Landbruget fik sin kvælstofgave – miljøet venter

Alt det i blå bloks landbrugspakke, der handler om at dæmpe kvælstofudledningerne, var holdt ude af gårsdagens vedtagelse i Folketinget
Landmændene kan efter gårsdagens vedtagelse af gødskningsloven kaste ekstra 50.000 ton kvælstof ud på markerne her til foråret

Landmændene kan efter gårsdagens vedtagelse af gødskningsloven kaste ekstra 50.000 ton kvælstof ud på markerne her til foråret

Preben Kirkholt
26. februar 2016
Delt 17 gange

På tirsdag vil 450 medlemmer af Bæredygtigt Landbrug mødes i Horsens til generalforsamling og »festligholde, at der er kommet et paradigmeskift i landbrugspolitikken med fadøl, vand og snitter«, som det hedder i invitationen.

Paradigmeskiftets første fase var vedtagelsen i går i Folketinget af ’Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække’, også kaldet gødskningsloven.

Loven, vedtaget med 52 stemmer mod 49, peger ifølge Bæredygtigt Landbrug mod »lysere tider« og er regeringen og blå bloks gave til danske landmænd, som allerede i år får lov at tilføre markerne 50-60.000 ton kvælstof ekstra og de næste år endnu mere, ifølge Miljø- og Fødevareministeriet 92.000 ton i 2021.

Læs også: ’Der er mange dage til onsdag’

I penge svarer gaven til en økonomisk gevinst for landmændene i 2016 på 1,1-1,6 milliarder kr. via øget produktion. Til denne gave skal lægges gevinsten, som regering og folketingsflertal på forhånd har givet ved at droppe det hidtidige krav om randzoner. Til gengæld kommer en del danske forbrugere til at betale et ukendt flercifret millionbeløb for at sikre beskyttelse af grundvand, der ville kunne blive forurenet af det forhøjede gødskningsniveau.

Det, som Folketinget ikke vedtog ved lovbehandlingen i går, er den række af foreslåede tiltag, som skal kompensere for den merudledning af kvælstof til vandmiljøet, som de lempede gødningsnormer nu vil føre til. Samtlige disse kompenserende tiltag, som er beskrevet i blå bloks politiske aftale om landbrugspakken, skal først udvikles og efterfølgende sættes i værk.

»Det er alt sammen fugle på taget og frivillige virkemidler,« siger Thyge Nygaard, landbrugspolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.

Gaven

Den ny gødskningslov ophæver den hidtil gældende restriktion på gødskningsniveauet, som siger, at landmændene af hensyn til vandmiljø og grundvand skal begrænse sig til at gøde 20 pct. mindre end det, der egentlig er optimalt for planterne og produktionen. Gødningsrestriktionen lempes nu, så den i år falder fra 20 til ca. 7 pct. og næste år til 0 pct., dvs. at der fra 2017 må gødes optimalt.

Konsekvensen af gaven er for vandmiljøet – ifølge Miljø- og Fødevareministeriets egne tal – en øget belastning i år på 2.741 ton kvælstof. Det meste af den ekstra kvælstof til markerne optages af afgrøderne, men en del ender altså i kystfarvandene, hvis ikke i grundvandet. Lægges dertil den negative effekt af de ophævede randzoner, bliver den miljømæssige pris en ekstrabelastning i år på ca. 3.500 ton kvælstof.

Læs også: Uret tikker for Eva Kjer Hansen

Seniorforsker Brian H. Jacobsen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, har for ministeriet estimeret gevinsten for landbruget ved at ophæve gødningsrestriktionerne.

»Værdien af gaven i form af de øgede kvælstofnormer kan for i år estimeres til omkring 1-1,5 mia. kr. Dertil kommer den økonomiske gevinst af, at man allerede har afskaffet randzonerne,« siger Brian H. Jacobsen.

Miljø- og Fødevareministeriet har selv angivet en forventet gevinst for erhvervet på 1,1-1,6 mia. kr. i år, stigende til 1,3-1,8 mia. kr. om året i ekstra indtjening fra 2017.

Regningen

Til gengæld indebærer gødskningslovens vedtagelse en regning til de danske forbrugere, fordi den ekstra gødskning og udvaskning indebærer risiko for nitratforurening af grundvandet. En analyse lavet af GEUS og offentliggjort onsdag siger, at nitratindholdet i iltet grundvand kan forventes at stige med tre-17 pct. som følge af de øgede gødskningsniveauer.

I sårbare drikkevandsområder skal en sådan forurening afværges ved, at vandselskaberne betaler landmændene kompensation for ikke at udnytte den ny mulighed for at gøde mere. Og den regning vil blive sendt videre til forbrugerne via vandregningen.

Miljø- og Fødevareministeriet har ikke i forbindelse med landbrugspakken eller gødskningsloven angivet, hvor meget vandprisen vil stige, men Aarhus Kommune har beregnet, at den lokale kompensation til landbruget kan løbe op i 27,5-95 mio. kr., som skal betales af borgerne i kommunen. Konsulentfirmaet Niras har for Aalborg Kommune tilsvarende beregnet regningen for et enkelt grundvandsfølsomt område – Brunsted-Engkilden Kildepladser – til 6,8 mio. kr.

Læs også: Landbrugspakken skulle hastes igennem for enhver pris

Efter at folketingsflertallet har givet grønt lys for den øgede kvælstofgødskning, forestår nu indsatsen for også at få realiseret de tiltag, der skal virke modsat og sikre, at landbrugspakkens effekt fra 2020 begynder at være et ’grønt plus’, dvs. giver et samlet årligt fald i kvælstoftilførslerne til vandmiljøet.

En af de indsatser, der ifølge ministeriet hurtigst skal på plads, er de såkaldt miljøfokusområder, som ifølge ministeriet skal kunne give en kvælstofreduktion allerede i år på 1.197 ton. Det skal ske »gennem revidering af plantedækkebekendtgørelsen med virkning fra august 2016,« oplyser ministeriet.

Ringe effekt i 2016

I Danmarks Naturfredningsforening tror man ikke på, at det kan nå at give den store effekt i 2016.

»Hvis man ved udgangen af august tilsår en brakmark, vil den næppe nå at få nogen positiv gødskningseffekt i år. Jeg tvivler derfor stærkt på, at det tal, ministeriet har angivet for kvælstofreduktion via miljøfokus-områder – 1.197 ton – kan nås,« siger Thyge Nygaard.

Landbrugspakken rummer også såkaldt ’kollektive indsatser’ i form af frivillige bidrag fra landmændene – f.eks. skovrejsning eller etablering af vådområder.

Læs også: Minister slører landbrugspakkens klimaeffekt

Herom skriver ministeriet i et plandokument, at »Mertilførslen af kvælstof til kystvande og nitrat til grundvand håndteres fra 2017 igennem igangsættelse af frivillige kollektive kvælstofreducerende indsatser i form af yderligere vådområder, minivådområder og skovrejsning.«

Men den politiske aftale i landbrugspakken taler alene om, at der »lanceres en målrettet forpagtningsmodel eller lignende fra 2017.« Der er altså fortsat usikkerhed om, hvordan man i praksis skal skrue en ordning sammen, der sikrer, at landmænd i det nødvendige omfang frivilligt rejser skov eller laver vådområder.

Den såkaldt målretterede regulering, der skal introducere den ny individuelle regulering af landbrugsbedrifternes gødskning, er et redskab, som man i dag ifølge professor Jørgen E. Olesen, Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, »ikke rigtig ved, hvordan vi skal lave.«

Under forudsætning af, at den kan realiseres, vil den ifølge Miljø- og Fødevareministeriet først begynde at give et kvælstofreducerende bidrag fra 2019.

Så med torsdagens vedtagelse af gødskningsloven har folketingsflertallet kun taget det allerførste skridt: Det, der giver landmændene videre rammer for at hælde kvælstof på markerne.

Som formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, sagde i går: »Det, at gødningsloven er blevet vedtaget, er af altafgørende betydning for, at der kan være landbrug i Danmark fremadrettet. Så enkelt er det.«

Alt det, der handler om at hjælpe vandmiljøet mod en bedre tilstand, forestår.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Kim Houmøller

Billedet illustrerer fint, hvordan følelsen er at få en spand "lort" i hovedet. Randzonerne er væk, vore små vandløb snart ligeså. Udretning af vore åer til afvanding kanaler. Hvordan tror i det føles når 40 års arbejde, meget hurtigt bliver ødelagt. At vores drikkevand fortsat trues, samtidig med at det svinekød der er til salg fra Bæredygtigt Landbrug er fyldt med sygdomsfremkaldende vira. Et erhverv der med god grund er blevet lagt for had. Gad vide hvordan reaktionen blev, hvis det var et bilmærke der opførte sig så uansvarligt over for deres kunder?

Brugerbillede for Peter Nielsen

Ja det er sikkert den følelse mange har men gylle nedfældes i dag, for netop at mindske risikoen for at det skylles af arealerne og direkte ned i grøfter og åer. Men jeg forventer heller ikke at alle byboer er klar over det, og selvfølgelig ser den blå gyllevogn som en forfærdelig vogn.
Nu har jeg læst landbrugspakken igennem - i hvert fald det jeg kunne finde. Synes også at det er beskæmmende men ser dog at yderligere målestationer og flere målinger af vandkvaliteten er et positivt bidrag.
Randzonerne var en gang sludder fra ende til anden, men det var som sød musik i mange menneskers ører.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for niels henrik højbjerg

der tales om at gavne både miljøet og landbruget.
Det kan efter min mening ikke lade sig gøre.
landbruget er mig bekendt den største skadevolder i forhold til miljøet.
Hvis man gavner landbruget skader man miljøet.

Og beregningerne, der tales om, er noget der handler om fremtiden og den er som bekendt svær, for ikke at sige umulig, at spå om.

Brugerbillede for Ole Rasmussen

Jeg har mange gode minder fra mit liv på landet som barn. Som voksen er minderne gjort til skamme med et Bæredygtigt Landbrug, som vil udpine naturen til sidste blodsdråbe. Vi har brug for natur, men vi har ikke nødvendigvis brug for en bæredygtig økonomi i landbruget, som ikke kan eller vil levere de varer vi efterspørger. Så det er afmarcheret at redde en samfundsgruppe som ikke kan klare sig selv, og som vi ikke har brug for, med skatteborgernes penge.

Brugerbillede for Peter Knap

Vi var på vej mod en situation som den, der er i det højt besungne Tyskland. Prøv at søge på Trinkwasser Nitrat og se, du bliver oplyst.
Reglerne blev indført, grundvandet fik stigende N indhold. Overfladevand blev urent på grund af overgødskning med kvælstof. Mariager fjord var ved at dø og Limfjorden vendte sin ildelugtende, giftige bund i vejret stadig hyppigere. Heder forsvandt, da gødnigsdampe med regnens hjælp gav næring til græs og træer, som kvalte lyngen. Et billede, som kraftigt ligner Tyskland i dag.
Så begynder man at sætte nogle tal op, der viser, at det der er, ikke er, og da tal ikke lyver ...
Tal lyver ikke. Det gør mursten heller ikke. Ord og bogstaver lyver ikke. Det er som med våbenlobbyens "våben dræber ikke, der er menneskene der dræber", sandt, men forklarer ikke, at jo flere der har adgang til våben, jo flere vil bruge dem til at dræbe med.
En landmand var igår ude med nogle tal om lavt kvælstof i målinger. Ergo forurener N ikke.
Nu kan det rent empirisk konstateres, Tyskland, at det sker. Landmandens tal lyver ikke, men de dækker ikke over det fakta, at der findes om N fra landbruget i omgivelserne. Det postulat at øget N på marken ikke fører til øget N i omgivelserne, er et falsk udsagn, da det empirisk er påvist, at det sker.
Anvendelse af tal og statistik i det offentlige rum er farligt.

