Baggrund
Læsetid: 3 min.

Bornholm sikrede kommunekontor – men ikke skoler og børnehaver

Danmarks mest radioaktive kommune, Bornholm, har undersøgt egen administrationsbygning for radonforurening, men ikke taget skridt til at sikre øens skoler og børnehaver. ’Usømmelig omgang med vigtig viden,’ siger skolebestyrelsesformand
Indland
15. februar 2016

Bornholm er ifølge Sundhedsstyrelsen Danmarks mest radioaktive kommune, men på trods af det faretruende stempel har kommunen undladt at sikre øens daginstitutioner og skoler mod det radioaktive stof radon, som hvert år medvirker til 300 tilfælde af lungekræft.

Kommunens socialdemokratiske borgmester Winni Grosbøll modtog i 2012 et brev fra daværende klima- og bygningsminister Martin Lidegaard, hvori han mindede landets borgmestre om deres forpligtelse til at sikre kommunale bygninger mod det radioaktive stof radon.

Læs også: Kommunerne ignorerer radioaktiv trussel

Hverken Sundhedsstyrelsens undersøgelse eller Martin Lidegaards påmindelse fik øens byråd eller kommunens forvaltning til at iværksætte en gennemgribende undersøgelse af radioaktiviteten i deres daginstitutioner og skoler. I stedet har kommunen målt radonniveauet i sin egen Teknik- og Miljøforvaltning i Tejn ved Allinge, hvor der derefter blev taget de nødvendige foranstaltninger for at nedbringe det radioaktive niveau.

Driftsleder i Center for Ejendomme i Bornholm Kommune, Steen Pedersen, forklarer, at kommunen alene reagerer på borgerhenvendelser og endnu ikke har tjekket en dagsinstitution eller skole.

Da målingen ved Tejn ikke viste et synderligt forhøjet niveau af radon, valgte forvaltningen ikke at foretage yderligere målinger. Tejn, som ligger ved Allinge, er dog det sted på Bornholm, hvor Sundhedsstyrelsen har målt det næstlaveste radonniveau på øen. Anderledes ser det ud i havnebyen Nexø.

Fra solskinsø til radonø

Nexø er strategisk vigtig for fiskere i Østersøen, men under overfladen lurer en mindre flatterende titel som Danmarks mest radioaktive by. Her har enkelte bygninger fået målt helt op til seks gange for højt radonniveau i forhold til den sundhedsskadelige grænse, og gennemsnitsværdien for radon i Nexøs luft er 119 BQ/m³. Det er en klar overskridelse af Sundhedsstyrelsens advarselsgrænse på 100 BQ/m³.

Nexøs eneste folkeskole er Paradisbakkeskolen, og her er bestyrelsesformand Kennet Larsen svært utilfreds med, at kommunen ikke har undersøgt, om byens børn bliver bestrålet, mens de lærer matematik og leger tagfat.

»Usømmelig omgang med vigtig viden, det er, hvad jeg vil kalde det,« siger han, da han konfronteres med, at kommunen har sikret egen bygning, men negligeret øens skoler og daginstitutioner. Han fortæller, at han var overbevist om, at kommunen havde taget hånd om problemet.

Skoleinspektør tager affære

Inden Informations henvendelse havde skolelederen på Paradisbakkeskolen, Pia Tofte, ikke hørt fra kommunen om, at skolens elever og lærere kunne være udsat for radonforurening.

»Jeg blev bekymret efter henvendelsen, og jeg bestilte straks en omfattende radonmåling for at få afklaret, om vores børn og lærere er udsat for farlig radioaktiv stråling,« siger hun.

Hun understreger, at hun som skoleleder har et ansvar for, at hendes medarbejdere arbejder under sunde vilkår og har derfor lagt radonmålinger ind i skolens arbejdsmiljøplan. Hun forventer, uden at have konkret viden, at kommunen nu må iværksætte en handlingsplan på området.

På borgmesterkontoret i Rønne erkender Winni Grosbøll (A), at kommunen ikke har undersøgt daginstitutioner eller skoler.

»Der har aldrig været et folkekrav om, at vi skulle gøre noget ved radonforurening,« siger hun.

I byfornyelseslovens §75 står, at det er bygningsejerens ansvar at sikre, at en bygning ikke er sundhedsskadelig at opholde sig i.

Alligevel vil borgmesteren kun reagere, hvis borgere selv henvender sig til kommunen.

»Vi skal selvfølgelig som bygningsejere sikre, at vores bygninger ikke er sundhedsskadelige at opholde sig i, men vi er nødt til at blive gjort opmærksom på problemer, før vi kan reagere. Jeg har ingen holdning til, om Sundhedsstyrelsens undersøgelser og Martin Lidegaards brev er opfordring nok, til at vi selv skrider ind,« siger Winni Grosbøll.

Jurist Søren Garde, indehaver af Søren Garde Rådgivning, vurderer imidlertid, at det kan være i strid med loven, hvis kommunen ikke skrider ind, når det drejer sig om kommuner, der ligger i områder med høj risiko for radonforurening, og bygninger som er bygget før byggeregulativerne i 1998.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mikael Nielsen

bundkorrupt er måske et mere aktuelt ord