Læsetid: 4 min.

Djøf advarer: Tag ikke flere timer fra de studerende

En ny undersøgelse lavet af Djøf viser, at halvdelen af de samfundsvidenskabelige studerende bruger 10 eller færre timer på undervisning om ugen. ’Vi har ikke råd til at spare mere,’ siger formanden for Djøf Studerende
15. februar 2016

Med regeringens aktuelle besparelser på uddannelsesområdet, risikerer universiteterne at skulle skære i antallet af de studerendes undervisningstimer. Men det er »meget problematisk«, advarer formanden for Djøf Studerende, Tue Anders Johansson.

En ny undersøgelse foretaget af Djøf viser nemlig, at halvdelen af de studerende inden for de samfundsvidenskabelige fag på de danske universiteter kun bruger 10 eller færre timer om ugen på undervisning, hvis man fraregner de specialestuderende. Og for næsten hver femte kandidatstuderende, 18 procent, er tallet mellem nul og fem undervisningstimer om ugen. Derfor har vi »ikke råd til at spare mere«, mener formanden.

»Alt vidner om, at universiteterne er pressede. Vi ser, hvor lidt feedback der er. Vi ser, at de fyrer undervisere til højre og venstre. Og nu kan man i vores undersøgelse se, hvor få undervisningstimer der er,« siger Tue Anders Johansson. Og det er i det lys, regeringens besparelser skal ses.

Som følge af disse har de samfundsvidenskabelige uddannelser på Københavns Universitet oplyst, at 5,8 pct. af stillingerne nedlægges, mens jura i alt har afskediget 7,1 pct. af medarbejderstaben.

Selvstudium, nej tak

I alt 1.220 studerende, der alle er medlemmer af Djøf, har medvirket i undersøgelsen. Den viser blandt andet også, at der bruges markant færre undervisningstimer på kandidatdelen i forhold til bachelordelen af uddannelserne.

Mens det er 68 procent af de kandidatstuderende, fraregnet specialestuderende, der må nøjes med 10 undervisningstimer eller færre, er tallet 37 procent for bachelorstuderende.

»Det er dybt beklageligt. Vi sender folk på universitetet for, at de skal lære. Selv om de studerende selv har et ansvar for den læring, så kan vi jo ikke alene løfte den opgave gennem gruppearbejde og lektielæsning. Ellers kunne man i virkeligheden bare lave pensumlister, og så kunne folk uddanne sig selv i, hvad de nu lige ville. Nej, der er brug for flere undervisningstimer,« siger Tue Anders Johansson. Formanden for Djøf Studerende bakkes op af Dansk Magisterforenings formand, Camilla Gregersen.

»Så lidt underviserkontakt gør, at de studerende får et dårligt fagligt udbytte. Det er katastrofalt, at der er for få ansatte pr. studerende, og det skal der sættes ind over for,« siger hun og fortæller, at undersøgelsen fra Djøf langt fra overrasker hende. Hos Dansk Magisterforening har man nemlig lignende erfaringer, fortæller Camilla Gregersen.

Magisterformanden mener, at det er »ekstra relevant« at sætte fokus på disse tal netop nu, hvor universiteterne skal gennemføre regeringens besparelser.

»De studerende vil få endnu ringere fagligt udbytte af deres uddannelse, og der bliver større arbejdspres på de ansatte, som i forvejen arbejder 47 timer om ugen i snit. Hvis man ikke ændrer økonomisk kurs, kommer det til at koste samfundet rigtig dyrt. Det vil resultere i, at de, der kommer ud, er ringere stillet med mindre viden. Vi har brug for det stik modsatte,« siger Camilla Gregersen, der mener, at færre undervisere og undervisningstimer er et »seriøst samfundsproblem«.

Ifølge Tue Anders Johansson er uddannelsesområdet det helt forkerte sted at spare.

»Vi får ikke kvalitet i uddannelse udelukkende ved hjælp af midler og penge, men politikerne må indse og anerkende, at kvalitet ikke er noget, man kan spare sig til. Hvis vi stadig tror på, at vi skal leve af vores hjerner i Danmark, så er man nødt til at investere i uddannelse,« mener han.

Tue Anders Johansson anerkender, at studielivet er meget andet end undervisningstimer. Men selv om gruppearbejde og lektielæsning er og skal være en stor del af universitetslivet, er der nogle dele af læringen, der kun kan klares gennem forelæsninger, øvelsestimer og kontakt med en underviser.

»Hvis man ikke får mulighed for at vende stof, som man ikke forstår, eller hvis man ikke får feedback på det arbejde, man laver, så er det svært at komme videre,« siger Tue Anders Johansson.

Og ifølge Camilla Gregernsen går de få undervisningstimer ikke kun ud over de studerendes faglighed. Også studentermiljøet lider under for lidt undervisning, og det kan føre til, at flere studerende dropper ud.

