Nyhed
Læsetid: 5 min.

Militærmanual dribler uden om følsomt fangespørgsmål

Amnesty International frygter, at danske soldater kommer til at gå i krig igen i Syrien og Mali uden at have klare regler for bl.a. fangehåndtering. Folkeretsjurist savner også svar på, hvem der skal afgøre, om det er sikkert at udlevere en fange eller ej
Senest i Irak og Afhanistan opstod der flere prekære situationer med håndtering af fanger for de danske soldater på missioner. En ny militærmanual giver ikke klare løsninger på det problem. Regeringen søger nu opbakning til at udsende specialuddannede soldater på mission i Syrien og i Mali.

Ditte Valente

Indland
26. februar 2016

Danske soldater risikerer igen at blive sendt i krig uden klare retningslinjer for, hvordan de skal håndtere eventuelle fanger. Det advarer Amnesty International om efter at have gennemgået den mere end 600 sider nye militærmanual, som Forsvarsministeriet for nylig sendte i høring.

»Soldaterne har ikke fået det redskab, som de har brug for,« siger Amnesty Internationals generalsekretær Trine Christensen.

Hun kritiserer bl.a. manualen for at være alt for overfladisk, når det kommer til spørgsmålet om overdragelse af fanger til andre styrker. Et spørgsmål, som har været genstand for massiv presseomtale og flere retssager gennem de seneste 15 års danske krigsdeltagelse.

»Manualen indeholder ingen konkrete vejledninger til soldaterne om, hvordan og hvornår de må overdrage fanger til andre stater. Det er meget skuffende og ærgerligt, at Forsvarsministeriet ikke har udnyttet denne mulighed for at få opklaret de mange spørgsmål om fangehåndtering,« siger hun.

Formålet med den omfattende militærmanual var ellers netop »at give soldaterne retningslinjer for, hvordan de skal agere i henhold til den humanitære folkeret – også kaldet krigens love,« fremgår det af Forsvarsministeriets hjemmeside. Men det, mener Amnesty altså, ikke er sket.

Overordnede principper

»Vi havde håbet, at manualen ville indeholde reel vejledning, nogle helt praktiske retningslinjer for, hvordan soldaterne skal håndtere fanger, noget der kan hjælpe de danske soldater næste gang de står med det ansvar. I stedet har vi blot fået nogle meget overordnede principper,« siger hun.

Amnesty International har i årevis efterlyst klare retningslinjer for fangehåndtering, efter at Information og andre medier afslørede, hvordan det danske forsvar i årevis udleverede fanger til irakisk politi, selv om danske myndigheder på allerhøjeste niveau var klar over, at de risikerede tortur og anden form for mishandling. I mindst et tilfælde blev en dansk fange torteret til døde i irakisk politis varetægt.

»Vi synes ikke, at Forsvarsministeriet er kommet i mål med militærmanualen,« siger Trine Christensen.

»Det er efterhånden mange år siden, danske soldater første gang stod i Irak og Afghanistan uden at være forberedt på, hvordan de skulle håndtere eventuelle fanger. Det var i sig selv kritisabelt, at de blev sat i den situation – især når man tager i betragtning, at der tale om lande, hvor der var åbenbar risiko for at de kunne komme til at udlevere fanger til tortur,« siger hun.

Risiko for gentagelse

Trine Christensen advarer om, at det samme meget vel kan ske igen, når danske jægersoldater om kort tid udsendes til Syrien og Mali.

»Vi risikerer jo, at de danske soldater igen ikke har klare retningslinjer, når de fremover skal indsættes i f.eks. Mali og Syrien,« siger hun.

I begge tilfælde kommer de danske soldater formentlig til at indgå i andre enheder under udenlandsk kommando. I Mali deltager jægersoldaterne som en del af FN-styrken MINUSMA, og i Syrien kommer danskerne ifølge Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiets Institut for Strategi til at indgå i en amerikansk eller britisk specialoperationsstyrke.

