Interview
Læsetid: 8 min.

Kampen for en vellykket integration

Alle vil have flere flygtninge i job. I en ny serie søger vi gode bud på, hvordan det kan gøres
I kommunerne har man i dag i større grad erkendt, at job er vejen til integration, mener Furesøs borgmester

I kommunerne har man i dag i større grad erkendt, at job er vejen til integration, mener Furesøs borgmester

Anita Graversen

Indland
11. februar 2016

Integration er øverst på dagsordenen, når statsministeren i dag inviterer til trepartsforhandlinger. Alle parter er enige om, at integrationen skal lykkes bedre end i dag, hvor kun 28 procent af flygtninge og familiesammenførte kommer i arbejde efter tre års integrationsforløb. Spørgsmålet er bare, hvordan. Information har talt med en af hovedpersonerne i forhandlingerne samt to iagttagere.

Asylcentre skal samarbejde med virksomhederne

Interview med Ole Bondo Christensen (S), borgmester i Furesø Kommune og forhenværende formand for SRSF-regeringens Task Force for Integration:

– Hvad skal der komme ud af trepartsforhandlingerne, hvis målet er at sikre god integration?

»Hvis vi skal have flygtninge ud på arbejdsmarkedet og blandt andet derved sikre god integration, må vi for det første kigge på de regelsæt, der findes i dag. De skal gøres mindre bureaukratiske, så de er lettere at gå til – både for virksomheden og for kommunerne. Hvis man i dag skal have en person i jobpraktik, så skal man udfylde 16 sider, og det er næsten umuligt for en virksomhed at håndtere. Der skal desuden være mindst fem ansatte i en virksomhed, før den kan tage en person i virksomhedspraktik, men vi har mange mindre virksomheder, hvor det også ville give mening at etablere virksomhedspraktikker. Så der er en bureaukratisk og administrativ barriere, som man skal kigge på.«

»Så er der også kompetenceudfordringen – hvordan sikrer vi et kompetencemæssigt løft i forhold til flygtninge, så de bliver den attraktive arbejdskraft, som de gerne skulle blive. Her tænker jeg i første omgang på sprog som kompetence, og derfor håber jeg, at man vil kunne kombinere en virksomhedspraktik med sprogundervisning.«

»Og det sidste og rigtig svære område er lønnen – hvad skal det koste virksomheden at åbne dørene for arbejdskraft, der fra dag ét måske ikke er lige så kompetent, som virksomheden måske forventer, hvis den skal betale mindstelønnen. Der må man se på, om de regler, vi har i dag om jobpraktik, løntilskud og overenskomster, er tilstrækkelige, eller om man også skal tænke i lærlingeløn. I sådan et tilfælde skal man dog sikre, at virksomheder ikke bare udnytter billig arbejdskraft, men at der også sker en målrettet kompetenceudvikling.«

– Hvor ser du det største potentiale i forhold til integration lige nu?

»Min oplevelser er, at virksomhederne rigtig gerne vil. De vil gerne tage det sociale ansvar, og de kan også se, at man på den lange bane får brug for arbejdskraft. Så det er den store mulighed.«

»Og så tror jeg, at der er sket et paradigmeskifte i kommunerne. Tidligere har man tænkt, at flygtninge skal være på integrationsydelse i tre år, og derefter må man se, om man kan få dem ud på arbejdsmarkedet. Men når jeg snakker med mine borgmesterkolleger i andre kommuner, kan jeg nu høre, at man i alle kommuner er opmærksom på, at arbejdsmarkedet er vejen til bedre integration. Ude i kommunerne er man simpelthen blevet opmærksom på, at flygtninge har været vant til at arbejde, og at de har forventninger om at arbejde, være selvforsørgende og bidrage til fællesskabet, når de kommer hertil. Man må ikke skuffe dem i den forventning.«

– Lars Løkke Rasmussen vil have flygtninge i arbejde fra dag ét. Hvordan kan det lykkes?

»Der er det meget vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem asylcentrene og kommunerne. Asylcentrene skal allerede fra dag ét gå i gang med at finde ud af, hvad det er for nogle kompetencer, asylansøgerne har – for eksempel skal de finde ud af, om asylansøgeren har en uddannelse hjemmefra, der kan godkendes i Danmark eller lignende.«

»Derudover skal asylcentrene have et godt og tæt samarbejde med virksomhederne, så der er en pulje af virksomhedspladser, som man kan aktivere, når flygtninge kommer til kommunen.«

Beskæftigelse er vejen frem

Interview med Lisbeth Pedersen, afdelingschef for beskæftigelse og samfundsmæssig inklusion, SFI:

– Hvad skal der komme ud af trepartsforhandlingerne, hvis målet er at sikre god integration?