Brugerbillede for Michael  Rand

Øhh - for lige at have styr på proportionerne, så er en ekstraudledning af 3500 tons kvælstof i 2016 fordelt udover hele Danmarks nære vandområder ikke noget der kan betegnes som en katastrofe for miljøet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

Nu er vi så i situationen med skismaet forbrugeren ,som vi l købe billigt, men det skal være sundt, altså uden "gift" landbrugets afgrøder har p.t. ikke den nødvendige protein indhold, så dyrene skal have proteinholdige ekstra foder ,eksempelvis soya. (Et produkt som er brugt af vegetarer. Uanset hvor vi står holdningsmæssigt så kan ingen løbe fra at dette lands ressourcer ligger i bl.a. landbrugsjord. Vi vil/kan som forbrugere ikke betale det det koster med kun økologi. At landbruget så selv har brugt søm til egen ligkiste med jordprisens himmelflugt, affolkning og for dyre maskiner er så en anden sag. Det med at skule malke dag ud og ind morgen som aften er jo ikke lige i tidens ånd. Om den voldsomme brug ag ukrudtsbekæmpelse i jorden også har haft indflydelse på protein indhold ved jeg ikke, men det er bare en tanke.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Ole Rasmussen, 8 % af omsatte landsbrugsprodukter i danmark er økologiske - det er verdensrekord, så det er vel lidt forkert af dig at påstå at landbruget ikke leverer det vi efterspørger samlet set. 92% er alm. konventionelt avlet.
Peter Knap, du har delvist ret. Du kan bare ikke skære al jord over en kam. Der er jo forskel på hvor meget gødskning der kan absorberes og omsættes til planteavl nogen steder frem for andre.
Diskussionen er meget følelsesladet og jeg forstår udmærket at der er stor bekymring for vores miljø, men landbruget skal heller ikke udraderes fordi vi hellere vil have vild vækst over alt. Vi skal vel kunne finde en balance, og indtil nu har landbruget jo aldrig oplevet at få frie tøjler mht. dyrkning af arealer, de oplever regulering på regulering på regulering.
Jeg påstår ikke at den nye plan er en gevinst for miljøet, men jeg mener også at vi bliver nødt til at se på hvordan vi bedst muligt sikrer et landbrug der kan eksistere herhjemme sammen med naturen.
Landbruget er stadig vores største arbejdsplads hvis vi medregner slagterier og mejerier osv. Der er også mange jobs på spil i andre fag der lever i en form for sameksistens med landbruget.
Jeg er spændt på at se hvad der kommer til at ske. Vi kan ikke spå om fremtiden, og det gælder både for positive eller negative konsekvenser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helene Kristensen

Hvad angår de flere målestationer og flere målinger af vandkvaliteten må de jo betales af landbruget, sådan er det med andre miljøbelastende virksomheder - de skal selv betale.

Hvad angår udretning af vandløb er det det, som bønderne konstant har hylet op i pressen om - sammen med grødeskæring, sådan at vandet hurtigt kan løbe væk fra landbrugsjorden og ned til (byerne ved) kysterne. Man er så forhippet på grødeskæring, at man slår hjernen fra. Nu i foråret hvor man vil have vandet hurtigt væk fra landbrugsjorden, er der minimalt med grøde og det er slet ikke begyndt at vokse - men skæres skal der sq. Hvis man i stedet vedligeholdt sine dræn, og ikke kørte dem i smadder med stadig større, finere og dyrere maskiner og i det hele taget lod være at belaste jorden med alle de ton maskiner så jorden ikke var tæt på grund af traktose, ville problemerne ikke være så store - men så kunne man jo heller ikke hyle op om, at samfundet skal betale.

Jeg forstår i øvrigt ikke, hvorfor man er så forhippet på at producere endnu mere af det, som ingen vil købe. Der lægges jo mælk og kød på lager i EU. Hvorfor ikke i stedet producere noget som kunderne både på hjemmemarkedet og i udlandet efterspørger, nemlig økologiske produkter. Nu vil man så producere endnu mere korn med endnu mere gødning, og med mere gødning gror ukrudtet jo også mere så der skal bruges flere pesticider og stråforkorter så kornet ikke lægger sig. Det er jo endeløst.
Måske tjener storbønderne rigtig godt på den pakke, det kunne tyde på det så aktive som Bæredygtig Landbrug er, men jeg tror ikke en meter på, at den almindelige bonde får noget særligt udbytte af pakken, men de tror åbenbart fuldstændig ukritisk på Bæredygtigt Landbrug. Når så på et tidspunkt, det går op for alle, at det ikke fungerer, er det skatteyderne - dig og mig - der skal betale for at genoprette naturen, hvis den overhovedet kan reddes. I mellemtiden har vi ødelagt turisterhvervet, for hvem gider tage til Danmark og fiske i døde åer og fjorde, bade i algeskum og tage på udflugt i en natur uden dyr og fugle.
Det er bare tab for alle andre end nogle få storbønder. Trist.

Brugerbillede for Dorte Sørensen

Kjer Hansen gjorde meget ud af at fortælle, at hun havde udført Natur og Landbrugskommissionens ønsker. MEN nu siger dennes formand, at det har Kjer Hansen ingenlunde gjort. Da Natur og Landbrugs kommissionens anbefaling var, at omlægning til gødning efter jordens optage evne måtte ikke foretages uden straks at indføre reduktions muligheder, som vådområder, efter afgrøder,græs ved vandløb osv.... Hvilket ikke bliver foretaget i Landbrugspakken, hvor frivillige reduktions forhold først vil blive indført efter ca. 4 år. - Det er håbløst - og igen en urigtig oplysning fra Kjer Hansen, som også fx. Ida Auken omtalte ved 3. behandlingen.

Brugerbillede for Robert  Kroll

Objektivt set, så har regeringen fiflet med nogle tal og "underdrevet" effekterne og modstanderen har tilsvarende "overdrevet" effekterne - og det hele er blevet en "uskøn" proces

.( Nogle af modstanderne har vist endda "sladret" til EU for at få udenlandske kræfter til at bestemme, hvad der skal ske i Danmark med naturen og på landbrugsområdet ? Min holdning er , at vi danskere selv klarer vores egne affærer og IKKE indkalder udenlandske magter til at banke vores hjemlige modstandere).

Kommer der p g a de konservative et valg, efter hvilket "rød blok" vinder flertal i Folketinget, så bliver hele pakken vel revideret og gjort " 110 % " miljørigtig ? ( og vedtaget med også de konservatives stemmer ?)

