Læsetid: 3 min.

AE: Danmark er europamester i at få arbejdsløse tilbage i job

Det på tide at få øjnene op for, at et godt sikkerhedsnet og et fleksibelt arbejdsmarked er en gevinst for Danmark, lyder det fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Hverken Venstre eller DA mener dog, at det er forfejlet at fokusere på forskellen mellem lønnen og de sociale ydelser
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener, at det er den danske flexicurity-model, hvor lønmodtagere har et godt sikkerhedsnet i tilfælde af fyringer, der er årsagen til, at Danmark er blandt de bedste til at få ledige i job.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener, at det er den danske flexicurity-model, hvor lønmodtagere har et godt sikkerhedsnet i tilfælde af fyringer, der er årsagen til, at Danmark er blandt de bedste til at få ledige i job.

Sebastian Buur Gunvald

29. februar 2016

Mens aviserne, radioen og fjernsynet den seneste tid har været fyldt med historier om de mange danskere, som står uden for arbejdsmarkedet, kommer der nu en god nyhed: Danmark er faktisk europamester i at få folk i arbejde.

Ifølge en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er Danmark nemlig ikke bare det europæiske land, hvor det er lettest at hyre og fyre medarbejdere. Vi er samtidig det land, der hurtigst får de arbejdsløse i arbejde. Og årsagen til succesen er, måske overraskende, de relativt høje danske satser for dagpenge og kontanthjælp.

»Der har været en tendens til at betragte sikkerhedsmomentet som en hængekøje, der forhindrede folk i at komme i job,« siger Arbejderbevægelsens Erhvervsråds direktør, Lars Andersen, og fortsætter: »Det er rigtigt, at vi har en rimelig god dækning. Men det resulterer altså også i, at vi har et fleksibelt arbejdsmarked, hvilket er godt for Danmark, virksomhederne og lønmodtagerne, for hvis det er let at blive fyret, så er det også let at blive ansat.«

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd henviser i undersøgelsen ’Den danske flexicurity-model: Danmark er mester i at få folk i job’ til, at Danmark rangerer som nummer ét blandt de europæiske lande – og nummer seks i hele verden i World Economic Forums opgørelse over de mest fleksible arbejdsmarkeder. Og på trods af de relativt generøse sociale ydelser er Danmark blandt de hurtigste i Europa til at få folk i arbejde. De seneste tal fra Eurostat viser ovenikøbet, at vi sidste år var de hurtigste. Af de personer, der i første kvartal af 2015 var arbejdsløse, var knap 38,5 procent af dem kommet i beskæftigelse det næste kvartal, hvilket var den højeste andel i EU i andet kvartal.

Flexicurity-modellen – en sammenskrivning af de engelske ord flexibility og security – medfører, at lønmodtagerne har korte opsigelsesvarsler og ingen særligt favorable fratrædelsesordninger. Hvilket lønmodtagerne accepterer til gengæld for et økonomisk sikkerhedsnet, der griber dem, hvis ulykken skulle være ude. Det er lettere at leve med frygten for at blive fyret fra den ene uge til den næste, hvis man ikke vil blive tvunget til at måtte gå fra hus og hjem.

Forringelser skaber utryghed

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd advarer imidlertid om, at de senere års forringelser af dagpengene og kontanthjælpen – og senest indførelsen af kontanthjælpsloftet – skaber større ulighed og utryghed blandt både de arbejdsløse og lønmodtagerne. En utryghed, det er vigtigt at tage alvorlig.

»Hele flexicurity-modellen bygger på, at lønmodtagerne – og arbejdsgiverne – kan regne med, at der er et gribende sikkerhedsnet. Hvis de ansatte begynder at tvivle på sikkerhedsnettet, vil de begynde at opføre sig anderledes på arbejdsmarkedet og kræve bedre aftrædelsesordninger og længere opsigelsesvarsler. Det kan få store konsekvenser for dynamikken på arbejdsmarkedet,« hedder det i undersøgelsen.

Underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Erik Simonsen understreger, at nok må omkostningerne ved at miste sit arbejde ikke blive så store, at lønmodtagerne ikke tør løbe risikoen for, at det sker. Men hvis det sker, skal det stadig kunne betale sig at tage et arbejde igen.

»Hvis man først kommer til at hænge fast i det offentlige forsørgelsessystem, er der en tendens til, at man i alt for høj grad bliver afskærmet fra arbejdsmarkedet, hvilket vi er nødt til at adressere. Når man bruger mange penge på denne del af den offentlige sektor, kan de samme penge jo ikke bruges andre steder, så vi vil vedholdende være interesserede i at finde veje til, at vi får flest muligt i arbejde – herunder at de kan se ideen i dette. Og dér ser vi måske lidt forskelligt på det. DA har altså den opfattelse, at de, som ikke rigtig kan se, at de får mere ud af at tage et arbejde, nok er lidt mindre motiverede til at tage et,« siger Erik Simonsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), men Venstres arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen, afviser opfordringen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om at stoppe snakken om, at det ikke kan betale sig at arbejde.

»Vi skal hele tiden sørge for at have den rette balance mellem sikkerhed og fleksibilitet. Derfor har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ikke ret i, at det skulle være forfejlet at fokusere på, at forskellen mellem de sociale ydelser og lønnen er for lav. Vi har haft et problem med, at det ikke har kunnet betale sig at skifte kontanthjælpen ud med et arbejde, som er lønnet i den lave ende,« siger Hans Andersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hmm - det er blevet plantet flere historier om hvor mange arbejdspladser der er i Danmark, og nu om hvor let vi kommer i arbejde, medens trepartsforhandlingerne har pågået. Er historiernes funktion at fremstille et billede af et velfungerende arbejdsmarked, så de danske lønmodtagere ikke behøver at frygte slidsken ned til working poor?

Lise Lotte Rahbek

Bla bla bla.. TAGE et arbejde.. bla bla bla

Mennesker som har et arbejde i disse tider kræver ikke en skid.
De er taknemmelige for, at det ikke er dem selv, som står og mangler penge til at have et liv ud over ren overlevelse.
Desværre !

Desværre kan jeg ikke læse artiklen. Dog har jeg svært ved at acceptere den påstand. Nu er henved 70.000 sendt ud af dagpengesystemet. Det vil sige, at man ikke da vi havde mest brug for det kunne hjælpe. Guderne må vide hvad, der er blevet af dem.
Jeg blev sendt 13 uger i arbejdslejr ude i Valbyparken. Jobkonsulenten sagde: "Det er den sidste hjælp vi tilbyder jer". Hvorpå jeg sagde: "Lover du det".

Sup Aya Laya, Heidi Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar