Læsetid: 3 min.

Den hykleriske Danmarks Indsamling

Man kan ikke på den ene side skære milliarder af kroner væk fra udviklingsbistanden og samtidig foregive, at det er vigtigt at samle 100 millioner kroner ind igen til et tv-show. Det siger tidligere formand for Mellemfolkeligt Samvirke Knud Vilby om stats- og udenrigsministerens deltagelse i DR’s store indsamlingsshow
Knud Vilby kritiserer, at politikere, der har skåret i bistanden, ikke blev stillet kritiske spørgsmål til DR’s Danmarks Indsamling. Arkiv

Knud Vilby kritiserer, at politikere, der har skåret i bistanden, ikke blev stillet kritiske spørgsmål til DR’s Danmarks Indsamling. Arkiv

Joachim Adrian

8. februar 2016

Pinligt og hyklerisk. Sådan karakteriserer Knud Vilby, tidligere formand for Mellemfolkeligt Samvirke og mangeårig aktiv i den danske bistandsdebat, DR’s store underholdningsshow der lørdag aften samlede 97.870.606 kroner ind til verdens fattige.

Showet blev afholdt i Tivolis Koncertsal med musikalske indslag af blandt andre Citibois, Christoffer og Mads Langer, mens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Kristian Jensen (V) sad sammen med tv-kendisser som Hr. Skæg, Onkel Reje og Mette Blomsterberg for at modtage danskernes donationer.

Men netop mixet af underholdning og mere traditionelle journalistiske elementer var noget af det mest kritisable ved indsamlingsshowet, mener Knud Vilby.

»Der var nogle helt oplagt ringe kvalitetsmæssige ting ved underholdningen. Men den mere vigtige ting er det, der handler om, at DR sætter alle journalististiske principper ud af kraft i forbindelse med showet,« siger han.

»Du har en statsminister siddende, som ved at skære nogle milliarder væk fra bistanden klart politisk har meldt ud, at det med at hjælpe folk ude i verden ikke er særligt vigtigt. Og så sidder han som indsamler og lader, som om han synes, det er vigtigt. I det, jeg så, var der ikke antydningen af kritiske spørgsmål til, hvordan det hænger sammen, at man først skærer to milliarder kroner væk og så synes, det er vigtigt at samle 100 millioner kroner ind,« siger Knud Vilby.

Perspektivløshed

»Jeg kan godt forstå, at politikerne deltager. Det er politisk meget naturligt, fordi de gerne vil signalere, at de fremmer den gode sag. Men at der ikke er kritiske spørgsmål til, hvordan det hænger sammen, at 100 millioner kroner gør en forskel på at børn lever eller dør, men at 2,5 milliarder åbenbart ikke gør en forskel. Den der fuldstændige perspektivløshed, som ikke engang kræver en Martin Krasnik eller Clement Kjersgaard, men bare helt almindelige journalistiske spørgsmål, som ikke bliver stillet, selv om det også er et journalistisk program. Det er problematisk.«

– Men kan deltagelsen af regeringens ministre ikke sikre en bred opbakning til showet og flere penge?

»Jo, det kan man sige. Jeg synes bare, det er hyklerisk, i forhold til den måde ministrene har ageret. De har jo fuldstændigt bagatelliseret det, de gør. De har sagt, at milliarder ikke spiller nogen rolle, hvorefter de siger, at millioner spiller en kæmpe rolle. Det er så provokerende i forhold til almindelig sund fornuft.«

– Du sammenligner indsamlingen med nedskæringerne, men kan pengene fra Danmarks Indsamling ikke gå til nogle andre grupper, der har mere akut brug for det end den traditionelle bistand?

»Jeg har stor sympati for de organisationer, der samler ind, og jeg tror på, at de bruger pengene fornuftigt. Men det er også klart, at selv om nogle af pengene går til nødhjælp, så er der andre, der går til langsigtet udvikling. Og det er jo netop det – den egentlige udviklingsbistand – som regeringen har skåret væk. Hele den statslige udviklingsbistand kan risikere at blive fuldstændig afviklet inden for et par år på grund af kombinationen af nedskæringer, og det at man finansierer flygtningemodtagelsen via bistanden. De penge fra indsamlingen, der går til udvikling, er fint, og det er fint, man støtter det, men det er peanuts, i forhold til det regeringen har skåret væk.«

– Kan sådan et underholdningsshow ikke bidrage til at gøre bistanden mere folkelig?

»Det vil jeg ikke udelukke. Jeg synes, der er behov for god underholdning og seriøs information om det. Det kan gøres på mange måder. Man har kørt Danmarks Indsamling i mange år, og jeg har grundlæggende syntes, det var meget fornuftigt. Men man kan godt have nogle kvalitetskriterier, som man helt droppede her.«

– Hvordan kan man så lave en bedre Danmarks Indsamling?

»Det er selvfølgelig svært i den nuværende situation. Det er jo bedre, hvis regeringen og Danmarks Radio trækker i samme retning: Hvis man har en fælles fortælling om, at Danmark gerne vil påtage sig et ansvar som et rigt land i en verden med stor ulighed. Hvor vi har nogle kompetencer og penge, vi gerne vil gøre en forskel med på et tidspunkt, hvor vi står over for en historisk flygtningekrise. Så ville man formentlig kunne lave noget godt. Men regeringen trækker jo i den modsatte retning,« siger Knud Vilby.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Rasmus Knus
  • Torben Skov
  • Ruth Gjesing
  • Jørgen Wassmann
  • John Hansen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Kirsten Andersen
  • Erik Feenstra
  • lars abildgaard
  • HC Grau Nielsen
  • Pia Qu
  • Anker Nielsen
  • Kim Øverup
  • Espen Bøgh
  • Søren Rehhoff
  • Anne Eriksen
  • Dorte Sørensen
  • Christian Mondrup
  • Holger Madsen
  • Martin Madsen
  • Torben Skov
  • Ib Christensen
  • Palle Pendul
  • Jan Pedersen
  • Hans Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
Rasmus Knus, Torben Skov, Ruth Gjesing, Jørgen Wassmann, John Hansen, Robert Ørsted-Jensen, Kirsten Andersen, Erik Feenstra, lars abildgaard, HC Grau Nielsen, Pia Qu, Anker Nielsen, Kim Øverup, Espen Bøgh, Søren Rehhoff, Anne Eriksen, Dorte Sørensen, Christian Mondrup, Holger Madsen, Martin Madsen, Torben Skov, Ib Christensen, Palle Pendul, Jan Pedersen, Hans Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Leo Nygaard: vi kan jo ikke forbedre noget som helst, vel.

Vi kan fastholde et retfærdigt ulandsbidrag og presse på med forbedringer for de fattigste i ulandene, uden hensyn til korrupt elites prestigemæssige (profitable) ønsker - og vi kan imødegå denne elites konkrete modstand ved diplomatisk arbejde.

Randi Christiansen

Leo, det forholder sig således med al forandring af fordelingsnøglen, at der skal kæmpes for den, også selvom det ser svært, måske ligefrem umuligt ud. Du har ikke argumenteret overbevisende for, at din plan for forandring - og her tænker jeg på dit politiske ståsted, når nu du i denne samtale håner min og bills (siden du nu bundter os).

Jeg læser ikke bills indlæg som modstand? mod ideen om venskabslande, men som et forsøg på en realistisk vurdering af de dermed forbundne forhindringer.

Randi Christiansen

Nu ved jeg ikke, hvad du mener med 'politisk afvigende'.

En realistisk analyse er en forudsætning ikke en forhindring

Randi Christiansen

"Og ja, en realistisk analyse af selve funktionen i en aftale om at være venskabslande
- og ikke af verdenssituationen."

Hvis man ikke har en realistisk analyse af verdenssituationen, kan man glemme alt om at navigere ifht venskabslande. Men det er faktisk en mindre vigtig teoretisk diskussion, fordi dette vil stå klart ad hoc, og jeg er enig, det ville være skønt, hvis iværksættere kunne få momentum med projektet.

jens peter hansen

Når man har læst Jacob Ejersbo, så bliver hykleriet hos de rare hjælpere jo heller ikke glemt.Da Vilby var på Information var det nærmest talerør for MS og alle gode mennesker. Vi skal se kritisk på regeringen, men vi skal også se kritisk på hvad pokker det nu er, vi har været med til at lave dernede sydpå. Igennem årene er der skiftet strategi den ene gang efter den anden, men bistandshjælpen har da givet en gevaldig masse penge til enkelt individer der har kæmpet i den gode sags tjeneste, samtidig med at glorien er blevet pudset.

Ole Christiansen

Artiklen sætter perspektiv, -og det er altid godt.
Endnu et perspektiv: "Hele" Danmark samler ind og det blir til næsten 100 millioner. Nøj, hvor flot.
Mens vor regering arbejder for skattelettelser til bl.a. landets rigeste mand, der tjener 31 millioner OM DAGEN.
Lad ham betale 100% i skat i 3 dage, -så kunne vi være sluppet for det åndssvage show!

René Arestrup

Sjovt som denne tråd er blevet samlet op med ét års forsinkelse. Men problemstillingen har naturligvis ikke ændret sig en tøddel og derfor er debatten stadig lige relevant. Tillad mig derfor - med ét års forsinkelse - at svare på Bill Atkins' spørgsmål.
1. I Danmark har regeringen skåret markant i ulandsbistanden. Hvorfor mon?
Politisk prioritering - som jeg personlig er uenig i.
2. Alene af den grund er det værd at overveje partnerskabsmodellen. Altså en accept af den dalende ulandsbistand?
Overhovedet ikke. Hvis DK bliver bundet op i et partnerskab med et specifikt u-land, vil det, alt andet lige, blive væsentlig sværere for politikerne at skære ned på bistanden, alene fordi konsekvenserne i så fald vil være meget konkrete og meget synlige, ikke bare for vælgerne men også for resten af verden. Derfor er det i virkeligheden mere sandsynligt, at Danmark, over tid, vil øge bistanden.
3. Den vil nemlig involvere et helt andet niveau af investeret politisk kapital. Hvordan det?
Politisk prestige. Jeg tror en hvilken som helst dansk regering - og danskerne som sådan - ville føle et påtrængende ubehag, hvis vores partnerland klarede sig ringe - og til skue for resten af verden. Omvendt vil en stærk positiv udvikling give masser af politiske point på den internationale scene.
4. og dermed også presse de rige lande i en anden og mere positiv retning. Forklar venligst nærmere?
Ad 3

Sider