Venstre kommer vist til at tabe nogle mandater ved et valg her og nu - dels p g a den aktuelle "uskønne" landbrugspakke, dels p g a Løkkes ( også af andre grunde ) faldende anseelse blandt vælgerne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Birthe Dahl,
Dansk landbrugs fødevareeksport udgør 20 % af BNP. det forventes at stige.
Læg dertil det antal personer der arbejder på slagterier og mejerier. Dernæst har vi erhverv som lever af at der findes landbrug i Danmark. Her kan vi se på forhandlere at landbrugsudstyr, smedevirksomheder ( begrænset omfang), og naturligvis de ansatte i selve landbrugene.
Her kan du se betydningen af at have et godt landbrug i Danmark, og hvor vigtigt det fortsat er at have. De skal selvfølgelig ikke have frihjul, men spørgsmålet er om et samspil fremfor evindelige indskrænkninger af landbrugenes muligheder ikke er at foretrække.
file:///C:/Users/pbk/Downloads/Dansk%20landbrugs%20og%20fodevareeksport-rev.pdf

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Løkke

Gyllegate-regningen
Hidtil har forureneren skulle betale, men med Landbrugspakken bliver dette princip vendt om. Herefter bliver det samfundet som skal købe sig fri for forurening. Alle er enige om, at det er bedre at lave målrettet regulering af forureningen, således som Landbrugspakken lægger op til. Men hvordan det skal foregå, bliver først fastlagt i løbet af de kommende år. Det ligger imidlertid klart, at det skal være frivilligt for landmændene, og de skal have kompensation, hvis der skal gennemføres miljø- og naturbeskyttende tiltag på deres ejendom. Det bliver dyrt. Meget dyrt. Vi har allerede set det i Aarhus Kommune, som forventer at få en tocifret millionregning for at forhindre nitratforurening i deres vandindvindingsområder.
De danske naturområder ligger for det meste som små klatter spredt rundt i landet. Samlet set drejer det sig om tusindvis km randområder, som skal beskyttes, hvis den øgede spredning af ammoniak og pesticider skal modvirkes. Hertil kommer beskyttelsen af sårbare havområder, søer og mere end 7000 km vandløb. Det har stort set været overset i debatten om Landbrugspakken, at det i sidste ende bliver det skatteborgerne, som skal punge ud, hvis natur og miljø skal reddes fra den øgede forurening. Herved overføres kapital til et erhverv på fallittens rand med ca. 12.000 virksomheder og en samlet gæld på 360 milliarder kr. Det er ikke så underligt, at lovforslaget blev hastet igennem!

Brugerbillede for Bjarne Falk Rangård

Beregninger kan manipuleres og det har hele vejen været tilfældet med de oplysninger der er kommet fra Eva Kjær Hansen. Det er soleklart at denne person ikke evner samtidig at bestride 2 modsatrettede interesser i sit ministerium. Landbrug og miljø. Bæredygtigt Landbrug fejrer deres sejr og er vel allerede ved at beregne hvor meget de skal have ekstra for at reducere den skade på vandmiljøet de forvolder ! Det er næsten lige så patetisk som da en flok VU´er spiste lagkage da det ikke lykkedes Helle Thornings regering at begrænse luftforureningen i København.
Venstre elsker svin og derfor skal vi producere flere af dem, formentlig til en pris der ligger over hvad de kan sælges for. Det sikrer landbruget økonomisk !!
Tilsyneladende elsker Venstre også svineri når det gælder indsatsen mod forurening.
Gaverne først og bagefter intentioner.
Eva Kjær Hansen kunne formentlig have fået en endnu bedre effekt på miljøet i 2016 hvis Baseline var blevet beregnet fra Ruder Konges tid. Hvorfor ikke svindle groft når man skal svindle.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Birte Dahl

@Peter Nielsen
Beklager - men efter Gyllegate stuntet holder jeg lige lidt igen med informationer og TAL fra "landbrug og fødevare", Krævedygtigt Landbrug, Seges m.v. Jeg er i øvrigt af den opfattelse, at landbruget egentlig for længst har diskvalificeret sig til min og andres seriøse opmærksomhed.
I dette link kan du til gengæld sætte dig ind i, hvor vigtigt det er for et land at have ægte natur. http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=26899

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Frimann

@Peter Nielsen
Det man kan sige er, at det som landbruget producerer er en reel skabende del af BNP, modsat embedsmænd i finansministeriet og lignende. Så der har du IMHO en klar pointe.

Men det her er jo IMHO en katastrofe for Dansk Landbrug. Hvorfor ? Det er en PR mæssig katastrofe. Det virker på mig som om, at der er et disconnect mellem organisationer som (u)Bæredygtig landbrug og verden omkring dem. Jeg sidder lige nu i Landbrug Kerneland i VestJylland, omgivet af bønder (svigerfamilien). Der er ingen af dem, der er medlem af ovenstående forening. De er økologer.. pga. pengepungen.. men når man går dem på klingen så er det også pga faglig stolthed. Som man siger her.. Økologerne ? Det er dem med mange børn.
Der hvor vi kan have fælles fodslag (gammel venstrefløjs Kjøvenhavner) er at ingen af os forstår hvorfor når jeg går ned og handler i Nordvest Sjælland, så er der altid udsolgt af økologiske varer, og det vi heller ikke forstår er, hvorfor en økolog får 1 kr mere for sin mælk når den koster det x2 i supermarkedet ?
Vi forstår heller ikke hvorfor jeg kun kan købe Dansk slam ost i supermarkedet, når jeg nu har smagt fantastisk økologisk speciale oste fra det lokale mejeri her, som er helt på højde med de franske special oste jeg kan købe hos min lokale ostemand ?
Og hvis jeg endelig kan finde en dansk special ost der smager af noget i f.eks. Irma, så er priserne uhyrlige.
Det virker på mig som at 'dem der har magten' i Dansk landbrug simpelt hen lever i et andet århundrede. Hvorfor har man ikke hooket sig på hele den Nordiske køkken bølge, der har fejet over Europa/verden ? Hvorfor skal en dansk skinke til Italien for at modne ?
Hvis Dansk landbrug mener at deres forretnings model er på linje med råstofudvinding... så surprice så kan man lige så godt dreje nøglen om nu det er der ikke en fremtid i.
Der er derimod en fremtid i niche produktion (Og i den globale økonomi er nicherne store), men i nicherne der er høj faglighed vigtig. Og det har vi sku. når jeg ser på min nevø (fra konen side igen) som går i partnerskab med sin far, så ser jeg en ekstrem veluddannet ung mand med klare holdninger, både når det kommer til miljø, økonomi og dyrevelfærd.

Hvis næste generation af landmænd er som min nevø. Så er jeg ikke nervøs for fremtiden for Dansk landbrug..... miljøet og dyrevelfærd.
Så må vi bare håbe at den to tidligere generationer ikke har ødelagt det for dem.

