Hundredvis af asylansøgeres mobiler kopieret af politiet

Dansk politi har tappet hundredvis af asylansøgeres mobiltelefoner for data. Det fremgår af en aktindsigt, som Information har fået. Kritikere kalder politiets praksis ’meget problematisk’ og ’et niveau under den retssikkerhed, vi andre ville finde os i’
Flygtninge på vej gennem Danmark sidste år. Nu viser en aktindsigt, at politiet har kopieret hundredvis af asylansøgeres mobiler, når de har kontrolleret deres identitet.

Flygtninge på vej gennem Danmark sidste år. Nu viser en aktindsigt, at politiet har kopieret hundredvis af asylansøgeres mobiler, når de har kontrolleret deres identitet.

Ulrik Hasemann
17. februar 2016

Politiet har i hundredvis af tilfælde kopieret data fra asylansøgeres mobiltelefoner, sim-kort og andre elektroniske enheder. En praksis, der rækker tilbage til februar sidste år.

Det viser en aktindsigt, som Information har fået i en oversigt over 377 sager, hvor politiet enten har haft held til at udtrække data fra en eller flere enheder eller har forsøgt og fejlet.

Når politiet har tappet mobiltelefonerne for data, er det sket i forbindelse med, at personerne har søgt asyl, således at Udlændingestyrelsen senere kan bruge oplysningerne til at vurdere asylansøgernes identitet, nationalitet og forklaringer.

Det oplyser politiinspektør Richard Østerlund la Cour fra Nationalt Udlændingecenter.

Han siger, at der er tale om en »stort set fuldstændig« kopiering af indholdet fra mobiltelefonerne. Det kan altså potentielt være billeder, videoer, beskeder, mails, kontakter og andre personlige oplysninger.

»Det kan godt være, der er en masse oplysninger på telefonerne af personlig karakter, som er uvæsentlige for myndighederne, men vores primære fokus er at sikre, at dem, vi står over for, er dem, de udgiver sig for at være. Og jo mere materiale du har til at understøtte eller modbevise det, desto bedre er det,« siger Richard Østerlund la Cour.

Han understreger, at det oftest sker med asylansøgerens samtykke, men at det også kan ske imod asylansøgerens vilje. I sidstnævnte tilfælde indhenter politiet efterfølgende en retskendelse.

’Meget problematisk’

Politiets praksis møder kritik fra Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening.

»Det er meget problematisk, hvis politiet ikke meget præcist målretter deres undersøgelse af telefonen mod oplysninger, der kan have relevans for at fastslå personens identitet,« siger han.

Jacob Mark, der er integrationsordfører for SF, finder også politiets fremgangsmåde for betænkelig.

»Jeg synes, at det grænser til at krænke privatlivets fred,« siger han: »Det er okay, at man prøver at fastslå deres identitet, men at tage alt, hvad de har på telefonerne, synes jeg er at gå for langt. Der kan jo ligge alt muligt på de her telefoner«.

Han vil forsøge at få svar fra de relevante ministre på, hvorfor politiet kopierer stort set al data fra mobiltelefonerne.

Det ville vi andre ikke finde os i

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, er ligeledes kritisk indstillet over for politiets praksis:

»Det er helt klart, at det er et niveau under den retssikkerhed, som alle vi andre ville finde os i«. Hun siger dog også, at det generelt er legitimt at forsøge at fastslå asylansøgeres identitet.

Politiken skrev tirsdag, at avisen var bekendt med 55 uledsagede flygtningebørn, som har fået frataget deres mobiltelefon af politiet i løbet af de seneste måneder.

Men Informations aktindsigt viser, at den praksis er mere vidtrækkende.

Den viser dels, at politiets praksis rækker længere tilbage i tid, og dels at der er tale om flere personer.

Samtidig fortæller politiet altså nu også, at der bliver foretaget en tæt på fuldstændig kopiering af mobiltelefonen, og at det sker for alle typer af asylansøgere.

Eksempler på resuméer af sager hvor politiet har kopieret indholdet af asylansøgeres mobiltelefoner og andre enheder. Oplysningerne stammer fra Informations aktindsigt. Journalnumre er overstreget af Information.

Bruges også til andre sager

Politiinspektør Richard Østerlund la Cour siger, at politiet sidste år valgte at afsætte ressourcer specifikt til denne opgave.

»Det gjorde vi, fordi vi kan se, at flere og flere kommer helt uden dokumenter, og at flere og flere har mobiltelefoner,« siger han.

