Mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har kaldt det et »godt grundlag for forhandlinger«, er Folketingets EU-skeptikere/modstandere mere skeptiske over for de foreslåede EU-reformer, der skal få Storbritannien til at blive i unionen.
Selv om eksperter mener, at forslagene fra EU’s præsident, Donald Tusk, ligger tæt på, hvad Danmark havde kunnet ønske, efterlyser Dansk Folkeparti og Enhedslisten en afklaring af, hvad de egentlig kommer til at betyde for os, inden den britiske premierminister David Cameron fredag mødes i København med Lars Løkke Rasmussen.
»Det er da et skridt i den rigtige retning, for der er nogle muligheder, som ikke har været der før – for eksempel indekseringen af børnechecken,« siger Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth og fortsætter: »Vi så helst, at man slet ikke fik børnechecken, når ens børn er i udlandet, men det er da et fremskridt. Og det er et fremskridt, at der nu kommer en nødbremse i forhold til velfærdsydelser. Storbritannien er jo tilsyneladende omfattet af forslagene, men vi ved ikke, hvad der skal til for at blive omfattet af dem. Kan Danmark også benytte alle de foreslåede muligheder? Modsat statsministeren som hele tiden har talt om UK-unikke løsninger, så mener jeg ikke, at vi kan have et land, som får tilladelse til at lade være med at udbetale sociale ydelser til østeuropæere, mens andre skal gøre det. Der må være et fælles regelsæt, og hvis det er korrekt, så må Danmark jo bare se at komme ind under dette.«
EU’s præsident Donald Tusk foreslår således for det første, at landene uden for euroen får bedre mulighed for både at blive hørt og kunne udskyde eurolandenes beslutninger, hvis disse også har betydning for de ni EU-lande, der som Storbritannien og Danmark, ikke med i denne.
At et medlemsland for det andet kan trække en nødbremse på velfærdsydelser til borgere fra andre EU-lande i op til fire år, hvis landets velfærdssystem er under ekstraordinært pres på grund af stort rykind af arbejdstagere fra andre af unionens medlemslande (hvis forslaget allerede var vedtaget, ville Storbritannien efter EU’s vurdering allerede i dag opfylde kravene for at kunne trække i denne nødbremse).
Og endelig, for det tredje, en indeksering af ydelser som børnechecken. Børnechecken vil fortsat skulle udbetales, selv om børnene bor i et andet EU-land, men beløbet vil kunne blive sat i forhold til leveomkostningerne i det land, hvor pengene modtages.
EL: Varm luft
Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard, kalder Donald Tusks tilbud til briterne for en »pose varm luft« med henvisning til, at Europa-Parlamentet først skal sige god for dette tilbud, og at EU-Kommissionen efterfølgende får hånd og halsret over, hvem der må benytte sig af tilbuddene og hvornår.
Søren Søndergaard er dog villig til gå så langt som til at ville »diskutere« indeksering af børnechecken, men det er også det eneste gode i de foreslåede reformer.
»Vi mener, at børnepengene er noget til Danmark – noget man får for at have børn i Danmark, og som skal gives til alle i Danmark, hvad enten de er udlændinge eller danskere,« siger Enhedslistens EU-ordfører og fortsætter: »Resten flugter ikke med, hvad vi ønsker. Vi ønsker, at man har minimumsrettigheder i alle lande – og ret til at gå videre. Det er der intet i det her, som giver. Tværtimod. Man åbner for at kunne fratage folk, der arbejder i et land – som i Storbritannien – sociale ydelser i det land. Hvad vil det betyde, at man fratager folk som arbejder i Danmark sociale ydelser? Det vil betyde, at man skaber en gruppe mennesker, som – om muligt – vil gøre endnu mere for at få et arbejde; som vil underbyde overenskomsterne, skide på alt, bare for at overleve. Det er ikke vores linje. Vores linje er, at alle, som er i Danmark, skal behandles ens. Både når de betaler skat, og når de skal have rettigheder. Det er lige præcist det princip, man lægger op til at anfægte i Storbritannien.«
