3F: Hvorfor blev færgen Scandinavian Star ikke inspiceret før branden?

Den åbenhed, som flere tidligere medarbejdere i Søfartsstyrelsen nu udviser om deres viden om katastrofen på Scandinavian Star tilbage i april 1990, bør udvides til også at omfatte de overvejelser, styrelsen selv gjorde sig i anledning af skibets indsættelse på dansk søterritorium og havn.

Det mener Henrik Berlau, forhandlingssekretær for Transportgruppen i 3F, i anledning af, at først tidligere skibsinspektør Flemming Thue Jensen i Politiken og derefter den pensionerede opklaringschef Knud Skaareberg Eriksen i går i Information nu har brudt med 26 års tavshed og oplyst, at de i månederne efter ulykken gjorde norsk politi opmærksomme på mulige gerningsmænd blandt besætningen til katastrofen.

Læs også: Endnu en embedsmand bryder tavshed om Scandinavian Star

Henrik Berlau opfordrer de tidligere ansatte i Søfartsstyrelsen til også at fortælle om styrelsens egne overvejelser.

»De overlevende, de efterladte og de pårørende må have krav på også at få at vide, hvorfor Søfartstyrelsen svigtede sit ansvar dengang,« siger Henrik Berlau.

Skibet blev ikke synet

Allerede søndag den 8. april 1990 – dagen efter branden – var Henrik Berlau, der dengang var forbundssekretær for Sømændenes Forbund, i kontakt med Søfartsstyrelsens daværende direktør, og lige siden har han kritiseret, at Søfartsstyrelsen i Frederikshavn som ansvarlig dansk myndighed ikke foretog et såkaldt hovedsyn af færgen, inden den blev indsat i fast fart mellem Frederikshavn og Oslo.

»Hvis Søfartsstyrelsen havde foretaget inspektion af skibet, første gang det kom til Frederikshavn den 30. marts 1990, ville skibet stensikkert være blevet tilbageholdt. Præcis for de passagerer og besætningsmedlemmer, der var på skibet på katastrofenatten en uge senere, gør den manglende inspektion en afgørende forskel,« mener Henrik Berlau og henviser til alle de fejl og mangler, som blev konstateret på skibet. Men altså først efter de påsatte brande, der kostede 159 personer, heriblandt 25 børn, livet.

Læs også: Skibsinspektøren, der trådte ud af mørket efter 26 års tavshed

»Det var alvorlige fejl som f.eks. at besætningsmedlemmer ikke var bekendte med deres sikkerhedsopgaver, hvilket fik fatal betydning under branden. Eller at besætningsmedlemmerne hovedsageligt talte portugisisk, men ikke engelsk, dansk eller norsk. Eller at der end ikke var lavet en såkaldt brandrulle, som er en beredskabsplan, der fortæller enhver i besætningen, hvad vedkommende skal gøre i tilfælde af brand.«

Dertil kom den lange række af tekniske fejl og mangler ved selve skibet, som senere blev grundigt beskrevet af et skandinavisk granskningsudvalg, bl.a. at flere branddøre slet ikke kunne lukke.

»Det er netop den slags ting, der bliver inspiceret, når man laver hovedsyn,« siger Henrik Berlau.

Søfartsstyrelsen har i årevis forklaret den manglende inspektion af skibet ved at henvise til et sæt regler, der er sammenfattet i et såkaldt parisermemorandum, hvorefter der dengang ikke var pligt til at udføre kontrol, før et udenlandsk skib blev sat i drift, og derudover kun én årlig kontrol af udenlandske passagerskibe, som gik i rute til en dansk havn.

Det er senest sket i et svar fra erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen i november. Ministeren vedlægger et fem år gammelt notat fra Søfartsstyrelsen, hvori det hedder, at myndighederne havde hjemmel til at udføre kontrol, men »Scandinavian Star blev ikke udtaget til kontrol inden ulykken«.

Det opfatter Henrik Berlau som en bortforklaring, der skal dække over Søfartsstyrelsens manglende indsats.

