»Der er i dag alt for mange eksempler på, at planloven og naturbeskyttelsesloven spænder ben for store og små tiltag, der kan skabe en positiv udvikling.«
Med den begrundelse vil den smalle Venstre-regering gennemføre en række svækkelser af de gældende regler. Regeringen vil ophæve den særlige tre-kilometer zone fra Danmarks kyster, hvor ny bebyggelse kræver »en særlig planlægningsmæssig begrundelse«.
I bynære områder og ved havne vil regeringen ophæve den strandbeskyttelseslinje, der forbyder ny bebyggelse fra strandkanten og 300 meter ind i land. Venstre vil også ophæve strandbeskyttelseslinjen omkring eksisterende bebyggelse i det åbne land langs kysterne.
Læs også: S og K kan bremse Venstres kystbyggeplaner
Venstre vil yderligere tillade 15 ’forsøgsprojekter’ med store bebyggelser i strid med de gældende regler – en fortsættelse af de 1o ’forsøgsprojekter’, som Thornings regering gav grønt lys for, og som har vakt lokale protester, fordi de vil gribe væsentligt ind i det eksisterende kystmiljø.
Yderligere vil Venstre overlade det helt til kommunerne at stå for natur- og miljøbeskyttelsen og planlægningen i det åbne land. For at gøre livet endnu lettere for projektmagere og bygherrer vil regeringen forkorte grønne organisationers frister for at klage over tilladelser og dispensationer og pålægge de grønne organisationer større gebyrer for de klager, de indgiver.
300 protestbål
Alle disse tiltag, som Venstre har rullet ind i sin såkaldte ’vækstplan’ har vakt protester fra grønne organisationer og enkeltborgere. Sidste weekend var 30.000 mennesker ude at demonstrere ved at tænde 300 bål ved kyster landet over. I alt 140.000 danskere har skrevet under på en støtteerklæring til frie kyster.
Samtidig har Danamrks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Sportsfiskerforbund sammen med en række fremtrædende personligheder foreslået, at mindst to femtedele af Folketingets medlemmer sikrer, at regeringens kystforslag bliver sendt til folkeafstemning, hvis Folketinget vedtager dem.
For fagligt at imødegå regeringens planer har Danmarks Naturfredningsforening bedt Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet om at foretage en undersøgelse af de faktiske forhold ved kysterne.
Den rapport, Centeret har udarbejdet, viser, at den gældende kystnærhedszone på tre kilometer fra kysten ikke spærrer for al udvikling. Selv om der gælder særlige regler i kystnærhedszonen, er arealet, der er udlagt til byggeri og infrastruktur, vokset med 0,81 procent fra 1990 til 2014.
Det er lidt højere end i resten af landet, hvor det bebyggede areal er vokset med 0,78 procent. Og i områderne inden for den egentlige strandbeskyttelseslinje på 300 meter fra strandkanten er det bebyggede areal i samme periode vokset med 0,32 procent. Naturfredningsforeningen mener, at disse tal »punkterer myten om, at det er umuligt at bygge noget som helst langs de danske kyster«. Men foreningen læser også en advarsel i tallene:
»Slækkes der på strandbeskyttelseslinjen, må vi forvente mindst samme vækst i byggeri som i kystnærhedszonen,« siger foreningens præsident Ella Maria Bisschop-Larsen og fortsætter: »Det betyder, at vores strande bliver det sted i landet med mest nybyggeri.«
Hvad det vil indebærer af skader, mener Naturfredningsforeningen dokumenteret af rapporten fra Aarhus Universitet, der også viser, at kysterne nu har de største sammenhængende naturarealer og den største rigdom af naturens plante- og dyrearter.
Danskernes holdning
Hvad danskernes holdning er til kysterne, kan ses afspejlet i resultatet af et borgertopmøde, som Teknologirådet i slutningen af januar afholdt med 250 udvalgte borgere om ’Anvendelsen af Danmarks areal i fremtiden’.
På borgertopmødet skulle deltagerne blandt andet besvare spørgsmålet, om der på de åbne kyststrækninger skal placeres flere fritidsaktiviteter som wellness, oplevelsescentre, ferieboliger og marinaer. 27 procent svarede ja, 67 procent svarede nej, og 6 procent svarede »ved ikke«.
