Eksperter sår tvivl om Søren Pinds terrorargument

Justitsminister Søren Pind og politiet hævder, at internetovervågning muligvis kunne have hjulpet politiet med at fange gerningsmanden bag sidste års terrorangreb, inden han nåede at gå til angreb ved den jødiske synagoge i København. Eksperter tvivler på den påstand
Justitsminister Søren Pind (V) mener, at internetovervågning muligvis kunne have hjulpet politiet med at fange gerningsmanden til sidste års terrorangreb i København, inden han nåede at gå til angreb ved synagogen.

Justitsminister Søren Pind (V) mener, at internetovervågning muligvis kunne have hjulpet politiet med at fange gerningsmanden til sidste års terrorangreb i København, inden han nåede at gå til angreb ved synagogen.

Philip Davali
27. februar 2016

Politiet kunne muligvis have pågrebet gerningsmanden bag sidste års terrorangreb, inden han nåede at gå til angreb ved den jødiske synagoge i København, hvis den internetovervågning, som nu foreslås indført, havde eksisteret.

Det har justitsminister Søren Pind (V) flere gange hævdet på sociale medier, hvor han har skrevet, at det er politiets vurdering, og brugt det som argument i debatten om internetovervågning. Dermed kunne politiet altså potentielt have pågrebet gerningsmanden Omar Abdel Hamid El-Hussein, inden han nåede at dræbe en vagt uden for synagogen i Krystalgade.

Spørgsmålet om overvågningens betydning ved angrebet i København har desuden været centralt i debatten om internetovervågning.

Men flere eksperter sår nu tvivl om, hvorvidt det er muligt at bruge den overvågningsmetode, som politiet fremhæver, så hurtigt og effektivt.

Det sker på baggrund af Københavns Politis detaljerede forklaring til Information om, hvordan politiet forestiller sig at kunne have brugt overvågningen.

Metoden kaldes internt i politiet ’maste-sug’ og handler om at udtrække og analysere oplysninger om alle mobiltelefoner, der i et tidsrum har været tilknyttet til en mobilmast.

Politiets argument er, at hvis internetovervågningen havde eksisteret, kunne de potentielt have analyseret sig frem til, at gerningsmanden havde en mobiltelefon, som kun kunne bruges til at gå på nettet.

Og derefter kunne politiet have brugt disse oplysninger til at fange gerningsmanden, inden han angreb synagogen.

Jørn Holm-Pedersen, der tidligere har arbejdet i politiet i mere end et årti, arbejdede indtil 2010 med blandt andet såkaldte masteoplysninger og har i praksis selv analyseret data fra brug af metoden ’maste-sug’.

»Min bedste vurdering er, at de ikke ville kunne have fundet ud af det. Vi snakker jo om timer her,« siger han med henvisning til den tid, der gik mellem angrebet mod Krudttønden og det ved synagogen.

Politiet havde under otte timer, fra det tidspunkt hvor politiet indhentede oplysninger fra teleselskaberne, til der blev meldt om skud ved synagogen, viser myndighedernes egen evalueringsrapport.

Torben Rune, der er teleekspert og grundlægger af it-firmaet Netplan, kender også teknikken bag ’maste-sug’. Han er ligeledes skeptisk: »Det er som at finde en nål i en høstak,« som han siger.

Chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov fra Københavns Politi erkender, at der er tale om ’spekulationer’, når politiet vurderer, at internetovervågning muligvis havde været nyttig i forhold til at forhindre angrebet ved synagogen.

»Det er spekulationer. Det er jo ikke noget, vi kan vide noget konkret om,« siger han.

Men alligevel bakker chefpolitiinspektøren ministeren op: Det er politiets vurdering, at internetovervågning ’måske’ kunne have hjulpet med at stoppe gerningsmanden tidligere.

Han mener heller ikke, at der havde været for kort tid til at analysere oplysningerne. Det kan i princippet gøres på få minutter, når politiet har fået oplysningerne fra teleselskaberne, vurderer han.

Peter Lauritsen, der er overvågningsforsker på Aarhus Universitet, siger, at risikoen for terror historisk set er blevet brugt som et stærkt »trumfkort«, når politikerne og myndigheder har argumenteret for yderligere overvågningsbeføjelser.

»Det skete i en lang periode efter angrebene 11. september 2001 og nu igen efter angrebene i Frankrig og København. Selv om terrorrisikoen sagtens kan være reel og legitimere yderligere overvågning, så bør politikere og myndigheder i det mindste kunne sandsynliggøre, at det i det her konkrete tilfælde rent faktisk kommer til at virke mod terror,« siger Peter Lauritsen med henvisning til, at der i Danmark har eksisteret en lignende internetovervågning i en årrække, uden at det virkede efter hensigten.

Københavns Politis forklaring på, hvordan politiet ’måske’ kunne have brugt internetovervågningen i forbindelse med terrorangrebet, er teknisk og kompliceret.

Den hænger sammen med, at Omar Abdel Hamid El-Hussein var i besiddelse af en telefon med et sim-kort, som udelukkende kunne bruges til internettrafik – og altså ikke almindelige telefoni og sms.

Den telefon brugte han til at lave en Facebook-opdatering cirka fem minutter inden skyderiet ved Krudttønden.

Politiet opdagede dog først denne telefon efter angrebet ved synagogen. Det skete, da politiet skød og dræbte gerningsmanden på Svanevej tæt ved Nørrebro Station.

Dermed vidste politiet i tidsrummet mellem angrebet mod Krudttønden og synagogen ikke, at gerningsmanden havde en sådan telefon, siger Jørgen Bergen Skov.

Alligevel er det hans vurdering, at politiet ved hjælp af ’maste-sug’ måske kunne have udledt, at han var i besiddelse af telefonen.

’Maste-sug’ betyder, at politiet indhenter historiske oplysninger om alle mobiltelefoner og andre apparater med et sim-kort, der i et bestemt tidsrum har været i kontakt med en mobilmast.

I andre situationer indhenter politiet oftest målrettet oplysninger om aktivitet på en bestemt mobiltelefon, men eftersom politiet først efter begge angreb fik kendskab til denne telefon, var det ikke en mulighed i dette tilfælde.

I stedet man kan lave maste-sug og efterfølgende indhente oplysninger om bestemte telefoner, der har været på flere forskellige lokationer i et specifikt tidsrum.

Efter angrebet mod Krudttønden fik politiet således teleselskaberne til løbende at lave ’maste-sug’ flere gange og alle de steder, hvor gerningsmanden var blevet set, siger Jørgen Bergen Skov.

Dermed ville politiet ifølge chefpolitiinspektøren muligvis kunne have udledt, at gerningsmanden var i besiddelse af denne telefon, hvis internetovervågningen havde eksisteret.

Hvis det var lykkedes, kunne politiet potentielt have brugt den oplysning til at spore, hvor gerningsmanden var, inden hans angreb ved synagogen.

Det skete imidlertid ikke i virkeligheden. En af årsagerne var, at politiet ikke kunne indhente oplysninger om internettrafik på telefonen, da de nuværende regler på området ikke stiller krav om, at denne type oplysninger registreres af teleselskaberne.

Men det er altså én af de typer af oplysninger, der ifølge Justitsministeriets forslag til internetovervågning skal registreres i fremtiden.

Såre simpelt

Flere eksperter på området tvivler imidlertid på, at politiet ville kunne have analyseret sig frem til gerningsmandens mobiltelefonen, selv hvis internetovervågningen havde eksisteret på det tidspunkt.

Jørn Holm-Pedersen, der som nævnt har arbejdet for politiet tidligere, siger, at det ofte er »meget svært« at bruge ’maste-sug’-metoden i praksis.

Han påpeger også, at der højst sandsynligt har været en enorm trafik på mobilmasterne i København i løbet af timerne mellem de to angreb, hvilket vil øge mængden af data, som politiet skal lede i.

»Samtidig ved de jo heller ikke, hvad de leder efter,« siger Jørn Holm-Pedersen. Det afviser Jørgen Bergen Skov fra Københavns Politi.

»Vi leder efter telefoner eller andre kommunikationsapparater, som er registreret ved to eller flere gerningssteder eller steder, hvor gerningsmanden er observeret af vidner eller set på video. Det er såre simpelt,« konkluderer chefpolitiinspektøren og tilføjer:

»Der er selvfølgelig ingen garanti for, at det er vores gerningsmand, da der i teorien kan være andre, som også har været på for eksempel tre steder, hvor gerningsmanden er observeret, uden at disse har noget med sagen at gøre. Det betyder, at vi en gang imellem må efterforske mod mere end et apparat for at finde ud af, om vores gerningsmand er imellem, men det er ikke noget problem, blot en opgave, som skal løses.«

Jørn Holm-Pedersen understreger dog, at det også afhænger af, hvilke analyseredskaber politiet på tidspunktet for terrorangrebet havde til rådighed i forhold til at analysere data fra ’maste-sug’.

Jørgen Bergen Skov fra Københavns Politi siger, at politiet benytter sig af regulære regneark i forbindelse med denne metode. Politiet kan dog tage egentlige databaser i brug ved store mængder data, men det er endnu aldrig sket, oplyser chefpolitiinspektøren.

Torben Rune fra firmaet Netplan vurderer, at ’maste-sug’-metoden har flere svagheder, blandt andet fordi mobiltelefoner ikke nødvendigvis opretter forbindelse til den geografisk nærmeste mobilmast.

»Du kan godt stå i én gade, mens din mobiltelefon har fat i en mast, som ligger mange gader væk,« siger Torben Rune.

»Og så kan jo man ikke se ud fra data, at en person står ved gerningsstedet,« siger Torben Rune. Han siger desuden, at mobilmasterne i København står meget tæt.

»Dermed kan en telefon skifte fra den ene til den anden mast mange gange. Det betyder, at du skal have fat i masteoplysninger fra mange forskellige master,« siger han. »Og så får du næste problem. Grunden til, at der er mange master, er jo, at der er meget aktivitet, og så får du altså meget data ud,« tilføjer han.

Den problemstilling afviser Jørgen Bergen Skov også:

»Der var i den aktuelle sag langt nok mellem de steder, hvor gerningsmanden var observeret, til at dette ikke ville have været noget problem.«

Minister stiller ikke op

Jørgen Bergen Skov siger, at internetovervågningen også kunne have været brugbar i forbindelse med den bagudrettede efterforskning – altså efter politiet havde skudt gerningsmanden og fundet telefonen – fordi det kunne have været med til at kortlægge hans eksakte rute gennem København og eventuelle medgerningsmænd.

Information har i forbindelse med denne artikel givet justitsminister Søren Pind fire dage til at stille op til interview. Det har ikke været muligt.

Tidligere har Information også bedt om et interview med ministeren om samme overordnede emne, internetovervågning, men det har ministeren heller ikke stillet op til.

Søren Pind har i stedet sendt et skriftligt svar gennem en pressemedarbejder.

»Jeg kan konstatere, at politiet vurderer, at logget internettrafik potentielt kunne have hjulpet politiet med at spore gerningsmanden under terrorangrebet. Det taler vist for sig selv,« udtaler Søren Pind.

Han understreger, at logning af internettrafik ikke kun skal bruges til terrorbekæmpelse, men også i forbindelse med eksempelvis økonomisk internetsvindel eller til at finde personer, som er forsvundet.

 

FAKTA: Justitsministerens debat på de sociale medier

Justitsminister Søren Pind (V) har brugt de sociale medier ivrigt i debatten om internetovervågning. På Facebook og Twitter, hvor han har henholdsvis 34.000 og 39.000 følgere, har han skrevet, at internetovervågning muligvis kunne have hjulpet politiet med at fange gerningsmanden til sidste år terrorangreb i København, inden han nåede at gå til angreb ved synagogen.

 

 

Kære medier! Truslen mod Danmark er alvorlig. Vil I ikke nok også tage den så alvorligt, at I i det mindste prøver at...

Opslået af Søren Pind på 23. februar 2016

 

 

 

 

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Internetovervågning

Justitsministeriets forslag til, hvordan internetovervågningen skal se ud, går kort fortalt ud på pålægge internetudbydere at registrere, hvilke IP-adresser computere og mobiltelefoner forbinder til.

Det kan eksempelvis bruges til at finde ud af, hvilke hjemmesider computeren eller mobiltelefonen forbinder til. Men det kan ikke bruges til direkte at se indholdet af internetbaseret kommunikation.

Med forslaget skal teleselskaber desuden også registrere, hvor en mobiltelefon fysisk befinder sig ved internettrafik.

Internetudbydere og teleselskaber skal gemme alle oplysningerne – som ’udgangspunkt’ i mindst et halvt år, som der står i forslaget.

Det vil kræve en dommerkendelse, før politiet eller Politiets Efterretningstjeneste kan få adgang til oplysningerne, som er registreret af teleselskaberne.