»Efter branden har man valgt at henvise til et sæt regler, der ligger længst væk fra den situation, der opstod om Scandinaian Star. Det har man efter min opfattelse gjort dels for at skjule sine egne undladelser, dels for at forhindre et eventuelt erstatningskrav mod den danske stat.«

Rent coverup

Henrik Berlau kender ikke umiddelbart andre eksempler på, at færger under udenlandsk flag er indsat uden en inspektion og et hovedsyn i fast passagerfart. Han peger i stedet på en bekendtgørelse fra 1983, hvorefter alle skibe, der anløber danske havne, er underlagt samme regler som danske skibe. Ifølge Henrik Berlau var det også efter denne regel, at skibets reder, direktør og kaptajn senere blev dømt, da sagen kom for retten.

»Hvis skibets reder kunne blive dømt for at overtræde reglen, da de kom for retten, må den også have været gældende for Søfartsstyrelsen. Deres forklaring holder ikke og ligner et rent coverup.«

Bekendtgørelsen fra 1983 skal ses i sammenhæng med endnu en regel, nemlig at alle danske færger, der indsættes i fast fart, skal underkastes et hovedsyn.

Uanset om man følger 3F’s fortolkning af reglerne, altså at der ligefrem var en pligt til at inspicere skibet, eller om man følger Søfartsstyrelsens forklaring, hvorefter der kun var en mulighed for kontrol, så endte Søfartsstyrelsens kontor i Frederikshavn i en forfærdelig situation, da branden først var brudt ud, mener Henrik Berlau: »Nogen i Søfartsstyrelsen har jo bestemt, at det ikke var nødvendigt at udføre et hovedsyn.«

Læs også: Når en embedsmand på den måde står frem, er det alvorligt’

Af skattetekniske grunde var det vigtigt for skibsreder Henrik Johansen, at færgen blev indsat i drift inden den 1. april. Og det kan indirekte have haft en betydning.

»Det var af afgørende betydning for hele rutens eksistens, at skibet, der sejlede under bahamaflag, hu hej vilde dyr kom i fart. Der måtte ikke være tale om afbrydelse af driften, for så havde han mistet et stort skattefradrag.«

Ifølge Henrik Berlau er der »oplysninger« om, at der faktisk var to inspektører fra Søfartsstyrelsen på kajen, da Scandinavian Star ankom til Frederikshavn.

»Angiveligt var de ikke på arbejde, men blot ude at gå en privat spadseretur, lyder forklaringen. Men ifølge mine oplysninger var de to faktisk om bord på skibet og talte med formentlig kaptajnen. Men de kunne ikke inspicere skibet, for alt var kaos. Skibet var jo ikke færdigindrettet, men fyldt med håndværkere, bl.a. skibsmaleren Mike Axdal. Derfor udskød inspektørerne ifølge mine oplysninger inspektionen til et senere tidspunkt, som desværre aldrig kom.«

Ved ikke at bruge muligheden for at inspicere skibet har Søfartsstyrelsen de facto givet Scandinavian Star dispensation, mener Henrik Berlau.

»Vi har siden bl.a. med aktindsigt forsøgt at få oplyst hvilke medarbejdere, der var til stede på Søfartsstyrelsens kontor i Frederikshavn de pågældende dage. Men alle den slags oplysninger om, hvem der var på arbejde, og hvem der havde hvilke opgaver, mangler. Til gengæld kunne vi få en masse at vide om antallet af skriveborde, blomstervaser og telefoner. Men hvem der i den pågældende uge passede deres arbejde, hvor de var, og hvad de lavede, det var åbenbart ikke muligt at få at vide.«

I november undlod Troels Lund Poulsen at svare direkte på et spørgsmål i Folketinget fra Søren Søndergaard (EL) om, hvor vidt det var korrekt, at Søfartsstyrelsen havde haft to mand på kajen, da Scandinavian Star ankom den 30. marts 1990. I stedet fremsendte ministeren det fem år gamle notat fra Søfartsstyrelsen. EL har netop spurgt Troels Lund Poulsen, om han nu vil pålægge styrelsen at svare på spørgsmålet.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Søfartsstyrelsen.