Borgertopmødet fik også spørgsmålet: »Skal strandbeskyttelseslinjen på 300 meter administreres som hidtil?«
Her svarede 72 procent ja, 23 procent nej og 5 procent »ved ikke«.
Libhaver- og luksusbebyggelse midt i den mest attraktive natur er ikke vækst - det er personlige gaver til Venstres rige donorer...
...og rent hærværk. Iøvrigt hvordan går det mon med Hærværksmotorvejen, parallelt med motorvej E45?
Der er sgu en grund til, at vi københavnere tager til Sverige når vi vil se natur.
Hvis noget er i topklasse, og Løkke kommer i nærheden af det, så kan du være sikker på, at det mister sin førerposition. Det gælder naturbeskyttelse såvel som ulandsbistand. Og såmænd også Løkkes eget parti. Han overtog det som landets største, og nu er det nummer tre. Nedad, nedad, nedad. Sådan går det, når du sætter Løkke i spidsen for noget.
Er der ingen der kan stoppe den gale mand og hans kumpaner i taberregeringen.
Mindst 60 medlemmer af folketinget må kræve dette lovforslag til folke-afstemning så manden kan få klar besked inden han får ødelagt alt for de kommende generationer.
Man kan kun gentage sig selv når det drejer sig om den nuværende regering:
Aldrig har så få ødelagt så meget på så kort tid.
@Bill Atkins
Hej Bill, du skriver "Der er sgu en grund til, at vi københavnere tager til Sverige når vi vil se natur" ... tja, sidste år kørte jeg/vi gennem hele dette store land fra syd til nord, og jeg måtte efterfølgende erkende, at hvis jeg/vi troede de "hinsidan" passede på deres landskabelige værdier, så tog jeg fejl: lastbilsættevogne med påklistrede og skrigende reklamer kan iagttages stående parkeret ud til de støre trafikkerede veje, bygninger ude på landet beklædt med enorme reklamer, reklamebannere opsat ude i skovene ophængt mellem træerne, kort sagt det var en del steder ikke ligefrem et smukt syn.
Da jeg kom hjem sendte jeg til såvel den svenske turistforeningen som til deres naturforeningen nogle fotos med nogle af eksemplerne, men om der kommer noget ud det spinkle opråb om, at de er på vej til at efterfølge USA, er nok tvivlsomt.
Og jo, ørnetur i det østlige Skåne er bare alletiders, men ellers er Skåne da godt nok blevet voldsomt industrialiseret "ude på landet", herunder at svenskerne planløst har opstillet vindmøller hulter til bulter, og hvis tårne i øvrigt også visse steder er beskæmmet med reklamer ...
Men hvis du vil natur herhjemme uden "industrielementer", og i nærheden af København, kan jeg stærkt anbefale hele Tystrup-Bavelse området med Suserup Skov som siden 1920 har fået lov at ligge uberørt hen, Holmegård Mose med dens store lyngområde, Røsnæs med den for Danmark unikke flora og fauna og ja, jeg kan blive ved, kan jeg.
Nå, men alt ovenstående er ikke noteret som et forsvar for at vi skal åbne op for kystnært byggeri, tværtom er det set med mine øjne trist hvis det sker, skønt jeg nu ikke giver dig medhold i "at det er gaver til rige venstres donorer, for sagen er jo, at cirka halvdelen af de kommuner der har søgt og har fået tilladelse til "forsøgsprojekter", de er socialdemokratisk ledet. Og desværre er det faktisk kommunerne som har plæderet voldsomt for at få planloven ændret, i den tro at de derved vil få "mere gang i hjulene" ... for mit vedkommende bliver det dog hjul der ruller væk, og da jeg eksempelvis forrige år besøgte Vestkysten og Hvide Sande, blev dette besøg det absolut sidste, da de derovre i misforståelsen navn tror det drejer sig om at ændre den storslåede natur til en omgang cirkus ... forstå til fulde, at de tyske turister har fået kolde fødder.