»Der er brug for initiativer, der sikrer, at vi i højere grad får flygtninge og indvandrere ud i beskæftigelse. Det er jo den måde, de kommer videre i samfundet og i deres liv på. Så det skal være omdrejningspunktet.

Hvis det skal lykkes, skal vi have de nye flygtninge ud på arbejdspladserne, og vi skal gøre det attraktivt for virksomhederne at tage dem.

Det handler om at samarbejde med jobcentrene, udvikle flygtningenes kompetencer og erfaringer og imødekomme nogle af de ønsker, som virksomhederne har, der gør det lettere for dem at håndtere situationen i dagligdagen.«

– Hvorfor er det vigtigt at få flygtninge hurtigt ud på arbejdsmarkedet?

»Arbejdsmarkedet er en meget vigtig integrationsfaktor – også for alle os andre. Det er, når folk ikke har en arbejdsmarkedstilknytning, at de falder ud. Det gælder også for svage danske ledige på arbejdsmarkedet.

– Hvad hvis det går galt?

»Hvis vi ikke lykkes med at få integreret folk på arbejdsmarkedet, kan vi få store befolkningsgrupper, der er på offentlig forsørgelse og derfor bliver rigtig dyre for den danske stat, og som måske kommer til at leve i subkulturer, hvor de ikke får mulighed for at integrere sig i det danske samfund. Det kan have en helt række uheldige sociale og menneskelige konsekvenser på længere sigt.«

– Hvordan får man flygtninge ind på arbejdsmarkedet uden at skubbe danske faglærte og ufaglærte ud?

»Det behøver ikke være sådan, at vi skubber hinanden ud af arbejdsmarkedet, fordi vi selv melder os ind på det. Der er ikke noget fast antal job på arbejdsmarkedet. Hvis folk udbyder deres arbejde, vil der også på sigt opstå job til dem. Problemet er, hvor lang processen bliver, og om der er en overvægt på dele af arbejdsmarkedet.

Hvis man for eksempel udbyder meget ufaglært arbejdskraft, som kan være tilfældet her, er der måske ikke job til alle. Der kan selvfølgelig være nogle steder, hvor man kommer til at skubbe nogen ud. Men hvis man får dem opkvalificeret, og de bliver i stand til at indgå i mere kvalificerede jobfunktioner, er det ikke sådan, at der er et endeligt antal job.«

– Så der vil komme flere job i takt med, at arbejdsstyrken vokser?

»Det viser de historiske erfaringer, efterhånden som vores arbejdsstyrke er vokset. Stigningen i arbejdsudbuddet modsvarer også stigningen i beskæftigelsen.

Men det kræver, at vi får opkvalificeret folk, fordi kvalifikationskravene i vores samfund bliver højere og højere.«

– Er det en god idé med en form for elevordning, som FOA har foreslået?

»Der er i hvert fald et problem i, at vi får nogle folk op, som ikke har et kvalifikationsniveau, der svarer til lønniveauet i Danmark. Én måde, man kan løse det på, er jo ved at lave løntilskudsordninger, men det er bare forfærdeligt dyrt.

En anden måde kunne så være at lave et læringsforløb i en midlertidig periode. Bagsiden af medaljen er så, at det selvfølgelig også kan trykke nogle lønninger.

Så det kan give god mening at få folk i et læringsforløb, hvor de kan bevæge sig op på et højere kvalifikationsniveau, så de kan få en lønning, de kan leve for.«

Virksomhederne skal åbne dørene

Interview med Lizette Risgaard, formand for LO:

– Hvad synes du vil være et godt resultat af trepartsforhandlingerne i forhold til integration?

»Det skal være en aftale, der i respekt for det danske sikrer, at flere flygtninge og familiesammenførte kan komme i arbejde eller i uddannelse. Og når jeg siger i respekt for det danske, så mener jeg blandt andet, at det jo skal være i forhold til de danskere, der i forvejen også står og mangler et arbejde og gerne vil ind på arbejdsmarkedet. Og på samme måde skal det være i respekt for de unge, der står og mangler et arbejde eller en lærerplads.

Det er en balance, for det er jo de samme ikkeeksisterende job, som alle skal kæmpe om. Og i dag er det sådan, at der er hænder nok, men der er ikke arbejde nok til alle dem, der gerne vil bidrage til samfundet. Derfor skal den her aftale laves på en måde, så vi sikrer, at der ikke er nogen, der bliver skubbet endnu længere bagud. Vi skal hjælpe både den nye, der står og vil ind på arbejdsmarkedet, og også dem, der allerede står og venter.«

– Og hvordan vil LO nå det resultat?

