Læsetid: 4 min.

Djøf advarer: Tag ikke flere timer fra de studerende

En ny undersøgelse lavet af Djøf viser, at halvdelen af de samfundsvidenskabelige studerende bruger 10 eller færre timer på undervisning om ugen. ’Vi har ikke råd til at spare mere,’ siger formanden for Djøf Studerende
15. februar 2016

Med regeringens aktuelle besparelser på uddannelsesområdet, risikerer universiteterne at skulle skære i antallet af de studerendes undervisningstimer. Men det er »meget problematisk«, advarer formanden for Djøf Studerende, Tue Anders Johansson.

En ny undersøgelse foretaget af Djøf viser nemlig, at halvdelen af de studerende inden for de samfundsvidenskabelige fag på de danske universiteter kun bruger 10 eller færre timer om ugen på undervisning, hvis man fraregner de specialestuderende. Og for næsten hver femte kandidatstuderende, 18 procent, er tallet mellem nul og fem undervisningstimer om ugen. Derfor har vi »ikke råd til at spare mere«, mener formanden.

»Alt vidner om, at universiteterne er pressede. Vi ser, hvor lidt feedback der er. Vi ser, at de fyrer undervisere til højre og venstre. Og nu kan man i vores undersøgelse se, hvor få undervisningstimer der er,« siger Tue Anders Johansson. Og det er i det lys, regeringens besparelser skal ses.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

I flg Skatteministeriets hjemmeside bliver BNP i 2016 ca 2.051 mia kr, hvoraf ca 918 mia vil blive opkrævet i skatter og afgifter – d v s et samlet skatte- og afgiftstryk på ca 45 %.

Hvis alle vel begrundede, legitime og ansvarlige ønsker om budgetforbedringer eller undladelse af besparelser skulle opfyldes, så ville det givet blive nødvendigt at hæve skatte-og afgiftstrykket til l et pænt stykke over 50%. ?
- og der skal altså også være plads til nyinvesteringer i produktive arbejdspladser og virksomheder samt til at have lidt "livskvalitet" i form af biografture, fodboldbilletter , en tur i byen , lidt ferie o s v.

Der kan laves et utal af gode artikler med talrige eksempler på besparelser, der ISOLERET SET er aldeles urimelige - men når det hele skal hænge sammen, så må man jo indrette sig inden for den givne økonomiske ramme ( - det gør alle danske familier for øvrigt hver dag uden at det føles urimeligt),

Ole Vagn Christensen

Robert hvor meget vil skatten falde hvis du regner de 78 Mia skat er snydt for at få indkrævet.
Hvad kunne vi ikke få for de milliarder. Ja hvad kunne vi ikke undgå af besparelser på velfærd som uddannelse og sundhed med 78 mia. kr.
Synes du det er i orden at vi som samfund på grund af politikkernes eksperimenter mangler 78 mia. kr.

Kære Ole Vang Christensen ( 15 feb kl 17.16)

Uanset størrelsen af omfanget af skattesnyd og sløseri med skatteopkrævning , så vil alle finansministre/regeringer/Folketing til hver en tid altid stå med flere ønsker, end der er penge til at opfylde.

Selv med et 100% effektivt skattesystem og 100% hæderlige skatteydere, så vil der aldrig være "penge nok" til alle fornuftige og nødvendige tiltag.

Ole Vagn Christensen

Jo der vil kære Robert. Men når jeg rejste spørgsmålet om de 78 mia. kr. der mangler hænger det sammen med at de ville have givet et andet billede af skattetrykket.
Udkants Danmark kan bibringes større indtægter, ved at udnytte de lokale ressourcer som vind, som de har meget af. I følge de vindmølleplaner der ligger, skal der rejses 1800 MW svarende til 600 3 MW møller på land. Hvis de rejses af udkants Danmarks borgere i områderne, hvor vinden blæser, på en kommunal grund stillet til rådighed for en landsby fond. Så vil de mange steder kunne bidrage til at områderne kan få en egen økonomi indtjening på over en 20 årig periode på 45 mio. kroner eller godt 2 mio. kr årligt. Hvilket betyder at de 600 møller vil kunne give udkants Danmark indtægter på omkring 1200 mio. kr. Hvilket kun kan gavne de danske landsbyer, aflaste kommunens udgifter, hjælpe staten til nye indtægter og ny beskæftigelse i udkants Danmark.