Læsetid: 4 min.

Løkke får kritik for misvisende overvågningsforklaring

Til Folketinget har Lars Løkke Rasmussen sagt, at det er muligt for politiet at indhente oplysninger om en mistænkts færden, hvis der er tale om en ’meget, meget’ alvorlig forbrydelse. Men netop masteoplysninger, som registreres af teleselskaberne, og som kan afsløre en persons bevægelser, har politiet let adgang til
Lars Løkke Rasmussen (V) har ifølge en række eksperter ikke helt styr på, hvor meget – eller hvor lidt – det egentlig kræver at få udleveret oplysninger om danskernes bevægelser via teleselskaberne.

Peter Hove Olesen

19. februar 2016

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde i sidste uge til Folketinget, at det med en dommerkendelse er muligt for politiet at indhente oplys- ninger fra teleselskaber om en mistænkts færden, hvis der er tale om en ’meget, meget’ alvorlig forbrydelse.

Det kan ske via de såkaldte masteoplysninger, som teleselskaberne i dag er forpligtede til at registrere, og som viser, hvilke master en mobiltelefon har forbundet til, når der er blevet foretaget opkald eller sendt og modtaget sms’er.

Men det er langt fra hele sandheden, at det kan lade sig gøre i tilfælde, hvor der er mistanke om en ’meget, meget’ alvorlig forbrydelse. Det fastslår flere jurister.

Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet på Københavns Universitet, siger, at tærsklen for, hvornår politiet kan indhente oplysninger om en mistænkts bevægelsesmønstre er ’meget lav’.

»Det kan man sådan set gøre i stort set alle tilfælde, hvor det overhovedet har interesse. Derfor er det også misvisende, når Lars Løkke Rasmussen giver udtryk for, at tærsklen er højere, end den i virkeligheden er,« siger han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Dorte Sørensen
Kurt Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mogens Ritsholm

Historien bag dagens tilstand, hvor celleoplysninger kun kræver editionskendelse, er et godt eksempel på, at tingene skrider pga. manglende overblik og forståelse.

Måske er samfundet blevet for kompliceret.

I 90'erne blev teleoplysninger for mobil, herunder celleoplysninger, i praksis kun udleveret samlet efter dommerkendelse og vilkårene herfor i retsplejeloven.

Politiet havde et helt forståeligt ønske om i visse tilfælde at få oplysninger om alle, der havde befundet sig på en bestemt mast i et bestemt tidsrum. I sagens natur kunne man kun få dem, der havde været kommunikationsmæssigt aktive (telefoni og SMS mv), mens de var på masten. Og man havde i første omgang ikke behov for oplysningerne om de enkeltes opkald. Man fik kun oplysning om, hvem der med sikkerhed havde været der. Herunder også den lille familie, der var ude for at hente svigermor i lufthavnen.

Metoden blev bl. a. anvendt ved rockermordet i Kastrup lufthavn, hvor man af oplysningerne kunne se hvilke rockere, der havde været i området..

Der opstod usikkerhed om hjemmelsgrundlaget for metoden, og der blev derfor lavet en lovændring, der fjernede evt. tvivl.

Så langt så godt.

Men man kan jo ikke mistænke alle i lufthavnen for en forbrydelse med en strafferamme på 6 år. Derfor blev oplysningerne udleveret efter en editionskendelse. Hvis man så ville studere en rockers kommunikation nærmere, skete det efter en dommerkendelse.

Deraf opstod ideen om, at man også for en individuel person kunne få celleoplysningerne alene med en editionskendelse i stedet for en dommerkendelse. Altså en delmængde af den enkeltes logningsdata, der ved en samlet udlevering kræver en dommerkendelse. For med masseoplysningerne fra en mast var der jo etableret en praksis for, at editionskendelse var nok.

Og på et tidspunkt sagde domstolene ja, hvorefter den nye praksis havde indfundet sig uden at nogen havde tænkt dybere over det. For en enkeltpersons færden over længere tid er jo noget helt andet end masseoplysninger om dem, der havde været på en bestemt mast.

Man kan så spørge, om der er andre logningsdata, hvor man kan forestille sig delmængder udleveret efter lavere retskrav. Historien om celleoplysninger viser i hvert fald den potentielle risiko herfor.

Det er der sikkert.

Men oply

Nikolai Beier, uffe hellum, Kurt Nielsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Løkke er vant til at slynge om sig med udokumenterede påstande, fordi han får lov til det. Nu har Information så grebet ham i endnu en fejl, men de andre aviser tager ikke sådan en sag op. Derimod husker jeg, at alle landets medier var på nakken af Thorning i 2012, da hun kom til at sige "højst 2 mia" i stedet for "cirka 2 mia" om det beløb, betalingsringen skulle indbringe:

http://www.politiko.dk/nyheder/thorning-tog-fejl-om-regeringsgrundlaget
http://politiken.dk/indland/politik/ECE1546580/thorning-tager-fejl-igen-...
http://newsbreak.dk/broler-om-betalingsring-pa-statsministerens-pressemo...
http://www.bt.dk/politik/thorning-erkender-jeg-tog-fejl

Er det ikke snart ligegyldigt hvilke lort manden spytter ud af munden. En ting er sikkert, han lukker ikke andet ud.

Han skal dyppes i tjære og rulles i fjer!