»Jeg vil møde til trepartsforhandlingerne med åbent sind og så komme med vores bidrag til, at det lykkes. Vi møder frem og lytter til, hvad regeringen siger. Det handler jo om at komme med vores synspunkter på, hvordan tror vi, at det kan gøres bedre. Og så går der en forhandling i gang. Mere konkret kan jeg ikke blive.«

– Hvad er det største potentiale eller den største åbning i forhandlingerne?

»I dag er der tre ud af ti flygtninge, der kommer i arbejde, og det må kunne gøres bedre. Og det kan det ikke mindst, hvis den virksomhedsrettede indsats i langt højere grad bruges, end hvad tilfældet er i dag. Vi har netop lavet en analyse på, hvordan det går dem, der har været i integrationsforløb og som har været i virksomhedsrettede forløb ude på arbejdsmarkedet. Og det fremgår helt klart, at de, der har deltaget i sådanne forløb langt oftere kommer i arbejde efterfølgende. Så der er et stort potentiale der.«

– Hvad er de største faldgruber eller den største risiko?

»Det er nok, at man ikke fra alle parternes side kan finde nogle løsninger, som vi alle er villige til at gå ind på. Men jeg ser nu sådan på det, at alle er interesserede i at være med til at løse udfordringerne. Derfor håber jeg også meget på, at det vil lykkes at finde nogle gode løsninger på integrationen såvel som de andre opgaver, der ligger foran os.«

– Hvad frygter I, at DA tager med?

»Der er ikke noget, vi frygter, at nogen tager med. Vi kommer som sagt med åbent sind. Men det er klart, at det er en udfordring, at få virksomhederne til at åbne dørene. Der er meget, vi kan som lønmodtagergruppe, men det er kun virksomhedsejerne, der reelt bestemmer, hvem de vil ansætte. Det gælder i forhold til flygtninge såvel som alle andre, som gerne vil ind på arbejdsmarkedet. Og det bliver svært at opnå god integration via arbejdspladserne, hvis det ikke kan lykkes.«

– Er der noget, I ikke kan gå med til?

»Vi kommer ikke med ultimative krav. Indslusningslønnen var et klart no go for os, men den er jo heldigvis taget af bordet. Vi går ind til forhandlingerne med den indstilling, at vi kan tale om alt, men at det er ikke alt, vi kan være med til.«

DA og beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen havde ikke mulighed for at stille op til interview.

Læs også: Alt på ét bræt

Serie

Fra flygtning til dansker

Mens politikerne på Christians­borg diskuterer asylstramninger, står kommunerne over for at skulle tage imod tusinder af nye flygtninge.

Sammen med lokale virksomheder og frivillige skal de sikre den bedst mulige integration.

Har nogen af dem knækket koden? Hvor er potentialerne, og hvor er faldgruberne?

I denne serie rejser Information ud i landet for at undersøge, hvordan man bedst integrerer de nye borgere.

Seneste artikler

  • ’Min mand skal ikke betale alting’

    26. marts 2016
    Et treårigt projekt i Greve har hjulpet nydanske kvinder med at komme i arbejde og uddannelse. En af dem er Dima Hourieh fra Syrien. Hun vil tjene sine egne penge og være uafhængig
  • ’De frivillige kan alt det, vi ikke kan’

    10. marts 2016
    Stadig flere kommuner begynder at samarbejde systematisk med venligboere og andre spontant opståede frivillignetværk om integrationen af flygtninge. I Ballerup har en gruppe pensionister indrettet sig i en gammel mølle, hvor de agerer både jobagenter, sprogskole og møbelcentral
  • Alt på ét bræt

    11. februar 2016
    Vi kender velfærdsstatens udfordringer, og vi ved, hvem vi skal give skylden, hvis vores samfundsmodel styrter i grus: flygtningene.
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Flygtninge, eller rettere migrant, tilstrømningen med op mod 100.000 de kommende 5 år ifølge Løkke og Venstre er en kærkommen udvikling for gennemførelse af Venstres projekt med at gøre Danmark til et forsikringssamfund med en superlavtlønnet underklasse - Venstre kan bare ikke få armene ned. Mon ikke Løkke står nede ved grænsen og bukker, giver hånd og siger velkommen, mens Støjberg deler vand og mad ud for at vise hun slet ikke er så slem.

...Det aller komiske er, at det hele er støttet af Dansk Folkeparti. Så kan bedraget ikke blive større - DF vælgere er total til grin.

Helene Kristensen

Hvem skulle DF-vælgerne have stemt på? S, SF og R som gennemførte reformer som ramte de nederste i samfundet? De prøvede at stemme anderledes end før, og blev røvrendt af politikerne fra DF, de føler sig til grin ja, og nu sidder dem der sidder godt og trygt og håner dem. I stedet for at udnytte håneretten skulle man måske prøve at hjælpe dem ved at presse dem der engang var de svage og arbejdernes beskyttere - tilbage på en menneskelig kurs. Men der er åbenbart en masse feelgood i at pisse på dem der allerede ligger ned.

