Den dysfunktionelle blå familie

Selv om den blå familie er præget af opløsning har alle familiemedlemmerne stadig en interesse i at holde den sammen
29. februar 2016

Med hans egne ord burde det egentlig slet ikke være muligt at fortsætte. For statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) handlede det nemlig om »langt mere og andet«, som han udtrykte det onsdag på et pressemøde endat De Konservative havde udtrykt deres mistillid til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).

»Det handler dybest set om, det borgerlige projekt er levedygtigt. Om der er tillid mellem partierne. En tillid, der gør, at vi sammen kan lede landet.«

Dramatikken dækkede selvfølgelig over, at Lars Løkke Rasmussen den dag stadig håbede at kunne true De Konservative til at opgive kravet om Eva Kjer Hansens afgang. Det lykkedes som bekendt ikke. Men efter at De Konservative gennemskuede statsministerens bluff og vandt, er spørgsmålet, hvor det efterlader ham, regeringen og det borgerlige projekt.

’Tak chef’ og bønderne

Statsministerens første opgave bliver at udpege en ny fødevareminister, hvor de mest oplagte bud er: politisk ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, finansordfører Jacob Jensen og gruppeformand, Søren Gade. Ja, faktisk tilbød Lars Løkke Rasmussen allerede sidstnævnte, der kort forinden var stoppet som direktør for brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer efter uoverensstemmelser med bestyrelsen, posten efter folketingsvalget.

Læs også: Leder: Uordentligt

Men af samme grund takkede Søren Gade nej, hvilket måske også var Lars Løkke Rasmussens mening med tilbuddet, fordi han foretrak denne som gruppeformand.

Når det kommer til ministrene kan Lars Løkke Rasmussen også trøste sig med, at han har vist viljen til at gå langt for disse (»Tak chef«, som Søren Pind skrev på Facebook inden Eva Kjer Hansens afgang), omend selv justitsministeren i dag må konstatere, at der altså også er grænser for hvor langt. Og selv om striden med De Konservative ikke har handlet om selve landbrugspakken, som støttepartiet endte med at stemme for, har Lars Løkke Rasmussen vist Venstres fortabte bønder, at han er villig til endog at gå meget langt for lette erhvervets økonomiske vilkår.

Hvor langt får Lars Løkke Rasmussen endnu engang lejlighed til at vise i forbindelse med forhandlingerne om den såkaldte »tillægs- og tillidsaftale« til landbrugspakken, som blev indledt, mens han endnu troede, at De Konservative kunne købes til at opgive kravet om Eva Kjer Hansens afgang. I dag er der imidlertid en ny situation med en ny fødevareminister, som vil »orientere sig i den blå familie«, har statsministeren forklaret om, hvad der egentlig skal ske med disse forhandlinger. Et godt gæt er ikke ret meget.

Familien i forvirring

Lars Løkke Rasmussen har med en mild underdrivelse erkendt, at »det borgerlige-liberale Danmark står svækket« efter forløbet omkring Eva Kjer Hansens afgang.

Et forløb som afslører, at denne blå familie – trods Lars Løkke Rasmussens forsøg på gruppeterapi på Marienborg – mest af alt minder om en dysfunktionel af slagsen. En dysfunktionel familie som er kendetegnet ved, at kommunikationen blandt familiemedlemmerne ikke fungerer, respekten for de enkeltes grænser mangler, og at der er forvirring om rollerne.

Familiesammenholdet kommer til at stå sin prøve i forbindelse med de kommende forhandlinger om næste års finanslov samt en skattereform. På forhånd er det svært at se, hvordan statsministeren skal kunne stille alle tilfredse, når Liberal Alliance og De Konservatives kræver topskattelettelser, og Dansk Folkeparti afviser dette.

Liberal Alliances formand Anders Samuelsen – der med sit »stålsatte blik« fik indskrevet hensigtserklæringen i regeringsgrundlaget om at sænke topskatten – erklærede allerede i sidste måned, at partiet kan garantere regeringens liv frem til grundlovsdag, hvis hensigten ikke var blevet til virkelighed. Siden blev deadline flyttet til efteråret – og senest til året udgang.

Hvis det på forhånd så svært ud for Lars Løkke Rasmussen er det indlysende, at det nu ser endnu sværere for ham troværdigt at kunne true med noget som helst i forbindelse med disse forhandlinger, samtidig med at de andre partier omvendt må have fået fornyet tro på, at de kan komme igennem med hvad som helst.

Overleveren

Lars Løkke Rasmussen, som før folketingsvalget forsvor, at han ville være statsminister for enhver pris, og efter valget lovede, at den smalle Venstre-regering ville være ydmyg, taler nu om, at det fremover handler om »inddragelse og medejerskab«.

Og »overleveren« – som forfatteren Niels Krause-Kjær i biografien Lars Løkke beskriver som et »usædvanligt studie i politisk sejtræk« – har gjort det før: Overlevet et politisk nederlag.

Når statsministerens trussel denne gang ikke fungerede, skyldes det, at De Konservative ganske enkelt ikke troede på, at han kunne vinde på at udskrive et folketingsvalg med udsigt til at tabe valget, regeringsmagten og dermed også formandsposten i Venstre. Hvorimod De Konservative følte sig bekræftet af partiets pludselige fremgang i meningsmålingerne (som også kan skyldes den store opmærksomhed i forbindelse med 100 års fødselsdagen). Retter regeringens meningsmålinger sig, vil situationen være en anden.