Kilder: Mødedokumenter fra Justitsministeriet, retsplejeloven og logningsbekendtgørelsen

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Uanset om det teknisk er muligt at få noget ud af denne type data, så er det endnu et skridt i retning af et tiltagende totalitært samfund. Parret med regeringens tiltagende udemokratiske sindelag, kan man blive rigtigt bekymret over, hvor vi ender. Så det er ikke et problem, der kan vurderes udelukkende ud fra "virker det/virker det ikke ?".

Selv hvis det virker, er det et bekymrende skridt. For samme argumentet - forebyggelse af forbrydelser - kan jo bruges om endnu mere overvågning - "Hvad med overvågningskameraer i alle hjem? Sikke mange forbrydelser, vi i så fald kunne forebygge/opklare. Men selvfølgelig kun efter dommerkendelse!" Nej vel? Vi vil ikke have overvågningskameraer i vore hjem, selv hvis det kunne forebygge/opklare forbrydelser. Der må være en grænse.

Men de nye overvågningstiltag (der er mange andre) og den nyeste teknologiske udvikling med diverse apps, overvågningskameraer i legetøj, fjernsyn, indbyggede mikrofoner her og der, så nærmer vi os jo de skræmmende scenarier.

De færreste har overskud til at forholde sig til det, fordi det kræver en del teknisk indsigt at beskytte sig imod. Men vi skal IKKE også give myndighederne adgang til vores privatliv, før der foreligger en konkret mistanke. Det kan misbruges af (muligvis demokratisk valgte) totalitært tænkende magthavere, og vi skal ikke frivilligt gå i den fælde.

Så hellere sætte flere ressourcer af til mere politi, der faktisk kan bruge de efterforskningsmidler, der allerede findes - for det er de jo ikke særligt gode til. Bare det at finde nogle af deres egne betjente, der har været på vagt ved f.eks. Tibet-demonstrationen eller ved en gang forboldballade for nogle år siden, har jo vist sig nærmest umuligt for dem. Så der er mere nærliggende skridt at tage end at masseovervåge befolkningen.

Man kan få indtryk af flere kritiske fagfolks vurdering af dette spørgsmål f.eks. her: http://www.version2.dk/blog/pind-og-glidebanen-621404#comment-328238

For det tilfælde, at der er nogen, der først nu er blevet opmærksomme på sagen, er her chancen for at skrive under på protest mod sessionslogning: http://www.skrivunder.net/nej_til_sessionslogningmasseovervagning

Og støt så lige kampen mod Mørklægningsloven også, hvis du ikke allrede har gjort det. Den er kraftigt medvirkende til, at vi hele tiden løber ind i denne slags problemer for tiden, for hvis vi og medierne havde mulighed for at følge ordentligt med i, hvad der foregår i ministerkontorerne, så ville vi have en bedre chance for at vurdere, hvad der er skidt og kanel i denne slags sager.

Den lov må vi have afskaffet, så ministre ikke fremover kan løbe om hjørner med os på denne måde: http://www.skrivunder.net/nej_tak_til_den_nye_offentlighedslov

Brugerbillede for Gert Romme

Jeg syntes, det er en ubehagelig udvikling, som i øvrigt blev forbudt af EU for alle de lande, som ikke har et retsligt forbehold. Men det er min opfattelse, at det dels er let for politiet at opnå retslig tilladelse til aflytning, Samt at hemmelige aflytninger finder sted via "fremmede magter", og at danske myndigheder mere end både bruger og accepterer dette - dog "den at vide det".

Men der er altså mulighed for at undgå disse tilstande. I vores familie har vi egentlig intet at skjule, men vi har trods taget initiativ til at undgå denne snagen fra myndighedernes side.

Vi har valgt internetleverandør, der tidligere har betalt bøder i mio.-klassen for ikke at ville lagre oplysninger. Og nu, hvor myndighederne ikke har ret til denne snagen mere, har valgt at krypterer alt, så både mail og internet-søgninger er helt utilgængelige for nogen.

Vore fasttelefon bruger ip-telefon-teknik via vores internetleverandør. Og også her har man krypteret alt, så det ikke har værdi for nogen myndighed.

Vi har 2 sæt mobiltelefoner. og det ene sæt har vi valgt at købe kort til, hvor man er helt anonym. Og ind i mellem bruger vi kort, der er indkøbt i vores andet opholdsland, men som også købes anonymt.

Så det går faktisk, at være anonym i tele-sammenhæng, og sat i system er det egentlig ingen større ulejlighed.

Brugerbillede for Herman Hansen

Det er jo så let og bekvemt bare at sige "internetovervågning muligvis kunne have hjulpet politiet med at fange gerningsmanden bag sidste års terrorangreb". Lige som det er så let bare at sige for min skyld gerne. Jeg har da intet at skjule. Men det er en farlig glidebane at bevæge sig ud på.

...Bemærk særligt, at der endog kun står muligvis!

Overvågning spiller godt i samspil med det blå tankesæt på linie med hårdere straffe, hårdere arbejde, hårdere liv (for en underklasse vel at mærke) o.s.v af den hårde vej. Men det retfærdiggør altså på ingen måde total overvågning af befolkningen.

...En begyndelse på en borgerlig fascistisk politistat - NEJ TAK.

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Gert Romme:
Det lyder som om, I har rigtigt godt styr på det - tak for rådene. Men de kræver både en vis tekniske forståelse af emnet og et vist overskud at gennemføre. På trods af min interesse for emnet, er jeg ikke selv nået så langt med disse løsninger, og jeg tror, at de færreste orker det.

Vore magthavere burde beskytte os mod den tiltagende overvågning via lovgivning og håndhævelse af loven. De gør det modsatte - de storhøster vore sundhedsdata (med videresalg for øje), scanner alle nummerplader i gadebilledet, scanner og gemmer pas fra Sverigesrejsende og nu sandsynligvis dette. Og mange andre tiltag. Lad os f.eks. se, om TIPP ender med at vinde over privatlivet.

Herman Hansen: Du har ret, bortset fra det med det blå tankesæt - medmindre du indregner socialdemokratiet der. Det ankesæt trives vist på begge fløje og i midten.

Jeg var til en spændende konference på Christiansborg for et par dage siden om datasikkerhed og privatliv. Jeg ved, at mange folketingsmedlemmer var inviterede. Der mødte 2 op - Rune Lund (EL) og Karin Gaardsted (S) - og det først sidst på dagen. Det siger noget om manglende interesser for at beskytte privatlivet.

Rune Lund udviste ægte interesse og ydmyghed overfor emnet. Men Karin Gaardsted, som er IT-ordfører for S, skal vi vist ikke forvente megen hjælp fra. Ligesom andre partier tæt på magtens centrum, så lød socialdemokraternes IT-holdning som den sædvanlige kræmmermentalitet: "Kan man få penge ud af det? Så skal vi ikke opfinde en masse tekniske handelshindringer som privatliv, IT-sikkerhed og den slags luftigt pjat. Og meget mere overvågning er uundgåeligt, hvis vi vil beskytte os mod terror og fremmende magter. "

Ja, I hørte rigtigt! Hun sagde direkte, at vi skulle forvente mere overvågning, og at det var uundgåeligt. Ikke noget, politikere åbenbart kunne tage stilling til. Heldigvis blev det fra salen påpeget, at der er tale om et politisk valg.

Ud over denne programerklæring frit efter Karin Gaardsted, så kom der ikke egentlige argumenter, ud over typen "fordi jeg siger det" fra hende.

Jeg understreger, at det er MIN tolkning af, hvad hun sagde - ikke et ordret referat. Men jeg fornemmede ingen særlig lydhørhed hos hende overfor de bekymrede fagfolk i panelet og i publikum. Hun oplyste i øvrigt, at hun fik sin rådgivning fra "folk som jer, der opsøger mig" (sådan cirka), men afviste, at der var tale om lobbyisme.

Men der er så store pengeinteresser i Big Data (= overvågning), at vi skal være meget vakse ved havelågen, hvis vi vil have den mindste chance for at dæmme op for dette. og jeg vil gætte på, at der er rigtigt mange lobbyister, der har været med til at forme Gaardsteds og S's holdning til IT-sikkerhed og privatliv - desværre.

For hvis vi bliver mere skrappe til at definere og beskytte privatliv, f.ek.s i forhold til politiets overvågning, så vil det jo risikere at smitte af andre steder - det vil jo kunne spænde ben for vore store erhvervsvirksomheder, som lugter guld for enden af Big Data-regnbuen. Det kan vi jo ikke have. Så hellere sælge privatlivet, det billige skidt, til højestbydende.

Så jeg bliver på baggrund af hendes udtalelser meget forbavset, hvis ikke S tilslutter sig Pinds forslag. men jeg håber at blive glædeligt overrasket over at tage fejl.

Brugerbillede for Herman Hansen

"Big Data" indsamles som bekendt ikke af en statsmagt, men af private firmaer som Google, Facebook, Apple og alle mulige andre. Og der er og vil fremover være enorme summer forbundet med det. Og jeg tror statsmagten har en dyb snabel nede i "Big Data" som vi alle sammen afgiver frivilligt. Helt uden overvågningslovgivning og helt ned i mindste detalje. En enorm pulje af viden om vores færden lige til at dykke ned i for statsmagten - Og det gør den.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Danske politikkere viderebringe de opsamlede data.

Pointen er kun de mest fantasiforladte kan ikke forestille sig, at de indsamlede data ikke vil blive misbrugt, det er meget enkelt, hvis der er økonomiske gevinster at hente i de indsamlede data, for den der får adgang til de indsamlede data, så bliver de brugt.

Lad mig påminde om, at regeringen generelt ikke har for vane, at beskytte de indsamlede data, de indsamlede data bliver frivilligt og systematisk udleveret til tredjepart.

Chefen, for den amerikanske efterretningstjeneste NSA, General Keith Alexander, forklare det således:

NSA behøver ikke aflyttet nogen, men NSA 'bruger indsamlet metadata fra opkald mm', men NSA har fået "leveret metadata fra allierede."

Link: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/10/29/213908.htm

Hvis nogen tror de indsamlede data, ikke bliver brugt økonomisk, så er man simpelthen for naiv, tænk f.eks. blot på hvem taler med hvem om hvad og hvornår i en stor økonomisk vigtig forhandling osv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Ja, terror og fremmede magter! - Jeg undrer mig stadig over denne 1-mands terror, skønt det så siden har vist sig at han have "støtte". Man var særdeles hurtige til at sætte det store program i gang og sammenligne med Paris osv.
Havde vedkommende kun været en etnisk dansk utilpasset ung mand?
Fordi en tegning, tegner og nogen prominente gæster var der - fordi det var en god lejlighed til at stramme kursen (over for borgerne)?
Og nu, vil Pind gudhjælpemig koge mere suppe på det ben. Måske er der så nu kommet "rigtig terror" til landet blandt de mange nyankomne?...
Eller er det bare ordrer som "landbrugspakken"?
Men når vi tager papirerne fra kommissionspakken med, så synes jeg, at det ligner en ny minister, hvem?
Nu Er Eva Kjer løbet heldigvis ovre - har vi flere pæne (yngre kvinder) i Venstre, som kan stå på mål?

Brugerbillede for Mogens Ritsholm

Artiklen savner det vigtigste argument, som både Søren Pind og kritikerne overser.

Det tager nemlig op til 24 timer at finde en sessionslog frem, fordi utrolige mængder data samles for alle.

Derimod kan man iværksætte teleobservation med det samme. Teleobsevation indebærer, at alle celledata for målet videregives omgående, og man kan endog lydløst pinge mobilen på ethvert tidspunkt.

Derfor er logningsdata totalt uinteressante i selve jagten på en terrormistænkt.

Brugerbillede for Mogens Ritsholm

Som jeg forstår det, kendte man ikke terrorristens mobilabonnement eller taletidskort før han var uskadeliggjort.

Hvordan kan man så lede efter et data-only abonnement inden man kendte mobilen?

Logningssystemet kender ikke folks abonnementer. Systemet registrerer blot trafikdata.

Er Søren Pinds ide, at man skulle lave en specialkørsel, hvor man over nogle timer fandt dem, der ikke havde brugt SMS eller tale?

Det er i så fald temmelig mange.

Når man ikke kendte mobilen, kendte man heller ikke teleselskabet. Så man skulle have hentet logdata fra alle selskaber.

Men igen. Helt afgørende er, at friske data i log først er tilgængelige efter op til 24h.

Sagen og Søren Pinds argumenter bliver mere og mere bizarre.

Spørgsmålet om "friske data" var en del af anbefaling 18 i antiterrorplanen fra 2005. Det blev drøftet nøje med justitsministeriet, og resultatet blev en rettesnor om ca. 24 timers forsinkelse.

Logdata indsamles fra flere kilder. Det samles og gennemgår bulk-kørsler. Så der går mange timer inden det ligger i det system, hvorfra det kan plukkes. Hertil kommer krav til tilkaldevagt for specialister osv. Derfor blev resultatet 24 timer.

Søren pind må forstå, at han ikke som justitsminister bare kan kaste løse granater ind i debatten om hans eget forslag.

Desværre havde informations kilder ikke fat i ovennævnte forhold.

Brugerbillede for Robert  Kroll

Heldigvis er det vist undtagelsen, at en terrorist er top-trænet, super intelligent og arbejder efter en nøje udarbejdet og " idiot-sikker" plan, hvor intet er overladt til tilfældighederne.

De "almindelige" terrorister er vel "bare" tændt af den " hellige ild" og klumrer i det hen ad vejen - og dermed kan en række efterforsknings metoder ( som de " intelligente" sagtens kan smyge sig udenom) give gode resultater - herunder den foreslåede mobil- / internet overvågning (. Forudsat selvfølgelig ,at politiet har den fornødne faglige og tekniske baggrund for at bruge metoden.)

M h t sidste års terrorangreb, så var det vel et rent "held" at politiet løb ind i gerningsmanden og fik ham uskadeliggjort - udfaldet kunne lige så godt have været, at gerningsmanden havde skudt betjentene og derefter havde fortsat sin aktivitet i endnu et godt stykke tid - måske over flere dage ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Mogens Ritsholm:
"Men igen. Helt afgørende er, at friske data i log først er tilgængelige efter op til 24h."

Jeg har ikke helt forstået (selv om du prøver at forklare det) - er der her tale om et praktisk bestemt "valg", eller kan det simpelthen ikke lade sig gøre at få fat i dem før?

Hvis der er tale om et valg, så bliver næste skridt måske at forkorte dette tidsrum via nye regler?

Jeg ved ikke, om jeg har fået forskermaskiner på hjernen, men kan det tænkes, at det nu faktisk vil være muligt umiddelbart at hælde disse milliarder af data ind i en forskermaskine, som så lynhurtigt analyserer sig frem til, at den og den mobiltelefon har været tilstede på både krudttønden og foran synagogen inden for et givent tidsrum, og at det derfor vil være klogt at koncentrere sig om disse personer?

Men uanset hvad: Jeg mener, at det er nogle principelle argumenter, nemlig modstand mod stigende overvågning, der skal være afgørende - ikke tekniske. De tekniske argumenter vil hen ad vejen blive undergravet, fordi der bliver færre og færre ting, der ikke kan lade sig gøre rent teknisk. Det bliver masseovervågning bare ikke i orden af - det er principielt forkert, og alt for farligt for demokratiet.

Brugerbillede for Mogens Ritsholm

@anne-marie m. fl.

Problemet er, at hverken Søren Pind og hans bagland eller opponenterne rigtig har forståelse for, hvordan processerne i tele er.

"Kunne man ikke bare" siger de uden respekt for de faktiske forhold i jernindustrien. Det gælder både selve forslaget om sessionslogning, som er absurd, og denne diskussion om brugen af logdata.

Jeg kan fortælle som et eksempel, at der i det almindelige telefonisystem gik op til 6 timer før en central sendte data til den centrale registrering, hvor der så forestod yderligere processer inden det lå som logdata, der kunne tilgås.

Man lavede så et særligt system til at hente specifikke data ind i forbindelse med f.eks. bombetrusler. Men det var en meget specifik målrettet anvendelse. I alle andre tilfælde skal logdata gennem hele maskineriet.

Og det kan ikke laves afgørende om.

Det var netop den diskussion vi havde med JMIN i forbindelse med anbefaling 18 i anti-terrorplanen fra 2005.

Selvfølgelig er det ikke sådan, at dine trafikdata genereret i Thyborøn prompte ligger centralt og tilgængeligt i logsystemet. Det burde man kunne sige sig selv.

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Mogens Ritsholm:

Tak for svaret.
"Selvfølgelig er det ikke sådan, at dine trafikdata genereret i Thyborøn prompte ligger centralt og tilgængeligt i logsystemet. Det burde man kunne sige sig selv."

Jeg tror dig på dit ord, men problemet er nok, at det for mange, der ikke har teknisk indsigt, inkl. mig selv, slet ikke er indlysende. Hvordan skulle det være det? Man kan jo tilgå internettet på den anden side af jordklodens i løbet af sekunder, og i mit ukyndige hoved, så virker det helt logisk, at logdata kunne komme til at ligge let tilgængeligt i "clouden", hvis et folketingsflertal beslutter, at det skal de. Vi er derfor nemme ofre, når Pind lufter sine ideer om, hvor effektivt et våben, det vil være - uanset hvor ret du har i, at det i virkeligheden er urealistisk.

Brugerbillede for Lars Dahl

Søren Pind i tirsdags: "Kære medier! Truslen mod Danmark er alvorlig. Vil I ikke nok også tage den så alvorligt, at I i det mindste prøver at forstå..."
"..det er altid let at få folket med sig, hvad enten det nu er i et demokrati, et fascistisk diktatur, et parlament eller et kommunistisk diktatur. (...)også med stemmeret kan folket bringes til at følge førerens befaling. Det er ganske let.
Man behøver ikke at gøre andet, end at fortælle folket, at det bliver angrebet, og at udstille pacifisternes mangel på patriotisme og hævde, at de bringer landet i fare.
Disse metoder fungerer i ethvert land."
Hermann Göring, den 18. april 1946

Brugerbillede for Anders  Hede

ja det er vild propaganda og det er typisk statspropaganda at skaffe masseovervågning under påskud af terror.
Vildt skuffende og skræmmende at det er en såkaldt liberal minister, der står i spidsen for det lort.

Vi husker alt for mange påskud i tidens løb. Kan I huske "børnepornoargumentet"? Altså at man skulle have lov at lave censur på nettet, fordi alle jo er imod BP. Da det først var indført gik der ikke længe før man pludslig kunne få både piratsider og sågar bettingsites blokeret også. Det giver altid en masse glidebaner. Tro mig, når det lort er indført, så bliver det brugt på meget andet end terror.

Jeg frygter også en masse besværlig login på offentlige steder, hvor vores fremtidige samfund netop burde gøre at vi lynhurtig kunne være online hvor som helst uden at slulle bekymre sig om koder og halløj

Brugerbillede for Lars Dahl

En vidende Mogens Ritsholm skrev: "Logdata indsamles fra flere kilder. Det samles og gennemgår bulk-kørsler. Så der går mange timer inden det ligger i det system, hvorfra det kan plukkes. Hertil kommer krav til tilkaldevagt for specialister osv. Derfor blev resultatet 24 timer. Søren pind må forstå, at han ikke som justitsminister bare kan kaste løse granater ind i debatten om hans eget forslag.
Desværre havde informations kilder ikke fat i ovennævnte forhold.."
Jeg forventer da, at det er sådan noget en avis, der bliver ved med at markedsføre sig som 'den mindst ringe' må bruge journalistisk arbejde på at klarlægge. Sagen har jo kørt ret længe, og jeg er nødt til at sige, at jeg finder det noget lemfældigt, at avisen ikke går i dybden med sådanne sager.
Tak i det mindste til Mogens Ritsholm. Jeg håber ved grød, at en journalist fra bladet læser med, og forhåbentlig kontakter folk som ved noget om disse ting.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

I tilslutning til mit indlæg kl 12.22 blot en enkelt bemærkning:

En væsentlig del af argumentationen i indlæggene mod forslaget er struktureret på en måde, som kan bruges som argumentation for at afskaffe fingertryk i efterforskning af forbrydelser , idet den kvikke forbryder jo bare sørger for at have handsker på - så at have et register over fingeraftryk er derfor meningsløst ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Det kunne være interessant at vide hvad vores internationale og større virksomheder gør for at sikre sig mod virksomhedsspionage. Noget sådant kan jo koste mia. i tab.

Iøvrigt selv ved brug af taletidskort kan Hardwaren via - "stelnumret" som sendes med samtalepakkerne - stadig koble dig sammen med din kommunikation, så ødelæg mobilen grundigt, og smid den ud i en offentlig skraldespand, skjult i en McDonalds-pose eller lignende, hvis du frygter, at du er blevet sporet. :-) ...eller slå dig til tåls med at du sikkert er uinteressant.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Keld Albrektsen

Robert Kroll:
Nej, et register over fingeraftryk fra "kendte, ikke-kvikke forbrydere" er helt i orden.
Men det, som Pind argumenterer for, svarer vel mere til at have et fingeraftryksregister over alle som bruger internettet.

Så sent som i går så jeg på tv, en retsordfører "argumentere" for, at hans parti mente, at der burde være et fingeraftryksregister over samtlige borgere. Samtlige borgere. Jeg har en muligvis ukorrekt erindring om, at hans parti tidligere har argumenteret for et DNA-register over samtlige borgere?

Det synes jeg f*ndeme er uhyggeligt. Både fingeraftryk og DNA.

Hvilket parti han var fra? DF...