Den eneste agenda der er på bordet er at plyndre de sidste grundpiller i den danske kulturhistorie, med alt hvad der hører sig med konventioner,værdighed og erstatte alle grønne rekreaktive biotoper med golde og sterile græsplæner og betonbyggeri. som en anden Grima formår lederen at ødelægge Herredet og forpeste Midgård
@jonas eugen
Den uberørte, oprindelige natur, er i mine øjne en menneskeret at få lov at opleve, og at vi indtil i dag har muligheden her i lille Danmark, er en gave vi skal værdsætte. (Tak for udflugtsforslaget – vi har ikke bil – men det kræver bare lidt mere planlægning). Uberørt oprindelig natur kræver jo en vis plads, og det kniber det med i Danmark selv om både Blåvandshug, Råbjerg mile og Lille vildmose har gjort indtryk. Min største naturoplevelse af ovennævnte slags har jeg haft i Sverige på kanoture i Värmland. Da en 14-dagstur var ved at blive lige lang nok for den mindste på 8 år, var vi så heldige at blive vækket af ulvehyl en nat med måneskin over søen – en oplevelser der indgød både respekt og lyst til mere eventyr. Vi har alle, som de fleste andre, rejst en del i familien, men det er altid naturoplevelserne vi taler om – stort set aldrig om indkvarteringen eller byen. Vi planlægger faktisk en vandring på Hærvejen i foråret.
Kampen om magten i kommunerne får partiernes politik til mere og mere at ligne hinanden "investeringer, vækst og job" ...og naturen det billige skidt?
Kære Bill, ja det er de store naturoplevelser der huskes, og ikke en omgang Disney World. Og de kan fås herhjemme, og især hvis man giver sig tid og derfor trasker der-ud-af, men disse oplevelser bliver desværre sjældnere og sjældnere.
Jeg var eksempelvis for nogle år siden på besøg på Lønborg Hede, beliggende i det vestjyske syd for Skjern Å, og hvor en del af heden har ligget uberørt hen i mere end syv tusinde år, altså den har aldrig været under plov.
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/skovbrug/statsskovene/driftspl...
Betagende oplevelse uden forstyrrende elementer i miles omkreds, ja eneste der ragede lidt op i horisonten og fortalte én, at man ikke tullede rundt i stenalderen, var spiret på en undselige kirke, vistnok Lønborg Kirke, og se, dette pragtfulde område og som blev fredet i 1970, dette oplevede jeg så igen forrige år, og blev faktisk ked af det.
For skønt jeg selvsagt går ind for vedvarende energi (ja hvem gør ikke det?), står der nemlig nu seks 125 meter høje møller lige syd for heden og med ét, blev naturoplevelsen devaluret til en kulisse af skyggekast og en kedelig brummen ... småting vil en og anden nok notere, men da jeg mere eller mindre tilfældigvis ved, at disse møller først og fremmest blev rejst for at gavne en jordejers pengepung, idet han er hamrende ligeglad med klima, miljø og den slags, og han kører da også rundt i en af de der dieselslugende store 4xwheeler, så syntes jeg det trist, at selv sådanne naturperler ofres, for møller kan eksempelvis placeres langt ude på havet, hvor vi i øvrigt har plads nok.
Nu kender du Råbjerg Mile og dermed den fantastiske oplevelse det kan være at besøge denne unikke plet på Danmarks jord, en storhed som ville gå til grunde, i hvert fald set med mine øjne, hvis man pludselig tillod mobilmaster, kornsiloer og ja, møller at blive placeret i dens nærhed.
Go' weekend ... og gør endelig noget ud af Hærvejsturen, ikke fordi jeg selv har prøvet denne, men jeg/vi har vandret mange andre steder herhjemme og har også valgt at gøre det om vinteren, da man på den tid af året så at sige har meget af landet for sig selv.
G skriver ikke SL
Mennesker, der rejser til kystnære arealer,
kommer ikke dertil for at nyde glaspaladser i 3-4 etager direkte ud til vandet.
De kommer for at nyde naturen, havet og stranden. Et hotel/ konferencecenter i flere etager, er med til at fjerne billedet af det folk kom for, naturen. Naturen skal ikke nydes fra hotellets vinduer.
Danmark er et meget lille land, med beskeden fri natur. Skal vi så ødelægge den sidste natur med at befolke strandene med glaspaladser.
Beklager venner, projektet i f.eks Gilleleje er et dårligt projekt og rent spekulationsbyggeri.
Jeg kender området. Hvis man på nogen måde
ønsker at bygge noget på stedet, skal stedets ånd findes. Hvad er stedets ånd i Gilleleje, det er lave bygninger, der putter sig ned mod havnen, kun i 1 - 1.5 etage.