Den juridiske hjemmel til indgrebet finder politiet i udlændingelovens paragraf 40, stk. 9, der giver politiet lov til at tage »dokumenter og genstande« i forvaring, hvis det »antages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande«.

Richard Østerlund la Cour oplyser, at politiets opgave i dette tilfælde er at tilvejebringe oplysninger, der kan identificere, hvem vedkommende er.

Men hvis politiet støder på andre oplysninger af politimæssig interesse, bliver de også brugt – det er såkaldte tilfældighedsfund.

»Ligesom hvis vi går ind og ransager i en lejlighed, hvor man har fået en retskendelse til at ransage efter narko, og man så også finder en større mængde tyvekoster i hjørnet, så lukker man jo ikke øjnene«.

Jesper Lund fra IT-Politisk Forening mener ikke, at det eksempel kan sammenlignes med at kopiere indholdet af en asylansøgers mobiltelefon.

»Det er en dårlig sammenligning, for de her mennesker er ikke mistænkt for kriminalitet. De kommer jo for at søge asyl, og så har man så behov for at fastslå deres identitet,« siger han.

Besvær med iPhone

Af Informations aktindsigt fremgår det, at politiet ikke begrænser sig til at kopiere indholdet af mobiltelefoner.

Politiet kopierer – eller ’udlæser’, som politiet selv betegner det – også oplysninger fra asylansøgeres sim-kort, usb-hukommelseskort og har desuden forsøgt sig med en tablet.

Desuden viser aktindsigten, at politiet meget ofte mislykkedes med at ’udlæse’ indholdet af mobiltelefoner.

Til eksempel står der om en sag fra november sidste år: »Iphone – kunne ikke udlæses«.

I en anden sag fra april sidste år er manglende tid angivet som en årsag: »Mobil ej udlæst – manglende tid«.

Og om en tredje sag står der, at politiet er stødt på en slags lås: »Mobil tlf kunne ikke udlæses grundet app lock – SIMkort udlæst«.

I et fjerde eksempel fra juni sidste år mangler politiet efter alt at dømme adgangskoden til telefonen: »Mobil kunne ikke udlæses – manglende adgangskode«.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Robert  Kroll

Hvis politiet IKKE bruger mobiltelefonerne og man senere finder ud af, at denne fremgangsmåde kunne have forebygget et eller andet eller afsløret en falsk identitet - så ville kritikken hagle ned over politiet.

Nu bruger politiet mobiltelefonerne - og så er det også galt.

Der er givet et antal ubehagelige typer (krigsforbrydere, kriminelle o s v), der gemmer sig blandt flygtningene, og det er da rart at få flest mulige af disse stoppet i tide.

Brugerbillede for Henrik Brøndum

Hvis man ankommer uden papirer - er det da et rimeligt krav at man stiller sin mobiltelefon til rådighed for at lette myndighedernes arbejde med at fastslå hvem man er. At der så i den process er en politimand der ser at man har taget et billed af sig selv uden tøj, at man har drukket en øl selvom man er muslim - eller lignende - er da et minimalt problem når man flygter fra krig og ødelæggelse?

Brugerbillede for Steffen Gliese

Problemet forekommer mig at være denne evindelige tvang, som breder sig i samfundet, fordi de, der har retten til at udøve den, kan mærke, at de tider snart er forbi, hvor noget sådant kan opnå legitimitet.
Problemet er selvsagt den tid, som det tager at foretage undersøgelsen, og hvor folk må undvære deres telefon og dermed muligheden for kontakt med familie og venner, samt evt. kontakt til myndigheder m.fl. her i landet.
25.000 asylansøgere på et år er i snit 68 om dagen. Det burde politiet vel nok kunne overkomme at tage sig af indenfor få dage.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik L Nielsen

Telefoner er rene guldgrupper af information. Gamle gps oplysninger der viser hvilket land de reelt boede i og hvilken routerne kome hertil via. Guld værd for sikkerhedstjenesterne og sagsbehandlere. Oh nå ja, billeder af henrettelser og selfies med kaliffen er også
Værdifulde.
Spøg tilside, selv en renset telefon kan fortælle rigtig
Meget da data kan genskabes.

Brugerbillede for Erik Jensen

Skal man græde eller græde?