// Jesper

Brugerbillede for Peter Nielsen

Birthe Dahl, du var ikke særligt tilbageholden med din første påstand - link til en fejlbehæftet artikel i Information. Men det er helt OK, faktum er at Landbruget er meget vigtigt i vores land.
Jesper Frimann, jeg er enig med dig i at den nuværende situation ikke er den bedste imagepleje, men jeg er led og ked af at mange udtaler sig som om Landmænds eneste ambition er at skide så meget som muligt på miljøet i deres bestræbelser på at maksimere den ikke eksisterende profit.
mange udtaler sig om et erhverv de har 2 vinkler på - Morten Korchs infantile romantiserede verden og den storforurenende ondskabsfulde bonde. Landmænd er nærmest under mere kontrol end noget andet erhverv herhjemme. de anvender meget avancerede maskiner til at sikre den mest optimale dyrkning af arealer, og fodring af besætninger. Landmændende har ligeledes en interesseorganisation som olie industrien, tobaksindustrien, bilindustrien osv. også har.
Den her situation er kommet i fokus pga. dårligt politisk håndværk.
jeg mener oprigtigt at det er muligt at have både landbrug og natur i danmark, men vi kommer aldrig til at ligne norge eller sverige mht. vild og rå natur.
De nuværende generationer af landmænd er knusende dygtige og meget bevidste om deres indflydelse på vandmiljøet og naturen. Vi bør spørge os selv om landmændene har nogen interesse i at smadre danmark med forurening? Nej selvfølgelig har de ikke det. Men det lyder godt når DNF og andre hysteriske elementer skal markere sig.
Der mangler saglighed i det her fra alle sider, og det er ikke kun landmændene der står for skud.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Rasmussen

@08.39 - Peter Nielsen

Ja, du har ret. Landbrug og industri er måske ikke direkte sammenlignelige størrelser, men landbrugets industrielle produktion er sammenlignelig med volumen produktion i industrien. I industrien fødes en vare i det blå hav, og høster store gevinster. Havet bliver hen af vejen mere gråt for til sidst at blive en udpint algesuppe inden forretningen går konkurs. Sådan går det, hvis den ikke fornyr sig, og det er fornyelse i landbrugsproduktion og produkter der savnes. Mere kvælstof er mere af det samme, flere varer til lavere priser, som skal konkurrere i et par år inden den uundgåelige nedtur bliver en realitet. Problemet med landbruget er, at vi udpiner naturen for at holde liv i et landbrug, som ikke i længden kan konkurrere, og som derfor for tiden ikke er brug for i det omfang volumensygen hersker. Braklægning synes derfor at være en god løsning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Knap

@Peter Nielsen. BNPs andel er for landbrug OG SKOVBRUG OG FISKERI efter alle tilgængelige tal på nettet i året 2013 i alt 1,8 %.
Det er omkring 500 kr pr landbrug. Kunne vi ikke betale 20 kr. ekstra pr skatteborger og så lukke skidt?
Man kan skam regne meget ud med tal, men de 1,8 % holder. 20 % af BNP kunne gælde for landbruget i Belize. Birte Dahl er en meget klog pige, når hun er skeptisk for alverdens fritflyvende tal.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaare Thomsen

hvor er det dog billigt for Århus at ødelægge deres vand i undergrunder.
For derefter kun og skulle betale MAX 14 kr om året pr borger for at få rent vand. ude fra landet hvor landmænd har passet på jorden og grundvandet. i de sidst mange år.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Frimann

@Peter Nielsen
Så skulle du prøve:
https://en.wikipedia.org/wiki/Saint_Agur_Blue
Det er en helt fantastisk ost, den er så 'produkt udviklet i 1988', så det er ikke et gammelt traditionelt produkt. Den her har jeg ikke fundet noget dansk produkt der kan matche.
Selv om jeg da har smagt Thiese udviklings produkter hos min nevø, som var helt helt fantastiske.

Jeg er så ikke helt enige med din generelle beskrivelse af den nuværende generation af landmænd. Jeg har godt nok siddet til nogle sammenkomster, hvor jeg har korset mig over tonen.

Men jeg er enig i at man 'burde' kunne drive landbrug i Danmark således at økonomi, dyrevelfærd og miljø belastning går op i en højere enhed. Men det kræver lidt ... IMHO, at man kravler op af skyttegraven, sætter fagligheden i højsædet og er villige til at få det her 'fikset' fra alle parter.

Og det magter den lille mand med hammeren bare ikke at være visionær nok til at facilitere. Og det er jo ikke fordi, at folk generelt hader landbruget. Bare se hvor mange folk der flokkes til når køerne sættes på græs.

// Jesper

Brugerbillede for Kaare Thomsen

Peter Knap er det vigtigste erhverv i Danmark det offelige og dem som giver alle penge så vi kan holde den høje leve standart vi har her i landet. for de stå for 50 % af BNP.
eller er det vigtiger men nogen som giver overskud på handelsbalancen?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kaare Thomsen

prøv at gå ind her Peter siden 102 tabel 4,4 her kan du få de tal som du ønsker som viser at Dansk landbrug stå for 40 mia af de 118 mia som vi havde i handels overskud i 2015 med udlandet.
http://www.fm.dk/publikationer/2015/oer-dec-15 så skal du trykke på ""Økonomisk Redegørelse, december 2015"" over til højre.

håber du kan svare hvad der betyder mest for landes økonomi BNP eller overskud på handelsbalancen

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Knap

Kaare Thomsen.
Ja det er tåbeliget. Du har helt ret. Mit indlæg var også kun at gendrive påstanden om dansk bondefangeri bidrager med 20 % af BNP som urigtig. Beregningen af bondefangeriet i øvrigt viser blot hvilke tågede resultater tilfældige og tilsyneladende troværdige beregninger kan give.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Mange af de forskere og professorer der i sin tid udtalte sig kritisk omkring landbrugspakken, har sidenhen trukket i land, og i visse tilfælde faktisk talt positivt om pakken.
Herunder kan nævnes Jørgen E. Olsen., forsker ved Aarhus Universitet.
for mig at se virker meget af det vi er vidner til i dag som en oppisket stemning. En stemning som dels er skabt af politikere der tydeligvis ikke er tilstrækkeligt inde i detaljerne og naturligvis de interesseorganisationer der er i Danmark - blandt andet DNF.
Hvorfor skrotte landbrugspakken ASAP Mikael Nielsen? Har du sat dig ind i landbrugspakken, eller stiller du dig på bagbenene fordi de andre gør det?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Kaare Thomsen, jeg forholder mig til BNP, da det er her vi skaber den velstand der bla. betaler det offentliges forbrug. Vores eksport er der hvor penge trækkes til landet, samt afkast af investeringer i udlandet. Så kan vi beskæftige 10 mio. mennesker i det offentlige for den sags skyld - de penge vi skal betale i løn til dem skal jo komme et sted fra og det er fra handel med udlandet, hvorved vi tjener penge til landet og skaber et beskatningsgrundlag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henning Kiel

Jeg kan se at peter nielen angiver landbrugets betydning for danmark for ca 1,8% af bnp. Hvad lever de andre 150.000 af der er ansat i landbrugets forskellige virksomheder(slagteri, mejeri, forædlingsvirksomheder, transport, maskiner, håndværkere m.v.). PS peter nielsen, måske kunne det være aktuelt at lære lidt om statistik. Hvad med landbrugseksporten. Den har du måske glemt.

skidt med det, men du og mange andre har vist aldrig truffet og talt med en landmand.