Jeg nævner dette projekt i Gilleleje, som jeg har kigget på i min egenskab som arkitekt.
Jeg har haft et sommerhus i Gilleleje i snart 19 år. Jeg har været partner i det firma, som har lavet projektet i Gilleleje. Jeg begriber ikke hvorfor, de vil bygge ned mod vandet i en så stor højde. Projekterne bliver skildret i perspektiver, der fremstår gennemsigtige og i elveragtig dis. Arkitekterne bedrager sig selv ved at tro at bygningen ikke rigtig er der og den bygning kommer til at stå og dominere byen og havnen.
Ingen har lyst til at komme til stranden i Gilleleje, som i så fald bliver skæmmet af en stor kasse direkte ud til vandet.
Der er masser af andre steder, som dette byggeri kunne placeres. Det er formentlig en der har købt arealet og vil lave penge på stedet.
Dette projekt bør ikke bygges der.
https://www.youtube.com/watch?v=VepKtoChjcQ Nielstrup sø som den så ud gennem 80erne op til midten af 90erne før den blev smadret af Gisselfeldt kloster. Link beskriver meget sigende hvordan over 10.000 hættemåger blev fordrevet sammen med alt andet liv. http://www.dofbasen.dk/IBA/sider.php?lokid=101&sideid=399
G skriver ikke SL
Jeg vil prøve at forklare hvorfor disse kystnære projekter opstår hos et arkitektfirma.
Ofte er der en såkaldt projektudvikler/investor, der undersøger markedet for mulige grunde som de så prøver at udvikle. Det er hvad de lever af. Vedkommende kontakter et arkitektfirma for at indgå et samarbejde om at udvikle en grund og arkitekten tegner et forslag dertil. Ofte bliver samarbejdet lavet således, at arkitekten laver projektet, som no cure no pay, d.v.s. arkitektfirmaet laver projektet gratis i første omgang. Hvis projektet bliver til noget og bliver bygget, så får arkitekten måske lov til at udforme og bygge projekter, eller får en beskeden betaling for udarbejdelsen.
Hvis projektet bliver til virkelighed og penge bliver bevilliget, vil den økonomi, der bliver tildelt projektet, efterlade mindst 20- 30% af indvesteringen i lommerne på udvikler. Dette forringer fra starten således automatisk projektets kvalitet og endelig udformning. Men dette kaldes markedes kræfter, hvis vi skal sige det pænt.
I dette tilfælde er det regeringen med Venstre, der vil åbne muligheden af at bygge forskellige forlysterlser, hoteller, eller hvad det måtte være.
Ved det farer udviklere og eventyrere ud af starthullerne, med det ene projekt efter det andet.
Der bliver smurt tykt på i udformningen af projekterne fra arkitektens side, fordi en arkitekttegnestue er altid på jagt efter en god opgave. Tegnestuen har selvfølgeligt ambitioner om at få bygget noget og en anden tung post er, at du som tegnestueindehaver er ansvarlig for ofte store lønudgifter og et ansvar for dine medarbejderes ve og vel.
Min beskrivelse prøver blot at forklare hvordan disse projekter bliver til.
Arkitekter bør holde sig for god til at lave disse ofte ikke gode projekter, fordi de oftest bliver snydt økonomisk.
Jeg gik ud af mit tidligere firma på grund af uoverenstemmelse med afdelingens leder og vores kontakt til det ene spekulative foretagende efter det andet. Vi tjente ingen penge af disse projekter.
Jeg vil fortælle jer en rigtig historie, som kan forklare jer endu bedre markedets kræfter.
Vi blev kontaktet af to ingeniører, som havde stiftet et firma på ruinerne af et større udviklingsfirma i 2007-8. Det var lykkedes dem at skaffe penge nok til at købe en stor grund i Københavns omegn. Grunden var dog ikke i et naturskønt område. Vi blev bedt om at lave et projekt til dette areal, som skulle indeholde f.eks. skolebyggeri og kontorfunktioner. Det gjorde vi så. Det blev faktisk et ganske udmærket projekt. Projektet blev afleveret og vi sendte den beskedne regning på ca. 120.000,-.
