Læsetid 4 min.

Løkke får kritik for misvisende overvågningsforklaring

Til Folketinget har Lars Løkke Rasmussen sagt, at det er muligt for politiet at indhente oplysninger om en mistænkts færden, hvis der er tale om en ’meget, meget’ alvorlig forbrydelse. Men netop masteoplysninger, som registreres af teleselskaberne, og som kan afsløre en persons bevægelser, har politiet let adgang til
Lars Løkke Rasmussen (V) har ifølge en række eksperter ikke helt styr på, hvor meget – eller hvor lidt – det egentlig kræver at få udleveret oplysninger om danskernes bevægelser via teleselskaberne.

Lars Løkke Rasmussen (V) har ifølge en række eksperter ikke helt styr på, hvor meget – eller hvor lidt – det egentlig kræver at få udleveret oplysninger om danskernes bevægelser via teleselskaberne.

Peter Hove Olesen
19. februar 2016

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde i sidste uge til Folketinget, at det med en dommerkendelse er muligt for politiet at indhente oplys- ninger fra teleselskaber om en mistænkts færden, hvis der er tale om en ’meget, meget’ alvorlig forbrydelse.

Det kan ske via de såkaldte masteoplysninger, som teleselskaberne i dag er forpligtede til at registrere, og som viser, hvilke master en mobiltelefon har forbundet til, når der er blevet foretaget opkald eller sendt og modtaget sms’er.

Men det er langt fra hele sandheden, at det kan lade sig gøre i tilfælde, hvor der er mistanke om en ’meget, meget’ alvorlig forbrydelse. Det fastslår flere jurister.

Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet på Københavns Universitet, siger, at tærsklen for, hvornår politiet kan indhente oplysninger om en mistænkts bevægelsesmønstre er ’meget lav’.

»Det kan man sådan set gøre i stort set alle tilfælde, hvor det overhovedet har interesse. Derfor er det også misvisende, når Lars Løkke Rasmussen giver udtryk for, at tærsklen er højere, end den i virkeligheden er,« siger han.

Søren Sandfeld Jakobsen, der er juraprofessor på Aalborg Universitet, vurderer ligeledes, at masteoplysningerne kan udleveres ’forholdsvis let’ til politiet.

Lempelig adgang

Et notat fra Justitsministeriet, der er fra 2014, viser nemlig, at det er muligt for politiet at indhente netop sådanne historiske masteoplysninger »alene« ved hjælp af reglerne om såkaldt edition.

Det betyder, at det i langt de fleste sager om straffelovsovertrædelser vil være muligt at indhente masteoplysninger, selv om det kræver en dommerkendelse, forklarer Jørn Vestergaard.

Sådan er det også i praksis, siger advokat Kristian Mølgaard, der er formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater.

»Min oplevelse er, at det er overordentligt nemt at få en tilladelse til at indhente den type oplysninger,« siger han.

Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening, kritiserer derfor Lars Løkke Rasmussens udtalelser i Folketinget om, at masteoplysninger kan indhentes af politiet i forbindelse med ’meget meget’ alvorlige forbrydelser.

»Han vil selvfølgelig gerne fremhæve, at der ikke er fri adgang til oplysningerne, men han bruger et dårligt eksempel,« siger Jesper Lund.

Årsagen til, at oplysningerne om mistænktes bevægelsesmønstre kan udleveres efter de lempelige regler, er, at det at indhente oplysningerne ikke betragtes som et såkaldt indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Modsat betragtes det som et indgreb i meddelelseshemmeligheden, hvis politiet vil have udleveret oplysninger om, hvem der har ringet til hvem og hvornår.

Men det gælder altså ikke i forhold til masteoplysninger, der kan vise en persons bevægelsesmønstre.

Juraprofessor Søren Sandfeld Jakobsen mener dog, at den konstruktion virker ’noget tvivlsom’. Han vurderer, at masteoplysningerne utvivlsomt udgør overvågning og dermed et indgreb i privatlivets fred.

Den vurdering deler også Jesper Lund fra IT-Politisk Forening, som mener, at det er kritisabelt, at det er tilladt at udlevere oplysningerne efter de lempelige regler.

»Der er ikke rigtig nogen beskyttelse i dansk ret af oplysninger om, hvor du har færdedes. Lovgivningen er ikke gearet til, at det i dag er meget let at følge et stort antal personer med elektroniske midler«.

Skal adgangen ændres?

Lars Løkke Rasmussens bemærkninger om masteoplysninger faldt under Folketingets spørgetime, hvor Liberal Alliances politiske leder, Anders Samuelsen, spurgte ind til regeringens planer om at genindføre overvågning af danskernes internetaktivitet.

Netop masteoplysninger er en af de ting, som skal registreres oftere ifølge Justitsministeriets nye forslag til, hvordan internetovervågningen skal fungere. Det fremgår af mødedokumenter fra ministeriet, som brancheorganisationen Teleindustrien har publiceret.

Hvor det i dag registreres, hvor en mobiltelefon fysisk befinder sig, når der foretages opkald eller sendes sms’er, så skal det ifølge forslaget også ske ved internetaktivitet.

Hvordan det præcist skal foregå, er, som Information tidligere har beskrevet, uklart. Men det kan potentielt øge registreringen af danskernes fysiske bevægelser væsentligt, fordi smartphones i dag konstant er forbundet til internettet.

Om politiet også vil få lempelig adgang til masteoplysninger, der bliver registreret som følge af internetovervågningen, står dog ikke klart.