Der går mange dogmer om landmænd for folk der aldrig har set en gård eller har kendskab til hvordan landbrug drives i dagens danmark.

Den lov der nu er vedtaget betyder et væsentligt hob for dansk landbrug med hensyn til lige konkurrence med øvrige landbrug i EU.

Korn produceret i danmark har gennem de senere år været af en sekundakvalitet, der har manglet meget protein, på grund af for lille kvælstoftilførsel til markerne, vistnok uden at være fagmand i størrelsen 20% laver end det afgrøderne kunne bruge for at få en god kvalitet korn og andre afgrøder. Derfor har dansk korn været svært at sælge i udlandet på grund af dårlig kvalitet. Med den ekstra gødningskvota lettes nervepresset en del for omkring 3/4 af danske landmænd, idet de nu kan se frem til muligvis at kunne beholde deres livsstil, hjem og gård. Instil nu har adskillige landmænd været på fallittens rand, og de seneste måneder har der været konkurser og tvangsauktioner i landbruget, så samfundet har måtte skamme sig over de store konkurrencebegrænsninger der har været lagt på dansk landbrug i forhold til det øvrige eu, uden at samfundet har ville kompensere for de svære vilkår vi som samfund har budt et helt erhverv. Hvilke andre erhverv er normen for indehaverne 60-80 timers arbejdsuger. PS reformen her medfører antageligt på sigt en merbeskæftigelse i landbrugsområdet på 10-15000 mennesker.

Jeg kan nok se de forureningsmæssige problemer ved den nye vedtagelse. Måske kan det meste af landbrugets yderligere forurening kompenseres ved at husholdningerne får skrappere bestemmelser for deres forurening, f.eks mindre forurenende vaskemidler, langt bedre og miljømæssigt fornuftigere regnvandsafledning, så langt mere regnvand bliver nedsevet i jorden i stedet for oversvømmer renseanlæggende, så de i løbet at kort tid udskyller meget mere forurening end mange landbrug nogensinde når op på tilsammen. Jeg tror mange kommuneingeniører kunne medvirke til at nedbringe forureningen fra byerne ved at kræve nedsivning af regnvand på parcelhusgrundene fremfor at lede vandet væk f.eks.

Nej i det hele taget er der mange ting der kunne nedbringe forureningen i danmark, hvad med alt madspildet. Hvad med vindmøllestrømmen. Kunne overskuddet ikke lige så let bruges i danmark som vi til tider betaler tyskland, norge og sveríge for at aftage det, på grund af at politikerne ikke har fundet en løsning, således at strømmen kan leveres til varmepumper til drift på de mange kraftvarmeværker vi har i landet hvor varmepriserne er ekstremt høje op til 5-6 gange højere end de laveste fjernvarmepriser.

Ja nu er der gjort meget for landbruget og der bør nok også følges op på gødningen så der ikke render for meget ud i vandløbene. Men en ting er sikkert. Ingen landmand har råd til hverken at overgøde sin mark, eller sprøjte for meget. Kun det der giver ekstra udbytte bliver gjort. Det er ruinerende for en landmand at bruge for mange kemikalier eller gødning.

Men jeg forstår ikke at alle de miljøinteriserede ikke forsøger at presse kommunerne til at indføre mange flere miljømæssige foranstaltninger. I forureningshenseende er alle større byer en pest der er svær at få forureningen nedbragt for.

Hvorfor naturfredningsforeningerne ikke i højere grad samarnbejder med landbruget er mig en gåde. Man finder ikke mange der er så naturbevidste som de danske landmænd, økologer eller ikke økologer, men naturfredningsforeningerne vil vel ikke tale med ubegavede landmænd.

De kunne måske også begynde for alvor at tale med om byernes forurening.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Mikael Nielsen, du trænger til at køre en tur ud på landet i gyllesæsonen... jeg vil gerne sætte en god ost på højkant - du kan ikke finde én eneste gyllespreder af den slags i drift mere.
Nedfældning af gylle er et lovkrav og betyder også at udvaskning af gødningsstoffer i åer og andre vandløb er mindsket i forhold til tidligere metoder.
Nu bor der også andre mennesker på landet end bønder, og i de tilfælde hvor gyllekørsel foregår ulovligt, så skal jeg love dig for at folk er hurtige til at anmelde synderen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henning Kiel

Jeg kan se at peter nielen angiver landbrugets betydning for danmark for ca 1,8% af bnp. Hvad lever de andre 150.000 af der er ansat i landbrugets forskellige virksomheder(slagteri, mejeri, forædlingsvirksomheder, transport, maskiner, håndværkere m.v.). PS peter nielsen, måske kunne det være aktuelt at lære lidt om statistik. Hvad med landbrugseksporten. Den har du måske glemt.

skidt med det, men du og mange andre har vist aldrig truffet og talt med en landmand.

Der går mange dogmer om landmænd for folk der aldrig har set en gård eller har kendskab til hvordan landbrug drives i dagens danmark.

Den lov der nu er vedtaget betyder et væsentligt hob for dansk landbrug med hensyn til lige konkurrence med øvrige landbrug i EU.