Vi hørte ikke noget fra dem i lang tid. Jeg undrede mig, men venter i lang tid, efter anbefaling fra vores afdelingschef. Jeg møder så en af disse ingeniører og initiativtagere til projektet på Strøget til jul. Han er sammen med sin kone og lader som han ikke ser mig. Jeg går til ham og hilser pænt på og spørger samtidigt om ikke vores regning på 120.000,- snart bliver betalt. Han svarer, det havde jeg da helt glemt. Oja.
Det havde han glemt. Sagen ender med at vores afdelingsleder og denne ingeniør mødes og vi får betalt 50.000,- kroner, det er under halvdelen af regningen. Det af os tegnede projekt bliver efterfølgende solgt til 100.000.000.000.- kr inkl. grund. Grunden er erhvervet for 20-30 millioner. Det efterlader en indtjening på 70-80.000.000.000,-
Byggebranchen fungerer alt for ofte på denne måde.
Næsten alle arkitektkonkurrencer for stat og kommuner bliver udført af ca. 10-15 tegnestuer. De bliver prækvalficerede til statens opgaver. Her er der et hold på ca. 10 -15 tegnestuer, der laver opgaver til staten og kommuner. Man kunne faktisk kalde dem offentligt støttede firmaer.
Derfor søger andre arkitektfirmaer andre veje til projektmageri og indtjening til firmaet.
I Norge har staten eller kommuner ladet lave en del mindre byggerier i vild natur, hvor byggeriet, er måske blot er en mindre bygning, som besøgende kan søge læ i. Nogle af disse projekter er meget gode, men de er også meget små og placeringen er styret.
Svenskerne laver også bygninger kaldet Naturrum. De er større og nogle et gode og placeringen er styret. Nordmændene er generelt bedre arkitekter end svenske efter min mening. Den svenske måde at arbejde på er helt anderledes end den danske og den norske, derfor er der mange ringe byggerier i Sverige.
Svenske arkitekter forlader deres byggerier uden at have gennemtegnet dem, langt tidligere end norske og danske tegnestuer gør. Det gør dem ikke til værre arkitekter, men de følger ikke op på deres opgaver og forlader dem til spekulative entreprenører.
Svenskerne passer ikke på deres natur, fordi de mener at der er nok steder hvor der er smukt. Det er et stort land.
Mit firma var svensk dansk, derfor kender jeg en hel del til Sverige.
Der er kun en vej i Danmark og det er at beskytte kystlinien og beholde den lov, der eksisterer.
Kære Søren, tak for din gode og enkle forklaring på hvilke interesser der kommer i spil, når denne eller hin entreprenante person ønsker at fremme sin sag, for derigennem at tjene en pose penge, hvilket bl.a. sker ved at offentliggøre nogle "flotte" prospekter om projektet, men som når dette står færdigt ofte viser sig at være noget værre misk-mask.
De der VVM-redegørelser, og som du via dit arbejde må kende en del til, er et godt eksempel på hvordan man vi fotobearbejdning, og som alt for tit tangere det rene snyd, kan få dette eller hin projekt til at blive mere end "spiseligt" for offentligheden ... nu nævnte jeg i mit forrige skriv noget om en flok møller placeret ved Lønborg Hede, og tja, disse møller "forsvandt" jo nærmest bag buske og træer på de foto som VVM-redegørelsen bragte, men enhver kan efterfølgende ved selvsyn se, at det er tale om det rene snyd.
Det ærgrer mig faktisk, ja det ærgrede mig faktisk så meget, at jeg efterfølgende blev ret så nysgerrig mht. hvad foto i andre VVM-redegørelser egentlig viste, og uha, jeg troede simpelthen det var løgn, da jeg opdagede hvor groft disse foto fiflede med sandheden set i forhold til den virkelige verden.
Derefter er jeg blevet mere end skeptisk, når idéer vedr. byggeri i naturen skal "sælges" til os borgere, og ja, vi skal desangående ikke ændre et komma i den lov der er gældende vedr. vores unikke og bevaringsværdige kyster, end lov som trods krisetider jo blev vedtaget af et fremsynet Folketing i 1937.
G skriver ikke SL
Normalt ville større anlæg, hoteller, feriebyer, forurende fabrikker, fredede bygninganlæg, vejanlæg og meget andet være omfattet af en WWM redegørelse. Jeg har haft den længste behandlingtid hvor man havde fredede bygningsanlæg.