Nyhed
Læsetid: 3 min.

Markant færre efteruddanner sig

På blot to år er antallet af folk, der tager en efter- eller videreuddannelse, faldet markant. Det går ud over de ansattes faglige niveau og kan betyde, at borgerne får en dårligere service. FTF er bekymret over udviklingen og går til trepartsforhandlinger med efteruddannelse som mærkesag
Indland
23. februar 2016

Markant færre ansatte videreuddanner sig end tidligere – særligt inden for sundhed, IT og teknik i både den offentlige og private sektor. Det viser en ny opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, som endnu ikke er offentliggjort, men som hovedorganisationen FTF har fået indsigt i. Fra 2013 til 2015 er der på akademiuddannelserne sket et fald på 20 procent, mens aktiviteten på diplomuddannelsen er faldet med 13 procent. Det giver et fagligt tab rundt om på arbejdspladserne og går i sidste instans ud over borgerne, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey, som går til trepartsforhandlingerne med ‘bedre betingelser for efter- og videreuddannelse’ som mærkesag.

»Arbejdsmarkedet ændrer sig, og opgaverne skifter hele tiden karakter. Efteruddannelse giver ansatte mulighed for at holde sig faglig opdateret og fastholde deres position på arbejdsmarkedet,« siger Bente Sorgenfrey til Information.

»Mange af vores medlemmer arbejder f.eks. på sygehuset eller i en bank, hvor nye teknologier hele tiden kommer til. Hvis man skal følge med og løse opgaver på en bedre måde, er efteruddannelse nødvendigt,« siger hun.

En af forklaringerne bag aktivitetsfaldet på efter- og videreuddannelserne er ifølge FTF, at ansatte med en uddannelse på professionsbachelorniveau i 2014 mistede retten til statens voksenuddannelsesstøtte. En anden forklaring er ifølge arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet, at offentlige arbejdsgivere er underlagt store besparelser: »Når man ikke kan få balance i budgetterne, er efteruddannelse ofte noget af det sidste ’fedt’, man kan skære væk. Vi tror, at vi kan undvære efteruddannelse, men tværtimod er det præcis det, vi har brug for i en tid, hvor opgaverne på arbejdsmarkedet ændrer sig,« siger Henning Jørgensen, som kalder udviklingen »usund«.

Frygt for fagligt tab

Med et fald på 29 procent er diplomuddannelserne inden for sundhed nogle af dem, der er blevet ramt hårdest. Bent Schwartz er oversygeplejerske på Infektionsmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital og har haft et tæt samarbejde med de sundhedsfaglige diplomuddannelser. Han forklarer nedgangen i diplomuddannelser med, at der ikke er ressourcer nok til at frigøre personalet fra det daglige arbejde og sende dem på efteruddannelser.

»Jeg frygter et fagligt tab. Det arbejde, sygeplejerskerne varetager i dag, er langt mere komplekst end det, de varetog tidligere. Vi har brug for at kunne efteruddanne vores sygeplejersker, men har ikke råd til at sende tilstrækkeligt personale af sted,« siger Bent Schwartz. Han mener dog ikke, patienterne har grund til at være nervøse. Tallene viser kun en nedgang over to år, og Bent Schwartz mener ikke, konsekvenserne har slået igennem endnu.

»Men jeg kan ikke afvise, at det kan komme til at ramme patienterne, hvis udviklingen forsætter, og derfor er vi nødt til at gøre opmærksom på problematikken nu,« siger han.

Julie Skovsby, som er medlem af Uddannelses- og Forskningsudvalget for Socialdemokraterne, er enig i, at tallene skal tages alvorligt.

»Vi skal tage det meget seriøst, når mulighederne for efteruddannelse forringes, for vi ved, at det præcis er det, vi har brug for. Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på at efteruddanne folk i beskæftigelse og ikke først, når folk falder ud af arbejdsmarkedet,« siger hun.

Det vil kun blive værre

Da Socialdemokraterne sad i regering, var de i 2014 selv med i et forlig, som fratog professions- bachelorer statens voksenuddannelsesstøtte. Om det siger Julie Skovsby, at hun vil tro, »at de justeringer, man lavede dengang, var fornuftige på det tidspunkt«.

»Spørgsmålet er, hvad der er fornuftigt nu, og med disse nye tal er det i mine øjne bestemt ikke fornuftigt at skære yderligere i voksenuddannelsesstøtten, sådan som regeringen har tænkt sig,« siger hun.

Hun henviser til lovforslaget ‘lov om ændring af statens voksenuddannelsesstøtte’, som netop har været i høring, og som er en del af finansloven for 2016. Forslaget handler om, at statens voksenuddannelsesstøtte fra 1. juli 2016 kun kan søges af personer, der har en ungdomsuddannelse som højeste uddannelse. Samtidig foreslås det, at satsen skal ned fra 80 til 60 procent af dagpengenes højeste beløb.

»Det vil kun blive værre, hvis regeringen kommer igennem med dette forslag. Og det bekymrer mig, hvis ikke faldet i antallet af folk, der efteruddanner sig, bliver taget alvorligt,« siger Julie Skovsby.

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen har ikke haft mulighed for at kommentere på grund af ferie.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg ved ikke, hvad der ligger bag dette med det er en meget uheldig udvikling, for udviklingen på erhvervslivet og i samfundet haster jo hele tiden videre. Og allerede nu halser de danske industriarbejdere temmelig lagt bag ud i udviklingen, hvilket samtidig kan ses på, at medens der forsat er gang i økonomien i Tyskland og Sverige, står Danmark stille. - Ja, selv nordmændenes pludselige tab på olieindkomsterne, har på få måneder gjort norsk industri konkurrencedygtig på eksportmarkederne.

Niels Duus Nielsen

Gert Romme, måske hænger det sammen med, at ledige kun må uddanne sig i højest seks uger, hvis ikke de vil miste understøttelsen eller kontanthjælpen. Hvad er det lige, man kan efteruddanne sig til på seks uger?

(Jeg tror, at det er seks uger, det var det i hvert fald sidst jeg undersøgte det. Men det kan være blevet ændret i mellemtiden, de laver jo hele tiden reglerne for de ledige om.)