Korn produceret i danmark har gennem de senere år været af en sekundakvalitet, der har manglet meget protein, på grund af for lille kvælstoftilførsel til markerne, vistnok uden at være fagmand i størrelsen 20% laver end det afgrøderne kunne bruge for at få en god kvalitet korn og andre afgrøder. Derfor har dansk korn været svært at sælge i udlandet på grund af dårlig kvalitet. Med den ekstra gødningskvota lettes nervepresset en del for omkring 3/4 af danske landmænd, idet de nu kan se frem til muligvis at kunne beholde deres livsstil, hjem og gård. Instil nu har adskillige landmænd været på fallittens rand, og de seneste måneder har der været konkurser og tvangsauktioner i landbruget, så samfundet har måtte skamme sig over de store konkurrencebegrænsninger der har været lagt på dansk landbrug i forhold til det øvrige eu, uden at samfundet har ville kompensere for de svære vilkår vi som samfund har budt et helt erhverv. Hvilke andre erhverv er normen for indehaverne 60-80 timers arbejdsuger. PS reformen her medfører antageligt på sigt en merbeskæftigelse i landbrugsområdet på 10-15000 mennesker.

Jeg kan nok se de forureningsmæssige problemer ved den nye vedtagelse. Måske kan det meste af landbrugets yderligere forurening kompenseres ved at husholdningerne får skrappere bestemmelser for deres forurening, f.eks mindre forurenende vaskemidler, langt bedre og miljømæssigt fornuftigere regnvandsafledning, så langt mere regnvand bliver nedsevet i jorden i stedet for oversvømmer renseanlæggende, så de i løbet at kort tid udskyller meget mere forurening end mange landbrug nogensinde når op på tilsammen. Jeg tror mange kommuneingeniører kunne medvirke til at nedbringe forureningen fra byerne ved at kræve nedsivning af regnvand på parcelhusgrundene fremfor at lede vandet væk f.eks.

Nej i det hele taget er der mange ting der kunne nedbringe forureningen i danmark, hvad med alt madspildet. Hvad med vindmøllestrømmen. Kunne overskuddet ikke lige så let bruges i danmark som vi til tider betaler tyskland, norge og sveríge for at aftage det, på grund af at politikerne ikke har fundet en løsning, således at strømmen kan leveres til varmepumper til drift på de mange kraftvarmeværker vi har i landet hvor varmepriserne er ekstremt høje op til 5-6 gange højere end de laveste fjernvarmepriser.

Ja nu er der gjort meget for landbruget og der bør nok også følges op på gødningen så der ikke render for meget ud i vandløbene. Men en ting er sikkert. Ingen landmand har råd til hverken at overgøde sin mark, eller sprøjte for meget. Kun det der giver ekstra udbytte bliver gjort. Det er ruinerende for en landmand at bruge for mange kemikalier eller gødning.

Men jeg forstår ikke at alle de miljøinteriserede ikke forsøger at presse kommunerne til at indføre mange flere miljømæssige foranstaltninger. I forureningshenseende er alle større byer en pest der er svær at få forureningen nedbragt for.

Hvorfor naturfredningsforeningerne ikke i højere grad samarnbejder med landbruget er mig en gåde. Man finder ikke mange der er så naturbevidste som de danske landmænd, økologer eller ikke økologer, men naturfredningsforeningerne vil vel ikke tale med ubegavede landmænd.

De kunne måske også begynde for alvor at tale med om byernes forurening.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Henning Kiel, jeg skriver 20% og ikke 1,8 % og det er lige til at slå op. jeg har oplyst hvad der skal søges på. jeg har ikke fundet på de tal, men jeg er ikke bekendt med hvor stor en del den nu udgør.
peter Knap - jeg forsøger ikke at forsvare landmændene, jeg efterlyser bare at man forholder sig til muligheden hvor både landbrug og natur eksisterer side om side. Det burde ikke være en umulighed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Henning Kiel - til orientering - jeg er opvokset på landet og har arbejdet i min fritid hos bønder. Mine forældre bor stadig på landet - i umiddelbar nærhed af en god gedigen svinebaron.
Jo jeg har mødt mange bønder, været med til hjemmeslagtninger, rendt og leget på høloftet ved den lokale husbonde indtil han gik på pension og gården blev overtaget af industribonden.
Jeg har absolut intet romantiseret forhold til landbruget, men jeg anerkender at de også skal leve af naturen og ikke har interesse i at skabe så stor utilfredshed med dem at de ikke kan eksistere mere.
landbruget er fortsat meget vigtigt for danmark - mere end mange vil være ved.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karl Aage Thomsen

Selv bonderøv fra Vendsysels sandjord, hvor vi kun kunne dyrke kartofler og får. Min gamlefar, hold dig fra landbruget, for om få år, er landbrug fabrikker, hvor det kun drejer sig om at svine naturen til, og tjene så mange penge som muligt med så få medarbejdere som muligt. Jep ville gerne have været mejerist i pænt hvidt tøj og fri hele eftermiddagen. Det kan du godt glemme alt om, knejt. For de er allerede ved at nedlægge alle de små mejerier for lave kæmpestore mælkefabrikker. Diet var i 1957 han sagde det.
Det er da kun ko og svinefabrikkerne og måske sukkerroerne, der giver fremmed valuta til den bundløse statskasse.
Hurra for alle de kloge kommentarer hersteds.
Katho

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Berg

Nu sidder jeg og læser det link til en tidligere kronik i nærværende avis, der sætter landbrugets bidrag til BNP til 3.5%.

Straks efter skriver en Peter Nielsen, at det er 20%, landbruget bidrager til BNP med og kalder kronikken helt fejlbehæftet.

Jeg er ikke just ekspert i disse forhold, men det forekommer mig dog at være ganske væsentligt for debatten om landbruget, hvor meget de reelt bidrager til samfundsøkonomien, for guderne skal vide, der er massive omkostninger ved landbruget i Danmark på mange andre områder.

Er der nogen herinde med forstand på dette (og jeg mener ikke Peter Nielsen, som jeg kan se er en temmelig ukritisk fortaler for alt, der rimer på gyllespredning), der kan bidrage med at opklare, hvor meget landbruget reelt bidrager med til BNP

Og:
Andetsteds har jeg netop læst, at landbruget skylder over 300 mia. (sic). Betyder det, at det forholder sig sådan, at landbruget slet ikke er rentabelt for Danmark uden massive støtteordninger og vedtagelser af landbrugdpakker, hvis skadevirkninger er grundigt beskrevet af fagkundskaben i debatten?

På forhånd stor tak til den, der måtte hjælpe mig med at blive klogere på disse spørgsmål - meget gerne med vedlagt dokumentation.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Falk Rangård

Peter Nielsen du skriver
Jeg har absolut intet romantiseret forhold til landbruget, men jeg anerkender at de også skal leve af naturen og ikke har interesse i at skabe så stor utilfredshed med dem at de ikke kan eksistere mere.
landbruget er fortsat meget vigtigt for danmark - mere end mange vil være ved.

