Der kan bestemt være fordele ved at bruge gadeplanmedarbejdere med en kriminel baggrund. Men der kan så sandelig også være ulemper.
Det siger adjunkt Mette Bladt fra professionshøjskolen UCC’s forsknings- og udviklingsafdeling, efter at Radio24syv i går kunne fortælle, at hver femte gadeplansmedarbejder i Københavns Kommune ifølge en aktindsigt, som radiostationen har fået, har en kriminel fortid.
Mette Bladt forsker i kriminalitetstruede og udsatte børn og unge, og hun fortæller, at man historisk har taget et opgør med tanken om, at det kun kan være pædagoger, der kan varetage arbejdet med unge, som har brug for hjælp til eksempelvis at komme ud af dårlige miljøer. Og det var et vigtigt opgør at tage.
»Man opdagede, at gamle rødder kunne komme ind i miljøer, som pædagoger havde svært ved at nærme sig. De har erfaringsbundet viden, og det skaber en god genkendelighed for de unge,« siger Mette Bladt, der forsker i diversitet, social innovation, marginalisering og udsatte børn og unge .
»Hvis du spørger en hvilken som helst udsat ung, vil han eller hun sige: Jeg vil satme ikke have en pædagogtype til at hjælpe mig. Så ja, der er virkelig mange gode ting ved at bruge folk, der allerede kender miljøerne,« siger hun. »De unge vil have rigtige mennesker.«
Mette Bladt understreger, at det helt indiskutabelt ikke er i orden, hvis gadeplansmedarbejdere udfører kriminelle handlinger, mens de arbejder med de unge.
»Men ser vi bort fra det, er problemet ikke, at de tidligere har været kriminelle, men mere om de kan udvide de unges horisont«.
Et af problemerne med gadeplansmedarbejdere med kriminel baggrund er nemlig, at mødet med dem risikerer ikke at blive socialt grænseoverskridende for de unge, som det ellers helst burde være.
»Det kan være svært for en gammel rod at introducere en helt ny verden. For personen kender den ikke. Så der skabes selvrefererende systemer. Det, vi kender, er det, vi kender. Den samme viden, handlemåde og væremåde,« siger Mette Bladt.
Det er ikke i sig selv problematisk, når det er »rødder«, der hjælper nye rødder i den rigtige retning, siger hun.
»Problemet er, at det ikke er nok. Det er slet ikke nok. Man skal ikke afskrives fra et job, fordi man ikke har en uddannelse eller en kriminel baggrund, men man skal heller ikke indskrives på grund af det. Måske er det det, vi ser for meget af.«
Shawarma-pædagogik
Og måske er det bagvedliggende problem, at der er kommet alt for meget fokus på relationsarbejde i den forstand, at den unge og medarbejderen skal være gode venner, mener Mette Bladt.
Det er dét, man i høj grad bruger de medarbejdere, der har kriminel baggrund, til. De er i øjenhøjde med de unge:
»Jeg er dødsens træt af, at man taler om relationer som det vigtigste,« siger hun og uddyber:
»Hele min ph.d.-afhandling er funderet på en kritik af det her: Man stopper ikke med at være kriminel, bare fordi man får en god relation.«
I stedet skal det socialpædagogiske arbejde have et længere sigte, siger hun, og relationen skal være midlet til at opnå det mål – ikke målet i sig selv.
»Ellers bliver det shawarma-pædagogik, hvor vi håber, at samtaler og relationer er så gode, at den unge stopper med at være kriminel. Vi fordyber os i de fede relationer. Det er provokerende sagt, men hvad skal de med dem?«
Teorien bag relationsarbejdet er, at mennesker udvikler sig i relation med andre, og at der derfor skal bygges bro.
Problemet er bare, at det ofte stopper ved shawarmaerne, fordi der sjældent er noget at bygge bro til.
»Vi må ikke tænke, at det er nok at sætte gamle rødder ind, så de kan få en fed relation, for det går så tit i stå der.«
Skal man have fat om problemets rod, er løsningen en samfundsmæssig pædagogisk social opgave, som ifølge Mette Bladt er vigtigere end relationsarbejdet – og skulle man virkelig rykke ved noget, burde man i et årti helt stoppe med at tale om relationer, siger hun.
»Spørg den unge, om han vil have en fed relation til en gammel rod – eller om han vil have et job. Han gider da ikke være et eller andet relationsobjekt.«
I mine 40 år i Københavns indre by er problemerne kun blevet værre. Det var i 1970 faktisk slet ikke et problem. Jeg tror ikke politikerne i BR har den fornødne indsigt i byen København, til at de kan udvikle byen væk fra den kriminalitet som trives i nutiden på snart sagt ethvert gadehjørne.