Over politiets ubegrænsede beføjelser til at kopiere uskyldiges private data eller politiets inkompetence til at kunne gøre det. I den viste uddrag af en rapport har dansk politis dataenheds intelligentsia helt måtte opgive at kopiere en populær Samsung 5, pga af et manglende datakabel (det lå ihvertfald ikke i rodeskuffen) og ej heller en (hidtil ukendt) iPhone pga af manglende kopisoftware, som den den kyndige dataenhed efter dages intensivt arbejde har måtte opgive at downloade fra nettet...

Man må da virkelig håbe, at der ikke findes klare beviser på terrorisme i nogen af disse tilfælde, omend jeg nok er mest bekymret for, om politiet i det hele taget er i stand til at tolke de kopiere oplysninger; det står jo altsammen på arabisk, og det sprog er politihunden ikke blevet optrænet i...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Sammenligningen halter

"Et niveau under den retssikkerhed vi andre ville finde os i." Ja, men 'vi andre' er også i forvejen 'kontrollerede' på mangfoldige måder - ikke blot gennem offentlige registre, men også ved bekendtskaber med herboende danskere.

Nu kommer der nogle personer, der vil accepteres som asylansøgere på deres glatte ansigt (med hvad dertil i givet fald hører af offentlig understøttelse i en uoverskuelig årrække), fordi de enten ufrivilligt eller med forsæt har slettet mulighederne for at bestemme deres identitet, og hvorom vi ved, at en unormal stor del udgiver sig for nogen, de ikke er. Nogle af dem møder op ved grænsen, men nægter at lade sig registrere ved fingeraftryk. Andre fortæller kulørte historier om deres baggrund, der virker stærkt utroværdige, bl.a. fordi de ikke taler det sprog, der er fremherskende i det land, de hævder, de stammer fra.

Hvad har danskernes 'politisk korrekte' opposition tænkt sig at gøre ved det? Det siger næsten sig selv: Kritisere politiet for at krænke asylansøgerne. De behandles ringere end os. Man tror ikke bare på, hvad de selv siger; man checker, om det er rigtigt, ved at undersøge deres eneste tilbageværende identitetskilde: deres forudgående kommunikation på telefon og computer.

Men der er som sagt en forskel. Om danskere i almindelighed ved politiet allerede en masse takket være de offentlige registre. Det er ikke tilfældet med asylansøgerne. Vi ved tillige, at mange af asylansøgerne har en interesse i at sløre deres sande identitet for at skjule, at de ikke er reelt asylberettigede. Skulle dansk politi så - af politisk korrekte grunde - lukke øjnene for det eneste bevismateriale, de har tilbage?

Brugerbillede for Mihail Larsen

2. nærlæsning

Information har (igen) misbrugt en udtalelse fra en interviewet til at skrive en manchet. Her er det Pernille Skipper, som jeg har stor respekt for, der må levere materialet. For selv om hun angiveligt siger, at der er forskel på det niveau i retssikkerhed, vi vil acceptere for os selv og for asylansøgerne, så siger hun faktisk også, "at det generelt er legitimt at forsøge at fastslå asylansøgeres identitet."

Information har valgt at vinkle historien sådan, at det er et overgreb på asylansøgerne at checke deres identitet. Det scenarium får avisen stillet på benene ved - ahistorisk, ukritisk, frelst og politisk korrekt - at fortie alle argumenter, der kunne tale for en saglig sagsbehandling.

Man kunne sige, at Information i virkeligheden advokerer for, at asylansøgere slet ikke skal checkes, men blankt anerkendes. Hvem betaler regningen for dette gratis standpunkt?

Brugerbillede for Ole Frank

Har du magt, skal du bruge den, fordi....det kan du. Der er tale om en registrering, der går ud over, hvad der burde være tilladt i en retsstat. Med kopieringen opretter politiet en database, der overgår, hvad der kan have kriminalistisk interesse og bevæger sig ind i den enkeltes privatsfære.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for arne lund