Jo landbruget er vigtigt, men det er også vigtigt at der produceres sunde produkter, at miljøet skånes og at der sikres bæredygtig produktion generationer frem.

Her taler jeg IKKE om økonomisk bæredygtighed som ekstremisterne i såkaldt "Bæredygtigt Landbrug" men om respekt for naturens begrænsninger og plads til andet end industrialiseret landbrug.

Det industrialiserede landbrug er ikke konventionelt, men en pervers driftsform der kun tænker i økonomi og forrentning. Det skal afvikles så hurtigt det er muligt fremfor at få kunstigt åndedræt.
Sund mad, rent vand, frisk luft, varieret natur det er menneskelige behov som bør have første prioritet.
Forrentning af opskruede jordpriser og realkreditgæld, gæld på grund af valutaspekulation og andre af 00´ernes letsindigheder skal ikke være basis for langsigtet planlægning.
Derfor er den netop vedtagne landbrugspakke et snæversynet misfoster der primært har til formål at erobre tabte landbrugsstemmer tilbage til partiet Venstre, koste hvad det koste vil.
Landbrugerne er så presset økonomisk at de tænker her og nu løsninger, forståeligt nok, men det må være folketingets opgave at styre udviklingen langsigtet.
Jeg ved godt det lyder som utopisk med denne tanke når man ser og hører de fleste af politikerne i disse dage, hvor bøllemetoder, intimidering og magtkamp er dagens uorden, specifikt fra vores statsministers side.
Han siges at være en dygtig håndværker, men derfor behøver han ikke på rekordtid gøre det meste af landet til et "håndværkertilbud" med eller uden skattefradrag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Knap

Peter Nielsen. Jeg formoder, det er analysen fra Axelborg, du henviser til, elle at du erkender, den er rimelig troværdig. Den jeg ser på er fra 2011. Landbrugssektoren udgør 20 % af vareeksporten. Altså nærmere Kaares tal og ikke et BNP tal.
Desuden oplyser sammen udmærkede publikation, at samtlige landbrugsrelaterede produkter udgør fødevarer og landbrugsprodukter 12 %, altså 12 % af de 20 %. Det giver vist 2,4 % af de samlede varesalg.
Og så er der bare at håbe på, at værdien af salget overgår værdien af importen til erhvervet, for det oplyses ikke i de tal.
Til Kaare. Mit liv er for værdifuldt til at nærlæse 200 siders finansministeriel rapport. Det er er de andre, der magter, og gengive en fornuftige sammenfatning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eskild Nielsen

HUSK DET NU
EN UHYGGELIG BIOLOGIOPLYSNING
NATUREN ER KLOG
Dyrkningsjorden på intensivt drevne arealer er til en vis grad at sammenligne med den Rockwool man dyrker tomater i. Her tildeles med kontinuerlig vandtilførsel de 21 plantenæringsstoffer/mineraler, som skal til for at få en tomat, der ikke smager at ret meget, fordi der jo findes 100 mineraler/mikronæringsstoffer.

I dyrkningsjord med stor tilførsel af kvælstof sker der to ting:
1. Planten vil, for at fortynde KVÆL-stoffets giftvirkning, optage mere vand og så når den ikke at optage mikronærings-stoffene.

2. I jorden findes fritlevende kvælstofsamlende mikroorganismer, der i naturlig jord kan opsamle 30 kg/N/ha til glæde for planterne;
men hvis der er overskud af kvælstof nedlægger de arbejdet, for der er jo N nok.

Istedet for vil ske opformering af denitrifikations-bakterier, som kæmper for at få jorden i naturlig "bæredygtighed" ved at omdanne det vandopløste overskudskvælstof til luftform.

Med venlig EbberødBank hilsen
Eskild Nielsen

Brugerbillede for Peter Knap

Der er en guldgrube af matematik til folkeskolen i denne tråd. Jeg sidder lige og ser på Michael Randi kommentar i begyndelsen af tråden.
3500 t N lyder ganske rigtig ikke af meget, men hvor meget er det i forhold til det N der allerede er og hvor meget vil udvaskningen stige giver det ingen ide om.
Hvis N Har en massefylde 1,25 g/l må 3500 t N give 2.800.000.000 l N og det er dog en slat, og hvor mange % ekstra der risikerer at komme i vandmiljøet virker pludselig voldsommere.
Som sagt, tal skal omgås med varsomhed. De lyver aldrig, men de kan være svære at forstå og tolke fornuftigt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Frimann

@Henning Kiel.
Du glemmer bare at de folk, der er villige til at betale prisen for de af landbrugsvarerne, der gør at landbruget potentielt kan holde skindet på næsen. Altså Økologiske produkter, luksus grisen og det rigtige kødkvæg, jo netop er dem du finder herinde på et fora som det her. Det er sku' ikke Knud Erik som du møder nede i Lidl. For han køber den billige tyske mælk, og det hakkede kød får han sku' i bytte for at mure lidt sort for nabolandmanden.
I min branche (og i mange andre) plejer man at snakke om kundepleje .. om at kunden altid har ret.. om at man skal forkæle sine højprofit kunder.. Men det er netop foreninger som (u)Bæredygtigt landbrug jo i gang med at .. ja omdefinere. Den her sag kommer til at koste landbruget milliarder. Og det er igen pisse ærgeligt..

Desuden skal du huske på, at det kan godt være, at man bryster sig i f.eks. en kommune som Herning af at man er den mest erhvervsvenlige kommune. Men man er også en af de kommuner der modtager den største kommunale udligninger, med 30+% af kommunal budgettet der kommer via udligning. Læses det er de forpulede kjøvenhavnere der betaler (læses folk omkring storbyerne).

Og måske skulle man også huske på hvor mange penge Venstre har kostet landbruget..
Den gode Overvågnings Sherif Pind gik jo forrest, og sikrede med sin retorik og klare udmelding at vi kunne være 112% sikre på at Ruslands boykot af EU landbrugsprodukter ramte Danmark Maksimalt.
Og så var der den gode Fogh Rasmussens håndtering af Muhammedkrisen, som jo også sikrede maksimal skade på den danske landbrugseksport til muslimske lande.

Igen så skulle man måske se lidt indad. ?

// Jesper

anbefalede denne kommentar

Sider