»En anden konsekvens af de få undervisningstimer er, at studiemiljøet bliver ramt. Hvis du bare skal sidde alene derhjemme, er det svært at blive motiveret og føle sig engageret, og så er det i høj grad, man risikerer frafald,« siger Camilla Gregersen.

Aldrig rart at skære

Annie Matthiesen, der er uddannelses- og forskningsordfører hos Venstre, kan godt forstå, at de studerende er »bekymrede« over at have så få timer.

»Men når det er sagt, har det altid været på den måde, at et fuldtidsstudium ikke er ensbetydende med, at man sidder 30 timer på skolebænken,« siger Anni Matthisen og nævner, at et studie også består af andre elementer som for eksempel pensumlæsning, gruppearbejde og vejledning. Ifølge ordføreren er det »aldrig rart at skære på uddannelse«.

»Lige nu er vi tvunget til at vende tingene en ekstra gang og se, om man kan gøre tingene mere effektivt og billigere, men jeg mener ikke, at vores besparelser vil gå udover kvaliteten af uddannelse,« siger Anni Matthiesen og uddyber:

»Helt grundlæggende er det universiteternes opgave at sikre, at de studerende får undervisning af tilstrækkelig høj kvalitet. Det tror jeg på, at man kan på nuværende tidspunkt, men jeg er enig i, at der er en grænse for, hvor meget man kan skære, for at det ikke går ud over kvaliteten,« siger hun. Hvor sparegrænsen går, vil hun dog ikke sætte tal på. På Københavns Universitet fyres i alt 209 medarbejdere og yderligere 250 personer har valgt at tage imod en frivillig fratrædelse, oplyser universitetet på sin hjemmeside. Antallet af nedlagte stillinger svarer til 7,4 pct. af medarbejderstaben på 7.211 ansatte.

På Roskilde Universitet oplyser Rektoratet i sit nyhedsbrev, at man skal spare 94,5 mio. kr. og derfor må nedlægge omkring 80 stillinger, hvoraf 30 forventes at være videnskabelige stillinger, altså undervisere. Det oplyses ikke, hvornår fyringsrunden vil finde sted.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

I flg Skatteministeriets hjemmeside bliver BNP i 2016 ca 2.051 mia kr, hvoraf ca 918 mia vil blive opkrævet i skatter og afgifter – d v s et samlet skatte- og afgiftstryk på ca 45 %.

Hvis alle vel begrundede, legitime og ansvarlige ønsker om budgetforbedringer eller undladelse af besparelser skulle opfyldes, så ville det givet blive nødvendigt at hæve skatte-og afgiftstrykket til l et pænt stykke over 50%. ?
- og der skal altså også være plads til nyinvesteringer i produktive arbejdspladser og virksomheder samt til at have lidt "livskvalitet" i form af biografture, fodboldbilletter , en tur i byen , lidt ferie o s v.

Der kan laves et utal af gode artikler med talrige eksempler på besparelser, der ISOLERET SET er aldeles urimelige - men når det hele skal hænge sammen, så må man jo indrette sig inden for den givne økonomiske ramme ( - det gør alle danske familier for øvrigt hver dag uden at det føles urimeligt),

Ole Vagn Christensen

Robert hvor meget vil skatten falde hvis du regner de 78 Mia skat er snydt for at få indkrævet.
Hvad kunne vi ikke få for de milliarder. Ja hvad kunne vi ikke undgå af besparelser på velfærd som uddannelse og sundhed med 78 mia. kr.
Synes du det er i orden at vi som samfund på grund af politikkernes eksperimenter mangler 78 mia. kr.

Kære Ole Vang Christensen ( 15 feb kl 17.16)

Uanset størrelsen af omfanget af skattesnyd og sløseri med skatteopkrævning , så vil alle finansministre/regeringer/Folketing til hver en tid altid stå med flere ønsker, end der er penge til at opfylde.

Selv med et 100% effektivt skattesystem og 100% hæderlige skatteydere, så vil der aldrig være "penge nok" til alle fornuftige og nødvendige tiltag.

Ole Vagn Christensen

Jo der vil kære Robert. Men når jeg rejste spørgsmålet om de 78 mia. kr. der mangler hænger det sammen med at de ville have givet et andet billede af skattetrykket.
Udkants Danmark kan bibringes større indtægter, ved at udnytte de lokale ressourcer som vind, som de har meget af. I følge de vindmølleplaner der ligger, skal der rejses 1800 MW svarende til 600 3 MW møller på land. Hvis de rejses af udkants Danmarks borgere i områderne, hvor vinden blæser, på en kommunal grund stillet til rådighed for en landsby fond. Så vil de mange steder kunne bidrage til at områderne kan få en egen økonomi indtjening på over en 20 årig periode på 45 mio. kroner eller godt 2 mio. kr årligt. Hvilket betyder at de 600 møller vil kunne give udkants Danmark indtægter på omkring 1200 mio. kr. Hvilket kun kan gavne de danske landsbyer, aflaste kommunens udgifter, hjælpe staten til nye indtægter og ny beskæftigelse i udkants Danmark.