"Han (politiinspektøren) understreger, at det oftest sker med asylansøgerens samtykke, men at det også kan ske imod asylansøgerens vilje. I sidstnævnte tilfælde indhenter politiet efterfølgende en retskendelse".
Gør de nu også det? Et scenarie: Politiet i Padborg vil have en mobil udleveret fra fx irakisk asylansøger, men denne nægter. Så skal der indhentes en dommerkendelse, fint nok. Nærmeste dommer i Åbenrå, og her sidder der vel ikke en dommer parat til formålet? Så det går vel x antal timer, inden en dommerkendelse kan fremskaffes. Er der blot 3-4 af den slags sager om dagen - hvad koster det ikke at timeforbrug for politiet og domstolene - "lot" pga. af en mobiltelefon.
Holder politiets forklaring her? Skepsis må være tilladt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Retskendelser skal indhentes på forhånd, kun i absolutte undtagelsestilfælde er det måske i orden at vente med det.
Vi har skåret ned og skåret ned i den offentlige sektor på de opgaver, der faktisk kan løses af funktionelt personale for at føde på en unødvendig klasse af kontrollører og administratorer, som vi i gamle dage satte en ære i IKKE at beskæftige. Politiet skæres ned, universiteterne skæres ned, skolerne skæres, der er ikke råd til at sagsbehandle med uddannede socialrådgivere i kommunerne. Det må stoppe! Det er disse opgaver, der skal være råd til, overledelsen er under alle omstændigheder udtryk for alt for megen indgriben i folks arbejde. OG JEG FATTER DET IKKE!!! Vi var langt forbi det punkt, hvor det blev anset for nødvendigt med al denne nidkærhed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Jeg synes at debatten er forvrænget. Vi bekymrer os åbenbart mindre om hvem det er der kommer til landet, og mere om hvor grænseoverskridende det er at politiet vha. beslaglæggelse af mobiltelefoner forsøger at fastslå personernes identitet. Det virker som om at vi hellere vil give flere rettigheder til folk vi ikke kender, end at vi vil forsøge at kontrollere hvilke personer der kommer hertil.
Så vidt jeg kan udlede af politiets indsats på området, så er det ment som et middel til identificering. Der står ikke noget om hvorvidt politiet beholder data, der står heller ikke noget om at de ikke gør. Vi lader tvivlen komme de tilrejsende til gode, mon ikke også vi en gang imellem skal lade samme tvivl komme politiet til gode?
Vi lever i en overvågningssamfund, som er en konsekvens af at vi alle har et personnummer, bankkonto, kreditkort, mobiltelefon, buskort, togkort, internetadgang, kameraer i visse offentlige rum osv. osv. Vi har været overvåget i mange år og vil forblive overvåget. Så længe vi har en vis grad af demokrati og personlige friheder så generer det ikke mig. Hvornår skulle det genere mig? Vel kun i det tilfælde hvor jeg er involveret i noget på den forkerte side af loven, eller i forbindelse med ulykker og lignende hvor mine handlinger kan have relevans for placering af skyldsspørgsmål.
Visse paranoide himler op om at vi ikke har friheder nok, nu hvor vi overvåges af Big-Brother. Jeg mener vi har friheder tidligere generationer kun kunne drømme om, og dem vil jeg faktisk gerne beskytte. Jeg vil gerne beskytte disse gennem en generel overvågningsmulighed. Det skal bare foregå efter helt klare regler og afgrænsninger, således vi har retssikkerhed for at disse oplysninger kun må lagres i en vis periode og at de kun må anvendes i visse tilfælde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Svend Erik Sokkelund

Hvis en etniske dansker ikke, i en situation, er istand til at legitimere sig overfor politiet eller anden myndighed, har han også et problem. Hvis han vil krydse Øresund, eller har mistet sit pas i en spansk brandert.
Jeg kan forstille mig, man vil være glad, hvis telefonen kan klare problemet i den aktuelle situation.
Problemet er, at de grimme drenge sikkert ofte forbereder sig på dette, med telefoner, der enten ikke kan åbnes eller indicerer en falsk identitet, der ikke umiddelbart lader sig afsløre af en fortravlet jysk bondedreng.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bent Wolff

Jeg synes det er helt i orden at politiet gør deres arbejde, er der intet at komme efter er det fint, men finder de anspor af mulige spor til terror, så er det godt at komme tingene i forkøb, der er mange af dem der kommer til vort land jeg ikke stoler på overhovedet! jeg oplever at der er en del af dem som opholder sig i Bolderslev og Uge, to landsbyer i Sønderjylland som konstant kommer på banegården i Tinglev hvor de køber billetter til Hamborg, så er de der nogle dage og kommer så tilbage til Tinglev igen, underligt, hvad laver de på disse ture? hvor får de alle de pengene til billetter fra, vi andre kan ikke rejse mellem Tinglev og Hamborg hele tiden, vi skal jo selv betale føden m.m.

anbefalede denne kommentar