Undskyld men hvad er problemet med , at "Hver femte gadeplansmedarbejder i Københavns Kommune har en fortid som kriminel"?
Kan det ikke siges at de unge københavnere kan se, at man godt kan komme ud af en kriminelle løbebane ? Ligeledes forstår jeg ikke denne forbløffelse fra Radio-Møllers side, hvid de havde hørt P1 så havde de mange gange hørt udsendelser med unge gademedarbejdere, der havde en fortid som kriminel.
Dorte, jeg tror problemet er at en del af gadeplansmedarbejderne begår ny kriminalitet imens de arbejder med de unge. Så er de jo pludseligt ikke helt så gode forbilleder mere...
Det er hvad jeg har hørt i radioavisen i går i hvert fald.
Marie, det er en gadeplansmedarbejder, der er anholdt med besiddelse af hash. Det er vel ikke ensbetydende at de øvrige gadeplansmedarbejdere er faldet tilbage til kriminalitet?
Hvad så med Kristian Jensen, der i dag står til en næse for ikke at ville følge Folketingets flertal mth. ulandsbistanden. Det er mindst anden gang han får en næse. Første gang var ,da han mod grundloven administrerede efter en lov , der ikke var vedtaget i Folketinget. Hvorfor er Radio-Møller ikke oppe i det røde flet over ministernes overtrædelser?
Det er en kendt sag, at tidligere alkoholikere er gode til at tale med alkoholikere, ligesom tidligere narkomaner er gode til at tale med narkomaner. Mens højtuddannede pædagoger som oftest kommer fra en helt anden verden, som ikke taler gadens sprog.
Nu bekymrer man sig så over, at nogle af de forhenværende kriminelle genoptager deres kriminalitet. Men retfærdiggør det, at man så helt lader være med at tale med de kriminelle og lader dem fortsætte med at begå kriminalitet?
"Skal man have fat om problemets rod, er løsningen en samfundsmæssig pædagogisk social opgave, som ifølge Mette Bladt er vigtigere end relationsarbejdet – og skulle man virkelig rykke ved noget, burde man i et årti helt stoppe med at tale om relationer, siger hun."
Hvad er alternativet til at opbygge en relation mellem mennesker, tænker jeg?
Man kan sgudaikke pædagogisere og påvirke uden relationer og de deraf opståede tillidsforhold?
Jeg har ikke den store pædagogiske indsigt, det skal indrømmes, men når jeg tænker på den måde man bliver mødt på med mistillid og trusler om sanktioner i offentlige systemer, så ville jeg til enhver tid foretrække relationen til 'en gammel rod'.
Som det siges i nogle kredse "Åhhh nej, hellere i spjældet end endnu en fin gog der intet aner om verden".
Forfatteren har ret i at det kan være en altfor begrænset løsning kun at fokusere på "den gode relation".Hun har afgjort en pointe i at mødet med den der skal flyttes i en mere konstruktiv retning skal være banebrydende, ikke bare mere af det samme. Det kan godt starte med en relation, det har du ret i Lise Lotte, men det kan, som forfatteren skriver ikke stoppe der, der skal s'gu ske noget mere drastisk hvis man skal rive folk ud af den profitable og street-credit forøgende kriminalitet!
Jeg synes lidt flere af jer har læst artiklen som Fanden læser biblen.
Troels Brøgger
Måske har jeg læst artiklen fra en anden vinkel end du. (Gør det mig lig fanden? )
Jeg kan kun læse teksten med den erfaring med barylere - eller "udsatte" eller hvad de nu hedder, som jeg har. Og hos dem har pædagoger sjældent været i ret høj kurs.
Jeg ved heller ikke helt,
hvad det er for et liv pædagoger skal påvirke dem til at ønske - er det et fast arbejde, proiriteringslån og en hobby søndag eftermiddag? Er det livet..?
Jeg ved det ikke.
Ved du?
Troels Brøgger, jeg reagerer på sætningen "skulle man virkelig rykke ved noget, burde man i et årti helt stoppe med at tale om relationer". Der er tale om en provokerende spidsformulering, og det er min erfaring, at man skal passe på med spidsformuleringer, fordi de ofte bliver taget for pålydende. Og da jeg kan se i resten af teksten, at det heller ikke er det, Mette Bladt mener, hvorfor siger hun det så?
til Dorthe.
Det er jo ikke kun besiddelse af hash:
fx:
http://www.b.dk/nationalt/noerrebro-salafisten-der-forsvandt
Mentor i Foreningen Nydanskere. Dræbt kæmpende for Islamisk Stat.
Hvad nu hvis man både har en kriminel fortid og er blevet uddannet pædagog, rækkefølgen er formentlig ligegyldig, så må cv'et vel være tip top ? Måske skulle erhvervsvejledningen i skolen lige tænke over det.