’Strengt nødvendigt’

Justitsministeriet har i forslaget til, hvordan internetovervågningen skal udformes, understreget, at der ikke vil ske nogen ændringer i politiets adgang til de oplysninger, som teleselskaber og internetudbydere registrerer. Det kunne tyde på, at den lempelige adgang til masteoplysninger ikke bliver lavet om.

Men tilbage i 2014 – efter en skelsættende dom fra EU-Domstolen, hvor domstolen erklærede EU’s såkaldte logningsdirektiv for ugyldigt – analyserede Justitsministeriet de danske logningsregler.

Og i en fodnote i et notat skrev ministeriet, at det i forbindelse med en kommende revision af logningsreglerne ville »overveje forholdet mellem Danmarks internationale forpligtelser med hensyn til retten til respekt for privatlivet« og myndighedernes adgang til blandt andet masteoplysninger efter de lempelige regler om edition.

Det skete, efter at EU-Domstolen havde lagt vægt på, at EU-direktivet – som medlemslandene selv skulle implementere – ikke fastsatte nogen grænser, der gjorde, at det kun var i tilfælde, hvor det var ’strengt nødvendigt’, at landenes myndigheder kunne bruge de registrerede oplysninger fra teleselskaber og internetudbydere.

Juraprofessor Jørn Vestergaard vurderer, at fodnoten i Justitsministeriets notat viser, at ministeriet er klar over, at der kan være grund til at stramme op på de lempelige regler om udlevering af masteoplysninger, hvis de skal leve op til kravet om respekt for privatlivet, som EU-Domstolen har lagt vægt på.

Information har derfor spurgt Justitsministeriet, om ministeriet har fulgt op på denne vurdering. Men ministeriet svarer blot, at de »overvejelser vil fremgå« i det kommende lovudkast om internetovervågning.

Information har også spurgt Rigsadvokaten, hvor mange gange politiet har benyttet sig af muligheden for at få udleveret masteoplysninger via reglerne for edition, men det har ikke været muligt at få oplyst. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen (V).

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
Kurt Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Mogens Ritsholm
Mogens Ritsholm

Historien bag dagens tilstand, hvor celleoplysninger kun kræver editionskendelse, er et godt eksempel på, at tingene skrider pga. manglende overblik og forståelse.

Måske er samfundet blevet for kompliceret.

I 90'erne blev teleoplysninger for mobil, herunder celleoplysninger, i praksis kun udleveret samlet efter dommerkendelse og vilkårene herfor i retsplejeloven.

Politiet havde et helt forståeligt ønske om i visse tilfælde at få oplysninger om alle, der havde befundet sig på en bestemt mast i et bestemt tidsrum. I sagens natur kunne man kun få dem, der havde været kommunikationsmæssigt aktive (telefoni og SMS mv), mens de var på masten. Og man havde i første omgang ikke behov for oplysningerne om de enkeltes opkald. Man fik kun oplysning om, hvem der med sikkerhed havde været der. Herunder også den lille familie, der var ude for at hente svigermor i lufthavnen.

Metoden blev bl. a. anvendt ved rockermordet i Kastrup lufthavn, hvor man af oplysningerne kunne se hvilke rockere, der havde været i området..

Der opstod usikkerhed om hjemmelsgrundlaget for metoden, og der blev derfor lavet en lovændring, der fjernede evt. tvivl.

Så langt så godt.

Men man kan jo ikke mistænke alle i lufthavnen for en forbrydelse med en strafferamme på 6 år. Derfor blev oplysningerne udleveret efter en editionskendelse. Hvis man så ville studere en rockers kommunikation nærmere, skete det efter en dommerkendelse.

Deraf opstod ideen om, at man også for en individuel person kunne få celleoplysningerne alene med en editionskendelse i stedet for en dommerkendelse. Altså en delmængde af den enkeltes logningsdata, der ved en samlet udlevering kræver en dommerkendelse. For med masseoplysningerne fra en mast var der jo etableret en praksis for, at editionskendelse var nok.

Og på et tidspunkt sagde domstolene ja, hvorefter den nye praksis havde indfundet sig uden at nogen havde tænkt dybere over det. For en enkeltpersons færden over længere tid er jo noget helt andet end masseoplysninger om dem, der havde været på en bestemt mast.

Man kan så spørge, om der er andre logningsdata, hvor man kan forestille sig delmængder udleveret efter lavere retskrav. Historien om celleoplysninger viser i hvert fald den potentielle risiko herfor.

Det er der sikkert.

Men oply

Nikolai Beier, uffe hellum, Kurt Nielsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Nielsen

Løkke er vant til at slynge om sig med udokumenterede påstande, fordi han får lov til det. Nu har Information så grebet ham i endnu en fejl, men de andre aviser tager ikke sådan en sag op. Derimod husker jeg, at alle landets medier var på nakken af Thorning i 2012, da hun kom til at sige "højst 2 mia" i stedet for "cirka 2 mia" om det beløb, betalingsringen skulle indbringe:

http://www.politiko.dk/nyheder/thorning-tog-fejl-om-regeringsgrundlaget
http://politiken.dk/indland/politik/ECE1546580/thorning-tager-fejl-igen-...
http://newsbreak.dk/broler-om-betalingsring-pa-statsministerens-pressemo...
http://www.bt.dk/politik/thorning-erkender-jeg-tog-fejl

Brugerbillede for Jan Kønig

Er det ikke snart ligegyldigt hvilke lort manden spytter ud af munden. En ting er sikkert, han lukker ikke andet ud.

Han skal dyppes i tjære og rulles i fjer!