt, at opdræt af skydefugle ikke finder sted? Det meste af jagten i DK foregår jo netop på skydefugle - opdrættede og udsatte til skydebrug. Og at det er skydningen på de levende mål, der interesserer og ikke kødet ses af, at det koster en jæger 350 kr. at skyde en fasan hvis kødværdi efterfølgende er omkring 5 kr ved salg til vildthandler. Ikke så mærkeligt, at der flere gange er fundet containere og affaldssække med døde fasaner, for hvem gider køre til vildthandleren for at få den pris? En jæger i DK bruger i gennemsnit over 20.000 kr årligt på sin jagthobby og nedlægger 13 dyr, hvoraf de fleste er duer, ænder og fasaner. Kostbart kød, må man sige!

@Morten K
Jeg gentager gerne fakta: Udsatte skydefugle er i sagens indlysende natur farmede fugle, som opdrættes med et eneste formål: at være levende skydeskiver for jægere. Det har intet at gøre med “at høste af naturens OVERSKUD”, men er det beklagelige udtryk for jagtens etiske UNDERSKUD!

@Birte Dahl
Det er ulovligt at udsætte skydefugle, som man gjorde på godserne før i tiden.
I stedet er det lovligt at lave revirpleje og opdræt under ganske bestemte vilkår reguleret i lovgivningen - at kalde disse fugle skydefugle er en misforståelse, når jagtsæsonen starter er disse fugle for længst blevet til vilde fugle.
Jeg har aldrig deltaget i sådanne jagter, og har heller ikke intentioner om det. Mig bekendt bliver kødet solgt til konsum.

"Min egen bæredygtige livsfilosofi er, at vi som minimum skal efterlade jorden, som vi modtog den ved vores fødsel. Gerne bedre."

Dig personligt, det samfund der er defineret af dansk lovgivning eller menneskeheden som generel betragtning.

Niels-Simon Larsen

Nils: Lad os lige få bundet en sløjfe på denne debat. Den begynder med artikler om, at Danmark er et af de mest opdyrkede lande og mangler vild natur.
Du hævder så, at udviklingen er vendt, og det går fremad på mange områder.
Man kan så indvende, at det går for langsomt, men det er en anden historie.
I øvrigt var det naturpolitik og ikke miljøpolitik, der blev lagt op til, og det skal man huske i farten.
Det er vigtigt i debatterne, at de ikke skrider ud, og for mig er det ovenstående, der er konklusionen.

Sider