Sidst, men ikke mindst skal man, med en omskrivning af Lord Palmerstons ord, huske, at partier ikke har permanente venner og allierede, de har kun permanente interesser. Ikke blot Venstre har al mulig grund til at frygte, at Socialdemokraterne igen får nøglerne til Statsministeriet.

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative ved også, at de ugentlige partiledermøder i Statsministeriet, underhåndsorienteringerne af ordførerne og pengene til yndlingsprojekterne er afhængigt af, at Lars Løkke Rasmussen og ikke Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, fortsat sidder for bordenden.

Det var det, Lars Løkke Rasmussen advarede alle tre borgerlige partier, og ikke kun De Konservative, om på pressemødet den onsdag, hvor han talte om, at et folketingsvalg risikerer at spille ansvaret i »hænderne på nogle andre«:

»At det pludselig er De Radikale, der skal sidde for bordenden, når flygtninge- og immigrationspolitikken skal håndteres. At det er Enhedslisten og SF, der skal sidde for bordenden, når skattepolitikken skal drøftes. Så det er egentlig ikke særligt attraktivt«.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for erik mørk thomsen

Hvorfor skal ting gøre indviklet, når det i virkeligheden er simpel?
Hvis den lille svindler taber statsministerposten,ved et valg, mister han også formandposten for venstre.
Hvor skulle han så få de 1,2 mill. fra, som begge poster garantere han?
Venstre vil da ikke mere betale til hans underbukser m.m., når den lille svindler ikke er formand, og hvis noget gør ondt på, den lille svindler, er det, hvis han selv skal betale.
Så han vil æde alt, for at beholde statministerposten.

Brugerbillede for Jørgen Steen Andersen

Nu er det udstillet i fuld offentlighed, at alle højrefløjspartier inklusive de konservative er indifferente og ikke interesserede i natur og miljø.
Det viser sig nu, at højrefløjen består af selvoptagede politikere, som kun interesserer sig for erhvervsliv, landbrug og marked og bruger retorik og sminke for at vise en påtaget interesse for vores miljø.
Der bliver ingen tillægsaftale til "Landbrugspakken", for hvordan skulle den skrues sammen.
Det hele er et stort skuespil, som kun har det med virkeligheden at gøre, at de konservative føler sig mobbet, tilsidesat, hånet og overset, for i deres egen selvopfattelse er de et meget større parti og føler, at det er meget uretfærdigt, at alle behandler dem uhøjtideligt og respektløst.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Falk Rangård

Jeg er ikke konservativ, men jeg syntes trods alt det var befriende at et parti ville slås for at en minister skal opføre sig ordentligt og tale sandhed. Så langt rækker min sympati.
Det med sandheden og respekt for folketinget er jo nærmest ikke eksisterende i den lille svindlers optik, derfor blev han så overrasket.
Blokpolitik, ja men det borgerlige parti Radikale Venstre er ikke med i blokken ! Det er en eksklusiv klub af de rabiate, Venstre/DF og Lalliancen sammen med de konservative.
En lille hund gør lige så højt som en stor når den bliver trådt på, for den ved ikke hvor lille den er.

Brugerbillede for Leo Nygaard

K har sikkert en mening om, hvordan pyntegrøntet skal se ud.
Det er regeringen og de andre nød til at gå med på - eller K må opgive sin faste holdning.
Alternativet er nemlig at rød blok er parat til at støtte K - bare sådan for sjov og ballade.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen

De konservative skulle have udskrevet valg og under valget have flirtet med socialdemokratiet og de radikale imod en stram flygtninge politik, så have de fået en masse sympati.... nu risikere de at blive frosset ud, ikke mindst vil jeg være på vagt over Samuelsen hvis jeg var Pape...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn  Petersen

Hos de borgerlige står de med hver deres kniv i hver deres hjørne og venter på at vride den rundt i den der viser svaghed først.

Løbet for de borgerlige er kørt, de skal bare selv forstå det, inden deres "samarbejde" smadrer stumperne af det, der engang var danmark.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

For det store flertal af danskere gør det ingen mærkbar forskel i dagligdagen om det er en "rød" eller "blå" statsminister, der sidder for "bordenden".

Det er det man kalder "politisk stabilitet" , og som gør, at der er tillid til Danmark som værende en i enhver henseende ( både den offentlige og den private sektor ) permanent velfungerende stat og en pålidelig "spiller" både i og udenfor EU. DET ER VI ALLE VEL TJENTE MED.

De muntre/"revy-agtige" islet som "manden med det stålsatte blik" o s v er petitesser , når man ser på Danmark udefra - og det uanset at nogle af de "indfødte" med et veludviklet "tunnelsyn" ikke kan se andre problemer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Falk Rangård

Til Robert Kroll
Heldigvis fungerer det meste af Danmark uanset om vi har en regering eller ej.
Vi er et veluddannet folk med en velfungerende privat og offentlig sektor.
Men hensyn til vores internationale renomme har det også været godt i mange år, men den aktuelle regering gør virkelig hvad den kan for at få det ændret i negativ retning.
Derfor er det ikke lige gyldigt om blå blok rummer enkelte ordentlige mennesker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

Hvad skal journalister gøre efter næste eller om to valg, hvis det bliver en DF+S regering. Så er blokkene pludselig blandet op og tingene skal have et nyt navn.
Når man taler om rød og blå familie er man med til at bilde folk ind at sådan er virkeligheden.
Fløjene er fantasi.
Med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar