Læsetid 4 min.

’Vi skal ikke frygte staten. Staten skal frygte os’

Under overskriften ’Borgerløn – Utopi eller nødvendighed?’ talte den britiske professor Guy Standing i aftes om fordelene ved at indføre en basisindkomst uden modkrav til alle borgere. Og selv om borgerløn er en gammel idé, oplever han i dag, at kræfterne er til stede, for at utopien kan blive til virkelighed
Hvis vi blot gav en brøkdel af de penge, vi giver til bankerne, til Europas fattigste, ville vi kunne give dem en basisindkomst i et par år, mener den engelske økonom Guy Standing, der i går deltog i arrangement om borgerløn på Information.

Hvis vi blot gav en brøkdel af de penge, vi giver til bankerne, til Europas fattigste, ville vi kunne give dem en basisindkomst i et par år, mener den engelske økonom Guy Standing, der i går deltog i arrangement om borgerløn på Information.

Jakob Dall
10. februar 2016

»Men har manden et konkret forslag til, hvordan det borgerløn indføres,« spørger en kvinde manden ved sin side. Han piller lidt ved hendes ærmekant og mumler så, at det »jo er det, der bliver interessant at høre.«

»Men jeg tror,« siger han »at alt, hvad der hedder dagpenge, kontanthjælp og sociale ydelser, skal afskaffes helt«.

Kvinden nikker, og de finder to ledige stole i Informations kantine. De er sammen med et publikum i de fleste aldre mødt frem til aftenens udsolgte arrangement, som handler om et af tidens mest visionære politiske forslag.

Et forslag, som Finland snart forsøger sig med. Som Canada spekulerer i, og som Bill Clintons tidligere arbejdsminister Robert Reich foreslår, at USA skal indføre: Borgerløn, eller basisindkomst som det også kaldes – en indkomst alle borgere modtager fra det offentlige uden modkrav.

Ideen, som længe har eksisteret i politiske fraktioner og i mindre akademiske fora, betragtes i dag i stigende grad som et seriøst bud på, hvordan man kan løse nogle af de udfordringer, verden står over for såsom eksempelvis ulighed, økonomisk usikkerhed og politisk mistillid.

Aftenens trækplaster er den engelske økonom Guy Standing, som trods navnet tilsyneladende mest er en fyr, som sidder ned. Han er professor ved Udviklingsstudier på University of London og har desuden været med til at stifte foreningen BIEN, Basic Income Earth Network.

»Prekariatet vokser og bliver mere og mere vrede, fordi de ikke føler sig som en del af samfundet,« siger han i sin introduktion til, hvorfor borgerløn er nødvendigt.

»Vi er nødt til at indse, at vores nuværende system er brudt sammen. Vi er nødt til at genopfinde et system, der passer til nutiden, og her mener jeg, at basisindkomst spiller en vigtig rolle. Det er ikke løsningen på alt – det har vi aldrig sagt eller ment – men det må være en del af det nye system, vi skal bygge, for det kan mindske ulighed og skabe sikkerhed for alle«.

Folk i salen noterer hans ord ned på papirblokke, de har medbragt hjemmefra.

Det typiske modargument, som fortalere for borgerløn møder, er, at vi ikke har råd, men den køber Guy Standing ikke.

»Vi giver enorme beløb til bankerne for at løfte økonomien, men bankerne investerer kun for at optimere deres eget overskud. Det øger uligheden, når vi giver til samfundets rigeste. Hvis vi blot gav en brøkdel af de penge, vi giver til bankerne, til Europas fattigste, ville vi kunne give dem en basisindkomst i et par år. Det ville øge væksten, det ville mindske uligheden, og det ville sætte en stopper for migrationen til de rige europæiske lande,« siger han.

Det er hele tre fordele, hvorimod der ikke er nogle fordele ved at forære pengene til bankerne, siger han.

Det næste modargument, han typisk møder, er, at folk er dovne og ikke gider bidrage, hvis de alligevel er sikret en basisindkomst. Det tror Guy Standing heller ikke på. Hans pilotprojekt i Indien har netop vist det modsatte. Her gav man en beskeden borgerløn til en gruppe mennesker i en landsby, som man observerede i 18 måneder.

»Folk sagde, at det var spild af penge, og at modtagerne ville bruge pengene på tobak og alkohol, men i virkeligheden forbedrede alle modtagerne ikke bare deres egne liv, men hele landsbyens,« siger Guy Standing.

Han husker tilbage på en kvinde, som var meget fattig og end ikke havde råd til en sari, da han første gang besøgte hende. Da han vendte tilbage halvandet år senere, havde hun købt en symaskine og arbejdede som landsbyens syerske.

Herefter er der spørgsmål fra salen. Nogle konkrete og tekniske. Andre mere komparative eller filosofiske. Der bliver også spurgt, hvad Guy Sanders tænker om fagbevægelsens rolle. Indtil nu har de ikke støttet ideen om borgerløn.

»Vi har brug for fagforeningerne. Alene er vi sårbare, og vi har brug for nogen, som repræsenterer os mod staten. Men fagforeningerne er nødt til at ændre sig. Det er svært for dem, fordi de repræsenterer et traditionelt arbejdsmarked, men hvis vi bakker op om dem, tror jeg på, at vi kan reformere dem,« siger han og giver et shout-out til LO’s nye formand Lizette Risgaard, som han siger »bidrager med en ny energi«.

En ung mand tager ordet. Han synes, Guy Standings tanker er inspirerende, men han har svært ved at forstå, hvordan borgerlønnen skal finansieres.

Guy Standing mener, at pengene skal tage fra statsstøtten til de private virksomheder.

»Men tror du ikke, at det vil skræmme staten fra at lade være med at indføre borgerløn, hvis den derfor skal mindske støtten til virksomhederne,« lyder hans spørgsmål nogenlunde.

»Nej, vi skal ikke frygte staten. Jeg tror, det er staten, der skal frygte os,« siger Guy Standing. »Uuuh revolution,« hvisker en af de tilhørende publikummer grinende til sin sidemand. »Vi har indtil nu ikke haft det politiske mod til at kræve forandring, men vi har en enestående mulighed for at gøre det nu. Kræfterne og energien er til det,« siger Guy Standing som en del af sine afsluttende bemærkninger til publikum. Han rejser sig fra stolen, hanker op i en orangemønstret stofpose og forlader podiet. Han skal videre til Toronto og tale om borgerløn.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Jan Svenson
    Jan Svenson
  • Brugerbillede for Oluf Husted
    Oluf Husted
  • Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
    Niels-Simon Larsen
Jan Svenson, Oluf Husted og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det er jo bare en tilbagevenden til det græske demokratis idealer om frihed til deltagelse. Dengang var det slaverne, der gjorde det muligt, nu vil det være teknologien.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Der er ingen partier i folketinget, der vil tage tydelig stilling til Basisindkomst.
Men Goul Andersen har refereret en undersøgelse, der viste, at 40% af venstreside var positive overfor ideen.
Jeg kan desværre ikke læse artiklen.

Brugerbillede for Peter Ravn-Olesen
Peter Ravn-Olesen

Hvordan hænger forslaget sammen med påstanden om, at vi kommer til at mangle arbejdskraft? - det fremføres jo typisk som argument for indvandring.

Brugerbillede for Søren  Johannesen
Søren Johannesen

Tænk en gang hvis alle mennesker på planeten havde alt hvad de havde brug for, et sted at bo, mad og penge til at gøre hvad de havde lyst til!? - inden længe ville rigtig mange arbejdsopgaver, produkter og aktiviteter forsvinde, ganske enkelt fordi ingen mennesker længere ville ønske at udføre dem og ingen produkter ville blive produceret.

Mange vil sikkert sige, jamen det er jo forfærdeligt, så ville hele vores system og samfund som vi kender det falde sammen. Men hvad er det for et samfund, som alene kan eksistere ved at tvinge borgerne til opgaver, som de med fuld frihed aldrig ville påtage sig ..... det kaldes hvis slaveri.

Jeg har læst et sted at mellem 1,7 og 2% af verdens befolkning er beskæftiget med produktion af fødevarer, landbrug og fiskeri går jeg udfra. Tænk hvor nemt det ville kunde lade sig gøre at brødføde hele planeten, med et minimum af tids og ressourceforbrug fra den enkelte.

Det meste af menneskets tid ville herefter blive frigivet til at forfølge ens egne interesser, at opdage og opleve verden ..... det kan være ganske udfordrende (i dag) at forestille sig hvad man kunne have lyst til at lave (arbejde med) uden at tankerne falder på penge, ikk.

Hvis man frygter den totale frihed, så er det meget nemt at retfærdiggøre fængslet.
- og så kan kampen om at blive konge i fængslet begynde

Som Bernie siger
- det er tid til rigtig forandring

Jan Svenson, Oluf Husted, Steffen Gliese, Flemming Berger, Niels-Simon Larsen, Annette Hjort Knudsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Når regnestykket ikke går op til alles tilfredshed, må man ændre på faktorerne.
- Vurdering af arbejdstiden.
- Fjernelse af det repressive og sundhedsskadelige system, f.eks ved at indføre UBI - Basisindkomst.
- Bruge UBI som "lærlingeløn" - også for migranter.
- Tydeliggøre hvem af flygtningene, der skal være danskere.
- Tydeliggøre for alle, at solidariteten mellem danskere og kommende danskere er nødvendig.
- Sikre markant difference mellem mindsteløn og tryghedssikringen ved at ophøje den aftalte mindsteløn til lov.
- Nedlægge jobcentrene og overlade ansættelser til parterne selv.

Dette burde være dagordenen ved de tre parters forhandlinger.

Brugerbillede for Ib Christensen
Ib Christensen

Lad os bare lege med tanken. Lad os sige vi indfører borgerløn i DK. Hvad gør vi så når her kommer folk og siger. -Vi vil også gerne være danskere?

Når folk får borgerløn, så vil den fri konkurrence sikkert komme til at virke, for folk får råd til at vælge de ukvalificerede erhvervsdrivende fra. Det skulle så gerne sikre en bestand af kvalificerede erhvervsdrivende. Men det kræver nok en afskaffelse af topskat, bare til at starte med, for at sælge ideen om borgerløn til "eliten".
Så hvad finansierer vi politikerens og kommunaldirektørens dobbeltlønninger med?
For slet ikke at snakke om borgerlønnen i sig selv.!

Pengene til borgerløn omskiftningen ligger i dag hovedsagligt i hænderne på kun 1% af befolkningen. Når nu de har ofret samvittighed og sjæl for at skrabe til sig hvad adskillige menneskeliv kunne leves for, hvad håb har vi så for at de villigt vil give slip på pengene igen?

Jeg går ind for frihed før alt andet og borgerløn har potentiale i den henseende, men der skal nu mere end blot ordet "borgerløn" til.
Hvad er det der skal til?

Søren Johannesen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Ib Christensen : " Lad os sige vi indfører borgerløn i DK. Hvad gør vi så når her kommer folk og siger. -Vi vil også gerne være danskere? "
Det er der intet nyt i. Bare andre betegnelser.

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

Rigtigt, der skal mere end borgerløn til. Måske kan man bruge borgerlønnen som murbrækker for et bedre samfund? Helt givet er det, at det ikke betaler sig at have den nuværende banksektor. Hele denne hær af bankfolk, som nok laver dagens arbejde, men ikke producerer andet end luftpenge, burde vi nemt kunne undvære. Mærkeligt at forslagene til forandring ikke kommer netop fra dem. Tænk at bruge et liv foran en skærm på at lave pyramidespil. Det er sygt.
Guy Standing taler om at indføre borgerløn på verdensplan. Det er nok fra den vinkel, debatten skal tages, og så kunne man begynde med de fattigste lande, hvor den er billigst at gennemføre og desuden vil standse migrationen.
Der er alt for lidt vingefang over den danske debat. Jeg kommer lige til at tænke på Bernie, og hvis han vinder. Det vil give et enormt positivt skub til alle gode kræfter i verden.

Oluf Husted, Flemming Berger og Søren Johannesen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Christensen
Ib Christensen

Jeg stiller mine spørgsmål, som kun er meget få af dem jeg har, fordi jeg har tænkt en del over hvordan vi kunne få borgerløn til at fungerer.
Og jeg kan ikke finde en løsning for borgerløn at fungerer i en verden, hvor penge eksisterer.

Jeg mener vi bør søge en vej mod en verden uden penge. Måske noget med tid i stedet for materie.
Der er meget forskel på om et par sko koster 14 dages arbejde eller en times arbejde. ;)

Niels-Simon Larsen, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Ib - der er masser af svar at finde. Bare søg de rette steder. Jeg har skrevet her på avisen i flere år om UBI. Både om det alm. anerkendte og om min personlige mening. Men husk, at UBI i Danmark kan ikke beskrives i detaljen, før den er behandlet og vedtaget.
Jeg tror ikke du forstod mit svar 17.36. Der kommer fremmede hertil og indgår i samfundet uanset om vi har kontanthjælp eller UBI elle noget helt tredje.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Niels-Simon - Man kan begrænse sig til, at UBI er tryghedssikring, som afløser diverse nuværende ydelser. Det behøver ikke at afvente "revolution" på andre felter.

Brugerbillede for Ib Christensen
Ib Christensen

Leo Nygaard

Det er nok mere borgerløn begrebet vi ikke har helt på plads.

Jeg kunne frygte at antallet af dem der gerne vil være danskere stiger, hvis her er en betaling for at være dansker.
Jeg kan ikke sammenligne kontanthjælp og lignende med borgerløn, da jeg ser borgerløn som noget der gives, mens kontanthjælp bliver noget man skylder. Eller jeg ser borgerløn som vedvarende og kontanthjælp som midlertidigt.
Så længe borgerløn er lig med penge, så tror jeg ikke vi får det til at fungerer. Vi må finde en anden "lønmodel"

Brugerbillede for Leo Nygaard

Ib - Jeg vil ikke undervise i UBI, men du tager fejl.
Forskellen på kontanthjælp og UBI er betingelserne. Måske kender du kontanthjælp bedre end jeg, og kender hele regelsættet. UBI er ubetinget, derfor ingen restriktive regler.
Men resultatet er det samme - en udbetalt tryghedssikring.
Læs 17.06 igen. UBI er også midlertidig og stopper, når man får ansættelse. Meget enkelt sagt.

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

Så er det lige før, man har lov at spørge, om borgerløn har noget med penge at gøre? Basisindkomst er også penge. Det drejer sig ret beset om livsfornødenheder, og dem kan man jo få som en slags spisebilletter eller lokalvaluta. Nogle er ved at indføre en Djurs på Djursland.
Der bliver nok ikke noget med en skibillet om vinteren og en Thaibillet om sommeren, vel? Nej, det gør der ikke, for det bliver interessant at blive hjemme, og det gør det, fordi borgerløn er meget mere end løn. Det er en ny livsform. Derfor har jeg stadig svært ved at se borgerlønnen indført i det kapitalistiske samfund. Vi skal jo ikke have lavet en slavestat.
Hvor bliver filosofferne af?

Brugerbillede for Trond Meiring

Den måske kendte danske filsof Steffen Giese har proklameret robotterne som fremtidens slaver. Robot er også et gammelt slavisk (!) ord for slave. Så kan vi deles om det arbejde der faktisk skal gøres af mennesker, og frigive megen tid til andet, som der "ikke er tid til" idag.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Niels- Simon - Vi HAR en slavestat. Derfor skal vi ha` Basisindkomst.
Filosoffer ? Ja , masser i borgerlønnens historie, helt fra 18 hundredetallet. Ja endda Aristoteles.
Læs historien om alle de store personligheder der tænkte i de baner..

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

Trond: Den frie tid er et kæmpe problem, for hvad skal folk med den? Den er direkte angstfremkaldende. Man kan fx falde i tanker og begynde at gøre sig formålsløse spekulationer om, hvorfor man er her, og hvad formålet med det hele er. Der er ikke meget, der lægger op til, at man ikke skal lave andet end bare nyde øjeblikket - og det er der ingen penge i, så Gud forbyde det.

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

Leo: Vi kan godt sige, at vi har en slavestat, men når flertallet er af en anden mening, har sådan nogle som du og jeg et problem.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Se 11.51 - Hvis sagen blev fremlagt til afstemning i folketinget som et antibureaukratisk frihedsprojekt..................brug Alternativet Niels-Simon.

Brugerbillede for Anna Sørensen

STATEN er jo os... ;o) Bare lige en kommentar til overskriften.
Vi bor i staten, vi har ansat folk til at varetage offentlige opgaver, herunder de statslige og dem, der udfører arbejdet, er selv en del af befolkningen.
Hvordan kan det være at den misforståelse ellers er udbredt: At staten er udenfor befolkningen? Og tror nogle stats-ansatte selv på den...???
Så er vi vist tilbage til 'elite/almindelige folk'-debatten. Vi er alle et stort fællesskab, i øvrigt sammen med resten af naturen. Pudsigt som den indlysende helhed ofte er væk i den offentlige debat, såvel som 'moderne' menneskers tanker? Er vi blevet så specialiserede, at vi har glemt helheden?
Vist på tide at gentage morsomheden:
"En specialist, er en der ved mere og mere om ingenting, og tilsidst ved alting om ingenting"... ;o)

Er det naturvidenskaben der har 'afskaffet' bevidstheden om helheden? Ved at dele ting op?
Men når vi deler noget op, er det en teknik vi bruger for at få overblik og mere viden, specialisere os, for at forstå helheden endnu bedre! ;o)