Anne Eriksen, Herman Hansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Venstrefløjen må holde fast i at antallet ikke betyder noget, det handler bare om hvordan vi snakker om tingene, at skabe en bedre diskurs.Der er ikke brug for symbolpolitik såsom grænsebomme eller fort europa der ikke løser noget som helst.Det var en fryd at høre den højtbegavede, og altid yderst anstændige politiken skribent Bredal i deadline forleden.Han er nu gået i højskole, og kunne berette om hvordan morgensang med muslimer skaber integration, det er den slags ideer der skal til. Fornylig var den afroamerikanske præsident i Århus for at tage ved lære af en meget lovende antiradikaliseringsprojekt, osv osv , så højrefløjens skræmmekampagner og hadretorik beror som sædvanlig på uvidenhed.

Der er flere arbejdsparate end der er jobs i Danmark. At flygtninge kommer i arbejde for at blive en del af det danske samfund er væsentlig, men der er ikke jobs nok.

Derfor kunne et skridt i den rigtige retning være at sende nedslidte danskere på pension før tid, samt suspendere pensions- og efterlønsreformen i en åre række så dem, som måtte ønske det, f.eks. kan træde ad på folkepension som 65 årig.

Pengene skal komme fra gevindsten på at få flygtninge, både nuværende og tidligere, som sidder låst fast på kontanthjælp, i arbejde. Ligeledes er det stærkt nødvendigt, at danske unge uden arbejde i job.

En god og retfærdig løsning for alle de danskere, som har knoklet livet igennem og betalt gildet. Det er måske ikke helt gratis, men en udgift er uundgålig og pengene bliver på denne måde brugt på dem der har behov og fortjent det.

Når arbejdsmarkedet efterhånden bliver klar og har behov for tilgang af arbejdskraft kan pensions- og efterlønsreformen sættes på sporet igen.

...Og som Løkke passende selv siger det: »Vi står i en helt ekstraordinær situation, som kalder på ekstraordinære løsninger«

http://www.politiko.dk/nyheder/loekke-vi-staar-i-en-helt-ekstraordinaer-...

Kampen for vellykket integration handler om at stille krav til de der kommer hertil. Vi har tradition for at holde hånden under enhver der bosætter sig i Danmark, og er derfor også med til at skabe sociale klienter. Jeg mener bestemt ikke at USA har et ufejlbart system, men kommer du til USA som flygtning, så ved du at du skal sørge for dig selv – du skal altså i gang i en fart for at skabe dig en tilværelse. I Danmark, skal du i skole, du skal uddannes, du skal huses, du skal dit og dat. Udfordringen i Danmark er bl.a. lønnen – vi har et vist niveau som ikke skal undermineres, men frygt ikke. 20.000,- for ansættelse af en flygtninge er ikke motiverende nok for virksomheder. Måske gider de store, men de resterende virksomheder som ansætter 80 % af den danske arbejdsstyrke har ikke kapacitet og motivation nok til at gide dette projekt.
Om man så fik 10.000,- så var det ikke motivation nok. Disse virksomheder har ikke overskud til at lege social opdragelsesanstalt – det skal komme fra personerne selv – de skal vise at de kan og at de vil. Så betyder penge intet og de vil komme i arbejde på lige fod med alle andre arbejdssøgere.
Staten kan ikke tillade sig at forvente at det private erhvervsliv rydder op efter en slatten integrationspolitik – det er politikernes evige forsøg på ansvarsfraskrivelse.
Det er vigtigt at få personerne aktiveret og i arbejde så de ikke er klienter, men det er ikke virksomhedernes opgave at sørge for det - og 20.000,- er hamrende ligegyldigt - det er symbolpolitik, og de arbejdssøgende herhjemme har intet at frygte. jeg ansætter hellere en 63 årig dansker end en 25 årig Syrer ud fra devisen, jeg skal kunne have en let kommunikation, jeg skal vide at når jeg siger noget til min medarbejder så forstås det og opgaven er sat i gang. Jeg har ikke tid og overskud til at lege pædagog, og det har helt ærligt heller ikke min interesse.

Philip B. Johnsen

Hvem tror på, at de fattige ikke forstår de fattige?

Flygtninge er som udgangspunkt, resursestærke mennesker, der skal i arbejde og få nogle danske venner, der ikke er traumatiserede af krig, så børnene kan få en så normal dansk opvækst, det overhoved er muligt, der ruster børnene til et normalt liv og en god uddanelse.

Det er med garanti ikke de hjemløse, der ønsker, at flere skal fryse ihjel på gaden.