Læsetid: 4 min.

Lokale politikere kan kanalisere penge ud af virksomhed, som danske banker er storinvestorer i

Tunfirmaet Ematum, som danske banker og pensionskasser har investeret i, er konstrueret, så politikerne i Mozambique kan trække penge ud til egne forretninger. En metode, der er udbredt i Mozambique, forklarer ekspert
Danske banker og pensionskasser har investeret betydelige summer i et tunfirma i Mozambique Men stifterne af tunfirmaet, Ematum, er i dag mistænkt for korruption og for at bruge pengene til våben i stedet for fiskeri. Foto: Getty Images

Danske banker og pensionskasser har investeret betydelige summer i et tunfirma i Mozambique Men stifterne af tunfirmaet, Ematum, er i dag mistænkt for korruption og for at bruge pengene til våben i stedet for fiskeri. Foto: Getty Images

29. februar 2016

Danske banker og pensionskasser har investeret betydelige summer i et tunfirma i Mozambique, som aldrig har været i stand til at fange tun. Stifterne af tunfirmaet, Ematum, er i dag mistænkt for korruption og for at bruge pengene til våben i stedet for fiskeri. Det drejer sig om den tidligere præsident, den nuværende præsident og den tidligere finansminister i Mozambique.

Men anklagerne får ikke Danske Bank til at sælge sine Ematum-obligationer, som i dag er 198 millioner kroner værd. Oplysninger fra finansanalysehuset Morningstar viser ligeledes, at Sydinvest har valgt at beholde sine investeringer, som i dag er 127 millioner kroner værd.

Læs også: Danske Bank er storinvestor i skandaleramt Mozambique-firma

Det sker på trods af, at Udenrigsministeriet har valgt at stoppe sin budgetstøtte til Mozambique, fordi landets regering ikke vil fremlægge dokumentation for, hvad de 850 millioner dollar, som Ematum har lånt på det internationale marked, er brugt til.

Store investeringer i militæret

Danske Bank oplyser til Information, at banken ikke valgte at tage kontakt til den danske ambassade i Mozambique, før den gennemførte investeringen i Ematum i 2013. Havde banken gjort det, var den måske blevet gjort opmærksom på, at der i Mozambique har været store problemer med offentligt-private selskaber, hvis struktur minder om Ematums. Det forklarer Adriano Nuvunga over en skypeforbindelse fra Mozambique. Han er leder af det Danida-støttede Center for Public Integrity, som ligger i hovedstaden Maputo.

Læs også: ’Vi ekskluderer ikke et selskab alene på baggrund af anklager’

»Vi har lavet flere rapporter, som viser, at regeringen bruger offentlige midler til at investere i deres private virksomheder. De kalder det offentlig-private partnerskaber. Men det er staten, som investerer alle pengene i disse selskaber. Det er blevet meget populært for politikerne i Mozambique,« siger Adriano Nuvunga.

Han forklarer, at regeringen ikke har fortalt offentligheden i Mozambique, hvordan den anden rate af det 850 millioner dollar store lån skal betales til marts. Regeringen og den tidligere præsident, Armando Guebuza, som er mistænkt for at have misbrugt de lånte penge, forholder sig nemlig tavse. Og selvom Mozambique for et par måneder siden blev tildelt et lån på 286 millioner dollar af IMF, må de penge ikke bruges på afbetaling af Ematum-lånet, forklarer Adriano Nuvunga.

Det eneste, man ved med sikkerhed om Ematum-lånet, er, at der er købt fiskebåde og militærlignende skibe for 220 millioner dollar. Resten af pengene har regeringen ikke gjort rede for. Flere lokale medier er dog begyndt at skrive om de hurtigt voksende militærbudgetter i landet. Kombineret med det faktum, at en tredjedel af Ematum er ejet af et selskab, som landets efterretningstjeneste står bag, begynder pilen at pege i retning af, at pengene er gået til våben.

»Investeringerne i millitæret er steget markant de seneste år. Vores tidligere præsident var meget magtfuld og havde en autokratisk ledelsesstil – total autoritet og kontrol. Derfor var det vigtigt for ham at vise, at han var godt forberedt rent militært. Det skyldes de voksende spændinger mellem regeringen og oppositionspartiet Renamo, som også har sit eget militær. Mange taler om, at der foregår en lav-intens krig mellem regeringen og oppositionen i nogle dele af Mozambique,” siger Adriano Nuvunga.

Læs også: Kritik af Unipension: De siger ét, men gør noget andet

Han forklarer ydermere, at de militære skibe, som Ematum indkøbte med henblik på at beskytte kysten mod illegalt fiskeri, sandsynligvis skal bruges af regeringens og hærens private firmaer. De tager sig nemlig godt betalt for at beskytte de internationale virksomheder, som er strømmet til landet de seneste år for at udvinde olie og gas.

Danske Bank: Vi undersøger altid dokumentationen

Da Ematum begyndte at låne penge på det internationale marked i 2013, havde firmaet ingen bestyrelse. Og selvom firmaet var støttet af staten, kendte hverken parlamentet eller centralbanken til lånet. De forhold var dog ikke afgørende for Danske Invest, som mener, at de lavede et grundigt forarbejde, før de købte obligationen.

“Vi undersøger altid dokumentationen, for de investeringer vi foretager – især i udviklingslande og emerging markets. Da selskabet også indgår i et markedsindeks, er der også et grundigt juridisk forarbejde af obligationen, som giver det en troværdighed. Det viste, at investeringen var specifikt rettet mod udvikling af fiskeri og kystbevogtning, hvilket giver mening i forhold til landet og regionens situation,” forklarer Thomas H. Kjærgaard, chef for ansvarlige investeringer i Danske Bank.

Han vurderer, at der i dag er rettet op på problemerne i landet med hjælp fra IMF, hvorfor det ikke går imod bankens etiske retningslinjer, at beholde investeringen.

Sydinvest har ikke ønsket at kommentere, hvorfor selskabet har valgt at beholde investeringen.

Forbrugerne ladt i stikken

Er man som forbruger uenig i bankernes og pensionskassernes analyse, er der ikke meget hjælp at hente, hvis man ikke vil have sine penge investeret i Ematum eller andre lignende firmaer. Det forklarer Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.

“Vi har forsøgt at etablere, noget man kalder fair finance, som de har i andre nordiske lande. Det ville betyde, at vi ville kunne afsætte tid til at undersøge, om banker, investeringsforeninger og pensionskasser lever op til deres egne etiske standarder og ikke investerer i klyngebomber, miljøskadelige virksomheder og våben med mere,” forklarer han.

Indtil videre har Forbrugerrådet i samarbejde med Ibis, Amnesty og andre organisationer ikke kunnet skaffe finansiering til projektet, og det ærgrer Morten Bruun Pedersen.

Læs også: ’Pensionsselskaberne burde have vidst, at der var noget galt her’

“Jeg er bange for, at bankerne og pensionskasserne ikke er kommet så langt efter den bølge af gode intentioner, der dukkede op i kølvandet på Berlingskes artikler i 2012 og 2013. De beskrev, hvordan mange banker og pensionskasser investerede i afrikanske obligationer i højst problematiske regimer. Jeg kunne godt frygte, at man er tilbage i samme gear og fortsat investerer som i 2013.” siger han

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne-Marie Krogsbøll
Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne-Marie Krogsbøll

Det kunne være interessant at se, hvordan pengestrømmene er den anden vej - tilbage i lommerne på nøglepersoner herhjemme?