Det betyder, at Danmark får mulighed for igen at benytte sig af den taktik, som er blevet kendt som ’brite-finten’. Den gik ud på, at de danske styrker i Irak overlod al praktisk fangehåndtering til sine britiske allierede for på den måde at undgå at pådrage sig det juridiske ansvar for fangernes videre skæbne. Om den model er lovlig, forholder militærmanualen sig heller ikke til, og det er ifølge Amnesty en anden stor mangel.

»Hvad stiller soldaterne op, når de står derude. Det ved vi stadig ikke efter at have læst den her manual« siger hun. »Det er stadig uafklaret, hvornår det enkelte land har et medansvar« siger hun.

Jurist savner svar

Også folkeretsjurist Anders Henriksen fra Københavns Universitet finder manualen mangelfuld, når det kommer til spørgsmålet om fangehåndtering og overlevering til andre stater eller styrker.

Han hæfter sig især ved, at det manualen ikke indeholder retningslinjer for, hvem og hvordan det skal afgøres, om det er sikkert at overlevere en fange til et andet land eller en anden militær styrke.

»Det fremgår af manualen, at der skal ske en individuel prøvelse i hvert enkelt tilfælde, men hvad vil det sige? Hvem skal prøve sagen og på hvilken måde? Er det en domstol, der skal vurdere om overdragelse er forsvarlig, er det en administrativ prøvelse, der skal ske, er det en jurist, der skal vurdere den enkelte overdragelse eller hvad? Det er helt fuldstændig uklart,« siger Anders Henriksen. Han synes heller ikke, at der er meget nyt i manualen, når det kommer til spørgsmålet om fangehåndtering.

»Der står jo ikke noget, som vi ikke allerede vidste. Der står, at det er forbudt at udlevere fanger, hvis der er risiko for tortur eller anden mishandling. Det ved alle, så vi bliver ikke meget klogere af at læse den manual,« siger han.

Omvendt mener Anders Henriksen også, at det er svært at lave detaljerede regler på området, fordi forholdene kan være meget forskellige i de lande, hvor danske soldater indsættes.

»Det er svært at lave generelle regler på det her område, og det er derfor også klart, at militærmanualen ikke kan stå alene. Der skal under alle omstændigheder udarbejdes missionsspecifikke retningslinjer, hver gang danske soldater skal udsendes,« siger han.

Regeringen afviser kritik

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, mener, at kritikken af Militærmanualen er urimelig.

»Det er ikke muligt at lave en Militærmanual, der ned til det enkelte komma tager højde for enhver tænkelig situation, som danske styrker kan komme ud for i de enkelte lande. Mali og Syrien er meget forskellige lande, og selv om det kunne være rart, hvis det var muligt at udarbejde en manual, der favnede alle opgaver, er det ikke realistisk,« siger han.

»En militærmanual er nødt til at bestå af nogle overordnede regler, og jeg støtter varmt det udkast, som nu er lagt frem.«

I det hele taget afviser Michael Aastrup Jensen, at der skulle være behov for at afklare spørgsmålet om fangehåndtering yderligere.

»Vi mener ikke, det er uafklaret, hvordan danske styrker skal håndtere fanger. Tværtimod. Fangeaspektet har været oppe at vende masser af gange gennem årene. Der er endda nogen, der har forsøgt at få spørgsmålet for Højesteret,« siger han med henvisning til de to såkaldte fangesager fra Irak og Afghanistan. I den såkaldte Tarin-sag krævede en afghansk fange erstatning af Danmark, fordi danske soldater i 2003 udleverede ham til amerikanske styrker, hvor han angiveligt blev mishandlet.

I den såkaldte Green Desert-sag forsøger 23 irakiske fanger at rejse sag mod Danmark, fordi danske soldater i 2004 udleverede dem til irakisk politi, hvor de angiveligt blev mishandlet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her